Salmernes bog 73 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Salme af Asaf. Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet. | 1 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af hjertet! | 1 En salme av Asaf. Sannelig, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet. |
| 2 Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide, | 2 Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide; | 2 Men jeg, mine føtter var nær ved å snuble. Mine skritt var like ved å gli ut. |
| 3 for jeg harmedes over de overmodige, jeg måtte se de ugudeliges lykke. | 3 thi over dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; | 3 For jeg ble misunnelig på de hovmodige, da jeg så at de ugudelige har fred. |
| 4 De lider ingen kvaler, deres krop er sund og fed. | 4 thi de kender ikke til kvaler, deres livskraft er frisk og sund; | 4 Helt til sin død er de uten lidelse, velfødd er deres kropp. |
| 5 De har ingen del i menneskers nød, de bliver ikke ramt som andre mennesker. | 5 de kender ikke til menneskelig nød, de plages ikke som andre. | 5 Menneskets møye har de ikke, og de rammes ikke som andre mennesker. |
| 6 Derfor er hovmod deres halssmykke, vold er den dragt, de hyller sig i. | 6 Derfor har de hovmod til halssmykke, vold er kappen, de svøber sig i. | 6 Derfor tjener hovmod som deres halskjede. Vold dekker dem som et klesplagg. |
| 7 Deres synd kommer fra deres indre, hjertets tanker trænger sig frem. | 7 Deres brøde udgår af deres indre, hjertets tanker bryder igennem. | 7 Deres øyne svulmer av fedme. De har mer enn hjertet kunne forestille seg. |
| 8 De håner og taler ondt, fra det høje truer de med undertrykkelse. | 8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de urettens tale, | 8 De håner og taler ondskapsfullt om undertrykkelse. De taler hovmodig. |
| 9 De vender deres mund mod himlen, deres tunge færdes på jorden. | 9 de løfter munden mod himlen, tungen farer om på jorden. | 9 De løfter sin munn mot himlene, og deres tunge farer over jorden. |
| 10 Derfor vender hans folk sig til dem og suger vand i fulde drag. | 10 Derfor vender mit folk sig hid og drikker vand i fulde drag. | 10 Derfor vender hans folk tilbake hit, og vannet i det fulle beger tømmes av dem. |
| 11 Og de siger: »Hvordan skulle Gud få det at vide? Mon den Højeste har indsigt?« | 11 De siger: »hvor skulle Gud vel vide det, skulle den højeste kende dertil?« | 11 Og de sier: "Hvordan skal Gud vite det? Er det vel kunnskap hos Den Høyeste?" |
| 12 Se, sådan er de ugudelige, evigt trygge øger de deres rigdom. | 12 se, det er de gudløses kår, altid i tryghed, voksende velstand! | 12 Se, dette er de ugudelige som alltid er i trygghet. De bare øker sin velstand. |
| 13 Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent og vaskede i uskyld mine hænder; | 13 Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld, | 13 Sannelig, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og vasket mine hender i uskyld. |
| 14 jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen. | 14 jeg plagedes dagen igennem, blev revset på ny hver morgen! | 14 For dagen lang er jeg rammet, og jeg straffes hver morgen. |
| 15 Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, da var jeg troløs mod dine børns slægt. | 15 Men jeg tænkte: »taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt.« | 15 Hvis jeg hadde sagt: "Slik vil jeg tale," se, da ville jeg ha sveket Dine barns slekt. |
| 16 Jeg tænkte efter for at forstå det, det var en uret i mine øjne, | 16 så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine øjne, | 16 Da jeg grunnet på hvordan dette var å forstå, stod det bare smertefullt for mine øyne - |
| 17 indtil jeg kom til Guds helligdom og gav agt på deres endeligt. | 17 til jeg kom ind i Guds helligdomme, skønned, hvordan deres endeligt bliver: | 17 helt til jeg gikk inn i Guds helligdom og forstod hva som venter dem. |
| 18 Ja, du stiller dem på glatte veje, du lader dem falde i fordærv. | 18 Du sætter dem jo på glatte steder, i undergang styrter du dem. | 18 Sannelig, på glatte steder setter Du dem. Du støter dem ned til undergang. |
| 19 Så hurtigt de går til grunde! De omkommer, de bliver tilintetgjort af rædsler. | 19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med rædsel! | 19 Å, hvor de går til grunne som i et øyeblikk! De fortæres fullstendig av redsler. |
| 20 Som en drøm, når man vågner, Herre, når man står op, ringeagter man dens billede. | 20 De er som en drøm, når man vågner, man vågner og regner sit syn for intet. | 20 Som en drøm etter at en har våknet, Herre, slik skal Du forakte deres skyggebilde når Du står opp. |
| 21 Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, | 21 Så længe mit hjerte var bittert og det nagede i mine nyrer, | 21 Slik ble mitt hjerte fylt av bitterhet, og det stakk meg i mitt indre. |
| 22 var jeg et uforstandigt fæ, en stud var jeg over for dig. | 22 var jeg et dyr og fattede intet, jeg var for dig som kvæg. | 22 Da var jeg forstokket og forstod ingenting. Jeg var som et dyr overfor Deg. |
| 23 Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. | 23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; | 23 Likevel blir jeg alltid hos Deg; Du har grepet min høyre hånd. |
| 24 Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. | 24 du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed. | 24 Du skal lede meg med Ditt råd, og deretter tar Du imot meg i herligheten. |
| 25 Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. | 25 Hvem har jeg i himlen? og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! | 25 Hvem er for meg i himmelen, foruten Deg? Når jeg bare har Deg, har jeg ikke lyst til noe på jorden. |
| 26 Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod. | 26 Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. | 26 Mitt kjøtt og mitt hjerte svikter. Men Gud er mitt hjertes klippe og min arvedel til evig tid. |
| 27 For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, du tilintetgør alle, der er dig utro. | 27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. | 27 For se, de som holder seg på avstand fra Deg, skal gå fortapt. Du ødelegger alle dem som er utro mot Deg. |
| 28 Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger. | 28 Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine gerninger. | 28 Men for meg er det godt å holde meg i Guds nærhet. Jeg har gjort Herren Gud til min tilflukt, så jeg kan forkynne alle Dine gjerninger. |