Første Kongebog 21 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Senere skete der dette: Jizre'elitten Nabot havde en vingård i Jizre'el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. | 1 Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en vingård i Jizre'el lige ved kong Akab af Samarias palads. | 1 And it came to pass after these things, that Naboth the Jezreelite had a vineyard, which was in Jezreel, hard by the palace of Ahab king of Samaria. |
| 2 Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den." | 2 Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, for at jeg kan få den til køkkenhave; den ligger jo lige ved mit palads; jeg vil give dig en bedre vingård i bytte eller betale dig, hvad den er værd, i rede penge, om du foretrækker det.« | 2 And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money. |
| 3 Men Nabot sagde til Akab: "Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!" | 3 Men Nabot svarede Akab: »Herren bevare mig fra at overlade dig mine fædres arvelod!« | 3 And Naboth said to Ahab, The LORD forbid it me, that I should give the inheritance of my fathers unto thee. |
| 4 Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre'elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. | 4 Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til mode over det svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: »Jeg vil ikke overlade dig mine fædres arvelod!« Og han lagde sig til sengs, vendte sit ansigt bort og spiste ikke. | 4 And Ahab came into his house heavy and displeased because of the word which Naboth the Jezreelite had spoken to him: for he had said, I will not give thee the inheritance of my fathers. And he laid him down upon his bed, and turned away his face, and would eat no bread. |
| 5 Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: "Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?" | 5 Da kom hans hustru Jesabel ind og sagde til ham: »Hvorfor er du så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?« | 5 But Jezebel his wife came to him, and said unto him, Why is thy spirit so sad, that thou eatest no bread? |
| 6 Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre'elitten Nabot og sagt til ham: "Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet," men at han havde sagt: "Jeg vil ikke overlade dig min vingård!" | 6 Han svarede hende: »Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: overladmig din vingård for rede penge, eller mod at jeg giver dig en anden vingård i bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: jeg vil ikke overlade dig min vingård!« | 6 And he said unto her, Because I spake unto Naboth the Jezreelite, and said unto him, Give me thy vineyard for money; or else, if it please thee, I will give thee another vineyard for it: and he answered, I will not give thee my vineyard. |
| 7 Hans hustru Jezabel sagde da til ham: "Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre'elitten Nabots vingård." | 7 Da sagde hans hustru Jesabel til ham: »Er det dig, der for tiden er konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt mod, jeg skal skaffe dig Jizre'eliten Nabots vingård!« | 7 And Jezebel his wife said unto him, Dost thou now govern the kingdom of Israel? arise, and eat bread, and let thine heart be merry: I will give thee the vineyard of Naboth the Jezreelite. |
| 8 Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. | 8 Derpå skrev hun et brev i Akabs navn, satte hans segl under og sendte det til de ældste og de fornemme i Nabots by, dem, han boede imellem. | 8 So she wrote letters in Ahab's name, and sealed them with his seal, and sent the letters unto the elders and to the nobles that were in his city, dwelling with Naboth. |
| 9 I brevet skrev hun: "Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, | 9 I brevet havde hun skrevet: »Udråb en fastedag og sæt Nabot øverst blandt folket | 9 And she wrote in the letters, saying, Proclaim a fast, and set Naboth on high among the people: |
| 10 og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!" | 10 og lige over for ham to niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og kongen! Og før ham så ud og sten ham til døde!« | 10 And set two men, sons of Belial, before him, to bear witness against him, saying, Thou didst blaspheme God and the king. And then carry him out, and stone him, that he may die. |
| 11 Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hansby, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. | 11 Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som boede i hans by, gjorde nu, som Jesabel havde sendt bud til dem om, således som der stod i brevet, hun havde sendt dem; | 11 And the men of his city, even the elders and the nobles who were the inhabitants in his city, did as Jezebel had sent unto them, and as it was written in the letters which she had sent unto them. |
| 12 De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. | 12 de udråbte en fastedag og satte Nabot øverst blandt folket; | 12 They proclaimed a fast, and set Naboth on high among the people. |
| 13 De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: "Nabot har forbandet Gud og kongen." Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. | 13 og de to niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i folkets påhør og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen!« Og derpå førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. | 13 And there came in two men, children of Belial, and sat before him: and the men of Belial witnessed against him, even against Naboth, in the presence of the people, saying, Naboth did blaspheme God and the king. Then they carried him forth out of the city, and stoned him with stones, that he died. |
| 14 Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: "Nu er Nabot stenet til døde." | 14 Så sendte de Jesabel det bud: »Nabot er stenet til døde!« | 14 Then they sent to Jezebel, saying, Naboth is stoned, and is dead. |
| 15 Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: "Tag nu jizre'elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død." | 15 Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Stå op og tag Jizre'eliten Nabots vingård, som han vægrede sig ved at sælge dig, i besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er død!« | 15 And it came to pass, when Jezebel heard that Naboth was stoned, and was dead, that Jezebel said to Ahab, Arise, take possession of the vineyard of Naboth the Jezreelite, which he refused to give thee for money: for Naboth is not alive, but dead. |
| 16 Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre'elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse. | 16 Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned til Jizre'eliten Nabots vingård for at tage den i besiddelse. | 16 And it came to pass, when Ahab heard that Naboth was dead, that Ahab rose up to go down to the vineyard of Naboth the Jezreelite, to take possession of it. |
| 17 Men Herrens ord kom til tishbitten Elias: | 17 Men Herrens ord kom til tisjbiten Elias således: | 17 And the word of the LORD came to Elijah the Tishbite, saying, |
| 18 "Gå ned og mød Akab, Israels konge i Samaria. Han er i Nabots vingård; dér er han gået ned for at tage den i besiddelse. | 18 »Stå op, gå Akab, Israels konge i Samaria, i møde; han er just i Nabots vingård, som han er gået ned at tage i besiddelse. | 18 Arise, go down to meet Ahab king of Israel, which is in Samaria: behold, he is in the vineyard of Naboth, whither he is gone down to possess it. |
| 19 Du skal sige til ham: Dette siger Herren: Har du myrdet og allerede overtaget ejendommen? Og du skal sige til ham: Dette siger Herren: På det sted, hvor hundene slikkedeNabots blod, skal hundene også slikke dit blod." | 19 Og tal således til ham: Så siger Herren: Har du myrdet og allerede tiltrådt arven? Sig fremdeles til ham: så siger Herren: På samme sted, hundene slikkede Nabots blod, skal de også slikke dit!« | 19 And thou shalt speak unto him, saying, Thus saith the LORD, Hast thou killed, and also taken possession? And thou shalt speak unto him, saying, Thus saith the LORD, In the place where dogs licked the blood of Naboth shall dogs lick thy blood, even thine. |
| 20 Akab sagde til Elias: "Du har nok fundet mig, min fjende!" Han svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, | 20 da sagde Akab til Elias: »Har du fundet mig, min fjende?« Og han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, | 20 And Ahab said to Elijah, hast thou found me, O mine enemy? And he answered, I have found thee; because thou hast sold thyself to work evil in the sight of the LORD. |
| 21 vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub. | 21 se, derfor vil jeg bringe ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt væsen, store og små, af Akabs slægt, i Israel; | 21 Behold, I will bring evil upon thee, and will take away thy posterity, and will cut off from Ahab him that pisseth against the wall, and him that is shut up and left in Israel, |
| 22 Og jeg vil gøre med dit hus, som jeg gjorde med Nebats søn Jeroboams hus og med Akijas søn Bashas hus. For du har krænket mig og forledt Israel til synd. | 22 jeg vil handle med dit hus som med Jeroboams, Nebats søns, hus og Basjas, Abijas søns, hus for den krænkelse, du har øvet, og fordi du har forledt Israel til synd. | 22 And will make thine house like the house of Jeroboam the son of Nebat, and like the house of Baasha the son of Ahijah, for the provocation wherewith thou hast provoked me to anger, and made Israel to sin. |
| 23 Men også om Jezabel har Herren talt: Hundene skal æde Jezabel ved Jizre'els ringmur. | 23 Men også om Jesabel har Herren talet og sagt: hundene skal æde Jesabel på Jizre'els mark! | 23 And of Jezebel also spake the LORD, saying, The dogs shall eat Jezebel by the wall of Jezreel. |
| 24 Dem af Akabs slægt, som dør i byen, skal hundene æde, og dem, der dør på marken, skal himlens fugle æde." | 24 Den af Akabs slægt, der dør i byen, skal hundene æde, og den, der dør på marken, skal himmelens fugle æde!« | 24 Him that dieth of Ahab in the city the dogs shall eat; and him that dieth in the field shall the fowls of the air eat. |
| 25 Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det. | 25 Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, fordi hans hustru Jesabel forledte ham dertil; | 25 But there was none like unto Ahab, which did sell himself to work wickedness in the sight of the LORD, whom Jezebel his wife stirred up. |
| 26 Og helt afskyeligt var det, at han fulgte møgguderne, ganske som de amoritter havde gjort, som Herren havde drevet bort foran israelitterne. | 26 han handlede såre vederstyggeligt, idet han holdt sig til afgudsbillederne ganske som amoriterne, dem, Herren drev bort foran israeliterne. | 26 And he did very abominably in following idols, according to all things as did the Amorites, whom the LORD cast out before the children of Israel. |
| 27 Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. | 27 Da Akab hørte de ord, sønderrev han sine klæder og bandt sæk om sin bare krop og fastede, og han sov i sæk og gik sagtelig om. | 27 And it came to pass, when Ahab heard those words, that he rent his clothes, and put sackcloth upon his flesh, and fasted, and lay in sackcloth, and went softly. |
| 28 Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: | 28 Da kom Herrens ord til tisjbiten Elias således:. | 28 And the word of the LORD came to Elijah the Tishbite, saying, |
| 29 "Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns." | 29 »Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage; i hans søns dage vil jeg lade ulykken komme over hans hus!« | 29 Seest thou how Ahab humbleth himself before me? because he humbleth himself before me, I will not bring the evil in his days: but in his son's days will I bring the evil upon his house. |