Zakarias bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Luk dørene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. | 1 Libanon, luk dørerne op, så ild kan fortære dine cedre! | 1 Åpne dine dører, Libanon, så ilden kan fortære dine sedrer. |
| 2 Du skal jamre, enebærtræ, for cedertræet er faldet, og de herlige træer er tilintetgjort; I skal jamre, Bashans ege, for den tætte skov er fældet. | 2 Klag, cypres, thi cedren er faldet. De ædle træer lagt øde! Klag, i Basans ege, thi fredskoven ligger fældet! | 2 Klag, du sypress, for sederen er falt, for de herlige trærne er ødelagt. Klag, dere Basans eiker, for den tette skogen er falt. |
| 3 Hør, hyrderne jamrer, for deres prægtige hjord er tilintetgjort; hør, løverne brøler for Jordans tætte krat er tilintetgjort. | 3 Hør, hvor hyrderne klager, thi deres græsgang er hærget; hør, hvor løverne brøler, thi Jordans tykning er hærget. | 3 Det høres en lyd av hyrder som klager. For deres herlighet er ødelagt. Det høres en lyd av brølende løver. For Jordans stolthet er ødelagt. |
| 4 Dette siger Herren min Gud: Vogt slagtefårene! | 4 Således sagde Herren min Gud: Røgt slagtefårene, | 4 Så sier Herren min Gud: "Røkt slaktesauene." |
| 5 De, der køber dem, slagter dem uden at føle skyld; de, der sælger dem, tænker: »Lovet være Herren, jeg er blevet rig!« Deres hyrder skåner dem ikke. | 5 hvis køber slagter dem uden at føle skyld, og hvis sælger siger: »Herren være lovet, jeg blev rig.« Og deres hyrder sparer dem ikke. | 5 For Jeg skal ikke lenger spare dem som bor i landet, sier Herren. Men se, Jeg skal overgi menneskene i hendene på sin neste og i hendene på deres konge. De skal herje landet, men Jeg skal ikke utfri dem fra deres hånd." |
| 6 De, der køber dem, slagter dem uden at føle skyld; de, der sælger dem, tænker: »Lovet være Herren, jeg er blevet rig!« Deres hyrder skåner dem ikke. | 6 (6 Thi jeg vil ikke længer spare landets indbyggere, lyder det fra Herren; men se, jeg lader hvert menneske falde i sin hyrdes og sin konges hånd; og de skal ødelægge landet, og jeg vil ingen redde af deres hånd) . | 6 De som kjøper dem, slakter dem uten å erkjenne skyld. De som selger dem, sier: "Lovet være Herren, for jeg er rik." Deres hyrder sparer dem ikke. |
| 7 For jeg vil ikke længere skåne landets indbyggere, siger Herren. Jeg prisgiver dem til hinanden og til deres konge. De skal lægge landet i grus, og jeg redder ikke nogen fra dem. | 7 Så røgtede jeg slagtefårene for fåreprangerne og tog mig to stave; den ene kaldte jeg »Liflighed«, den anden »Bånd«; og jeg røgtede fårene. | 7 Så røktet jeg slaktesauene, særlig de mest elendige i flokken. Jeg tok meg to staver. Den ene kalte jeg Godvilje, og den andre kalte jeg Bånd. Jeg røktet saueflokken. |
| 8 Jeg vogtede så slagtefårene for fårehandlerne. Jeg tog mig to stave, den, ene kaldte jeg Skønhed, den anden Bånd; og så vogtede jeg fårene. Jeg fjernede de tre hyrder i en og samme måned. Men jeg mistede tålmodigheden med dem, og de foragtede også mig. | 8 (og jeg ryddede de tre hyrder af vejen i een måned). Så tabte jeg tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig. | 8 På én måned utslettet jeg de tre hyrdene. Min sjel hadde ikke tålmodighet med dem, og deres sjel fikk også avsky for meg. |
| 9 Så sagde jeg: »Jeg vil ikke vogte jer længere! De, der skal dø, kan dø; de, der skal forsvinde, kan forsvinde; resten kan æde hinanden.« | 9 Og jeg sagde: »Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre æde hverandres kød!« | 9 Da sa jeg: "Jeg vil ikke lenger røkte dere. Det som er døende, får bare dø, og det som holder på å forgå, får bare forgå. De som er igjen, får bare ete kjøttet av hverandre." |
| 10 Så tog jeg min stav, Skønhed, og brækkede den for at bryde den pagt, jeg havde sluttet med alle folkene. | 10 Så tog jeg staven, som hed »liflighed«. Og sønderbrød den for at bryde den overenskomst, jeg havde sluttet (med alle folkeslag; | 10 Jeg tok min stav Godvilje og brøt den i to, så jeg kunne bryte pakten som jeg hadde sluttet med alle folkene. |
| 11 Den blev brudt samme dag, og fårehandlerne, der holdt øje med mig, forstod, at det var Herrens befaling. | 11 og den blev brudt samme dag, og fåreprangerne, som holdt øje med mig, kendte, at det var Herrens ord). | 11 Slik ble den brutt på den dagen. På den måten skjønte de mest elendige i flokken, de som holdt øye med meg, at det var Herrens ord. |
| 12 Jeg sagde til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!« De afvejede da min løn, tredive sekel sølv. | 12 Og jeg sagde til dem: »om i synes, så giv mig min løn; hvis ikke, så lad være!« så afvejede de min løn, tredive sekel sølv. | 12 Så sa jeg til dem: "Hvis dere synes godt om det, så gi meg lønn. Men hvis ikke, så la det være." Så veide de opp tretti sølvstykker som min lønn. |
| 13 Herren sagde til mig: »Kast den hen til støberen, den kostelige pris, de har vurderet mig til.« Og jeg tog de tredive sekel og kastede dem hen til støberen i Herrens hus. | 13 Men Herren sagde til mig: »kast den til pottemageren«, den dejlige pris, de har vurderet mig til!« og jeg tog de tredive sekel sølv og kastede dem til pottemageren i Herrens hus. | 13 Herren sa til meg: "Kast dem bort til pottemakeren, sølvstykkene som er den herlige verdien de verdsetter meg til." Så tok jeg de tretti sølvstykkene og kastet dem inn i Herrens hus til pottemakeren. |
| 14 Så brækkede jeg den anden stav, Bånd, for at bryde broderskabet mellem Juda og Israel. | 14 Så sønderbrød jeg den anden hyrdestav »Bånd« for at bryde broderskabet imellem Juda og Jerusalem. | 14 Den andre staven min, Bånd, brøt jeg i to, så jeg kunne bryte brorskapet mellom Juda og Israel. |
| 15 Herren sagde til mig: Udstyr dig nu som en uduelig hyrde. | 15 Siden sagde Herren til mig: Udstyr dig atter som en hyrde, en dåre af en hyrde! | 15 Herren sa til meg: "Neste gang skal du utstyre deg som en dåraktig hyrde. |
| 16 For nu lader jeg en hyrde fremstå i landet. De forsvundne skal han ikke tage sig af, de savnede skal han ikke opsøge, de lemlæstede skal han ikke helbrede, og de sunde dyr skal han ikke skaffe føde. Han spiser kødet af de fede dyr og spalter deres klove. | 16 (Thi se, jeg lader en hyrde fremstå i landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke omhu for det sunde, men spiser kødet af de fede dyr og river klovene af dem. | 16 For se, Jeg skal reise opp en hyrde i landet som ikke skal bry seg om dem som holder på å forgå, og som ikke ser til den unge. Han skal ikke lege det sønderbrutte og ikke fø det som ennå står. Men han skal spise kjøttet av det fete og rive klovene av dem. |
| 17 Ve den slette hyrde, der forlader fårene! Et sværd imod hans arm og imod hans højre øje! Hans arm skal visne og hans højre øje blindes! | 17 Ve, min dåre af en hyrde, som svigter fårene! Et sværd imod hans arm og hans højre øje! Hans arm skal vorde vissen, hans højre øje blindes. | 17 Ve denne dårlige hyrden som forlater flokken! Et sverd skal svinges mot hans arm og mot hans høyre øye. Hans arm skal visne helt bort, og hans høyre øye skal bli helt blindet." |