Salmernes bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
2 For Korlederen. Al-mut-labben. Salme af David. Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte og fortælle om alle dine undere. | 2 Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere, | 2 Til sangmesteren. Til melodi av "Sønnens død". En salme av David. Jeg vil prise Deg, Herre, av hele mitt hjerte. Jeg vil fortelle om alle Dine underfulle gjerninger. |
3 Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig og lovsynge dit navn, du den Højeste. | 3 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du højeste, | 3 Jeg vil glede meg og fryde meg i Deg. Jeg vil lovsynge Ditt navn, Du, Den Høyeste. |
4 Mine fjender veg, de snublede og gik til grunde foran dig; | 4 fordi mine fjender veg, faldt og forgik for dit åsyn. | 4 Når mine fiender vender tilbake, skal de falle og gå fortapt for Ditt åsyn. |
5 for du skaffede mig ret i min sag, du satte dig på tronen, retfærdige dommer | 5 Thi du hævded min ret og min sag, du sad på tronen som retfærds dommer. | 5 For Du har befestet min rett og min sak. Du satt på tronen og dømte med rettferdighet. |
6 Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige, deres navn har du udslettet for evigt og altid. | 6 Du trued ad folkene, rydded de gudløse ud, deres navn har du slettet for evigt. | 6 Du har straffet folkeslagene, Du har ført den ugudelige i fortapelsen, Du har slettet deres navn ut for all evighet. |
7 Fjenden er tilintetgjort og ødelagt for evigt, byer har du lagt øde, ingen husker dem længere. | 7 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted byer, de mindes ej mer. | 7 Å, du fiende, ødeleggelsene er over for alltid. Byer har du utslettet. Selv minnet om dem er gått til grunne. |
8 Men Herren har taget sæde for evigt og stillet sin trone frem til dom. | 8 Men Herren troner evindelig, han rejste sin trone til dom, | 8 Men Herren troner til evig tid. Han har gjort Sin trone klar til dom. |
9 Han dømmer verden med retfærdighed og fælder retskaffen dom over folkene. | 9 skal dømme verden med retfærd, fælde dom over folkefærd med ret. | 9 Han skal dømme verden med rettferdighet, og uten forskjell skal Han forkynne dom over folkeslagene. |
10 Herren bliver en borg for undertrykte, en borg i trange tider; | 10 Herren blev de fortryktes tilflugt, en tilflugt i trængselstider; | 10 Herren skal også være en tilflukt for den undertrykte, en tilflukt i trengselstider. |
11 de, der kender dit navn, stoler på dig, for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. | 11 og de stoler på dig, de, som kender dit navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, herre. | 11 Og de som kjenner Ditt navn, skal sette sin lit til Deg. For Du, Herre, har ikke forlatt dem som søker Deg. |
12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, fortæl folkene om hans gerninger! | 12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, kundgør blandt folkene, hvad han har gjort! | 12 Lovsyng Herren, Han som bor på Sion! Forkynn Hans gjerninger blant folkene! |
13 For han, der hævner mord, husker dem, han glemmer ikke de hjælpeløses skrig. | 13 Thi han, der hævner blodskyld, kom dem i hu, han glemte ikke de armes råb: | 13 For når Han hevner blod, husker Han dem; Han glemmer ikke ropet fra de ydmyke. |
14 Vær mig nådig, Herre, se, hvor jeg plages af dem, der hader mig! Du løfter mig op fra dødens porte, | 14 »herre, vær nådig, se, hvad jeg lider af avindsmænd, du, som løfter mig op fra dødens porte, | 14 Vær meg nådig, Herre! Se hvordan jeg blir plaget av dem som hater meg, Du som løfter meg opp fra dødens porter, |
15 for at jeg skal forkynde hele din pris og i Zions datters porte juble over din frelse. | 15 at jeg kan kundgøre al din pris, juble over din Frelse i Zions datters porte!« | 15 så jeg kan kunngjøre all Din pris i portene til Sions datter. Jeg vil fryde meg i Din frelse. |
16 Folkene faldt selv i den grav, de gravede, deres fod blev fanget i det net, de lagde ud. | 16 folkene sank i graven, de grov, deres fod blev hildet i garnet, de satte. | 16 Folkeslagene sank ned i graven de grov. I garnet de gjemte, er deres egen fot fanget. |
17 Herren har givet sig til kende, han har holdt dom, den ugudelige blev fanget i sine egne gerninger. Higgajon Sela | 17 Herren blev åbenbar, holdt dom, den gudløse hildedes i sine hænders gerning. - Higgajon Sela. | 17 Herren er blitt kjent ved dommene Han setter i verk. Den ugudelige fanges i sine egne henders verk. Higgajon. Sela |
18 De ugudelige skal vende tilbage til dødsriget, alle folkeslag, der glemmer Gud. | 18 Til dødsriget skal de gudløse fare, alle folk, der ej kommer Gud i hu. | 18 De ugudelige skal fare ned til dødsriket, sammen med alle folkeslagene som glemmer Gud. |
19 Men de fattige glemmes ikke for evigt, de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid. | 19 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges håb. | 19 Men den fattige skal ikke være glemt for alltid. De elendiges håp skal ikke gå til grunne for godt. |
20 Rejs dig, Herre, lad ikke mennesker å magten, lad folkene få deres dom for dit ansigt! | 20 Rejs dig, Herre, lad ikke mennesker få magten, lad folkene dømmes for dit åsyn; | 20 Reis Deg, Herre, la ikke mennesket få overmakten! La folkeslagene dømmes framfor Ditt åsyn! |
21 Herre, indgyd folkene frygt, så de forstår, at de kun er mennesker. Sela | 21 Herre, slå dem med rædsel, lad folkene kende, at de er mennesker! - Sela. | 21 Skap frykt i dem, Herre, så folkeslagene kan erkjenne at de er mennesker. Sela |