Zakarias bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn. Herrens ord er i Hadraks land, dets bolig er i Damaskus; En?Aram tilhører Herren ligesom alle Israels stammer; | 1 Et udsagn: Herrens ord er over Hadraks land, i Damaskus slår det sig ned - thi Aram forbrød sig mod Herren - det er over alle, som hader Israel, | 1 Byrden, Herrens ord, mot landet Hadrak. Også i Damaskus skal den ha sitt hvilested. For menneskene og alle Israels stammer har vendt sitt øye mot Herren. |
| 2 også Hamat, som grænser op til det, og Tyrus og Sidon, hvis visdom er stor. | 2 også over Hamat, som grænser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er såre viist. | 2 Ordet rammer også Hamat, som grenser til Damaskus, og Tyrus og Sidon, fordi de er så veldig vise. |
| 3 Tyrus byggede sig en fæstning, ophobede sølv som støv og guld som gadeskarn. | 3 Tyrus bygged sig en fæstning og ophobed sølv som støv og guld som gadeskarn. | 3 For Tyrus bygde seg en festning og dynget opp sølv som støv og gull som søle på gatene. |
| 4 Men nu tager Herren den i besiddelse, han styrter dens ringmur i havet, og byen fortæres af ild. | 4 Se, Herren vil tage det i eje og styrte dets bolværk i havet. Det selv skal fortæres af ild. | 4 Se, Herren skal fordrive henne. Han skal ødelegge hennes kraft på havet, hun skal fortæres av ilden. |
| 5 Ashkalon ser det og bliver bange, Gaza ryster og skælver, Ekrons håb bliver til skamme. Kongen i Gaza går til grunde, ingen sidder på tronen i Ashkalon, | 5 Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron skælver voldsomt, thi håbet brast. Gaza mister sin konge, i Askalon skal ingen bo, | 5 Asjkalon skal se det og frykte. Gasa skal vri seg i stor smerte, også Ekron, for hennes håp ble til skamme. Kongen skal utryddes fra Gasa, og Asjkalon skal ikke være bebodd. |
| 6 en bastard sidder på tronen i Ashdod. Jeg tilintetgør filistrenes hovmod; | 6 i Asdod skal udskud bo, jeg gør ende på filisterens hovmod, | 6 Et blandingsfolk skal slå seg ned i Asjdod, og Jeg skal ødelegge filisternes stolthet. |
| 7 jeg fjerner blodet fra deres mund, river det ækle kød ud af deres gab. Også de skal tilfalde vor Gud og blive som en slægt i Juda; Ekron bliver som jebusitterne. | 7 tager blodet ud af hans mund og væmmelsen bort fra hans tænder. Også han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en slægt i Juda, Ekron som, en, Jebusit. | 7 Jeg skal ta blodet bort fra hans munn og styggedommene ut fra hans tenner. Men resten som blir igjen, skal tilhøre vår Gud og være som en fyrste i Juda, og Ekron skal være som en jebusitt. |
| 8 Jeg slår lejr omkring mit hus som værn mod dem, der rykker frem og rykker tilbage; aldrig mere skal en tyran rykke frem imod dem. Nu har jeg set det med egne øjne! | 8 Som en vagt lejrer jeg mig formit hus mod dem, som kommer og går; aldrig mer skal en voldsmand gå igennem deres land, thi nu har jeg set det med mine egne øjne. | 8 Jeg skal dra til felts for å verne Mitt hus mot hæren, mot den som drar forbi, og mot den som vender tilbake. Aldri mer skal noen undertrykker komme over dem, for nå vokter Jeg dem med Mine Egne øyne. |
| 9 Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. | 9 Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et æsel, på en asenindes føl. | 9 Fryd deg stort, Sions datter! Bryt ut i jubel, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til deg. Han er rettferdig og kommer med frelse, ydmyk og ridende på en eselfole. |
| 10 Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. | 10 Han udrydder vognene af Efraim, hestene af Jerusalem, stridsbuerne ryddes til side. Hans ord stifter fred mellem folkene, han hersker fra hav til hav, fra floden til jordens ende. | 10 Jeg skal utrydde vognen fra Efraim og hesten fra Jerusalem. Krigsbuen skal utryddes. Han skal tale fred til folkeslagene. Hans herredømme skal nå fra hav til hav, og fra Elven til jordens ender. |
| 11 For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand. | 11 For pagtblodets skyld vil jeg også slippe dine fanger ud, ja ud af den vandløse brønd. | 11 Også du, på grunn av ditt paktsblod, skal Jeg sette dine fanger fri fra brønnen der det ikke finnes vann. |
| 12 Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb! I dag er der en, der forkynder: »Jeg giver dig igen i dobbelt mål.« | 12 Hjem til borgen, i fanger med håb! Også i dag forkyndes: Jeg giver dig tvefold bod! | 12 Vend tilbake til festningen, dere fanger som har håp. Også i dag forkynner Jeg at Jeg skal gi deg dobbelt igjen. |
| 13 For jeg spænder Juda som en bue, lægger Efraim på som pil, jeg slynger dine sønner, Zion, som spyd mod dine sønner, Javan; jeg gør dig til et krigersværd. | 13 Thi jeg spænder mig Juda som bue, lægger Efraim på som pil og vækker dine sønner, Zion, imod dine sønner, Javan. Jeg gør dig som heltens sværd. | 13 For Jeg spenner Juda som en bue, og Jeg legger Efraim på den, Jeg egger dine sønner, Sion, opp mot dine sønner, Grekenland, og Jeg gjør deg lik den mektiges sverd. |
| 14 Over dem viser Herren sig, hans pil farer ud som lynet; Gud Herren støder i hornet, han kommer i stormen fra syd. Hærskarers Herre beskytter dem; de æder og tramper på slyngesten, de drikker og larmer som af vin; | 14 Over dem viser sig Herren, hans pil farer ud som et lyn. Den Herre Herren støder i horn, skrider frem i søndenstorm; | 14 Da skal Herren vise Seg over dem, og Hans pil skal skyte fram som lynet. Herren Gud skal blåse i basunen og dra ut med storm fra sør. |
| 15 de er fyldt med blod som offerskålen, som alterets hjørner. | 15 dem værner Hærskares Herre. De opæder, nedtramper slyngekasterne, drikker deres blod som vin og fyldes som offerskålen, som alterets hjørner. | 15 Hærskarenes Herre skal verne dem. De skal fortære og trampe ned slynge-steiner. De skal drikke og larme som om det var av vin. De skal fylles som en offerskål, som hjørnene på alteret. |
| 16 Herren deres Gud vil frelse dem på den dag, de er hans hjord, hans folk, ja, de er funklende juveler i hans land. | 16 Herren deres Gud skal på denne dag frelse dem som sit folks hjord; thi de er kronesten, der funkler over hans land. | 16 Herren deres Gud skal frelse dem på den dagen, som flokken av Hans folk. For de skal være som juvelene i en krone, de skal stråle over Hans land. |
| 17 Hvor er det godt og skønt: Kornet får de unge mænd og vinen de unge piger til at trives. | 17 Hvor det er dejligt, hvor skønt! Thi korn giver blomstrende ungersvende, most giver blomstrende møer. | 17 Å hvor stor er dets godhet, og hvor stor er dets skjønnhet! Kornet får de unge mennene til å trives, og mosten får jomfruene til å trives. |