Titusbrevet 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, | 1 Paulus Guds tjener og Jesu Kristi apostel for at vække tro hos Guds udvalgte og erkendelse af den sandhed, der sigter på gudsfrygt, | 1 Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel etter den tro som Guds utvalgte har, og etter sannhetens erkjennelse som hører til gudsfrykt, |
| 2 med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden | 2 udsendt, fordi der er håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider | 2 i håp om evig liv, som Gud, Han som ikke kan lyve, har lovt fra evige tider. |
| 3 ? og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser. | 3 og da tid var inde, åbenbarede han sit ord ved det budskab, som blev mig betroet efter befaling af Gud vor frelser | 3 I Sin tid har Han nå åpenbart Sitt ord i den forkynnelsen som ble betrodd meg ved befaling fra Gud, vår Frelser, |
| 4 Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro. Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! | 4 sender hilsen til Titus, sit ægte barn i fælles tro: Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! | 4 til Titus, en ekte sønn i vår felles tro:Nåde, miskunn og fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vår Frelser! |
| 5 Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. | 5 Når jeg efterlod dig på Kreta, var det, for at du skulle bringe i orden, hvad der stod tilbage, og indsætte ældste i alle byer, sådan som jeg foreskrev dig: | 5 Jeg forlot deg på Kreta for at du skulle få orden på de ting som ennå mangler og innsette eldste i hver by – slik jeg påla deg –, |
| 6 En ældste må være en, der ikke er noget at udsætte på, han skal være én kvindes mand, hans børn skal være troende og må ikke være genstridige eller kunne beskyldes for at leve et vildt liv. | 6 det skal være en mand, der ikke er noget at klage på, en kvindes mand, med troende børn, som ikke er i vanry for udsvævelser eller er genstridige. | 6 så fremt han er ulastelig, én kvinnes mann, har trofaste barn som ikke blir anklaget for utskeielser eller oppsetsighet. |
| 7 Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. | 7 Thi en tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig vinding, | 7 For en tilsynsmann skal være ulastelig som en Guds forvalter, ikke egenrådig, ikke hissig, ikke drikkfeldig, ikke voldsom, ikke grådig, |
| 8 Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; | 8 men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende; | 8 men gjestfri, en som elsker det gode, er sindig, rettferdig, hellig, avholdende, |
| 9 han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod. | 9 han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren, for at han kan være dygtig til både at formane med den sunde lære og at overbevise dem, som siger imod. | 9 og som holder fast på det troverdige ordet i samsvar med læren, for at han, ved den sunne lære, skal være i stand til både å formane og å overbevise dem som sier imot. |
| 10 For der er mange genstridige, frasemagere og bedragere, især blandt de omskårne. | 10 Thi der er, især blandt de omskårne, mange genstridige, som farer med intetsigende snak og bedrager folk. | 10 For det er mange ulydige, både slike som farer med tomt snakk og slike som forfører, mest de som er av omskjærelsen. |
| 11 Dem bør man lukke munden på, for de vender op og ned på hele familier, når de for skændig fortjenestes skyld udspreder deres forkastelige lære. | 11 Dem bør man stoppe munden på; thi de ødelægger hele familier ved at føre utilbørlig lære for skammelig vindings skyld. | 11 Det er nødvendig å stoppe munnen på dem, for de fører hele familier på villspor ved at de lærer det de ikke må, for skammelig vinnings skyld. |
| 12 Der er en af deres egne, en profet, som har sagt: »Kretere lyver konstant, de er dyriske, griske og dovne.« | 12 En af dem, en profet af deres egen midte, har sagt: »Kreterne lyver bestandig, er vilddyr, forslugne og lade.« | 12 En av dem, en av deres egne profeter, har sagt: "Kreterne er alltid løgnere, onde dyr, late fråtsere." |
| 13 Det er så sandt, som det er sagt, og derfor skal du gå skarpt i rette med dem, så de kan blive sunde i troen | 13 Dette vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengt i rette, så de kan blive sunde i troen | 13 Dette vitnesbyrdet er sant. Derfor skal du irettesette dem skarpt, for at de skal bli sunne i troen, |
| 14 og ikke give sig af med jødiske myter og bud fra mennesker, der vender sig bort fra sandheden. | 14 og ikke lægge vægt på jødiske fabler og bud, givne af mennesker, som vender sig bort fra sandheden. | 14 slik at de ikke vender sin oppmerksomhet til jødiske eventyr og til bud fra mennesker som vender seg bort fra sannheten. |
| 15 For de rene er alting rent, men for de befængte og vantro er intet rent; hos dem er både forstanden og samvittigheden befængt. | 15 Alt er rent for de rene; for de besmittede og vantro er derimod intet rent, men hos dem er både forstand og samvittighed besmittet. | 15 For de rene er alle ting rene, men for dem som er besmittet og vantro, er ingenting rent. Men selv deres sinn og samvittighet er besmittet. |
| 16 De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham; de er afskyelige og ulydige og er ude af stand til at udrette noget godt. | 16 De hævder at kende Gud, men i gerning fornægter de ham, afskyelige som de er, og ulydige og uduelige til enhver god gerning. | 16 De sier at de kjenner Gud, men i gjerninger fornekter de Ham. De er avskyelige, ulydige og uskikket til all god gjerning. |