Salmernes bog 71 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, lad mig aldrig blive gjort til skamme! Red mig og befri mig i din retfærdighed, vend dit øre mod mig, og frels mig! | 1 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. | 1 Til Deg, Herre, tar jeg min tilflukt. La meg aldri i evighet bli til skamme! |
| 2 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, lad mig aldrig blive gjort til skamme! Red mig og befri mig i din retfærdighed, vend dit øre mod mig, og frels mig! | 2 Frels mig og udfri mig i din retfærdighed, du bøjede dit øre til mig; | 2 Utfri meg i Din rettferdighet, og sett meg fri! Bøy Ditt øre til meg og frels meg! |
| 3 Vær min tilflugtsklippe, den borg, hvor jeg finder redning. For du er min klippe og min borg. | 3 red mig og vær mig en tilflugtsklippe, en klippeborg til min Frelse; thi du er min klippe og borg! | 3 Vær min tilfluktsklippe, som jeg alltid kan fly til. Du har befalt å frelse meg, for Du er min klippe og min festning. |
| 4 Min Gud, red mig fra ugudeliges magt, fra uretfærdiges og undertrykkeres hånd! | 4 Min Gud, fri mig ud af gudløses hånd, af niddings og voldsmands kløer; | 4 Utfri meg, min Gud, fra den ugudeliges hånd, fra hånden til den urettferdige og grusomme. |
| 5 For du, Herre, er mit håb, fra min ungdom var du min tilflugt, Herre, | 5 thi du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom var Herren min tillid; | 5 For Du er mitt håp, Herre Gud. Du er min tillit fra min ungdom av. |
| 6 fra fødslen har jeg støttet mig til dig, det var dig, der tog mig fra moders liv, min lovsang gælder altid dig. | 6 fra moders skød har jeg støttet mig til dig, min forsørger var du fra moders liv, dig gælder altid min lovsang. | 6 Av Deg er jeg holdt oppe fra fødselen av. Du er Den som tok meg ut av min mors liv. Min lovsang skal alltid være om Deg. |
| 7 For mange er jeg blevet et tegn, og du er min sikre tilflugt. | 7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke tilflugt; | 7 Jeg er blitt som et under for mange, men Du er min sterke tilflukt. |
| 8 Min mund er fuld af lovsang til dig, jeg priser din herlighed dagen lang. | 8 min mund er fuld af din lovsang, af din ære dagen lang. | 8 La min munn fylles med Din pris og med Din ære dagen lang. |
| 9 Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel, forlad mig ikke, når kræfterne svigter. | 9 Forkast mig ikke i alderdommens tid og svigt mig ikke, nu kraften svinder; | 9 Forkast meg ikke når alderdommen kommer. Forlat meg ikke når min kraft svinner. |
| 10 For mine fjender taler om mig, de, som vogter på mig, lægger råd op sammen; | 10 thi mine fjender taler om mig, de der lurer på min sjæl, holder råd: | 10 For mine fiender taler imot meg. Og de som lurer på mitt liv, rådslår med hverandre |
| 11 de siger: Gud har forladt ham. Efter ham, fang ham, for ingen kan redde ham! | 11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen Frelser!« | 11 og sier: "Gud har forlatt ham. Forfølg ham og grip ham, for det er ingen til å utfri ham." |
| 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, min Gud, skynd dig til hjælp! | 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til hjælp, min Gud; | 12 Gud, vær ikke langt borte fra meg! Min Gud, skynd Deg å hjelpe meg! |
| 13 De, der anklager mig, skal blive til spot og spe, skam og skændsel skal dække dem, der stræber efter min ulykke. | 13 lad dem blive til skam og skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i spot og spe, dem, der vil mig ondt! | 13 La dem bli til skamme og gå til grunne, dem som står meg etter livet. La hån og vanære komme over dem, dem som søker å gjøre meg ondt. |
| 14 Men jeg bevarer altid håbet, jeg bliver ved med at lovprise dig; | 14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din pris; | 14 Men jeg vil alltid håpe, og stadig mer vil jeg prise Deg. |
| 15 min mund skal forkynde din retfærdighed, min frelse dagen lang, jeg kender ikke dens grænser! | 15 min mund skal vidne om din retfærd, om din Frelse dagen lang; thi jeg kender ej ende derpå. | 15 Min munn skal fortelle om Din rettferdighet, ja, om Din frelse hele dagen. For jeg kjenner ingen grense for dem. |
| 16 Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde, jeg vil prise dig, kun du er retfærdig. | 16 Jeg vil minde om den herre Herrens vælde, lovsynge din retfærd, kun den alene. | 16 Jeg vil gå i Herren Guds styrke. Jeg vil minne om Din rettferdighet, bare Din. |
| 17 Gud, du har belært mig fra min ungdom, og jeg beretter stadig om dine undere. | 17 Gud, du har vejledt mig fra min ungdom af, dine undere har jeg forkyndt til nu; | 17 Gud, Du har undervist meg fra jeg var ung, og til denne dag forkynner jeg Dine underfulle gjerninger. |
| 18 Forlad mig ikke, Gud, når jeg bliver gammel og grå, så kan jeg berette om din styrke til alle slægter, der kommer. | 18 indtil alderdommens tid og de grånende hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din arm for alle kommende slægter. | 18 Heller ikke nå når jeg er gammel og gråhåret, må Du forlate meg, Gud, før jeg har forkynt Din styrke for denne slekten, Din makt til hver den som kommer etter. |
| 19 Din vælde og din retfærdighed når til himlen, Gud; du har gjort store ting, hvem er som du, Gud? | 19 Din vælde og din retfærdighed når til himlen, o Gud; du, som øvede store ting, hvo er din lige, Gud? | 19 Og Din rettferdighet, Gud, når til høydene. Du som har gjort storverk, Gud, hvem er som Du? |
| 20 Du lod mig opleve store og hårde trængsler; giv mig livet på ny, løft mig op på ny fra jordens dyb! | 20 Du, som lod os skue mange fold trængsel og nød, du kalder os atter til live og drager os atter af jordens dyb; | 20 Du som har latt meg se store og smertefulle trengsler, skal gi meg livet tilbake og føre meg opp igjen fra jordens dyp. |
| 21 Giv mig min storhed tilbage, vend om, og trøst mig! | 21 du vil øge min storhed og atter trøste mig. | 21 Du skal øke min storhet, omslutte meg og trøste meg. |
| 22 Da skal jeg takke dig med harpespil for din trofasthed, min Gud, jeg vil lovsynge dig med citer, du Israels Hellige. | 22 Til gengæld vil jeg til harpespil prise din trofasthed, min Gud, lege på citer for dig, du Israels hellige; | 22 Også med harpe vil jeg prise Deg, ja, Din trofasthet, min Gud! Deg vil jeg lovsynge med lyre, Israels Hellige. |
| 23 Mine læber skal juble, når jeg lovsynger dig, og min sjæl, som du har udfriet, skal juble. | 23 juble skal mine læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min sjæl, som du udløste; | 23 Mine lepper skal juble når jeg lovsynger Deg, og min sjel, som Du har forløst. |
| 24 Ja, dagen lang skal min tunge forkynde din retfærdighed; for de, der stræber efter min ulykke, bliver til spot og spe. | 24 også min tunge skal dagen igennem forkynde din retfærd, thi skam og skændsel får de, som vil mig ilde. | 24 Og min tunge skal tale om Din rettferdighet hele dagen. For de er blitt til skamme, de er blitt vanæret, de som søker å gjøre meg ondt. |