Salmernes bog 66 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 For Korlederen. En sang. En salme.Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, | 1 Bryd ud i jubel for Gud, al jorden, | 1 Til sangmesteren. En sang. En salme. Rop av glede for Gud, hele jorden! |
2 lovsyng hans herlige navn, giv ham ære og pris! | 2 lovsyng hans navns ære, syng ham en herlig lovsang, | 2 Lovsyng Hans navns herlighet! Gjør Hans pris herlig! |
3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, dine fjender kryber for din vældige magt! | 3 sig til Gud: »hvor forfærdelige er dine gerninger! For din vældige styrkes skyld logrer fjenderne for dig, | 3 Si til Gud: "Hvor fryktinngytende er Dine gjerninger! Ved Din store kraft skal Dine fiender krype for Deg. |
4 Hele jorden kaster sig ned for dig og lovsynger dig, de lovsynger dit navn. Sela | 4 al jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit navn.«- Sela. | 4 Hele jorden skal tilbe Deg og lovsynge Deg. De skal lovsynge Ditt navn." Sela |
5 Kom og se Guds gerninger, hans handlinger indgyder mennesker frygt; | 5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit virke en rædsel for menneskenes børn. | 5 Kom og se Guds gjerninger. Fryktinngytende er Hans storverk mot menneskenes barn. |
6 han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. Lad os da glæde os over ham! | 6 Han forvandlede hav til land, de vandrede til fods over strømmen; lad os fryde os højlig i ham. | 6 Han gjorde havet til tørt land. De gikk over floden til fots. Der gleder vi oss i Ham. |
7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; de genstridige skal ikke rejse sig mod ham. Sela | 7 Han hersker med vælde for evigt, på folkene vogter hans øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. | 7 Han hersker ved Sin makt til evig tid. Hans øyne er festet på folkeslagene. La ikke opprørerne opphøye seg! Sela |
8 Pris vor Gud, I folkeslag, lad lovsangen til ham lyde! | 8 I folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans lovsangs toner, | 8 Lov vår Gud, dere folk! Og la røsten høres til Hans pris, |
9 Han holder os i live og lader ikke vore fødder vakle. | 9 han, som har holdt vor sjæl i live og ej lod vor fod glide ud! | 9 til Ham som holder vår sjel blant de levende og ikke lar vår fot rokkes. |
10 For du prøvede os, Gud, du lutrede os, som man lutrer sølv; | 10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser sølv; | 10 For Du, Gud, har prøvd oss. Du har lutret oss slik sølv blir lutret. |
11 du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; | 11 i fængsel bragte du os, lagde tynge på vore lænder, | 11 Du førte oss inn i fangegarnet, Du la byrde på våre hofter. |
12 du lod mennesker ride hen over hovedet på os, vi måtte gennem ild og vand. Men så førte du os ud til overflod. | 12 lod mennesker skride hen over vort hoved, vi kom gennem ild og vand; men du førte os ud og bragte os lindring! | 12 Du lot mennesker ri over våre hoder. Vi gikk både gjennom ild og vann, men Du førte oss ut til overflod. |
13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, jeg vil indfri de løfter til dig, | 13 Med brændofre vil jeg gå ind i dit hus og indfri dig mine løfter, | 13 Jeg vil gå inn i Ditt hus med brennoffer, jeg vil innfri mine løfter til Deg, |
14 som mine læber aflagde og min mund udtalte, da jeg var i nød. | 14 dem, mine læber fremførte, min mund udtalte i nøden. | 14 de som kom over mine lepper, og som min munn talte da jeg var i trengsel. |
15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; jeg ofrer okser og bukke. Sela | 15 Jeg bringer dig ofre af fedekvæg sammen med vædres offerduft, jeg ofrer okser tillige med bukke. - Sela. | 15 Jeg vil la brennoffer av fete dyr stige opp til Deg, sammen med duften av værer. Jeg vil ofre okser sammen med bukker. Sela |
16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig. | 16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min sjæl! | 16 Kom og hør, alle dere som frykter Gud, og jeg vil fortelle hva Han har gjort for min sjel. |
17 Jeg råbte til ham, lovsang var på min tunge. | 17 Jeg råbte til ham med min mund og priste ham med min tunge. | 17 Med min munn ropte jeg til Ham, og Han ble opphøyet ved min tunge. |
18 Havde jeg haft ondt i sinde, ville Herren ikke have hørt mig. | 18 Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt; | 18 Hvis det er misgjerning jeg uttenker i mitt hjerte, vil Herren ikke høre. |
19 Men Gud hørte, han lyttede til min bøn. | 19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende røst. | 19 Men sannelig, Gud har hørt meg. Han lyttet til min bønns røst. |
20 Lovet være Gud! Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig. | 20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min bøn eller taget sin miskundhed fra mig! | 20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok Sin miskunn bort fra meg. |