Første korinterbrev 10 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet | 1 Jeg vil nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet | 1 Moreover, brethren, I would not that ye should be ignorant, how that all our fathers were under the cloud, and all passed through the sea; |
| 2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet | 2 og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet | 2 And were all baptized unto Moses in the cloud and in the sea; |
| 3 og spiste alle den samme åndelige mad | 3 og alle spiste den samme åndelige mad | 3 And did all eat the same spiritual meat; |
| 4 og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - | 4 og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus. | 4 And did all drink the same spiritual drink: for they drank of that spiritual Rock that followed them: and that Rock was Christ. |
| 5 og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. | 5 Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen. | 5 But with many of them God was not well pleased: for they were overthrown in the wilderness. |
| 6 Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. | 6 I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. | 6 Now these things were our examples, to the intent we should not lust after evil things, as they also lusted. |
| 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: »Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.« | 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: »Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.« | 7 Neither be ye idolaters, as were some of them; as it is written, The people sat down to eat and drink, and rose up to play. |
| 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind. | 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde. | 8 Neither let us commit fornication, as some of them committed, and fell in one day three and twenty thousand. |
| 9 Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. | 9 Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. | 9 Neither let us tempt Christ, as some of them also tempted, and were destroyed of serpents. |
| 10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. | 10 I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af »ødelæggeren«. | 10 Neither murmur ye, as some of them also murmured, and were destroyed of the destroyer. |
| 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. | 11 Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. | 11 Now all these things happened unto them for ensamples: and they are written for our admonition, upon whom the ends of the world are come. |
| 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. | 12 Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder! | 12 Wherefore let him that thinketh he standeth take heed lest he fall. |
| 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. | 13 Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem. | 13 There hath no temptation taken you but such as is common to man: but God is faithful, who will not suffer you to be tempted above that ye are able; but will with the temptation also make a way to escape, that ye may be able to bear it. |
| 14 Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! | 14 Derfor, mine elskede, fly afgudsdyrkelsen! | 14 Wherefore, my dearly beloved, flee from idolatry. |
| 15 Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. | 15 Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger. | 15 I speak as to wise men; judge ye what I say. |
| 16 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? | 16 Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? | 16 The cup of blessing which we bless, is it not the communion of the blood of Christ? The bread which we break, is it not the communion of the body of Christ? |
| 17 Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. | 17 Fordi der er ét brød, er vi ét legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød. | 17 For we being many are one bread, and one body: for we are all partakers of that one bread. |
| 18 Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret? | 18 Se på det kødelige Israel; har de, der spiser ofrene, ikke fællesskab med alteret? | 18 Behold Israel after the flesh: are not they which eat of the sacrifices partakers of the altar? |
| 19 Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? | 19 Hvad mener jeg nu hermed? At afgudsoffer er noget virkeligt? eller at en afgud er noget virkeligt? | 19 What say I then? that the idol is any thing, or that which is offered in sacrifice to idols is any thing? |
| 20 Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. | 20 Nej! men hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud; og jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder. | 20 But I say, that the things which the Gentiles sacrifice, they sacrifice to devils, and not to God: and I would not that ye should have fellowship with devils. |
| 21 I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. | 21 I kan ikke både drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del i Herrens bord og i onde ånders bord. | 21 Ye cannot drink the cup of the Lord, and the cup of devils: ye cannot be partakers of the Lord's table, and of the table of devils. |
| 22 Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han? | 22 Eller skal vi ægge Herren til nidkærhed? Er vi da stærkere end han? | 22 Do we provoke the Lord to jealousy? are we stronger than he? |
| 23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. | 23 »Alt er tilladt,« men ikke alt er gavnligt. »Alt er tilladt,« men ikke alt opbygger. | 23 All things are lawful for me, but all things are not expedient: all things are lawful for me, but all things edify not. |
| 24 Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre. | 24 Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten. | 24 Let no man seek his own, but every man another's wealth. |
| 25 Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. | 25 Alt, hvad der sælges i en slagterbod, kan I spise uden at undersøge noget af samvittighedshensyn; | 25 Whatsoever is sold in the shambles, that eat, asking no question for conscience sake: |
| 26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. | 26 thi »Herrens er jorden og dens fylde.« | 26 For the earth is the Lord's, and the fulness thereof. |
| 27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. | 27 Hvis nogen af de vantro indbyder jer, og I har lyst til at gå, så spis alt det, der sættes for jer, uden at undersøge noget af samvittighedshensyn. | 27 If any of them that believe not bid you to a feast, and ye be disposed to go; whatsoever is set before you, eat, asking no question for conscience sake. |
| 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; | 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« så lad være at spise det af hensyn til ham, der meddelte det, og til samvittigheden, | 28 But if any man say unto you, This is offered in sacrifice unto idols, eat not for his sake that showed it, and for conscience sake: for the earth is the Lord's, and the fulness thereof: |
| 29 jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? | 29 ikke jeres egen, mener jeg, men den andens; thi hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed? | 29 Conscience, I say, not thine own, but of the other: for why is my liberty judged of another man's conscience? |
| 30 Hvis jeg deltager med taknemlighed , hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for? | 30 Når jeg nyder noget med taksigelse, hvorfor skal jeg så høre ilde for det, jeg takker for? | 30 For if I by grace be a partaker, why am I evil spoken of for that for which I give thanks? |
| 31 Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. | 31 Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære! | 31 Whether therefore ye eat, or drink, or whatsoever ye do, do all to the glory of God. |
| 32 Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. | 32 Bliv ikke til anstød for nogen, hverken for jøde eller græker eller for Guds menighed, | 32 Give none offence, neither to the Jews, nor to the Gentiles, nor to the church of God: |
| 33 Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses. | 33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mit selv, men hvad der gavner de mange, for at de må blive frelste. | 33 Even as I please all men in all things, not seeking mine own profit, but the profit of many, that they may be saved. |