Salmernes bog 59 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For korlederen. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte folk ud for at bevogte huset og dræbe ham. | 2 Fri mig fra mine fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; | 2 Til sangmesteren. Til "Ødelegg ikke". En miktam av David da Saul sendte ut sine menn, og de voktet på huset for å drepe ham. Gud, fri meg ut fra mine fiender! Sett meg høyt opp i trygghet for dem som reiser seg mot meg. |
| 3 Red mig fra mine fjender, Gud, beskyt mig mod mine modstandere; red mig fra forbryderne, frels mig fra morderne! | 3 fri mig fra udådsmænd, frels mig fra blodstænkte mænd! | 3 Utfri meg fra dem som gjør urett, og frels meg fra blodtørstige menn! |
| 4 For de lægger baghold for mig, stærke mænd angriber mig, selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre. | 4 Thi se, de lurer efter min sjæl, stærke mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har skyld eller brøde. | 4 For se, de ligger i bakhold for å ta mitt liv. De mektige leirer seg mot meg, ikke for min overtredelse eller min synds skyld, Herre. |
| 5 Skønt jeg er uden skyld, stimler de sammen imod mig. Vågn op, kom selv og se! | 5 Uden at jeg har forbrudt mig, herre, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i møde, se til! | 5 De løper og stiller seg klar, uten at jeg har gjort noe urett. Stå opp og kom meg til hjelp, og se! |
| 6 Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, vågn op og straf alle folkene, skån ikke nogen af de troløse forbrydere! Sela | 6 Du er jo Herren, Hærskares Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle folkene, skån ej een af de troløse niddinger! Sela. | 6 Derfor, Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, må Du våkne opp og hjemsøke alle folkeslagene. Vær ikke nådig mot dem som svikefullt gjør urett. Sela |
| 7 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde og strejfer om i byen. | 7 Ved aften kommer de tilbage, hyler som hunde og stryger gennem byen! | 7 Om kvelden kommer de tilbake, de hyler som hunder, og de går rundt byen. |
| 8 De lader munden løbe, de har sværd på læberne ? for hvem skulle høre det? | 8 Se, deres mund løber over, på deres læber er sværd, thi: »Hvem skulle høre det?« | 8 Se, de bruker munn. De har sverd på sine lepper. For de sier: "Hvem får høre det?" |
| 9 Men du, Herre, du ler ad dem, du spotter alle folkene. | 9 Men du, o Herre, du ler ad dem, du spotter alle folk, | 9 Men Du, Herre, skal le av dem. Du spotter alle folkeslag. |
| 10 Min styrke, dig vil jeg holde mig til, for Gud er min borg. | 10 dig vil jeg lovsynge, du, min styrke, thi Gud er mit værn; | 10 Jeg vil vente på Deg, Du, hans Styrke. For Gud er min borg. |
| 11 Min Gud kommer mig i møde med sin troskab, Gud lader mig frydes over mine fjender. | 11 med nåde kommer min Gud mig i møde, Gud lader mig se mine fjender med fryd! | 11 Min miskunnhets Gud skal komme meg i møte. Gud skal la meg se ned på mine fiender. |
| 12 Dræb dem ikke, så mit folk glemmer dem, gør dem hjemløse med din styrke og styrt dem, Herre, vort skjold! | 12 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit folk skal glemme, gør dem hjemløse med din vælde og styrt dem, | 12 Ikke drep dem, så ikke mitt folk glemmer. Spre dem omkring ved Din kraft og styrt dem ned, Herre, vårt skjold! |
| 13 Syndige er de ord, der kommer over deres læber; de skal fanges i deres hovmod for den forbandelse og løgn, de udspreder. | 13 giv dem hen, o Herre, i mundens synd, i læbernes ord, og lad dem hildes i deres hovmod for de eder og løgne, de siger; | 13 For deres munns synd og deres leppers ord, la dem fanges i deres stolthet, siden de taler forbannelse og løgn. |
| 14 Udryd dem i vrede, udryd dem, så de er borte; da skal de vide over hele jorden, at Gud hersker i Jakob. Sela | 14 udryd dem i vrede, gør ende på dem, så man kan kende til jordens ender, at Gud er hersker i Jakob! - Sela. | 14 Utrydd dem i vrede, utrydd dem, så de ikke lenger er til. Og la dem kjenne at det er Gud som hersker i Jakob, helt til jordens ender. Sela |
| 15 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde og strejfer om i byen. | 15 Ved aften kommer de tilbage, hyler som hunde og stryger gennem byen, | 15 Og om kvelden vender de tilbake, de hyler som hunder, og de går rundt byen. |
| 16 De strejfer om efter føde og knurrer, når de ikke bliver mætte. | 16 vanker rundt efter føde og knurrer, når de ikke mættes. | 16 De flakker omkring etter noe å spise, og de hyler hvis de ikke blir mette. |
| 17 Men jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed. For du er min borg, en tilflugt, når jeg er i nød. | 17 Men jeg, jeg vil synge om din styrke, juble hver morgen over din nåde; thi du blev mig et værn, en tilflugt på nødens dag. | 17 Men jeg vil synge om Din kraft. Ja, om morgenen vil jeg juble høyt over Din miskunnhet. For Du har vært min borg og mitt tilfluktssted på min trengsels dag. |
| 18 Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, min trofaste Gud. | 18 Dig vil jeg lovsynge, du, min styrke, thi Gud er mit værn, min nådige Gud. | 18 Du, min Styrke, Deg vil jeg lovsynge. For Gud er min borg, min miskunnhets Gud. |