Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Kongebog 17

1992

1931

King James Version

1 Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det." 1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, han, for hvis åsyn jeg står, i de kommende år skal der ikke falde dug eller regn uden på mit udtrykkelige bud!« 1 And Elijah the Tishbite, who was of the inhabitants of Gilead, said unto Ahab, As the LORD God of Israel liveth, before whom I stand, there shall not be dew nor rain these years, but according to my word.
2 Så kom Herrens ord til ham: 2 Derpå kom Herrens ord til ham således: 2 And the word of the LORD came unto him, saying,
3 "Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. 3 »Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved bækken krit østen for Jordan; 3 Get thee hence, and turn thee eastward, and hide thyself by the brook Cherith, that is before Jordan.
4 Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig." 4 du skal drikke af bækken, og ravnene har jeg pålagt at sørge for føde til dig der.« 4 And it shall be, that thou shalt drink of the brook; and I have commanded the ravens to feed thee there.
5 Så gik han, og han gjorde, som Herren havde befalet. Han gik hen og slog sig ned ved bækken Kerit øst for Jordan. 5 Da gik han og gjorde efter Herrens ord, han gik hen og tog bolig ved bækken krit østen for Jordan; 5 So he went and did according unto the word of the LORD: for he went and dwelt by the brook Cherith, that is before Jordan.
6 Ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften, og han drak af bækken. 6 og ravnene bragte ham brød om morgenen og kød om aftenen, og han drak af bækken. 6 And the ravens brought him bread and flesh in the morning, and bread and flesh in the evening; and he drank of the brook.
7 Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. 7 Men nogen tid efter tørrede bækken ud, eftersom der ingen regn faldt i landet. 7 And it came to pass after a while, that the brook dried up, because there had been no rain in the land.
8 Da kom Herrens ord til ham: 8 Da kom Herrens ord til ham således: 8 And the word of the LORD came unto him, saying,
9 "Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig." 9 »Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag bolig der; se, jeg har pålagt en enke der at sørge for føde til dig.« 9 Arise, get thee to Zarephath, which belongeth to Zidon, and dwell there: behold, I have commanded a widow woman there to sustain thee.
10 Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: "Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke." 10 Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til byens port, fik han øje på en enke, som var ved at sanke brænde, og råbte til hende: »Hent mig lidt vand i et kar, for at jeg kan drikke!« 10 So he arose and went to Zarephath. And when he came to the gate of the city, behold, the widow woman was there gathering of sticks: and he called to her, and said, Fetch me, I pray thee, a little water in a vessel, that I may drink.
11 Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: "Tag også et brød med til mig!" 11 Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: »Tag også et stykke brød med til mig!« 11 And as she was going to fetch it, he called to her, and said, Bring me, I pray thee, a morsel of bread in thine hand.
12 Hun svarede: "Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi harspist det, kan vi lægge os til at dø." 12 Men hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever, jeg ejer ikke brød, men kun en håndfuld mel i krukken og lidt olie i dunken; jeg var nettop ved at sanke et par stykker brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min søn; og når vi har spist det, må vi dø!« 12 And she said, As the LORD thy God liveth, I have not a cake, but an handful of meal in a barrel, and a little oil in a cruse: and, behold, I am gathering two sticks, that I may go in and dress it for me and my son, that we may eat it, and die.
13 Men Elias sagde til hende: "Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. 13 Da sagde Elias til hende: »Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din søn! 13 And Elijah said unto her, Fear not; go and do as thou hast said: but make me thereof a little cake first, and bring it unto me, and after make for thee and for thy son.
14 For dette siger Herren, Israels Gud: Krukken skal ikke blive tom for mel og kanden ikke mangle olie, før Herren lader det regne på jorden." 14 Thi så siger Herren, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og olien i dunken skal ikke slippe op, før den dag Herren sender regn over jorden!« 14 For thus saith the LORD God of Israel, The barrel of meal shall not waste, neither shall the cruse of oil fail, until the day that the LORD sendeth rain upon the earth.
15 Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. 15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og hendes søn havde noget at spise en tid lang. 15 And she went and did according to the saying of Elijah: and she, and he, and her house, did eat many days.
16 Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias. 16 Melkrukken blev ikke tom, og olien i dunken slap ikke op, efter det ord Herren havde talet ved Elias. 16 And the barrel of meal wasted not, neither did the cruse of oil fail, according to the word of the LORD, which he spake by Elijah.
17 Senere skete der det, at sønnen af denne kvinde, husets ejer, blev syg; hans sygdom var så alvorlig, at der til sidst ikke var liv i ham. 17 Men nogen tid efter blev kvindens, husets ejerindes, søn syg, og hans sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var liv i ham. 17 And it came to pass after these things, that the son of the woman, the mistress of the house, fell sick; and his sickness was so sore, that there was no breath left in him.
18 Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, gudsmand? Du er kommet til mig for at gøre Gud opmærksom på min skyld og få min søn slået ihjel!" 18 Da sagde hun til Elias: »Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds mand! Er du kommet for at bringe min synd i erindring og volde min søns død?« 18 And she said unto Elijah, What have I to do with thee, O thou man of God? art thou come unto me to call my sin to remembrance, and to slay my son?
19 "Overlad din søn til mig," sagde Elias og tog ham ud af favnen på hende. Så bar han ham op i værelset ovenpå, hvor hanboede, og lagde ham på sin seng. 19 Men han svarede hende: »Lad mig få din søn!« Og han tog ham fra hendes skød og bar ham op i stuen på taget, hvor han boede, og lagde ham på sin seng. 19 And he said unto her, Give me thy son. And he took him out of her bosom, and carried him up into a loft, where he abode, and laid him upon his own bed.
20 Han råbte til Herren: "Herre min Gud! Vil du virkelig bringe ulykke over denne enke, som jeg har fundet husly hos, og slå hendes søn ihjel?" 20 Så råbte han til Herren: »Herre min Gud, vil du virkelig handle så ilde mod den enke; i hvis hus jeg er gæst, at du lader hendes søn dø?« 20 And he cried unto the LORD, and said, O LORD my God, hast thou also brought evil upon the widow with whom I sojourn, by slaying her son?
21 Så kastede han sig tre gange over drengen og råbte til Herren: "Herre min Gud, lad livet vende tilbage i drengen!" 21 Derpå strakfe han sig tre gange hen over drengen og råbte til Herren: »Herre min Gud, lad dog drengens sjæl vende tilbage!« 21 And he stretched himself upon the child three times, and cried unto the LORD, and said, O LORD my God, I pray thee, let this child's soul come into him again.
22 Herren hørte Elias' bøn, og livet vendte tilbage i drengen, så han blev levende. 22 Og Herren hørte Eliass røst; drengens sjæl vendte tilbage, så han blev levende. 22 And the LORD heard the voice of Elijah; and the soul of the child came into him again, and he revived.
23 Elias tog drengen og bar ham ned fra værelset ovenpå, gav ham til hans mor og sagde: "Se her, din søn lever!" 23 Så tog Elias drengen og bragte ham fra stuen på taget ned i huset og gav hans moder ham, idet han sagde: »Se, din søn lever!« 23 And Elijah took the child, and brought him down out of the chamber into the house, and delivered him unto his mother: and Elijah said, See, thy son liveth.
24 Og kvinden sagde til Elias: "Nu ved jeg, at du er en gudsmand, og at Herrens ord er sandhed i din mund." 24 da sagde kvinden til Elias: »Nu ved jeg vist, at du er en Guds mand, og at Herrens ord i din mund er sandhed.« 24 And the woman said to Elijah, Now by this I know that thou art a man of God, and that the word of the LORD in thy mouth is truth.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel