Salmernes bog 35 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Af David. Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, før krig mod dem, der fører krig mod mig. | 1 Herre, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, | 1 Av David. Herre, gå i rette med dem som går i rette med meg. Strid mot dem som strider mot meg. |
| 2 Grib rundskjold og langskjold, rejs dig og kom mig til hjælp! | 2 grib dit skjold og dit værge, rejs dig og hjælp mig, | 2 Grip til skjold og vern, og stå opp til min hjelp! |
| 3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere Sig til mig: Jeg er din redning. | 3 tag spyd og økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min sjæl: »jeg er din Frelse!« | 3 Dra også fram spydet, slutt rekken og stå imot dem som forfølger meg. Si til min sjel: "Jeg er din frelse." |
| 4 De, som stræber mig efter livet, skal blive til spot og spe; de, som planlægger ulykke mod mig, skal vige beskæmmede tilbage. | 4 lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, | 4 La dem bli til skamme og bli vanæret, de som er ute etter min sjel. La dem som tenker ut ondt mot meg, bli drevet skamfulle tilbake! |
| 5 De skal blive som avner for vinden, og Herrens engel skal støde dem ned. | 5 de blive som avner for vinden, og Herrens engel nedstøde dem, | 5 La dem bli som agner for vinden, og la Herrens Engel drive dem bort! |
| 6 Deres vej skal blive mørk og glat, og Herrens engel skal forfølge dem. | 6 deres vej blive mørk og glat, og Herrens engel forfølge dem! | 6 La deres vei bli mørk og glatt, og la Herrens Engel forfølge dem! |
| 7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, uden grund har de gravet en grav for mig. | 7 Thi uden grund har de sat deres garn for mig, gravet min sjæl en grav. | 7 For uten grunn har de gjemt sitt garn for meg i en fallgrav, som de uten årsak har gravd for meg. |
| 8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem. og de skal selv falde i graven. | 8 Lad undergang uventet ramme ham, lad garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i graven. | 8 La ødeleggelse komme uventet over ham! La ham selv bli fanget i garnet han har gjemt! La ham falle i det til egen ødeleggelse! |
| 9 Min sjæl skal juble over Herren, glæde sig over hans frelse. | 9 Min sjæl skal juble i Herren, glædes ved hans frelse, | 9 Og min sjel skal fylles av jubel i Herren. Den skal fryde seg i Hans frelse. |
| 10 Hele min krop vil sige: Herre, hvem er som du? Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, den hjælpeløse og den fattige fra røveren. | 10 alle mine ledemod sige: »Herre, hvo er som du, du, som Frelser den arme fra hans overmand, den arme og fattige fra røveren!« | 10 Alle mine bein skal si: "Herre, hvem er som Du, Du som utfrir den elendige fra den som er for sterk for ham, ja, den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?" |
| 11 Falske vidner står frem og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til. | 11 Falske vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; | 11 Brutale vitner står opp. De spør meg om ting jeg ikke vet om. |
| 12 De gengælder godt med ondt, de lurer på mit liv. | 12 de lønner mig godt med ondt, min sjæl er forladt. | 12 De belønner godt med ondt, til sorg for min sjel. |
| 13 Da de var syge, klædte jeg mig i sæk og spægede mit legeme med faste. Jeg bad med bøjet hoved, | 13 Da de var syge, gik jeg i sæk, med faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket hoved, | 13 Men jeg, da de var syke, kledde jeg meg i sekk. Jeg ydmyket min sjel med faste. Og jeg bad, bøyd mot mitt eget fang. |
| 14 som var det min ven eller bror; jeg gik omkring som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet. | 14 som var det en ven eller broder; jeg gik, som sørged jeg over min moder, knuget af sorg. | 14 Jeg gikk omkring som om han var min venn eller en bror. Jeg var tynget og nedbøyd, som en som sørger over sin mor. |
| 15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender, råbte uden ophør. | 15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden ophør; | 15 Men da jeg snublet, gledet de seg og stimlet sammen. Angripere samlet seg mot meg, uten at jeg visste det. De klorte etter meg, de holdt ikke opp. |
| 16 I gudløshed spottede de mig uophørligt, de skar tænder imod mig. | 16 for min venlighed dænger de mig med hån, de skærer tænder imod mig. | 16 Sammen med ugudelige spottere ved gjestebudene skar de tenner mot meg. |
| 17 Herre, hvor længe vil du se på det? Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne. | 17 Herre, hvor længe vil du se til? frels dog min sjæl fra deres brøl, min eneste fra løver. | 17 Herre, hvor lenge vil Du se på? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt dyrebare liv fra de unge løver! |
| 18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, lovprise dig i den mægtige folkeskare. | 18 Jeg vil takke dig i en stor forsamling, love dig blandt mange folk. | 18 Jeg vil prise Deg i den store forsamlingen. Blant mange mennesker vil jeg love Deg. |
| 19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig. | 19 Lad ej dem, som med urette er mine fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden grund, sende spotske blikke! | 19 La dem ikke glede seg over meg, de som uten årsak er mine fiender. Og la ikke dem som hater meg uten grunn, blinke hånlig med øyet! |
| 20 For de taler ikke som venner men pønser på svig mod de stille i landet. | 20 Thi de taler ej fred mod de stille i landet udtænker de svig; | 20 For de taler ikke fred, men de tenker ut svikefulle planer mot de stille i landet. |
| 21 De spærrer munden op imod mig og siger: Ha, ha, vi har selv set det! | 21 de spærrer munden op imod mig og siger: »ha, ha! Vi så det med egne øjne!« | 21 De åpner munnen på vidt gap mot meg og sier: "Ha, ha! Våre øyne har sett det." |
| 22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ikke borte fra mig! | 22 Du så det, herre, vær ikke tavs, herre, hold dig ej borte fra mig; | 22 Dette har Du sett, Herre. Vær ikke taus! Herre, vær ikke langt borte fra meg! |
| 23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! Min Gud og min Herre, før min sag! | 23 rejs dig, vågn op for min ret, for min sag, min Gud og Herre, | 23 Stå opp, og våkne så Du kan frikjenne meg, min Gud og min Herre, før min sak! |
| 24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! Lad dem ikke glæde sig over mig | 24 døm mig efter din retfærd herre, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig | 24 Frikjenn meg, Herre, min Gud, etter Din rettferdighet! Og la dem ikke glede seg over meg! |
| 25 og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham! | 25 og sige i hjertet: »ha! Som vi ønsked!« Lad dem ikke sige: »vi slugte ham!« | 25 La dem ikke si i sitt hjerte: "Ha! Det ble som vi ville!" La dem ikke si: "Vi har fortært ham." |
| 26 De skal blive til spot og spe alle sammen, de der glæder sig over min ulykke; de skal klæde sig i skam og skændsel, de der hoverer over mig. | 26 til skam og skændsel blive enhver, hvem min ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i spot og spe. | 26 La dem bli til skamme og bli overgitt til felles skjensel, de som gleder seg over min ulykke. La dem bli kledd i skam og vanære, de som opphøyer seg mot meg. |
| 27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke. | 27 Men de, der vil min ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være Herren, som under sin tjener fred!« | 27 La dem juble og være glade, de som har sin lyst i min rettferdighet. Og la dem alltid si: "Herren være opphøyet, Han som har Sin lyst i Sin tjeners fred." |
| 28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed og lovprise dig dagen lang. | 28 min tunge skal forkynde din retfærd, dagen igennem din pris. | 28 Og min tunge skal kvede om Din rettferdighet, ja, Din pris hele dagen lang. |