Første Mosebog 12 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. | 1 Herren sagde til Abram: »Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig; | 1 Now the LORD had said unto Abram, Get thee out of thy country, and from thy kindred, and from thy father's house, unto a land that I will show thee: |
2 Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse | 2 så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort og vær en velsignelse! | 2 And I will make of thee a great nation, and I will bless thee, and make thy name great; and thou shalt be a blessing: |
3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." | 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes!« | 3 And I will bless them that bless thee, and curse him that curseth thee: and in thee shall all families of the earth be blessed. |
4 Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. | 4 Og Abram gik,som Herren sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve år, da han drog fra Karan; | 4 So Abram departed, as the LORD had spoken unto him; and Lot went with him: and Abram was seventy and five years old when he departed out of Haran. |
5 Abram tog sin kone Saraj og sin brorsøn Lot og al den rigdom, de havde samlet, og alle de folk, de havde skaffet sig i Karan, og begav sig på vej mod Kana'an, og de kom til Kana'an. | 5 og Abram tog sin hustru Saraj og sin brodersøn Lot og al den ejendom, de havde samlet sig, og de folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på vej til Kana'ans land og nåede derhen. | 5 And Abram took Sarai his wife, and Lot his brother's son, and all their substance that they had gathered, and the souls that they had gotten in Haran; and they went forth to go into the land of Canaan; and into the land of Canaan they came. |
6 Abram drog gennem landet og kom til Sikems helligsted, til Orakel?egen. Dengang boede kana'anæerne i landet. | 6 Derpå drog Abram gennem landet til Sikems hellige sted, til sandsigerens træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i landet. | 6 And Abram passed through the land unto the place of Sichem, unto the plain of Moreh. And the Canaanite was then in the land. |
7 Herren viste sig for Abram og sagde: "Jeg vil give dine efterkommere dette land." Dér byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. | 7 Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: »Dit afkom giver jeg dette land!« Da byggede han der et alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham. | 7 And the LORD appeared unto Abram, and said, Unto thy seed will I give this land: and there builded he an altar unto the LORD, who appeared unto him. |
8 Derfra drog han videre mod-bjerglandet øst for Betel, og han slog sit teltopmellem Betel i vest og Aj i øst. Der byggede han et alter for Herren og påkaldte Herrens navn. | 8 Derpå brød han op derfra og drog til bjergene østen for Betel, og han slog lejr med Betel mod vest og aj mod øst; og han byggede Herren et alter der og påkaldte Herrens navn. | 8 And he removed from thence unto a mountain on the east of Bethel, and pitched his tent, having Bethel on the west, and Hai on the east: and there he builded an altar unto the LORD, and called upon the name of the LORD. |
9 Derpå brød han op og drog fra sted til sted, til han kom til Sydlandet. | 9 Derpå drog Abram fra plads til plads og nåede Sydlandet. | 9 And Abram journeyed, going on still toward the south. |
10 Der blev hungersnød i landet, og fordi hungersnøden knugede landet, drog Abram ned til Egypten for at bo der som fremmed. | 10 Der opstod hungersnød i landet; og da hungersnøden i landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed. | 10 And there was a famine in the land: and Abram went down into Egypt to sojourn there; for the famine was grievous in the land. |
11 Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin kone Saraj: "Jeg ved, du er en smuk kvinde. | 11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk kvinde; | 11 And it came to pass, when he was come near to enter into Egypt, that he said unto Sarai his wife, Behold now, I know that thou art a fair woman to look upon: |
12 Nar egypterne ser dig, tænker de: Det er hans kone. Så slår de mig ihjel og lader dig leve. | 12 når nu ægypterne ser dig, og de mener, at du er min hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve; | 12 Therefore it shall come to pass, when the Egyptians shall see thee, that they shall say, This is his wife: and they will kill me, but they will save thee alive. |
13 Sig, at du er min søster, så jeg kan blive godt behandlet for din skyld og beholde livet takket være dig." | 13 sig derfor, at du er min søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste livet for din skyld!« | 13 Say, I pray thee, thou art my sister: that it may be well with me for thy sake; and my soul shall live because of thee. |
14 Da Abram var kommet til Egypten, så egypterne, at hun var en meget smuk kvinde, | 14 Da han så drog ind i Ægypten, så ægypterne, at hun var en såre smuk kvinde; | 14 And it came to pass, that, when Abram was come into Egypt, the Egyptians beheld the woman that she was very fair. |
15 og da Faraos stormænd så hende, berømmede de hende over for Farao, og så blev kvinden hentet til Faraos palads. | 15 og Faraos stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev kvinden ført til Faraos hus. | 15 The princes also of Pharaoh saw her, and commended her before Pharaoh: and the woman was taken into Pharaoh's house. |
16 For hendes skyld behandlede Farao Abram godt; han fik får, køer og æsler, trælle og trælkvinder, æselhopper og kameler. | 16 Men Abram behandlede han godt for hendes skyld, og han fik småkvæg, hornkvæg og æsler, trælle og trælkvinder, aseninder og kameler. | 16 And he entreated Abram well for her sake: and he had sheep, and oxen, and he asses, and menservants, and maidservants, and she asses, and camels. |
17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager på grund af Abrams kone Saraj. | 17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager for Abrams hustru Sarajs skyld. | 17 And the LORD plagued Pharaoh and his house with great plagues because of Sarai Abram's wife. |
18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad er det, du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din hustru? | 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: »Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din hustru? | 18 And Pharaoh called Abram, and said, What is this that thou hast done unto me? why didst thou not tell me that she was thy wife? |
19 Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så jeg tog hende til min hustru? Her har du din hustru, tag hende og gå!" | 19 Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så at jeg tog hende til hustru? Se, her har du nu din hustru, tag hende og gå bort!« | 19 Why saidst thou, She is my sister? so I might have taken her to me to wife: now therefore behold thy wife, take her, and go thy way. |
20 Farao gav nogle mænd befaling til at få Abram og hans kone og alt, hvad han ejede, sendt bort. | 20 Og Farao bød sine mænd følge ham og hans hustru og al deres ejendom på vej; | 20 And Pharaoh commanded his men concerning him: and they sent him away, and his wife, and all that he had. |