Salmernes bog 49 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Salme af Kora-sønnerne. Hør dette, alle folkeslag, lyt, alle mennesker i verden, | 2 Hør det, alle folkeslag, lyt til, al verdens folk, | 2 Til sangmesteren. En salme av Korahs sønner. Hør dette, alle folk! Legg øret til, alle dere som bor i verden, |
| 3 høj og lav, rig såvel som fattig! | 3 både høj og lav, både rig og fattig! | 3 både høy og lav, rik og fattig, alle sammen. |
| 4 Min mund taler visdom, mit hjertes tanker er forstandige. | 4 Min mund skal tale visdom, mit hjerte udgransker indsigt; | 4 Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanker skal gi forstand. |
| 5 Jeg vender mit øre mod billedtale, jeg fremfører min gådetale til strengespil. | 5 jeg bøjer mit øre til tankesprog, råder min gåde til strengeleg. | 5 Jeg vil bøye mitt øre til en lignelse. Med lyrespill vil jeg framføre mitt skjulte budskap. |
| 6 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, når bedrageres ondskab omringer mig? | 6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske fjender omringer mig med brøde, | 6 Hvorfor skulle jeg frykte i onde dager, når de som forsøker å utnytte meg, omringer meg med sin misgjerning? |
| 7 De stoler på deres rigdom og praler af deres store formue. | 7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom ? | 7 De stoler på sin velstand og skryter av sin store rikdom. |
| 8 Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. | 8 visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum | 8 En mann kan aldri forløse sin bror eller gi Gud løsepenge for ham - |
| 9 - Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid. ? | 9 - prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det- så han kunne blive i live | 9 for altfor kostbar er deres sjels forløsning, for evig må han oppgi det - |
| 10 Ellers kunne han leve evigt uden at se graven. | 10 og aldrig få graven at se; | 10 så han skulle fortsette å leve evig og ikke se fordervelse. |
| 11 Men man ser, at vise mænd dør, tåbe og fæ går begge til grunde, de må efterlade deres rigdom til andre. | 11 nej , han skal se den; vismænd dør, både dåre og tåbe går bort. Deres gods må de afstå til andre, | 11 For han ser vise menn dø. Dåren og den uforstandige går likeens fortapt og etterlater sin rikdom til andre. |
| 12 Graven bliver deres hus for evigt, deres bolig slægt efter slægt, skønt deres navn var udråbt over jordegodser. | 12 deres grav er deres hjem for evigt, deres bolig slægt efter slægt, om godser end fik deres navn. | 12 Deres skjulte håp er at deres hus skal bestå til evig tid, deres bosteder for hele etterslekten. De kaller sin jord opp etter sine egne navn. |
| 13 Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, de ligner dyrene, der går til grunde. | 13 Trods herlighed bliver mennesket ikke, han er som dyrene, der forgår. | 13 Men selv om mennesket har herlighet, blir det ikke værende. Det er likt dyrene som går til grunne. |
| 14 Sådan går det de selvsikre, sådan ender de, der nyder deres egne ord. Sela | 14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres tale behager. - Sela. | 14 Denne deres vei er en dårskap for dem og for deres etterfølgere som gleder seg over det de sier. Sela |
| 15 De styrer mod dødsriget som får, døden er deres hyrde, og retskafne skal herske over dem ved daggry. Deres skikkelse tæres bort, dødsriget bliver deres bolig. | 15 I dødsriget drives de ned som får, deres hyrde skal døden være; de oprigtige træder på dem ved gry, deres skikkelse går opløsning i møde, dødsriget er deres bolig. | 15 Som småfe er de tatt ut til dødsriket. Døden skal vokte dem. De oppriktige skal herske over dem ved morgengry. Og deres skikkelse skal tæres bort i dødsriket, langt fra stedet hvor de bor. |
| 16 Men Gud vil løskøbe mit liv, han vil drage mig ud af dødsrigets magt. Sela | 16 Men Gud udløser min sjæl af dødsrigets hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. | 16 Men Gud skal forløse min sjel fra dødsrikets grep, for Han, Gud, skal ta imot meg. Sela |
| 17 Frygt ikke, når en mand er rig, når velstanden og rigdommen i hans hus vokser. | 17 Frygt ej, når en mand bliver rig, når hans huses herlighed øges; | 17 Frykt ikke når noen blir rik, når herligheten blir stor i hans hus. |
| 18 Han kan intet tage med sig, når han dør, hans velstand følger ham ikke i graven. | 18 thi intet tager han med i døden, hans herlighed følger ham ikke. | 18 For når han dør, får han ikke ta med seg noe. Hans herlighet skal ikke følge med ham ned. |
| 19 Velsignes han, mens han lever ? man priser dig, fordi det går dig godt ? | 19 Priser han end i live sig selv: »De lover dig for din lykke!« | 19 Selv om han velsigner sin sjel mens han lever - for folk vil prise deg når du gjør det godt - |
| 20 så går han dog til sine fædres slægt, som aldrig mere får lyset at se. | 20 han vandrer til sine fædres slægt, der aldrig får lyset at skue. | 20 skal han likevel fare til fedrenes slekt. Aldri i evighet skal de se lyset. |
| 21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene, der går til grunde. | 21 Den, som lever i herlighed, men uden forstand, han er som dyrene, der forgår. | 21 Et menneske som har herlighet, men mangler forstand, er som de ville dyr som går til grunne. |