Første Kongebog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: | 1 Da det nu lakkede ad enden med Davids liv, gav han sin søn Salomo disse befalinger: | 1 Now the days of David drew nigh that he should die; and he charged Solomon his son, saying, |
| 2 "Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! | 2 »Jeg går nu al kødets gang; så vær nu frimodig og vis dig som en mand! | 2 I go the way of all the earth: be thou strong therefore, and show thyself a man; |
| 3 Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses' lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, | 3 Og hold Herren din Guds forskrifter, så du vandrer på hans veje og, holder hans anordninger, bud, bestemmelser og vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose lov, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for, | 3 And keep the charge of the LORD thy God, to walk in his ways, to keep his statutes, and his commandments, and his judgments, and his testimonies, as it is written in the law of Moses, that thou mayest prosper in all that thou doest, and whithersoever thou turnest thyself: |
| 4 så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone. | 4 for at Herren kan opfylde den forjættelse, han gav mig, da han sagde: hvis dine sønner vogter på deres vej, så de vandrer i trofasthed for mit åsyn af hele deres hjerte og hele deres sjæl, skal der aldrig fattes dig en efterfølger på Israels trone! | 4 That the LORD may continue his word which he spake concerning me, saying, If thy children take heed to their way, to walk before me in truth with all their heart and with all their soul, there shall not fail thee (said he) a man on the throne of Israel. |
| 5 Du ved selv, hvad Joab, Serujas søn, har gjort imod mig, det han gjorde mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn; han dræbte dem og lod krigsblod flyde i fredstid. Sådan fik han krigsblod på bæltet om sin lænd og på sa-dalerne på sine fødder. | 5 Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i fredstid hævnede blod, der var udgydt i krig, og besudlede bæltet om min lænd og skoene på mine fødder med uskyldigt blod; | 5 Moreover thou knowest also what Joab the son of Zeruiah did to me, and what he did to the two captains of the hosts of Israel, unto Abner the son of Ner, and unto Amasa the son of Jether, whom he slew, and shed the blood of war in peace, and put the blood of war upon his girdle that was about his loins, and in his shoes that were on his feet. |
| 6 Brug nu din klogskab, og lad ham ikke gå ned i dødsriget med fred i hans høje alder! | 6 gør derfor, som din klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå hår stige ned i dødsriget med fred. | 6 Do therefore according to thy wisdom, and let not his hoar head go down to the grave in peace. |
| 7 Men gileaditten Barzillajs sønner skal du vise godhed; giv dem plads ved dit bord, for de tog godt imod mig, da jeg måtte flygte for din bror Absalom. | 7 Men mod Gileaditen barZillajs sønner skal du vise godhed, og de skal have plads mellem dem, der spiser ved dit bord, thi på den måde kom de mig i møde, da jeg måtte flygte for din broder absalom. | 7 But show kindness unto the sons of Barzillai the Gileadite, and let them be of those that eat at thy table: for so they came to me when I fled because of Absalom thy brother. |
| 8 Så har du også Shim'i, benjaminitten Geras søn fra Bahurim. Det var ham, der udstødte de voldsomme forbandelser mod mig den dag, jeg var på vej til Mahanajim. Han kom ganske vist ned til Jordan for at tage imod mig, og da svor jeg ved Herren, at jeg ikke ville lade ham dø for sværdet. | 8 Og se, så har du hos dig benjaminiten Simeon, Geras søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved Herren: Jeg vil ikke slå dig ihjel med sværd! | 8 And, behold, thou hast with thee Shimei the son of Gera, a Benjamite of Bahurim, which cursed me with a grievous curse in the day when I went to Mahanaim: but he came down to meet me at Jordan, and I sware to him by the LORD, saying, I will not put thee to death with the sword. |
| 9 Men du skal ikke lade ham gå fri. Du er klog nok til at vide, hvad du skal gøre ved ham. Lad ham gå ned i dødsriget med blod i hans høje alder!" | 9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå hår blodige ned i dødsriget.« | 9 Now therefore hold him not guiltless: for thou art a wise man, and knowest what thou oughtest to do unto him; but his hoar head bring thou down to the grave with blood. |
| 10 David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen . | 10 Så lagde David sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Davidsbyen. | 10 So David slept with his fathers, and was buried in the city of David. |
| 11 Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. | 11 Tiden, han havde været konge over Israel, udgjorde fyrretyve år; i Hebron herskede han syv år, i Jerusalem tre og tredive år. | 11 And the days that David reigned over Israel were forty years: seven years reigned he in Hebron, and thirty and three years reigned he in Jerusalem. |
| 12 Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet. | 12 Derpå satte Salomo sig på sin fader Davids trone, og hans herredømme blev såre stærkt. | 12 Then sat Solomon upon the throne of David his father; and his kingdom was established greatly. |
| 13 Men en dag kom Adonija, Haggits søn, til Salomos mor Batseba. Hun spurgte ham: "Kommer du i god hensigt.?" "Ja," svarede han, | 13 Men Adonija, Haggits søn, kom til Batseba, Salomos moder. Hun spurgte da: »Kommer du for det gode?« Han svarede: »Ja, jeg gør!« | 13 And Adonijah the son of Haggith came to Bathsheba the mother of Solomon. And she said, Comest thou peaceably? And he said, Peaceably. |
| 14 "der er noget, jeg gerne vil tale med dig om." "Sig det," sagde hun. | 14 Og han fortsatte: »Jeg har en sag at tale med dig om.« Hun svarede: »Så tal!« | 14 He said moreover, I have somewhat to say unto thee. And she said, Say on. |
| 15 Han sagde: "Du ved, at kongemagten tilkom mig, og hele Israel så hen til, at jeg skulle være konge. Men det gik anderledes. Riget tilfaldt min bror, for han fik det fra Herren. | 15 Da sagde han: »Du ved at kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde blikket rettet på mig som den, der skulle være konge; dog gik kongeværdigbeden over til min broder, thi Herren lod det tilfalde ham. | 15 And he said, Thou knowest that the kingdom was mine, and that all Israel set their faces on me, that I should reign: howbeit the kingdom is turned about, and is become my brother's: for it was his from the LORD. |
| 16 Nu beder jeg dig blot om en ting; du må ikke afvise mig." Hun sagde: "Sig det." | 16 Men nu har jeg een eneste bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Hun svarede: »Så tal!« | 16 And now I ask one petition of thee, deny me not. And she said unto him, Say on. |
| 17 Så sagde han: "Sig til kong Salomo, at han skal give mig Abishag fra Shunem til hustru. Dig vil han ikke afvise." | 17 Da sagde han: »Sig til kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til ægte!« | 17 And he said, Speak, I pray thee, unto Solomon the king, (for he will not say thee nay,) that he give me Abishag the Shunammite to wife. |
| 18 Batseba svarede: "Godt, jeg skal tale din sag for kongen." | 18 Og Batseba svarede: »Vel, jeg skal tale din sag hos kongen!« | 18 And Bathsheba said, Well; I will speak for thee unto the king. |
| 19 Batseba gik så til kong Salomo for at tale Adonijas sag. Kongen gik hende i møde og kastede sig ned for hende. Han satte sig på sin trone og lod en anden sætte frem til kongemoderen, der tog plads ved hans højre side. | 19 Derpå begav Batseba sig til kong Salomo for at tale adonijas sag; og kongen rejste sig, gik hende i møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin trone og lod også en trone sætte frem til kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre side. | 19 Bathsheba therefore went unto king Solomon, to speak unto him for Adonijah. And the king rose up to meet her, and bowed himself unto her, and sat down on his throne, and caused a seat to be set for the king's mother; and she sat on his right hand. |
| 20 Hun sagde: "Der er en lille ting, jeg vil bede dig om; du må ikke afvise mig." Kongen svarede: "Bed om det, mor, jeg afviser dig ikke." | 20 Så sagde hun: »Jeg har en eneste ringe bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Kongen svarede: »Kom med din bøn, moder, jeg vil ikke afvise dig!« | 20 Then she said, I desire one small petition of thee; I pray thee, say me not nay. And the king said unto her, Ask on, my mother: for I will not say thee nay. |
| 21 Så sagde hun: "Lad din bror Adonija få Abishag fra Shunem til hustru." | 21 Da sagde hun: »Lad din broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til hustru!« | 21 And she said, Let Abishag the Shunammite be given to Adonijah thy brother to wife. |
| 22 Kong Salomo svarede sin mor: "Hvorfor beder du om Abishag fra Shunem til Adonija? Nej, bed dog om kongedømmet til ham! Han er jo min ældrebror, og han har præsten Ebjatar og Joab, Serujas søn, på sin side." | 22 Men kong Salomo svarede sin moder: »Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulle hellere bede om kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre broder, og præsten Ebjatar og Joab, Zerujas søn, står på hans side!« | 22 And king Solomon answered and said unto his mother, And why dost thou ask Abishag the Shunammite for Adonijah? ask for him the kingdom also; for he is mine elder brother; even for him, and for Abiathar the priest, and for Joab the son of Zeruiah. |
| 23 Og kong Salomo svorved Herren: "Gud ramme mig igen og igen, om ikke det skal koste Adonija livet, at han har sagt sådan! | 23 Og kong Salomo svor ved Herren: »Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det ord skal koste Adonija livet! | 23 Then king Solomon sware by the LORD, saying, God do so to me, and more also, if Adonijah have not spoken this word against his own life. |
| 24 Ja, så sandt Herren lever, han som har sikret mig herredømmet på min far Davids trone og bygget mig et hus, som han lovede det: I dag skal Adonija lide døden!" | 24 Så sandt Herren lever, som indsatte mig og gav mig plads på min fader Davids trone og byggede mig et hus, som han lovede: endnu i dag skal Adonija miste livet!« | 24 Now therefore, as the LORD liveth, which hath established me, and set me on the throne of David my father, and who hath made me an house, as he promised, Adonijah shall be put to death this day. |
| 25 Kong Salomo gav så Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned. Sådan døde han. | 25 Derpå gav kong Salomo Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned; således døde han. | 25 And king Solomon sent by the hand of Benaiah the son of Jehoiada; and he fell upon him that he died. |
| 26 Kongen sagde til præsten Ebjatar: "Tag hjem til dine jorder i Anatot. Du fortjente at dø, men i dag kan jeg ikke slå dig ihjel; du har jo båret Gud Herrens ark foran min far David og delt alle ydmygelserne med ham." | 26 Men til præsten Ebjatar sagde kongen: »Begiv dig til din landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit liv; og når jeg ikke dræber dig i dag, er det, fordi du bar den herre Herrens ark foran min fader David og delte alle min faders lidelser!« | 26 And unto Abiathar the priest said the king, Get thee to Anathoth, unto thine own fields; for thou art worthy of death: but I will not at this time put thee to death, because thou barest the ark of the Lord GOD before David my father, and because thou hast been afflicted in all wherein my father was afflicted. |
| 27 Så jog Salomo Ebjatar bort, så han ikke længere var præst for Herren, og dermed gik det ord fra Herren i opfyldelse, der var talt mod Elis slægt i Shilo. | 27 Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans stilling som Herrens præst for at opfylde det ord, Herren havde talet mod Elis hus i Silo. | 27 So Solomon thrust out Abiathar from being priest unto the LORD; that he might fulfil the word of the LORD, which he spake concerning the house of Eli in Shiloh. |
| 28 Da rygtet om det nåede Joab, søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat i alterets horn. For Joab havde taget parti for Adonija, selv om han i sin tid ikke havde taget parti for Absalom. | 28 Da rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat om alterets horn, | 28 Then tidings came to Joab: for Joab had turned after Adonijah, though he turned not after Absalom. And Joab fled unto the tabernacle of the LORD, and caught hold on the horns of the altar. |
| 29 Da kong Salomo fik at vide, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og nu stod ved siden af alteret, sendte han Benaja, Jojadas søn, af sted med ordre til at hugge ham ned. | 29 og det meldtes kong Salomo, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas søn, derhen og sagde: »Gå hen og hug ham ned!« | 29 And it was told king Solomon that Joab was fled unto the tabernacle of the LORD; and, behold, he is by the altar. Then Solomon sent Benaiah the son of Jehoiada, saying, Go, fall upon him. |
| 30 Da Benaja kom hen til Herrens telt, sagde han til ham: "Dette siger kongen: Kom herud!" Han svarede: "Nej, her vil jeg dø." Benaja gik så tilbage til kongen og for talte, hvad Joab havde sagt og svaret ham. | 30 Og da Benaja kom til Herrens telt, sagde han til ham: »Således siger kongen: kom herud!« Men han svarede: »Nej, her vil jeg dø!« Benaja meldte da tilbage til kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham. | 30 And Benaiah came to the tabernacle of the LORD, and said unto him, Thus saith the king, Come forth. And he said, Nay; but I will die here. And Benaiah brought the king word again, saying, Thus said Joab, and thus he answered me. |
| 31 Kongen sagde til ham: "Gør, som han siger! Hug ham ned og få ham begravet, så får du befriet mig og min fars hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt. | 31 Men kongen sagde til ham: »Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min faders hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt; | 31 And the king said unto him, Do as he hath said, and fall upon him, and bury him; that thou mayest take away the innocent blood, which Joab shed, from me, and from the house of my father. |
| 32 Det er Herren, der gengælder ham det blod, han udgød, da han huggede de to mænd ned, Israels hærfører Abner, Ners søn, og Judas hærfører Amasa, Jeters søn, som var retfærdigere og bedre end han. Han dræbte dem med sværd, uden at min far David vidste det. | 32 Herren vil lade hans blodskyld komme over hans eget hoved, at han huggede to mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med sværdet uden min fader Davids vidende, Abner, Ners søn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters søn, Judas hærfører; | 32 And the LORD shall return his blood upon his own head, who fell upon two men more righteous and better than he, and slew them with the sword, my father David not knowing thereof, to wit, Abner the son of Ner, captain of the host of Israel, and Amasa the son of Jether, captain of the host of Judah. |
| 33 Deres blod skal komme over Joab og hans slægt i evighed. Men over David, hans slægt, hans hus og hans trone skal Her rens fred være i evighed." | 33 så kommer deres blod over Joabs og hans, slægts hoved evindelig, medensHerren giver David og hans slægt, hans hus og hans trone fred til evig tid!« | 33 Their blood shall therefore return upon the head of Joab, and upon the head of his seed for ever: but upon David, and upon his seed, and upon his house, and upon his throne, shall there be peace for ever from the LORD. |
| 34 Benaja, Jojadas søn, gik så hen og slog ham ihjel, og han blev begravet i sit hus i ørkenen. | 34 Da gik Benaja, Jojadas søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit hus i ørkenen. | 34 So Benaiah the son of Jehoiada went up, and fell upon him, and slew him: and he was buried in his own house in the wilderness. |
| 35 I hans sted satte kongen Benaja, Jojadas søn, over hæren, og præsten Sadok indsatte han i Ebjatars stilling. | 35 Og kongen satte Benaja Jojadas søn, over hæren i hans sted, medens han gav præsten Zadok Ebjatars stilling. | 35 And the king put Benaiah the son of Jehoiada in his room over the host: and Zadok the priest did the king put in the room of Abiathar. |
| 36 Derefter sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: "Byg dig et hus i Jerusalem og bliv boende der. Du må ikke tage noget sted hen. | 36 Derpå lod kongen Simeï kalde og sagde til ham: »Byg dig et hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er; | 36 And the king sent and called for Shimei, and said unto him, Build thee an house in Jerusalem, and dwell there, and go not forth thence any whither. |
| 37 For det skal du vide, at den dag du tager af sted og går over Kedro-dalen, skal du dø, og så hviler blodskylden på dig selv." | 37 thi den dag du drager bort og overskrider Kedrons dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit blod over dit hoved!« | 37 For it shall be, that on the day thou goest out, and passest over the brook Kidron, thou shalt know for certain that thou shalt surely die: thy blood shall be upon thine own head. |
| 38 Shim'i svarede: "Godt, jeg skal gøre, som du siger, herre konge." Shim'i blev da også længe i Jerusalem. | 38 Og Simeï svarede kongen: »Godt! Som min herre kongen siger, således vil din træl gøre!« Simeï blev nu en tid lang i Jerusalem. | 38 And Shimei said unto the king, The saying is good: as my lord the king hath said, so will thy servant do. And Shimei dwelt in Jerusalem many days. |
| 39 Men tre år senere flygtede to af Shim'is folk til Ma'akas søn Akish, kongen i Gat, og da Shim'i fik at vide, at hans folk var i Gat, | 39 Men efter tre års forløb flygtede to af Simeïs trælle til Ma'akas søn, kong Akisj af Gat, og da Simeï fik at vide, at hans trælle var i Gat, | 39 And it came to pass at the end of three years, that two of the servants of Shimei ran away unto Achish son of Maachah king of Gath. And they told Shimei, saying, Behold, thy servants be in Gath. |
| 40 sadlede han straks sit æsel og begav sig til Akish i Gat for at lede efter sine folk. Shim'i tog altså af sted og bragte sine folk med tilbage fra Gat. | 40 brød han op, sadlede sit æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine trælle; Simeï drog altså af sted og fik sine trælle med hjem fra Gat. | 40 And Shimei arose, and saddled his ass, and went to Gath to Achish to seek his servants: and Shimei went, and brought his servants from Gath. |
| 41 Da Salomo fik at vide, at Shim'i var taget fra Jerusalem til Gat og var vendt tilbage, | 41 Men da Salomo fik af vide, at Simeï var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen, | 41 And it was told Solomon that Shimei had gone from Jerusalem to Gath, and was come again. |
| 42 sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: "Har jeg ikke taget dig i ed ved Herren og advaret dig? Jeg sagde, at du måtte vide, at den dag du tog af sted, uanset hvorhen, skulle du dø, og du svarede: Godt, jeg har hørt det. | 42 lod kongen ham kalde og sagde til ham: »Tog jeg dig ikke i ed ved Herren, og advarede jeg dig ikke: den dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: godt! Jeg har hørt det? | 42 And the king sent and called for Shimei, and said unto him, Did I not make thee to swear by the LORD, and protested unto thee, saying, Know for a certain, on the day thou goest out, and walkest abroad any whither, that thou shalt surely die? and thou saidst unto me, The word that I have heard is good. |
| 43 Hvorfor har du ikke holdt din ed til Herren og den ordre, jeg gav dig?" | 43 hvorfor holdt du da ikke den ed, du svor ved Herren, og den befaling, jeg gav dig?« | 43 Why then hast thou not kept the oath of the LORD, and the commandment that I have charged thee with? |
| 44 Og kongen sagde til Shim'i: "Du ved inderst inde, hvor megen ulykke du har voldt min far David. Nu vil Herren lade din ondskab ramme dig selv. | 44 Endvidere sagde kongen til Simeï: »Du ved selv, og dit hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min fader David; nu lader Herren din ondskab komme over dit eget hoved; | 44 The king said moreover to Shimei, Thou knowest all the wickedness which thine heart is privy to, that thou didst to David my father: therefore the LORD shall return thy wickedness upon thine own head; |
| 45 Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal være grundfæstet til evig tid for Herrens ansigt." | 45 men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå urokkelig fast for Herrens åsyn til evig tid!« | 45 And king Solomon shall be blessed, and the throne of David shall be established before the LORD for ever. |
| 46 Så gav kongen Benaja, Jojadas søn, ordre til at gå udenfor og hugge ham ned. Sådan døde han. Kongemagten var nu sikret i Salomos hånd. | 46 Derpå gav kongen ordre til Benaja, Jojadas søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han. | 46 So the king commanded Benaiah the son of Jehoiada; which went out, and fell upon him, that he died. And the kingdom was established in the hand of Solomon. |