Salmernes bog 74 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Maskil af Asaf. Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter? | 1 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din vrede mod hjorden, du røgter? | 1 En læresalme av Asaf. Gud, hvorfor har Du støtt oss bort for alltid? Hvorfor oser Din vrede mot den hjord Du røkter? |
| 2 Husk din menighed, som du vandt i gamle dage, de stammer, du løskøbte til ejendom, Zions-bjerg, hvor du tog bolig. | 2 kom din menighed i hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din ejendoms stamme - Zions bjerg, hvor du har din bolig. | 2 Husk på Din menighet, den som Du har frikjøpt fra eldgamle dager, den stamme Du har forløst til Din arvedel, dette Sions berg hvor Du tok bolig. |
| 3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, alt har fjenden ødelagt i helligdommen! | 3 Løft dine fjed til de evige tomter: Fjenden lagde alt i helligdommen øde. | 3 Løft Dine fottrinn til de endeløst øde steder! I helligdommen er alt ødelagt av fienden. |
| 4 Dine Fjender brølede på dit åbenbaringssted, de opstillede deres bannere som tegn. | 4 Dine fjender brøled i dit samlingshus, satte deres tegn som tegn deri. | 4 Dine fiender brøler midt på Ditt åpenbaringssted. De setter opp sine egne banner som tegn. |
| 5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tætte krat, | 5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tykning. | 5 De ligner dem som løfter økser mot tykke skogen. |
| 6 da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk. | 6 Og alt det udskårne træværk der! De hugged det sønder med økse og hammer. | 6 Og nå knuser de billedhuggerkunsten, alt på en gang, med øks og hakke. |
| 7 De stak ild på din helligdom, de vanærede dit navns bolig helt til grunden. | 7 På din helligdom satte de ild, de skændede og nedrev dit navns bolig. | 7 De kastet ild inn i Din helligdom. De har vanhelliget Ditt navns bolig helt til grunnen. |
| 8 De tænkte: » Vi underkuer dem alle.« De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet. | 8 De tænkte: »til hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds samlingshuse i landet. | 8 De sa i sitt hjerte: "La oss undertrykke dem, alle sammen!" De har brent opp alle Guds åpenbaringssteder i landet. |
| 9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare. | 9 Vore tegn, dem ser vi ikke, profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. | 9 Vi kan ikke se våre tegn, det finnes ingen profet lenger, ingen blant oss som vet hvor lenge dette skal vare. |
| 10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte og modstanderen vedblive at håne dit navn? | 10 Hvor længe, o Gud, skal vor modstander smæde, fjenden blive ved at håne dit navn? | 10 Gud, hvor lenge skal motstanderen håne? Skal fienden vise forakt for Ditt navn bestandig? |
| 11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre skjult i kappefolden? | 11 hvorfor holder du din hånd tilbage og skjuler din højre i kappens fold? | 11 Hvorfor trekker Du Din hånd tilbake, til og med Din høyre hånd. Rekk den ut fra Ditt bryst og ødelegg dem! |
| 12 Gud er min konge fra ældgammel tid, han som gjorde frelsesgerninger på jorden. | 12 Vor konge fra fordums tid er dog Gud, som udførte Frelsens værk i landet. | 12 For Gud er min Konge fra eldgamle dager, Han gir frelse midt i landet. |
| 13 Du bragte havet i oprør i din styrke og knuste dragehovederne på vandet. | 13 Du kløvede havet med vælde, knuste på vandet dragernes hoved; | 13 Du kløvde havet med Din styrke. Du knuste hodene på sjøuhyrene i vannene. |
| 14 Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. | 14 du søndrede hovederne på livjatan og gav dem som æde til ørkenens dyr; | 14 Du knuste Leviatans hoder i småbiter og gav den som mat til folket i ørkenen. |
| 15 Du brød vej for kilde og bæk, du udtørrede vandfyldte strømme. | 15 kilde og bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende strømme; | 15 Du åpnet kilden og vannstrømmen. Du tørket opp elver som alltid har vann. |
| 16 Din er dagen, din er natten, du har givet solen og månen deres plads. | 16 din er dagen, og din er natten, du grundlagde lys og sol, | 16 Dagen er Din, og natten er også Din. Du satte lyset og solen på plass. |
| 17 Du har fastlagt landjordens grænser, sommer og vinter har du skabt. | 17 du fastsatte alle grænser på jord, du frembragte sommer og vinter. | 17 Du har fastsatt alle jordens grenser. Du har dannet sommer og vinter. |
| 18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, et tåbeligt folk håner dit navn. | 18 Kom i hu, o Herre, at fjenden har hånet, et folk af dårer har spottet dit navn! | 18 Husk på dette at fienden har hånet, Herre, og at et dåraktig folk har vist forakt for Ditt navn. |
| 19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! | 19 Giv ikke vilddyret din turteldues sjæl, glem ikke for evigt dine armes liv; | 19 Overgi ikke Din turteldues sjel til villdyret! Glem ikke Dine ydmykes liv for alltid! |
| 20 Husk på pagten! For landets mørke er fuldt af stønnen og vold. | 20 se hen til pagten, thi fyldte er landets mørke steder med voldsfærds boliger. | 20 Tenk på pakten! For jordens mørke kroker er fulle av steder der volden har sitt hjem. |
| 21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn. | 21 Lad ej den fortrykte gå bort med skam, lad de arme og fattige prise dit navn! | 21 La ikke den undertrykte vende tilbake med vanære! La den elendige og fattige love Ditt navn! |
| 22 Rejs dig, Gud, og før din sag! Husk, at tåben spotter dig dagen lang! | 22 Gud, gør dig rede, før din sag, kom i hu, hvor du stadig smædes af bårer, | 22 Reis deg, Gud, før Din Egen sak! Husk hvordan dåren håner Deg hver dag. |
| 23 Glem ikke dine fjenders råb, dine modstanderes larm, der stadig rejser sig. | 23 lad ej dine avindsmænds røst uænset! Ustandseligt lyder dine fjenders larm! | 23 Glem ikke Dine fienders røst! Larmen fra dem som reiser seg mot Deg, øker stadig. |