Salmernes bog 55 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Til strengespil. Maskil af David. Hør min bøn, Gud, skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig. | 2 Lyt, O Gud, til min bøn, skjul dig ej for min tryglen, | 2 Til sangmesteren. Med strengeinstrumenter. En læresalme av David. Gud, legg øret til min bønn, og skjul Deg ikke for min inderlige bønn! Lytt til meg og svar meg! Jeg flakker omkring med min bekymring og stønner høylytt |
| 3 Lyt til mig, og svar mig, jeg er urolig, og jeg klager. | 3 lå mig øre og svar mig, jeg vånder mig i klage, | 3 over fiendens røst, under trykket fra den ugudelige. For de velter ondskap ned over meg, og i vrede hater de meg. |
| 4 Jeg er ude af mig selv over fjendens råb, over de ugudeliges undertrykkelse. De vælter ulykke ned over mig, rasende angriber de mig. | 4 jeg stønner ved fjendernes råb og de gudløses skrig; thi ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; | 4 Mitt hjerte vrenger seg av angst i mitt indre, og dødens redsler har overfalt meg. |
| 5 Hjertet skælver i mig, dødsangsten kommer over mig, | 5 hjertet er angst i mit bryst, dødens rædsler er faldet over mig. | 5 Frykt og beven er kommet over meg, og jeg er overveldet av skrekk. |
| 6 skræk og rædsel fylder mig, frygt indhyller mig, | 6 Frygt og angst falder på mig, gru er over mig. | 6 Så sa jeg: "Å, om jeg hadde vinger som en due! Da ville jeg fly bort og finne ly. |
| 7 og jeg siger: Gid jeg havde vinger som duen, så ville jeg flyve bort og finde et bosted. | 7 Jeg siger: Ak, havde jeg vinger som duen, da fløj jeg i ly, | 7 Se, jeg ville fare langt bort og slå meg ned i ørkenen. Sela |
| 8 Jeg ville flygte langt bort og slå mig ned i ørkenen. Sela | 8 ja, langt bort ville jeg fly og blive i ørkenen. - Sela. | 8 Jeg ville skynde meg å flykte fra stormvinden og uværet." |
| 9 Jeg ville skynde mig at finde ly for den rasende storm, for uvejret. | 9 Da søgte jeg skyndsomt tilflugt for rivende storm og uvejr. | 9 Ødelegg, Herre, og splitt deres tunger, for jeg har sett vold og strid i byen. |
| 10 Split dem, Herre, spalt deres tunger, for jeg ser vold og strid i byen. | 10 Herre, forvir og split deres tungemål! Thi vold og ufred ser jeg i byen; | 10 Dag og natt går de rundt den oppe på murene. Ondskap og ulykke råder i dens midte. |
| 11 Dag og nat går de omkring den på dens mure, den er fuld af uret og ulykke, | 11 de går rundgang dag og nat på dens mure; | 11 Ødeleggelse er i dens indre. Undertrykkelse og svik kommer ikke bort fra gatene. |
| 12 den er fuld af fordærv. Undertrykkelse og svig hører ikke op på dens torve. | 12 ulykke, kvide og vanheld råder derinde, voldsfærd og svig viger aldrig bort fra dens torve. | 12 For det er ikke en fiende som håner meg; da kunne jeg ha båret det. Det er heller ikke en som hater meg, som har opphøyet seg mot meg; da kunne jeg gjemme meg for ham. |
| 13 Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. | 13 Det var ikke en fjende, som hånede mig - det kunne bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunne jeg undgå; | 13 Men det var du, min likemann, min nære venn, en som kjente meg. |
| 14 Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, | 14 men du, en mand af min stand, en ven og fortrolig, | 14 Vi hadde fortrolig samfunn og vandret til Guds hus med festforsamlingen. |
| 15 vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus. | 15 og det skønt vi delte samværets sødme, vandrede endrægtelig i Guds hus. | 15 La døden gripe tak i dem! La dem fare levende ned i dødsriket, for det er ondskap i deres boliger iblant dem. |
| 16 Døden skal ramme dem, levende skal de styrte i dødsriget; for der er ondskab i kammeret i deres indre. | 16 Over dem komme død, lad dem levende synke i dødsriget! Thi der er ondskab i deres bolig, i deres indre! | 16 Men jeg, jeg vil påkalle Gud, og Herren skal frelse meg. |
| 17 Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig. | 17 Jeg, jeg råber til Gud, og Herren vil frelse mig. | 17 Kveld og morgen og middag vil jeg klage og sukke, og Han skal høre min røst. |
| 18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og stønne, og han skal høre mig. | 18 Jeg klager og stønner ved kvæld, ved gry og ved middag; min røst vil han høre | 18 I fred har Han forløst min sjel fra angrepet mot meg, for mange stod imot meg. |
| 19 Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred, for mange er imod mig. | 19 og udfri min sjæl i fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. | 19 Gud skal høre og fornedre dem, Han som troner fra begynnelsen av. Sela For de omvender seg ikke; derfor frykter de ikke Gud. |
| 20 Gud skal høre, og han skal ydmyge dem, han der troner fra ældgammel tid. Sela De overholder ikke deres aftaler og frygter ikke Gud. | 20 Gud, som troner fra fortids dage, vil høre og ydmyge dem. Sela. Thi der er ingen forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. | 20 Han har lagt hånd på dem som holdt fred med ham. Han har overtrådt sin pakt. |
| 21 De lægger hånd på venner og bryder pagten med dem. | 21 På venner lagde han hånd og brød sin pagt. | 21 Hans munn var glattere enn smør, men i hans hjerte var det fiendskap. Hans ord var mykere enn olje, likevel var de som dragne sverd. |
| 22 Deres mund er glattere end smør, men i hjertet vil de krig; deres ord er blødere end olie, men er dog dolke. | 22 Glattere end smør er hans mund, men hjertet vil krig, blødere end olie hans ord, skønt dragne sværd. | 22 Kast din byrde på Herren, og Han skal holde deg oppe. Aldri i evighet skal Han la den rettferdige rokkes. |
| 23 Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle. | 23 Kast din byrde på Herren, så sørger ,han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes. | 23 Men Du, Gud, skal styrte dem ned i fordervelsens avgrunn. Blodtørstige og svikefulle menn får ikke engang halvdelen av sine dager. Men jeg vil stole på Deg. |
| 24 Du, Gud, styrter dem i gravens dyb. Mordere og bedragere får end ikke halvdelen af deres dage. Men jeg stoler på dig. | 24 Og du, o Gud, nedstyrt dem i gravens dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde mænd nå hælvten af deres dage. Men jeg, jeg stoler på dig! | 24 Til sangmesteren. Til "Den stille duen i det fjerne". En "miktam" av David da filisterne tok ham til fange i Gat. |