Zefanias bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve den trodsige og blodbesudlede, den tyranniske by! | 1 Ve den genstridige, urene, grumme by! | 1 Ve henne som er så opprørsk og uren, undertrykkelsens stad! |
| 2 Den adlyder ikke, den tager ikke ved lære; den stoler ikke på Herren, den kommer ikke til sin Gud. | 2 Den hører ej Herrens røst, tager ikke mod tugt. På Herren stoler den ej, holder sig ej til Gud. | 2 Hun har ikke hørt på Røsten, hun tok ikke imot rettledning. Hun har ikke stolt på Herren, hun har ikke holdt seg nær til sin Gud. |
| 3 Dens stormænd er brølende løver, dens dommere er nattens ulve, der gnaver ben indtil morgen. | 3 Fyrsterne i dens midte er brølende løver, dens dommere som ulve ved kvæld, der ej levner til morgen; | 3 Hennes ledere i hennes midte er som brølende løver. Hennes dommere er som ulver om kvelden. De lar ikke et bein bli igjen til morgenen. |
| 4 Dens profeter snakker løs, de er troløse mænd; dens præster vanhelliger det hellige, de forbryder sig mod loven. | 4 skrydere er dens profeter, troløse mænd, dens præster vanærer det hellige, øver vold mod loven. | 4 Hennes profeter er tøylesløse, menn som går fram med forræderi. Hennes prester har vanhelliget helligdommen, de har øvd vold mot loven. |
| 5 Herren øver retfærdighed i byen, han begår ikke uret. Hver morgen fælder han dom, den udebliver ikke ved solopgang. Men den uretfærdige kender ikke til skam! | 5 Herren er retfærdig i dens midte, gør ikke uret; hver morgen gør han ret, ej svigte lyset, til uret kender han ikke. | 5 Herren er Den rettferdige i hennes midte, Han gjør ikke urett. Hver morgen fører Han Sin rette dom fram i lyset. Den skal aldri svikte, men den urettferdige kjenner ingen skam. |
| 6 Jeg har udryddet folkeslag, hjørnetårnene er revet ned; deres gader har jeg lagt øde, ingen færdes der, deres byer er hærget, uden mennesker, uden beboere. | 6 I stridslarm udrydded jeg folk, deres tinder er øde, deres gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der. | 6 Jeg har utryddet folkeslag, deres festninger er lagt i ruiner. Jeg har gjort deres gater folketomme, så ingen går i dem. Deres byer er lagt øde. Det er ingen der, ingen som bor der. |
| 7 Jeg sagde: »Bare du ville frygte mig, og tage ved lære.« Så skulle dens boliger ikke tilintetgøres, som jeg havde bestemt. Alligevel fortsatte de med alle deres fordærvelige handlinger. | 7 Jeg tænkte: »Den må dog frygte mig, tage mod tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad glemme.« men des tidligere var de i gang med al deres ondskab. | 7 Jeg sa: "Om du bare vil frykte Meg, om du vil ta imot rettledning", så hennes bosted ikke må utryddes, slik Jeg hadde fastsatt for henne. Men de stod tidlig opp og var fordervet i alle sine gjerninger. |
| 8 Så vent, siger Herren, på den dag jeg står frem som vidne. Det er min ret at samle folkeslag og kalde kongeriger sammen for at udøse min harme over dem, al min glødende vrede. I min lidenskabs ild skal hele jorden fortæres. | 8 Bi derfor på mig, så lyder det fra Herren, på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af min nidkærheds ild skal al jorden fortæres. | 8 Derfor, vent på Meg, sier Herren, til den dagen Jeg reiser Meg for å ta bytte. Min dom er å samle folkeslag, å kalle sammen kongeriker, for å utøse Min harme over dem, all Min brennende vrede. For hele jorden skal fortæres ved Min nidkjærhets ild. |
| 9 Derefter vil jeg forvandle folkenes læber, så de bliver rene; de skal alle påkalde Herrens navn og stå sammen om at tjene ham. | 9 Thi da vil jeg give folkene rene læber, så de alle påkalder Herren og tjener ham endrægtigt. | 9 For da skal Jeg gjøre folkenes lepper nye, så de blir rene, så alle påkaller Herrens navn og tjener Ham som én mann. |
| 10 Fra landet bag Nubiens floder kommer mit spredte folk, mine tilbedere, med offergaver til mig. | 10 Fra landet hinsides floden bringer de mig bukke, fra Patros kommer de méd afgrødeoffer til mig. | 10 Fra områdene bortenfor Kusjs elver skal Mine tilbedere, Mine atspredte, komme med offergave til Meg. |
| 11 Den dag bliver du ikke gjort til skamme for alle de onde gerninger, da du brød med mig. For da fjerner jeg fra dig dem, der jubler over din storhed, og du skal ikke længere være hovmodig på mit hellige-bjerg. | 11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige bjerg. | 11 På den dagen skal du ikke mer bli til skamme over noen av dine gjerninger, dem som var overtredelser mot Meg. For da skal Jeg ta bort fra deg dem som jubler over din stolthet, og du skal ikke lenger være hovmodig på Mitt hellige berg. |
| 12 Men jeg lader dig beholde en rest, et hjælpeløst og svagt folk; Israels rest stoler på Herrens navn. | 12 Jeg levner i din midte et folk, som er ydmygt og ringe, og Israels rest skal lide på Herrens navn. | 12 Jeg lar det bli igjen hos deg et ydmykt og saktmodig folk, og de skal ta sin tilflukt til Herrens navn. |
| 13 De begår ikke uret, de taler ikke løgn, svigagtig tale findes ikke i deres mund. De skal græsse og lejre sig, og ingen jager dem bort. og ingen jager dem bort. | 13 Uret øver de ikke og taler ej løgn, der findes ej i deres mund en svigefuld tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes. | 13 Israels rest skal ikke gjøre noen urett, og de skal ikke tale løgn. Det skal ikke finnes noen svikefull tunge i deres munn. For de skal finne føde og legge seg til hvile, og ingen skal skremme dem. |
| 14 Råb af fryd, Zions datter, bryd ud i jubel, Israel, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter! | 14 Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter! | 14 Bryt ut i jubel, Sions datter! Rop av fryd, Israel! Vær glad og fryd deg av et helt hjerte, Jerusalems datter! |
| 15 Herren har fjernet dine dommere og drevet dine fjender bort. Israels konge, Herren, er hos dig, du skal ikke mere frygte ondt. | 15 Herren har slettet din dom, bortdrevet dine fjender. I din midte er Israels konge, Herren, ej mere skuer du ondt. | 15 Herren har tatt bort dine straffedommer, Han har drevet ut din fiende. Israels Konge, Herren, er i din midte. Du skal ikke se noen ond ulykke igjen. |
| 16 På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! | 16 På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! | 16 På den dagen skal det sies til Jerusalem: Frykt ikke! Sion, la ikke dine hender synke i avmakt! |
| 17 Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse. Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd | 17 I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag; | 17 Herren din Gud er i din midte, Han er Den Mektige som frelser. Han skal fryde Seg over deg med glede. I Sin kjærlighet gir Han deg hvile, Han fryder Seg over deg med jubel. |
| 18 som på festens dag.« Dem, der har påført dig skam, fjerner jeg fra dig. | 18 den tid er omme, da du bærer på skam over ham. | 18 Jeg skal samle dem som sørger over de fastsatte høytidene, de som er fra deg. For dem er vanæren over henne en byrde. |
| 19 Ja, til den tid gør jeg sådan med alle dine undertrykkere. Men jeg frelser de halte og samler de bortkomne; jeg gør dem til lovsang og berømmelse over hele jorden, når jeg vender deres skæbne. | 19 Se, på hin tid gør jeg ende på alle, som kuede dig, og jeg Frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ære og ry på hele jorden. | 19 Se, på den tiden skal Jeg ramme alle dem som undertrykte deg. Jeg skal frelse henne som var halt og samle henne som ble fordrevet. Jeg skal la dem få ære og et navn over hele jorden, der de ble gjort til skamme. |
| 20 Til den tid vil jeg føre jer hjem, og til den tid vil jeg samle jer. For jeg gør jer til berømmelse og lovsang blandt alle jordens folk, når jeg vender jeres skæbne for øjnene af jer, siger Herren. | 20 På hin tid bringer jeg eder hjem, og på hin tid samler jeg eder; thi jeg giver eder ry og ære blandt alle jordens folkeslag, når jeg vender eders skæbne for eders øjne, siger Herren. | 20 På den tiden skal Jeg føre dere tilbake, på den tiden samler Jeg dere. For Jeg skal gi dere både navn og ære blant alle folkene på jorden når Jeg fører deres bortførte fanger tilbake framfor øynene på dere, sier Herren. |