Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Kongebog 1

1992

1931

King James Version

1 Kong David var gammel, højt oppe i årene, og selv om man dækkede ham til med tæpper, kunne han ikke få varmen. 1 Da kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med tæpper. 1 Now king David was old and stricken in years; and they covered him with clothes, but he gat no heat.
2 Hans tjenere sagde da til ham: "Man burde finde en ung pige, en jomfru, til dig, herre konge, der kan være til tjeneste for dig og pleje dig, konge. Når hun ligger i din favn, herre konge, får du varmen." 2 Da sagde hans folk til ham: »Det er bedst, man søger efter en ung jomfru til min herre kongen, for at hun kan være om kongen og pleje ham; når hun ligger i din favn, bliver min herre kongen varm!« 2 Wherefore his servants said unto him, Let there be sought for my lord the king a young virgin: and let her stand before the king, and let her cherish him, and let her lie in thy bosom, that my lord the king may get heat.
3 De ledte efter en smuk ung pige i hele Israel, og de fandt Abishag fra Shunem; hende bragte de til kongen. 3 Så søgte de efter en smuk ung pige i hele Israels land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til kongen. 3 So they sought for a fair damsel throughout all the coasts of Israel, and found Abishag a Shunammite, and brought her to the king.
4 Pigen var meget smuk. Hun passede og plejede ham; men kongen havde ikke samleje med hende. 4 Hun var en såre smuk pige; og hun plejede kongen og gik ham til hånde; men kongen havde ikke omgang med hende. 4 And the damsel was very fair, and cherished the king, and ministered to him: but the king knew her not.
5 Adonija, Haggits søn, gik med store tanker om sig selv og sagde: "Det er mig, der skal være konge." Han anskaffede sig vogn og heste og en livvagt på halvtreds mand. 5 Adonija, Haggits søn, dristede sig til at sige: »Jeg vil være konge!« Og han skaffede sig vogne og heste og halvtredsindstyve mænd til at løbe foran sig. 5 Then Adonijah the son of Haggith exalted himself, saying, I will be king: and he prepared him chariots and horsemen, and fifty men to run before him.
6 Hans far havde aldrig talt ham til rette og sagt: "Hvordan er det, du opfører dig!" Adonija så godt ud, og han kom lige efter Absalom i alder. 6 Hans fader havde ingen sinde irettesat ham og sagt: »Hvorfor bærer du dig således ad?« Han havde et såre smukt ydre og var den ældste efter absalom. 6 And his father had not displeased him at any time in saying, Why hast thou done so? and he also was a very goodly man; and his mother bare him after Absalom.
7 Han forhandlede med Joab, Serujas søn, og præsten Ebjatar, og de tog hans parti. 7 Han underhandlede med Joab, Zerujas søn, og præsten Ebjatar; de tog Adonijas parti og støttede ham, 7 And he conferred with Joab the son of Zeruiah, and with Abiathar the priest: and they following Adonijah helped him.
8 Men præsten Sadok, Benaja, Jojadas søn, profeten Natan, Shim'i, Re'i og Davids elitetropper sluttede sig ikke til Adonija. 8 mens præsten Zadok, Jojadas søn Benaja, profeten Natan, Sjim i og Re'i og Davids kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija. 8 But Zadok the priest, and Benaiah the son of Jehoiada, and Nathan the prophet, and Shimei, and Rei, and the mighty men which belonged to David, were not with Adonijah.
9 Så slagtede Adonija får og køer og fedekvæg ved Zohelet?stenen lige ved Rogel?kilden, og han indbød alle sine brødre, kongesønnerne, og alle de judæere, der stod i kongens tjeneste. 9 Adonija lod nu slagte små kvæg, hornkvæg og fedekvæg ved slangestenen, der står ved rogelkilden, og indbød alle sine brødre, kongesønnerne, og alle de judæiske mænd, der stod i kongens tjeneste; 9 And Adonijah slew sheep and oxen and fat cattle by the stone of Zoheleth, which is by Enrogel, and called all his brethren the king's sons, and all the men of Judah the king's servants:
10 Men profeten Natan, Benaja, elitetropperne og sin bror Salomo indbød han ikke. 10 men profeten Natan, Benaja, kærnetropperne og sin broder Salomo indbød han ikke. 10 But Nathan the prophet, and Benaiah, and the mighty men, and Solomon his brother, he called not.
11 Da sagde Natan til Salomos mor Batseba: "Du har vel hørt, at Adonija, Haggits søn, er blevet konge, uden at vores herre David ved det. 11 Da sagde Natan til Batseba, Salomos moder: »Du har vel hørt, at Adonija, Haggits søn, har opkastet sig til konge uden vor herre Davids vidende? 11 Wherefore Nathan spake unto Bathsheba the mother of Solomon, saying, Hast thou not heard that Adonijah the son of Haggith doth reign, and David our lord knoweth it not?
12 Lad mig nu give dig et råd, så du kan redde dit eget og din søn Salomos liv. 12 Lad mig nu give dig et råd, for at du kan redde dit eget og din søn Salomos liv: 12 Now therefore come, let me, I pray thee, give thee counsel, that thou mayest save thine own life, and the life of thy son Solomon.
13 Gå straks til kong David og sig til ham: 'Har du ikke svoret, herre konge, at min søn Salomo skulle være konge efter dig og sidde på din trone? Hvorfor er Adonija så blevet konge?' 13 du skal gå ind til kong David og sige til ham: Hrre konge, du har jo tilsvoret din trælkvinde: Din søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til konge? 13 Go and get thee in unto king David, and say unto him, Didst not thou, my lord, O king, swear unto thine handmaid, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne? why then doth Adonijah reign?
14 Mens du står der og taler med kongen, kommer jegog bekræfter, hvad du har sagt." 14 Og medens du endnu står og taler med kongen, kommer jeg til og bekræfter dine ord!« 14 Behold, while thou yet talkest there with the king, I also will come in after thee, and confirm thy words.
15 Batseba gik da ind til kongen i hans sovekammer. Han var meget gammel, og Abishag fra Shunem plejede ham. 15 Da gik Batseba ind til kongen i hans værelse - kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til hånde - 15 And Bathsheba went in unto the king into the chamber: and the king was very old; and Abishag the Shunammite ministered unto the king.
16 Batseba bøjede sig dybt for kongen. "Hvad vil du?" spurgte kongen, 16 Og Batseba bøjede sig og kastede sig til jorden for kongen. Da sagde kongen: »Hvad ønsker du?« 16 And Bathsheba bowed, and did obeisance unto the king. And the king said, What wouldest thou?
17 og hun svarede: "Herre, duhar svoret ved Herren din Gud, at min søn Salomo skulle være konge efter dig og sidde på din trone. 17 Hun svarede: »Herre, du har jo tilsvoret din trælkvinde ved Herren din Gud: Din søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min trone! 17 And she said unto him, My lord, thou swarest by the LORD thy God unto thine handmaid, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne.
18 Men nu er Adonija blevet konge, uden at du ved noget om det. 18 Men se, nu har Adonija opkastet sig til konge uden dit vidende, herre konge! 18 And now, behold, Adonijah reigneth; and now, my lord the king, thou knowest it not:
19 Han har slagtet okser, fedekvæg og får i mængde og har indbudt alle kongesønnerne, præsten Ebjatar og hærføreren Joab. Men din tjener Salomo har han ikke indbudt. 19 Han har ladet slagte hornkvæg, fedekvæg og småkvæg i mængde og indbudt alle kongesønnerne, præsten Ebjatar og hærføreren Joab, men din træl Salomo har han ikke indbudt. 19 And he hath slain oxen and fat cattle and sheep in abundance, and hath called all the sons of the king, and Abiathar the priest, and Joab the captain of the host: but Solomon thy servant hath he not called.
20 Herre konge, alle israelitters øjne er rettet mod dig; de venter, at du skal sige, hvem der skal følge min herre kongen på tronen. 20 På dig, herre konge, er hele Israels øjne rettet, for at du skal give dem til kende, hvem der skal være din efterfølger og sidde på min herre kongens trone. 20 And thou, my lord, O king, the eyes of all Israel are upon thee, that thou shouldest tell them who shall sit on the throne of my lord the king after him.
21 Ellers vil både jeg og min søn Salomo stå som skyldige, når du har lagt dig til hvile hos dine fædre." 21 Ellers gælder det mit og min søn Salomos liv, når min herre kongen har lagt sig til hvile hos sine fædre!« 21 Otherwise it shall come to pass, when my lord the king shall sleep with his fathers, that I and my son Solomon shall be counted offenders.
22 Mens hun stod og talte med kongen, kom profeten Natan. 22 Medens hun endnu talte med kongen, kom profeten Natan, 22 And, lo, while she yet talked with the king, Nathan the prophet also came in.
23 Man meldte kongen, at profeten Natan var kommet, og han trådte frem for kongen og kastede sig til jorden for ham. 23 og det blev meldt kongen: »Profeten Natan er her!« Så trådte han frem for kongen og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham. 23 And they told the king, saying, Behold Nathan the prophet. And when he was come in before the king, he bowed himself before the king with his face to the ground.
24 Natan sagde: "Herre konge, har du sagt, at Adonija skal være konge efter dig og sidde på din trone? 24 Derpå sagde Natan: »Herre konge, du har vel sagt, at Adonija skal være konge efter dig og sidde på din trone? 24 And Nathan said, My lord, O king, hast thou said, Adonijah shall reign after me, and he shall sit upon my throne?
25 Han er i dag taget ned og har slagtet okser, fedekvæg og får i mængde og har indbudt alle kongesønnerne, hærførerne og præsten Ebjatar. De sidder nu og spiser og drikker hos ham, og de råber: Kong Adonija leve! 25 Thi han er i dag draget ned og har ladet slagte hornkvæg, fedekvæg og småkvæg i mængde og indbudt alle kongesønnerne, hærførerne og præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og råber: Leve kong Adonija! 25 For he is gone down this day, and hath slain oxen and fat cattle and sheep in abundance, and hath called all the king's sons, and the captains of the host, and Abiathar the priest; and, behold, they eat and drink before him, and say, God save king Adonijah.
26 Men mig, din tjener, og præsten Sadok og Benaja, Jojadas søn, og din tjener Salomo har han ikke indbudt. 26 Men han har hverken indbudt mig, din træl, eller præsten Zadok eller Benaja, Jojadas søn, eller din træl Salomo! 26 But me, even me thy servant, and Zadok the priest, and Benaiah the son of Jehoiada, and thy servant Solomon, hath he not called.
27 Kommer det, der er sket, fra dig, herre konge, uden at du har ladet mig, din tjener, vide, hvem der skal følge dig på tronen?" 27 Er det virkelig sket efter min herre kongens befaling, uden at du har ladet dine trælle vide, hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter dig?« 27 Is this thing done by my lord the king, and thou hast not showed it unto thy servant, who should sit on the throne of my lord the king after him?
28 Kong David svarede: "Kald på Batseba!" Da hun var trådt frem for kongen og stod foran ham, 28 Da svarede kong David: »Kald mig Batseba hid!« Og hun trådte frem for kongen og stillede sig foran ham. 28 Then king David answered and said, Call me Bathsheba. And she came into the king's presence, and stood before the king.
29 svor han: "Så sandt Herren lever, der har udfriet mig fra al nød: 29 Da svor kongen og sagde: »Så sandt Herren, der udløste mig af al min nød, lever: 29 And the king sware, and said, As the LORD liveth, that hath redeemed my soul out of all distress,
30 Jeg har svoret ved Herren, Israels Gud, at din søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på tronen i mit sted. Den ed vil jeg holde i dag." 30 Som jeg tilsvor dig ved Herren, Israels Gud, at din søn Salomo skulle være konge efter mig og sidde på min trone i mit sted, således vil jeg handle i dag!« 30 Even as I sware unto thee by the LORD God of Israel, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne in my stead; even so will I certainly do this day.
31 Batseba kastede sig til jorden og sagde: "Måtte min herre, kong David, leve evigt!" 31 Da bøjede Batseba sig med sit ansigt til jorden og faldt ned for kongen og sagde: »Måtte min herre, kong David, leve evindelig!« 31 Then Bathsheba bowed with her face to the earth, and did reverence to the king, and said, Let my lord king David live for ever.
32 Kong David sagde: "Kald på præsten Sadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn." Da de var trådt 32 Derpå sagde kong David: »Kald mig præsten Zadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, hid!« og de trådte frem for kongen. 32 And king David said, Call me Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada. And they came before the king.
33 sagde han til dem: "Tag mine folk med jer, sæt min søn Salomo op på mit muldyr og før ham ned til Gihon. 33 Da sagde kongen til dem: »Tag eders herres folk med eder, sæt min søn Salomo på mit eget muldyr og før ham ned til Gihon. 33 The king also said unto them, Take with you the servants of your lord, and cause Solomon my son to ride upon mine own mule, and bring him down to Gihon:
34 Dér skal præsten Sadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og I skal støde i hornet og råbe: Kong Salomo leve! 34 Der skal præsten Zadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og I skal støde i hornet og råbe: leve kong Salomo! 34 And let Zadok the priest and Nathan the prophet anoint him there king over Israel: and blow ye with the trumpet, and say, God save king Solomon.
35 Så skal I drage op i hans følge, og han skal sætte sig på min trone. Han skal være konge i mit sted. Ham indsætter jeg som fyrste over Israel og Juda." 35 Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig på min trone og være konge i mit sted; thi det er ham, jeg har udset til fyrste over Israel og Juda!« 35 Then ye shall come up after him, that he may come and sit upon my throne; for he shall be king in my stead: and I have appointed him to be ruler over Israel and over Judah.
36 Benaja, Jojadas søn, svarede kongen: "Det ske! Måtte Herren, min herre kongens Gud, sige det samme! 36 Da svarede Benaja, Jojadas søn, kongen: »Det ske! Måtte Herren, min herre kongens Gud, gøre således! 36 And Benaiah the son of Jehoiada answered the king, and said, Amen: the LORD God of my lord the king say so too.
37 Herren være med Salomo, som han har været med dig, og gøre hans trone mægtigere end din, herre konge." 37 Måtte Herren være med Salomo, som han har været med min herre kongen, og gøre hans trone endnu mægtigere end min herre kong Davids!«37 As the LORD hath been with my lord the king, even so be he with Solomon, and make his throne greater than the throne of my lord king David.
38 Så gik præsten Sadok, profeten Natan, Benaja, Jodadas søn, og kreterne og pleterne ned og satte Salomo på kong Davids muldyr og førte ham til Gihon. 38 Derpå drog præsten Zadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, og kreterne og pleterne ned og satte Salomo på kong Davids muldyr og førte ham til Gihon; 38 So Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada, and the Cherethites, and the Pelethites, went down, and caused Solomon to ride upon king David's mule, and brought him to Gihon.
39 Præsten Sadok tog hornet med olie fra Teltet og salvede Salomo. De stødte i hornet, og alle råbte: "Kong Salomo leve!" 39 og præsten Zadok tog oliehornet fra teltet og salvede Salomo; de stødte i hornet, og hele folket råbte: »Leve kong Salomo!« 39 And Zadok the priest took an horn of oil out of the tabernacle, and anointed Solomon. And they blew the trumpet; and all the people said, God save king Solomon.
40 Så drog de alle op i Salomos følge, og de spillede på fløjte, og de jublede så højt, at jorden var ved at revne. 40 Så fulgte hele folket ham op og folket spillede på fløjter og jublede højt, så at jorden var ved at revne af deres råb. 40 And all the people came up after him, and the people piped with pipes, and rejoiced with great joy, so that the earth rent with the sound of them.
41 Det hørte Adonija og alle hans gæster, da de netop var færdige med at spise, og da Joab hørte hornets klang, sagde han: "Hvad er det for en larm i byen?" 41 Det hørte Adonija og alle hans gæster, netop som de var færdige med måltidet, og da Joab hørte hornets klang, sagde han: »Hvorfor er der så stort røre i byen?« 41 And Adonijah and all the guests that were with him heard it as they had made an end of eating. And when Joab heard the sound of the trumpet, he said, Wherefore is this noise of the city being in an uproar?
42 Endnu mens han talte, kom Jonatan, præsten Ebjatars søn. Adonija sagde: "Kom herover, du er en pålidelig mand, du kommer med godt nyt!" 42 Endnu medens han talte, kom Jonatan, præsten Ebjatars søn. Adonija sagde: »Kom herhen, thi du er en brav mand og bringer godt nyt!« 42 And while he yet spake, behold, Jonathan the son of Abiathar the priest came: and Adonijah said unto him, Come in; for thou art a valiant man, and bringest good tidings.
43 Men Jonatan svarede Adonija: "Nej, nej! Kong David, vores herre, har gjort Salomo til konge. 43 Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: »tværtimod; vor herre kong David har gjort Salomo til konge! 43 And Jonathan answered and said to Adonijah, Verily our lord king David hath made Solomon king.
44 Kongen har sendt præsten Sadok, profeten Natan, Benaja, Jojadas søn, og kreterne og pleterne med ham; de har sat ham på kongens muldyr, 44 Kongen sendte præsten Zadok, profeten Natan, Benaja, Jojadas søn, og kreterne og pleterne med ham, og de satte ham på kongens muldyr; 44 And the king hath sent with him Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada, and the Cherethites, and the Pelethites, and they have caused him to ride upon the king's mule:
45 og præsten Sadok og profeten Natan har salvet ham til konge ved Gihon; derfra er de draget op under jubel, og byen er på den anden ende. Det er det, I hører. 45 og præsten Zadok og profeten Natan salvede ham til konge ved Gihon; derefter drog de under jubel op derfra, og der blev røre i byen; det var den larm, I hørte. 45 And Zadok the priest and Nathan the prophet have anointed him king in Gihon: and they are come up from thence rejoicing, so that the city rang again. This is the noise that ye have heard.
46 Ikke blot har Salomo sat sig på kongetronen; 46 Salomo satte sig også på kongetronen; 46 And also Solomon sitteth on the throne of the kingdom.
47 men kongens folk har også været hos vores herre, kong David, og lykønsket ham med de ord: Måtte din Gud gøre Salomos navn endnu større end dit og hans tronemægtigere end din! Og kongen har bøjet sig i bøn på sit leje. 47 tilmed kom kongens folk og lykønskede vor herre kong David med de ord: måtte din Gud gøre Salomos navn endnu herligere end dit og hans trone mægtigere end din! Og kongen tilbad på sit leje; 47 And moreover the king's servants came to bless our lord king David, saying, God make the name of Solomon better than thy name, and make his throne greater than thy throne. And the king bowed himself upon the bed.
48 Og kongen har sagt dette: Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har sat min efterfølger på tronen, ogjeg fik det at se." 48 ydermere sagde han: Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har ladet en mand sætte sig på min trone, endnu medens jeg selv kan se det!« 48 And also thus said the king, Blessed be the LORD God of Israel, which hath given one to sit on my throne this day, mine eyes even seeing it.
49 Da blev alle Adonijas gæster forfærdede, og de sprang op og gik hver sin vej. 49 Da blev alle Adonijas gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin vej; 49 And all the guests that were with Adonijah were afraid, and rose up, and went every man his way.
50 Og Adonija frygtede Salomo og skyndte sig hen og greb fat i alterets horn. 50 men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om alterets horn. 50 And Adonijah feared because of Solomon, and arose, and went, and caught hold on the horns of the altar.
51 Salomo fik at vide, at Adonija i sin frygt for ham havde grebet fat i alterets horn og havde sagt: "Kong Salomo må først tilsværge mig, at han ikke vil lade sin tjener dø for sværdet." 51 Og man meldte Salomo: »Se, Adonija frygter for kong Salomo, og se, han har grebet fat om alterets horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin træl slå ihjel med sværd!« 51 And it was told Solomon, saying, Behold, Adonijah feareth king Solomon: for, lo, he hath caught hold on the horns of the altar, saying, Let king Solomon swear unto me to day that he will not slay his servant with the sword.
52 Salomo sagde: "Hvis han viser sig at være pålidelig, bliver der ikke krummet et hår på hans hoved, men gør han sig skyldig i noget, skal han dø!" 52 Da sagde Salomo: »Dersom han opfører sig som en brav mand, skal der ikke krummes et hår på hans hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!« 52 And Solomon said, If he will show himself a worthy man, there shall not an hair of him fall to the earth: but if wickedness shall be found in him, he shall die.
53 Så sendte kong Salomo bud om, at han skulle føres bort fra alteret. Adonija gik hen og kastede sig ned for kong Salomo, der sagde: "Gå hjem til dig selv!" 53 Derpå sendte kong Salomo bud og lod ham hente ned fra alteret; og han kom og kastede sig ned for kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: »Gå til dit hjem!« 53 So king Solomon sent, and they brought him down from the altar. And he came and bowed himself to king Solomon: and Solomon said unto him, Go to thine house.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel