Første Kongebog 19 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Akab fortalte Jezabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværd, | 1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslået alle profeterne med sværd, | 1 And Ahab told Jezebel all that Elijah had done, and withal how he had slain all the prophets with the sword. |
| 2 sendte Jezabel bud til Elias: "Guderne ramme mig igen og igen, om ikke jeg den dag i morgen skal gøre det samme med dig, som du har gjort mod dem!" | 2 og Jesabel sendte et sendebud til Elias og lod sige: »Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om jeg ikke i morgen ved denne tid handler med dit liv, som der er handlet med deres!« | 2 Then Jezebel sent a messenger unto Elijah, saying, So let the gods do to me, and more also, if I make not thy life as the life of one of them by to morrow about this time. |
| 3 Elias blev bange og drog af sted for at redde livet. Da han var kommet til Be'ersheba i Juda, efterlod han sin tjener der. | 3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin tjener blive | 3 And when he saw that, he arose, and went for his life, and came to Beersheba, which belongeth to Judah, and left his servant there. |
| 4 Selv vandrede han en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: "Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre." | 4 og vandrede selv en dagsrejse ud i ørkenen og satte sig under en gyvelbusk og ønskede sig døden, idet han sagde: »Nu er det nok, herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!« | 4 But he himself went a day's journey into the wilderness, and came and sat down under a juniper tree: and he requested for himself that he might die; and said, It is enough; now, O LORD, take away my life; for I am not better than my fathers. |
| 5 Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte vedham og sagde: "Stå op og spis!" | 5 Så lagde han sig til at sove under en gyvelbusk. Og se, en engel rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis!« | 5 And as he lay and slept under a juniper tree, behold, then an angel touched him, and said unto him, Arise and eat. |
| 6 Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. | 6 Og da han så sig om, se, da lå der, hvor hans hoved havde hvilet, et ristet brød, og der stod en krukke vand; og han spiste og drak og lagde sig igen. | 6 And he looked, and, behold, there was a cake baken on the coals, and a cruse of water at his head. And he did eat and drink, and laid him down again. |
| 7 Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: "Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig." | 7 Men Herrens engel kom atter og rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis, ellers bliver vejen dig for lang!« | 7 And the angel of the LORD came again the second time, and touched him, and said, Arise and eat; because the journey is too great for thee. |
| 8 Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds-bjerg Horeb. | 8 da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette måltid vandrede han i fyrretyve dage og fyrretyve nætter lige til Guds bjerg Horeb. | 8 And he arose, and did eat and drink, and went in the strength of that meat forty days and forty nights unto Horeb the mount of God. |
| 9 Der gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: "Hvad vil du her, Elias?" | 9 Der gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: »Hvad er du her efter, Elias?« | 9 And he came thither unto a cave, and lodged there; and, behold, the word of the LORD came to him, and he said unto him, What doest thou here, Elijah? |
| 10 Han svarede: "Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet." | 10 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 10 And he said, I have been very jealous for the LORD God of hosts: for the children of Israel have forsaken thy covenant, thrown down thine altars, and slain thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away. |
| 11 Da lød det: "Gå ud og stil dig på-bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi." Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede-bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stor men kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. | 11 Da sagde han: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens åsyn!« Og se, Herren gik forbi, og et stort og stærkt vejr, der sønderrev bjerge og sprængte klipper, gik foran Herren, men Herren var ikke i vejret. Efter vejret kom der et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. | 11 And he said, Go forth, and stand upon the mount before the LORD. And, behold, the LORD passed by, and a great and strong wind rent the mountains, and brake in pieces the rocks before the LORD; but the LORD was not in the wind: and after the wind an earthquake; but the LORD was not in the earthquake: |
| 12 Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. | 12 Efter jordskælvet kom der ild, men Herren var ikke i ilden. Men efter ilden kom der en stille, sagte susen, | 12 And after the earthquake a fire; but the LORD was not in the fire: and after the fire a still small voice. |
| 13 Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: "Hvad vil du her, Elias?" | 13 og da Elias hørte den, hyllede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen; og se, en røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?« | 13 And it was so, when Elijah heard it that he wrapped his face in his mantle, and went out, and stood in the entering in of the cave. And, behold, there came a voice unto him, and said, What doest thou here, Elijah? |
| 14 Han svarede: "Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet." | 14 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 14 And he said, I have been very jealous for the LORD God of hosts: because the children of Israel have forsaken thy covenant, thrown down thine altars, and slain thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away. |
| 15 Herren sagde til ham: "Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram. | 15 Da sagde Herren til ham: »Vend tilbage ad den vej, du kom, og gå til ørkenen ved Damaskus; gå så hen og salv hazael til konge over Aram, | 15 And the LORD said unto him, Go, return on thy way to the wilderness of Damascus: and when thou comest, anoint Hazael to be king over Syria: |
| 16 Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel?Mehola, skal du salve til profet efter dig. | 16 salv Jehu, Nimsjis søn, til konge over Israel og salv Elisa, Sjafats søn, fra Abel Mehola til profet i dit sted! | 16 And Jehu the son of Nimshi shalt thou anoint to be king over Israel: and Elisha the son of Shaphat of Abelmeholah shalt thou anoint to be prophet in thy room. |
| 17 Den, der undslipper Hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe. | 17 Den, der undslipper hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe. | 17 And it shall come to pass, that him that escapeth the sword of Hazael shall Jehu slay: and him that escapeth from the sword of Jehu shall Elisha slay. |
| 18 Jeg vil lade syv tusind blive tilbage i Israel, alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al, og hvis mund ikke har kysset ham." | 18 Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for ba'al, og hver mund, der ikke har kysset ham.« | 18 Yet I have left me seven thousand in Israel, all the knees which have not bowed unto Baal, and every mouth which hath not kissed him. |
| 19 Så drog Elias bort derfra og traf Elisa, Shafats søn, som gik og pløjede med tolv spand okser foran sig; selv gik Elisa ved det tolvte. Elias gik hen til ham og kastede sin kappe over ham. | 19 Så gik han derfra; og han traf Elisa, sjafats søn, i færd med at pløje; tolv spand okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin kappe over ham. | 19 So he departed thence, and found Elisha the son of Shaphat, who was plowing with twelve yoke of oxen before him, and he with the twelfth: and Elijah passed by him, and cast his mantle upon him. |
| 20 Han forlod okserne, løb efter Elias og sagde: "Lad mig kysse min far og mor farvel, så kommer jeg og følger dig." Elias svarede ham: "Vend tilbage, for hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!" | 20 Så forlod han okserne og løb efter Elias og sagde: »Lad mig først kysse min fader og min moder, så vil jeg følge dig!« Han svarede: »Gå kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« | 20 And he left the oxen, and ran after Elijah, and said, Let me, I pray thee, kiss my father and my mother, and then I will follow thee. And he said unto him, Go back again: for what have I done to thee? |
| 21 Da) vendte Elisa sig om, tog oksespandet og slagtede dem; han kogte kødet over ilden fra oksernes åg. Det gav han til folkene, og de spiste. Selv stod han op og fulgte Elias og kom i hans tjeneste. | 21 da forlod han ham og vendte tilbage; så tog han og slagtede oksespandet, kogte okserne ved stavtøjet og gav folkene dem at spise; derpå brød han op og fulgte Elias og gik ham til hånde. | 21 And he returned back from him, and took a yoke of oxen, and slew them, and boiled their flesh with the instruments of the oxen, and gave unto the people, and they did eat. Then he arose, and went after Elijah, and ministered unto him. |