Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 66

1992

1931

Guds Ord

1 For Korlederen. En sang. En salme.Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,1 Bryd ud i jubel for Gud, al jorden, 1 Til sangmesteren. En sang. En salme. Rop av glede for Gud, hele jorden!
2 lovsyng hans herlige navn, giv ham ære og pris!2 lovsyng hans navns ære, syng ham en herlig lovsang, 2 Lovsyng Hans navns herlighet! Gjør Hans pris herlig!
3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, dine fjender kryber for din vældige magt! 3 sig til Gud: »hvor forfærdelige er dine gerninger! For din vældige styrkes skyld logrer fjenderne for dig, 3 Si til Gud: "Hvor fryktinngytende er Dine gjerninger! Ved Din store kraft skal Dine fiender krype for Deg.
4 Hele jorden kaster sig ned for dig og lovsynger dig, de lovsynger dit navn. Sela 4 al jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit navn.«- Sela. 4 Hele jorden skal tilbe Deg og lovsynge Deg. De skal lovsynge Ditt navn." Sela
5 Kom og se Guds gerninger, hans handlinger indgyder mennesker frygt; 5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit virke en rædsel for menneskenes børn. 5 Kom og se Guds gjerninger. Fryktinngytende er Hans storverk mot menneskenes barn.
6 han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. Lad os da glæde os over ham! 6 Han forvandlede hav til land, de vandrede til fods over strømmen; lad os fryde os højlig i ham. 6 Han gjorde havet til tørt land. De gikk over floden til fots. Der gleder vi oss i Ham.
7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; de genstridige skal ikke rejse sig mod ham. Sela 7 Han hersker med vælde for evigt, på folkene vogter hans øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. 7 Han hersker ved Sin makt til evig tid. Hans øyne er festet på folkeslagene. La ikke opprørerne opphøye seg! Sela
8 Pris vor Gud, I folkeslag, lad lovsangen til ham lyde! 8 I folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans lovsangs toner, 8 Lov vår Gud, dere folk! Og la røsten høres til Hans pris,
9 Han holder os i live og lader ikke vore fødder vakle. 9 han, som har holdt vor sjæl i live og ej lod vor fod glide ud! 9 til Ham som holder vår sjel blant de levende og ikke lar vår fot rokkes.
10 For du prøvede os, Gud, du lutrede os, som man lutrer sølv; 10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser sølv; 10 For Du, Gud, har prøvd oss. Du har lutret oss slik sølv blir lutret.
11 du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; 11 i fængsel bragte du os, lagde tynge på vore lænder, 11 Du førte oss inn i fangegarnet, Du la byrde på våre hofter.
12 du lod mennesker ride hen over hovedet på os, vi måtte gennem ild og vand. Men så førte du os ud til overflod. 12 lod mennesker skride hen over vort hoved, vi kom gennem ild og vand; men du førte os ud og bragte os lindring!12 Du lot mennesker ri over våre hoder. Vi gikk både gjennom ild og vann, men Du førte oss ut til overflod.
13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, jeg vil indfri de løfter til dig, 13 Med brændofre vil jeg gå ind i dit hus og indfri dig mine løfter, 13 Jeg vil gå inn i Ditt hus med brennoffer, jeg vil innfri mine løfter til Deg,
14 som mine læber aflagde og min mund udtalte, da jeg var i nød. 14 dem, mine læber fremførte, min mund udtalte i nøden. 14 de som kom over mine lepper, og som min munn talte da jeg var i trengsel.
15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; jeg ofrer okser og bukke. Sela 15 Jeg bringer dig ofre af fedekvæg sammen med vædres offerduft, jeg ofrer okser tillige med bukke. - Sela. 15 Jeg vil la brennoffer av fete dyr stige opp til Deg, sammen med duften av værer. Jeg vil ofre okser sammen med bukker. Sela
16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig. 16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min sjæl! 16 Kom og hør, alle dere som frykter Gud, og jeg vil fortelle hva Han har gjort for min sjel.
17 Jeg råbte til ham, lovsang var på min tunge. 17 Jeg råbte til ham med min mund og priste ham med min tunge. 17 Med min munn ropte jeg til Ham, og Han ble opphøyet ved min tunge.
18 Havde jeg haft ondt i sinde, ville Herren ikke have hørt mig. 18 Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt; 18 Hvis det er misgjerning jeg uttenker i mitt hjerte, vil Herren ikke høre.
19 Men Gud hørte, han lyttede til min bøn. 19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende røst. 19 Men sannelig, Gud har hørt meg. Han lyttet til min bønns røst.
20 Lovet være Gud! Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig. 20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min bøn eller taget sin miskundhed fra mig!20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok Sin miskunn bort fra meg.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel