Første Mosebog 15 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor." | 1 Nogen tid efter kom Herrens ord til Abram i et syn således: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!« | 1 After these things the word of the LORD came unto Abram in a vision, saying, Fear not, Abram: I am thy shield, and thy exceeding great reward. |
| 2 Abram svarede: "Gud Herre, hvad kan du give mig, nar jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving." | 2 Men Abram svarede: »Herre«, herre, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit hus.« | 2 And Abram said, Lord GOD, what wilt thou give me, seeing I go childless, and the steward of my house is this Eliezer of Damascus? |
| 3 Abram sagde: "Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig." | 3 Og Abram sagde: »Du har jo intet afkom givet mig, og se, min hustræl kommer til at arve mig!« | 3 And Abram said, Behold, to me thou hast given no seed: and, lo, one born in my house is mine heir. |
| 4 Da lød Herrens ord til ham: "Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig." | 4 Og se, Herrens ord kom til ham således: »Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit liv, han skal arve dig.« | 4 And, behold, the word of the LORD came unto him, saying, This shall not be thine heir; but he that shall come forth out of thine own bowels shall be thine heir. |
| 5 Så tog han ham udenfor og sagde: "Se på himlen, og tæl stjerneme, hvis du kan." Og han sagde: "Så mange skal dine efterkommere blive." | 5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: »Se op mod himmelen og prøv, om du kan tælle stjernerne!« Og han sagde til ham: »Således skal dit afkom blive!« | 5 And he brought him forth abroad, and said, Look now toward heaven, and tell the stars, if thou be able to number them: and he said unto him, So shall thy seed be. |
| 6 Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. | 6 Da troede Abram Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. | 6 And he believed in the LORD; and he counted it to him for righteousness. |
| 7 Han sagde til ham: "Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje." | 7 Derpå sagde han til ham: »Jeg er Herren, som førte dig bort fra Ur kasdim for at give dig dette land i eje!« | 7 And he said unto him, I am the LORD that brought thee out of Ur of the Chaldees, to give thee this land to inherit it. |
| 8 Men han sagde: "Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?" | 8 Men han svarede: »Herre, herre, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i eje?« | 8 And he said, Lord GOD, whereby shall I know that I shall inherit it? |
| 9 Herren svarede: "Hent en treårig kvie, entreårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge." | 9 Da sagde han til ham: »Tag mig en treårs kvie, en treårs ged og en treårs væder, en turteldue og en småfugl!« | 9 And he said unto him, Take me an heifer of three years old, and a she goat of three years old, and a ram of three years old, and a turtledove, and a young pigeon. |
| 10 Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fugleneskar han dog ikke over. | 10 Så tog han alle disse dyr skar dem midt over og lagde halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke fuglene over. | 10 And he took unto him all these, and divided them in the midst, and laid each piece one against another: but the birds divided he not. |
| 11 Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. | 11 Da slog der rovfugle ned på de døde kroppe, men Abram skræmmede dem bort. | 11 And when the fowls came down upon the carcases, Abram drove them away. |
| 12 Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham. | 12 Da solen så var ved at gå ned, faldt der dvale over Abram, og se, rædsel faldt over ham, et stort mørke. | 12 And when the sun was going down, a deep sleep fell upon Abram; and, lo, an horror of great darkness fell upon him. |
| 13 Da sagde Herren til Abram: "Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. | 13 Og han sagde til Abram: »Vide skal du, at dit afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 år. | 13 And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranger in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years; |
| 14 Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme. | 14 Dog vil jeg også dømme det folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget gods. | 14 And also that nation, whom they shall serve, will I judge: and afterward shall they come out with great substance. |
| 15 Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven. | 15 Men du skal fare til dine fædre i fred og blive jordet i en god alderdom. | 15 And thou shalt go to thy fathers in peace; thou shalt be buried in a good old age. |
| 16 Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt." | 16 I fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er amoriternes syndeskyld ikke fuldmoden.« | 16 But in the fourth generation they shall come hither again: for the iniquity of the Amorites is not yet full. |
| 17 Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr. | 17 Da solen var gået ned og mørket faldet på, viste der sig en rygende ovn med en flammende ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne kroppe. | 17 And it came to pass, that, when the sun went down, and it was dark, behold a smoking furnace, and a burning lamp that passed between those pieces. |
| 18 Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: "Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden: | 18 På den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet han sagde: »Dit afkom giver jeg dette land fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden, | 18 In the same day the LORD made a covenant with Abram, saying, Unto thy seed have I given this land, from the river of Egypt unto the great river, the river Euphrates: |
| 19 kenitteme, kenizzitteme, kadmonitteme, | 19 det er keniterne, henizziterne, kadmoniterne, | 19 The Kenites, and the Kenizzites, and the Kadmonites, |
| 20 hittitterne, perizzitterne, refaitterne, | 20 hetiterne, perizziterne, refaiterne, | 20 And the Hittites, and the Perizzites, and the Rephaims, |
| 21 amorltterne, kana'anæerne, girgashitterne og jebusitterne." | 21 amoriterne, kana'anæerne, girgasjiterne, hivviterne og jebusiterne.« | 21 And the Amorites, and the Canaanites, and the Girgashites, and the Jebusites. |