Første korinterbrev 7 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. | 1 Med hensyn til det, I skrev om, så er det godt for en mand ikke at røre en kvinde; | 1 Now concerning the things whereof ye wrote unto me: It is good for a man not to touch a woman. |
| 2 Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand. | 2 men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand. | 2 Nevertheless, to avoid fornication, let every man have his own wife, and let every woman have her own husband. |
| 3 En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. | 3 Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. | 3 Let the husband render unto the wife due benevolence: and likewise also the wife unto the husband. |
| 4 En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. | 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru. | 4 The wife hath not power of her own body, but the husband: and likewise also the husband hath not power of his own body, but the wife. |
| 5 I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. | 5 Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. | 5 Defraud ye not one the other, except it be with consent for a time, that ye may give yourselves to fasting and prayer; and come together again, that Satan tempt you not for your incontinency. |
| 6 Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. | 6 Dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. | 6 But I speak this by permission, and not of commandment. |
| 7 Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde. | 7 Dog ville jeg ønske, at alle mennesker havde det som jeg selv; men hver har sin særlige nådegave fra Gud, den ene så, den anden så. | 7 For I would that all men were even as I myself. But every man hath his proper gift of God, one after this manner, and another after that. |
| 8 Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. | 8 Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. | 8 I say therefore to the unmarried and widows, It is good for them if they abide even as I. |
| 9 Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær. | 9 Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær. | 9 But if they cannot contain, let them marry: for it is better to marry than to burn. |
| 10 De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand | 10 Men de gifte byder jeg, dog ikke jeg, men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand | 10 And unto the married I command, yet not I, but the Lord, Let not the wife depart from her husband: |
| 11 - men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru. | 11 og hvis hun alligevel skiller sig fra ham, skal hun vedblive at være ugift eller forlige sig med sin mand og at en mand ikke må forskyde sin hustru. | 11 But and if she depart, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband: and let not the husband put away his wife. |
| 12 Til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Har en broder en ikke-troende hustru, og hun gerne vil blive boende sammen med ham, skal han ikke skille sig af med hende. | 12 Men til de andre siger jeg selv, ikke Herren: Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig til at blive boende sammen med ham, så må han ikke forskyde hende. | 12 But to the rest speak I, not the Lord: If any brother hath a wife that believeth not, and she be pleased to dwell with him, let him not put her away. |
| 13 Og har en kvinde en ikke-troende mand, og han gerne vil blive boende sammen med hende, skal hun ikke skille sig af med ham. | 13 Og hvis en hustru har en vantro mand, og han er villig til at blive boende sammen med hende, så må hun ikke forskyde manden. | 13 And the woman which hath an husband that believeth not, and if he be pleased to dwell with her, let her not leave him. |
| 14 For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige. | 14 Thi den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broderen; ellers var jo jeres børn urene, men nu er de hellige. | 14 For the unbelieving husband is sanctified by the wife, and the unbelieving wife is sanctified by the husband: else were your children unclean; but now are they holy. |
| 15 Men vil den ikke-troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet jer. | 15 Vil derimod den vantro skilles, så lad ham skilles. Ingen broder eller søster er trælbunden i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet os. | 15 But if the unbelieving depart, let him depart. A brother or a sister is not under bondage in such cases: but God hath called us to peace. |
| 16 For hvordan kan du vide, kvinde, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru? | 16 Thi hvor ved du, hustru, om du kan frelse din mand? eller hvor ved du, mand, om du kan frelse din hustru? | 16 For what knowest thou, O wife, whether thou shalt save thy husband? or how knowest thou, O man, whether thou shalt save thy wife? |
| 17 Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder. | 17 Nej, enhver skal leve videre i de kår, som Herren har tildelt ham, og hvori Gud har kaldet ham. Det foreskriver jeg også i alle menighederne. | 17 But as God hath distributed to every man, as the Lord hath called every one, so let him walk. And so ordain I in all churches. |
| 18 Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære. | 18 Blev man kaldet som omskåren, skal man ikke lade forhud drage over; er man kaldet som uomskåren, skal man ikke lade sig omskære. | 18 Is any man called being circumcised? let him not become uncircumcised. Is any called in uncircumcision? let him not be circumcised. |
| 19 Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud. | 19 Omskærelse betyder ikke noget, og forhud betyder ikke noget, men det at holde Guds bud. | 19 Circumcision is nothing, and uncircumcision is nothing, but the keeping of the commandments of God. |
| 20 Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. | 20 Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! | 20 Let every man abide in the same calling wherein he was called. |
| 21 Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det - men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det - | 21 Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den. | 21 Art thou called being a servant? care not for it: but if thou mayest be made free, use it rather. |
| 22 for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. | 22 Thi den, der blev kaldet i Herren som træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. | 22 For he that is called in the Lord, being a servant, is the Lord's freeman: likewise also he that is called, being free, is Christ's servant. |
| 23 I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. | 23 I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle! | 23 Ye are bought with a price; be not ye the servants of men. |
| 24 Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i. | 24 Den stilling, som enhver var i, da han blev kaldet, brødre, den skal han blive i for Gud! | 24 Brethren, let every man, wherein he is called, therein abide with God. |
| 25 Om de unge piger har jeg ikke noget påbud fra Herren, men giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid. | 25 Med hensyn til jomfruerne har jeg ikke nogen befaling fra Herren, men udtaler min mening som den, der ved Herrens barmhjertighed er troværdig. | 25 Now concerning virgins I have no commandment of the Lord: yet I give my judgment, as one that hath obtained mercy of the Lord to be faithful. |
| 26 Og så mener jeg, at det er det bedste på grund af den nød, som vi nu er i, at det er; det bedste for et menneske at leve ugift. | 26 Jeg mener nu, at på grund af den nød, der står for døren, er det bedst for en at leve således. | 26 I suppose therefore that this is good for the present distress, I say, that it is good for a man so to be. |
| 27 Er du bundet til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst; er du løst, skal du ikke søge at få en hustru; | 27 Er du bunden til en hustru? søg ikke at blive fri! Er du fri? søg dig ikke en hustru! | 27 Art thou bound unto a wife? seek not to be loosed. Art thou loosed from a wife? seek not a wife. |
| 28 men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd, og gifter den unge pige sig, har hun ikke dermed begået nogen synd; dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for. | 28 Men selv om du også gifter dig, har du ikke derved syndet, og selv om en jomfru gifter sig, har hun ikke derved syndet; dog vil de, der gør det, få timelig trængsel. Men jeg vil gerne skåne jer. | 28 But and if thou marry, thou hast not sinned; and if a virgin marry, she hath not sinned. Nevertheless such shall have trouble in the flesh: but I spare you. |
| 29 Men det siger jeg, brødre: Tiden er knap. Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, | 29 Og det siger jeg jer, brødre: Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, | 29 But this I say, brethren, the time is short: it remaineth, that both they that have wives be as though they had none; |
| 30 de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, de, der køber, | 30 og de, der græder, som om de ikke græd, og de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber, som om de ikke ejede, | 30 And they that weep, as though they wept not; and they that rejoice, as though they rejoiced not; and they that buy, as though they possessed not; |
| 31 som om de ingenting fik, og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den. For denne verden, som den er, går til grunde. | 31 og de, der benytter denne verden, som om de ikke udnyttede den; thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang. | 31 And they that use this world, as not abusing it: for the fashion of this world passeth away. |
| 32 Jeg ser helst, at I er fri for bekymringer. En ugift mand tænker på Herren, hvordan han kan være Herren til behag; | 32 Men jeg vil gerne, at I skal være fri for bekymringer. Den ugifte mand bekymrer sig for det, der hører Herren til, hvorledes han kan tækkes Herren; | 32 But I would have you without carefulness. He that is unmarried careth for the things that belong to the Lord, how he may please the Lord: |
| 33 men den, der er gift, tænker på verden, hvordan han kan være sin hustru til behag, | 33 men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes han kan tækkes sin hustru; | 33 But he that is married careth for the things that are of the world, how he may please his wife. |
| 34 og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige tænker på Herren, på at være hellig både i legeme og ånd; men den, der er gift, tænker på verden, hvordan hun kan være sin mand til behag. | 34 og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig for det, der hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes hun kan tækkes sin mand. | 34 There is difference also between a wife and a virgin. The unmarried woman careth for the things of the Lord, that she may be holy both in body and in spirit: but she that is married careth for the things of the world, how she may please her husband. |
| 35 Det siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at baste og binde jer, men for at I uforstyrret kan leve sømmeligt og holde jer til Herren. | 35 Jeg siger dette til jeres eget bedste, ikke for at lægge snare for jer, men for at I må leve sømmeligt og ufravendt holde jer til Herren. | 35 And this I speak for your own profit; not that I may cast a snare upon you, but for that which is comely, and that ye may attend upon the Lord without distraction. |
| 36 Men synes nogen, at han bringer skam over den unge pige, hvis hun bliver for gammel, og kan det ikke være anderledes, så skal han gøre, som han har besluttet. Dermed begår han ikke nogen synd; så skal de gifte sig. | 36 Men mener nogen at volde sin ugifte datter skam, om hun kommer ud over den giftefærdige alder, og det ikke kan være anderledes, lad ham så gøre, hvad han vil; han synder ikke; lad dem gifte sig! | 36 But if any man think that he behaveth himself uncomely toward his virgin, if she pass the flower of her age, and need so require, let him do what he will, he sinneth not: let them marry. |
| 37 Men den, der står fast ved sit forsæt og ikke ligger under for nogen tvang, men er herre over sin vilje og i sit hjerte har besluttet at lade pigen forblive, hvad hun er, handler rigtigt. | 37 Men den, der er fast i sit forsæt og ikke er under tvang, men frit kan handle efter sin vilje og i sit hjerte har besluttet vedblivende at lade sin datter være jomfru, han gør vel. | 37 Nevertheless he that standeth stedfast in his heart, having no necessity, but hath power over his own will, and hath so decreed in his heart that he will keep his virgin, doeth well. |
| 38 Altså, den, der gifter sig med den unge pige, handler rigtigt, og den, der ikke gifter sig, handler bedre. | 38 Altså gør både den vel, der bortgifter sin ugifte datter, og den gør bedre, der ikke bortgifter hende. | 38 So then he that giveth her in marriage doeth well; but he that giveth her not in marriage doeth better. |
| 39 En kvinde er bundet, så længe hendes mand lever; men dør manden, er hun fri til at gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. | 39 En hustru er bunden, så længe hendes mand lever; men sover hendes mand hen, er hun fri, så hun kan gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. | 39 The wife is bound by the law as long as her husband liveth; but if her husband be dead, she is at liberty to be married to whom she will; only in the Lord. |
| 40 Men hun vil være lykkeligere, hvis hun forbliver ugift - efter min mening, og jeg mener også at have Guds ånd! | 40 Men lykkeligere er hun, hvis hun forbliver, som hun er efter min mening; og jeg tror, at også jeg har Guds Ånd. | 40 But she is happier if she so abide, after my judgment: and I think also that I have the Spirit of God. |