Salmernes bog 38 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 Salme Af David. Le-hazkir. Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din harme! | 2 Herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din harme! | 2 En salme av David. Til påminnelse. Herre, straff meg ikke i Din vrede, og tukt meg ikke i Din harme! |
| 3 Dine pile sidder dybt i mig, din hånd hviler tungt på mig. | 3 Thi dine pile sidder i mig, din hånd har lagt sig på mig. | 3 For Dine piler har trengt dypt inn i meg, og Din hånd ligger tungt på meg. |
| 4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; ingen af mine knogler er hele på grund af min synd. | 4 Intet er karskt på min krop for din vredes skyld, intet uskadt i mine ledemod for mine synders skyld; | 4 Det er ikke noe friskt i mitt kjøtt på grunn av Din vrede. Det er ikke noe helt i mine bein på grunn av min synd. |
| 5 Min skyld vokser mig over hovedet, den er en byrde, der er for tung for mig | 5 thi over mit hoved skyller min brøde som en tyngende byrde, for tung for mig. | 5 For mine misgjerninger har vokst over mitt hode. Som en svær byrde er de altfor tunge for meg. |
| 6 Mine sår stinker og væsker på grund af min dårskab. | 6 Mine sår både stinker og rådner, for min dårskabs skyld går jeg bøjet; | 6 Mine sår lukter og er betente på grunn av min uforstand. |
| 7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring. | 7 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg dagen lang. | 7 Jeg bøyes ned, ja, jeg er dypt nedbøyd. Hele dagen går jeg preget av sorg. |
| 8 Det brænder i mine lænder, og der er intet uskadt på min krop. | 8 Thi lænderne er fulde af brand, intet er karskt på min krop, | 8 For mine hofter er fulle av brennende verk, og det er ikke noe friskt i mitt kjøtt. |
| 9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, jeg skriger i mit hjertes uro. | 9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i hjertets vånde. | 9 Jeg er lammet og fullstendig knust. Jeg stønner i mitt hjertes uro. |
| 10 Herre, du kender alle mine ønsker, og mine suk er ikke skjult for dig. | 10 Herre, du kender al min attrå, mit suk er ej skjult for dig; | 10 Herre, all min lengsel står framfor Deg. Og mitt sukk er ikke skjult for Deg. |
| 11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans. | 11 mit hjerte banker, min kraft har svigtet, selv mit øje har mistet sin glans. | 11 Jeg har hjertebank, min kraft utmattes. Også mine øynes lys er borte fra meg. |
| 12 Mine venner og frænder holder sig borte fra min lidelse, mine nærmeste holder sig langt borte; | 12 For min plages skyld flyr mig ven og frænde, mine nærmeste holder sig fjert; | 12 Mine kjære og mine venner holder seg på avstand fra min plage, og mine nærmeste stiller seg langt unna. |
| 13 men de, der vil mig til livs, lægger fælder, de, der søger min ulykke, planlægger ondskab, dagen lang tænker de på svig. | 13 de, der vil mig til livs, sætter snarer, og de, der vil mig ondt, lægger råd om fordærv, de tænker dagen igennem på svig. | 13 Og de som ønsker livet av meg, legger snarer for meg. De som søker det som er ondt for meg, snakker om ødeleggelse, og svik taler de hele dagen lang. |
| 14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, som en stum, der ikke kan åbne munden; | 14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin mund, | 14 Men jeg er som en døv, jeg hører ikke. Og jeg er som en stum som ikke åpner sin munn. |
| 15 jeg er blevet som en, der ikke hører, og som ikke tager til genmæle. | 15 som en mand, der ikke kan høre, i hvis mund der ikke er svar. | 15 Jeg er lik en mann som ikke hører, lik den som ikke har noe svar i sin munn. |
| 16 Dig, Herre, venter jeg på, du skal svare, Herre, min Gud. | 16 Thi til dig står mit håb, o Herre, du vil bønhøre, herre min Gud, | 16 For til Deg, Herre, har jeg satt mitt håp. Du vil svare, Herre, min Gud. |
| 17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! De hoverer, når min fod vakler. | 17 når jeg siger: »lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende fod!« | 17 For jeg sa: "Hør meg, så de ikke gleder seg over meg, så de ikke opphøyer seg over meg når min fot glir ut." |
| 18 For jeg kan let snuble, og min smerte har jeg altid for øje; | 18 thi jeg står allerede for fald, mine smerter minder mig stadig; | 18 For jeg kan lett snuble, og min lidelse står alltid for meg. |
| 19 jeg vil bekende min skyld, jeg er foruroliget over min synd. | 19 thi jeg må bekende min skyld må sørge over min synd. | 19 For min misgjerning vil jeg bekjenne. Jeg skremmes av min synd. |
| 20 Mange er mine fjender uden grund, talrige hader mig med urette; | 20 Mange er de, der med urette er mine fjender, talrige de, der hader mig uden grund, | 20 Men mine fiender lever, og de er mektige. Og det er blitt mange av dem som hater meg uten grunn. |
| 21 de, der gengælder godt med ondt, anklager mig, fordi jeg stræber efter det gode | 21 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. | 21 Også de som gjengjelder godt med ondt, står meg imot, fordi jeg følger det som er godt. |
| 22 Svigt mig ikke, Herre, hold dig ikke borte fra mig, min Gud! | 22 Herre, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, | 22 Ikke forlat meg, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra meg! |
| 23 Skynd dig til hjælp, Herre, min frelser! | 23 il mig til hjælp, o Herre, min Frelse! | 23 Skynd Deg å hjelpe meg, Herre, min frelse! |