Salmernes bog 39 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. For Jedutun. Salme Af David. Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, så jeg ikke synder med tungen; jeg vil lægge et bidsel i munden, når den ugudelige er i nærheden. | 2 Jeg sagde: »Mine veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med tungen; min mund vil jeg holde i tømme, så længe den gudløse er mig nær!« | 2 Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme av David. Jeg sa: "Jeg vil vokte mine veier, så ikke jeg synder med min tunge. Jeg vil vokte min munn med munnkurv, så lenge den ugudelige står foran meg." |
| 3 Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. Men min smerte nagede, | 3 jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme ord, men min smerte naged, | 3 Jeg ble stum og stille, selv ikke det gode talte jeg om. Men min smerte flammet opp. |
| 4 mit hjerte brændte i mit indre, jeg stønnede, og det brændte som ild. Da åbnede jeg munden og sagde: | 4 mit hjerte brændte i brystet, ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min tunge. | 4 Mitt hjerte ble opphetet i meg. Mens jeg grublet, ble ilden opptent. Så talte jeg med min tunge: |
| 5 Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, hvor mange dage der er tilmålt mig, så jeg ved, hvor længe jeg har igen. | 5 Lær Mig, herre, at kende mit endeligt, det mål af dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort! | 5 "Herre, gjør meg kjent med min utgang, og mine tilmålte dager, hvor mange de er, så jeg kan forstå hvor forgjengelig jeg er." |
| 6 Mine dage måler du ud i håndsbredder, for dig er min livstid som intet. Hvert menneske er kun som et vindpust. Sela | 6 Se, i håndsbredder målte du mine dage ud, mit liv er som intet for dig, som et åndepust står hvert menneske der. - Sela. | 6 Se, Du har gjort mine dager som håndsbredder, og mitt livsløp er som ingenting for Deg. Sannelig, hvert menneske, hvor støtt det enn står, er bare som et pust. Sela |
| 7 En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. | 7 Kun som en skygge er menneskets vandring, kun tomhed er deres travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det. | 7 Sannelig, hver mann går omkring som en skygge. Sannelig, de har det travelt til ingen nytte. Han hoper sammen så mangt, men vet ikke hvem som skal ta vare på det. |
| 8 Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig! | 8 Hvad bier jeg, herre, da efter? mit håb står ene til dig. | 8 Og nå, Herre, hva venter jeg på? Min forventning, den står til Deg. |
| 9 Fri mig for alle mine overtrædelser, skån mig for tåbens spot! | 9 Fri mig for al min synd, gør mig ikke til spot for dårer! | 9 Fri meg fra alle mine overtredelser! Gjør meg ikke til spott for dåren! |
| 10 Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, for det er dig, der har forvoldt det. | 10 Jeg tier og åbner ikke min mund, du voldte det jo. | 10 Jeg ble stum, jeg åpnet ikke min munn, for det var Du som gjorde det slik. |
| 11 Fjern lidelsen fra mig, for jeg går til under vægten af din hånd. | 11 Borttag din plage fra mig, under din vældige hånd går jeg til. | 11 Ta Din plage bort fra meg. Jeg forgår ved slaget av Din hånd. |
| 12 Når du straffer en mand for hans synd, knuser du det, han sætter pris på, som et møl. Hvert menneske er kun som et vindpust. Sela | 12 Når du tugter en mand med straf for hans brøde, smuldrer du hans herlighed hen som møl; kun et åndepust er hvert menneske. Sela. | 12 Når Du tukter mannen med straff for hans misgjerning, lar Du det fordufte som møll, det han har sin lyst i. Sannelig, hvert menneske er bare som et pust. Sela |
| 13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, vær ikke tavs, når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, en tilflytter som alle mine fædre. | 13 Hør, o Herre, min bøn og lyt til mit skrig, til mine tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en gæst som alle mine fædre. | 13 Hør min bønn, Herre, og legg øret til mitt rop! Vær ikke taus overfor mine tårer! For jeg er jo gjest hos Deg, en fremmed på reise, slik alle mine fedre var. |
| 14 Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort og ikke er mere. | 14 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! | 14 Ta Ditt blikk bort fra meg, så jeg kan få gleden tilbake før jeg går bort og ikke er her mer. |