Salmernes bog 86 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Bøn af David. Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, for jeg er hjælpeløs og fattig. | 1 Bøj dit øre, herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! | 1 En bønn av David. Bøy Ditt øre hit, Herre, svar meg! For jeg er elendig og fattig. |
| 2 Bevar mit liv, for jeg er trofast, frels din tjener, du min Gud, jeg stoler på dig. | 2 Vogt min sjæl, thi jeg ærer dig; frels din tjener, som stoler på dig! | 2 Bevar min sjel, for jeg er gudfryktig. Du er min Gud. Frels Din tjener, som setter sin lit til Deg. |
| 3 Vær mig nådig, Herre, for jeg råber til dig dagen lang. | 3 Vær mig nådig, herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig dagen igennem. | 3 Vær meg nådig, Herre, for jeg roper til Deg hele dagen lang. |
| 4 Glæd din tjener, jeg længes efter dig, Herre, | 4 Glæd din tjeners sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min sjæl; | 4 Gi Din tjener glede i sjelen, for opp til Deg, Herre, løfter jeg min sjel. |
| 5 for du, Herre, er god og tilgiver gerne, rig på troskab mod alle, der råber til dig. | 5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på nåde mod alle, der påkalder dig. | 5 For Du, Herre, er god og rede til å forlate og rik på miskunnhet mot alle som kaller på Deg. |
| 6 Hør min bøn, Herre, lyt til min tryglen! | 6 Lyt til min bøn, o Herre, lån øre til min tryglende røst! | 6 Legg øret til min bønn, Herre! Og lytt til mine inderlige bønners røst! |
| 7 På nødens dag råber jeg til dig, for du vil svare mig. | 7 På nødens dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. | 7 På min trengsels dag vil jeg påkalle Deg, for Du vil svare meg. |
| 8 Ingen blandt guderne er som du, Herre, ingen gerninger er som dine. | 8 Der er ingen som du blandt guderne, herre, og uden lige er dine gerninger. | 8 Blant gudene er det ingen som Deg, Herre. Og ingen gjerninger er som Dine. |
| 9 Alle folkeslag, du har skabt, skal komme og tilbede dig, Herre, og ære dit navn. | 9 Alle folk, som du har skabt, skal komme, herre, og tilbede dig, og de skal ære dit navn. | 9 Alle folkeslagene som Du har gjort, skal komme og tilbe framfor Ditt åsyn, Herre, og ære Ditt navn. |
| 10 For du er stor, du gør undere, du alene er Gud. | 10 Thi du er stor og gør vidunderlige ting, du alene er Gud. | 10 For Du er stor og gjør underfulle gjerninger. Du alene er Gud. |
| 11 Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed, lad mit hjerte alene frygte dit navn. | 11 Lær mig, herre, din vej, at jeg kan vandre i din sandhed; vend mit hjerte til dette ene: at frygte dit navn. | 11 Lær meg Din vei, Herre! Jeg vil vandre i Din sannhet. Gi meg et helt hjerte så jeg frykter Ditt navn. |
| 12 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, jeg vil ære dit navn til evig tid, | 12 Jeg vil takke dig, herre min Gud, af hele mit hjerte, evindelig ære dit navn; | 12 Jeg vil prise Deg, Herre, min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære Ditt navn for evig. |
| 13 for din godhed mod mig er stor, du har reddet mig fra dødsrigets dyb. | 13 thi stor er din miskundhed mod mig, min sjæl har du frelst fra dødsrigets dyb. | 13 For Din miskunnhet er stor mot meg, og Du har fridd min sjel ut fra dødsrikets dyp. |
| 14 Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, dig har de ikke for øje. | 14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; voldsmænd, i flok vil tage mit liv, og dig har de ikke for øje. | 14 Gud, de stolte har reist seg mot meg, og en flokk voldsmenn har vært ute etter mitt liv. Og de har ikke satt Deg for sitt øye. |
| 15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede, rig på troskab og sandhed. | 15 Men, herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på nåde og sandhed. | 15 Men Du, Herre, er Gud, full av barmhjertighet. Du er nådig, sen til vrede og rik på miskunn og sannhet. |
| 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din tjener din styrke, frels din trælkvindes søn! | 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din tjener din styrke, frels din tjenerindes søn! | 16 Vend Deg til meg og vær meg nådig! Gi Din styrke til Din tjener, og frels Din tjenestekvinnes sønn! |
| 17 Giv mig et tegn, der varsler godt, så mine fjender ser det og beskæmmes. Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig. | 17 Und mig et tegn på din godhed; at mine fjender med skamme må se, at du, o Herre, hjælper og trøster mig! | 17 Gjør et tegn med meg til det gode, så de som hater meg, kan se det og bli til skamme. For Du, Herre, har hjulpet meg og trøstet meg. |