Første Mosebog 19 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 De to engle kom til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem | 1 De to engle kom nu til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas port, og da han fik øje på dem, stod han op og gik dem i møde, bøjede sig til jorden | 1 And there came two angels to Sodom at even; and Lot sat in the gate of Sodom: and Lot seeing them rose up to meet them; and he bowed himself with his face toward the ground; |
| 2 og sagde: "Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener, og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig." De svarede: "Nej, vi overnatter på torvet." | 2 Og sagde: »Kære herrer, tag dog ind og overnat i eders træls hus og tvæt eders fødder; i morgen tidlig kan I drage videre!« men de sagde: »Nej, vi vil overnatte på gaden.« | 2 And he said, Behold now, my lords, turn in, I pray you, into your servant's house, and tarry all night, and wash your feet, and ye shall rise up early, and go on your ways. And they said, Nay; but we will abide in the street all night. |
| 3 Men han blev ved med at nøde dem, indtil de tog hjem til ham. Han tilberedte et måltid for dem og bagte usyrede brød, og de spiste. | 3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans hus; derpå tilberedte han dem et måltid og bagte usyrede kager, og de spiste. | 3 And he pressed upon them greatly; and they turned in unto him, and entered into his house; and he made them a feast, and did bake unleavened bread, and they did eat. |
| 4 Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. | 4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma, sammen omkring huset, både gamle og unge, alle uden undtagelse, | 4 But before they lay down, the men of the city, even the men of Sodom, compassed the house round, both old and young, all the people from every quarter: |
| 5 De råbte til Lot: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" | 5 og de råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der kom til dig i nat kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem!« | 5 And they called unto Lot, and said unto him, Where are the men which came in to thee this night? bring them out unto us, that we may know them. |
| 6 Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, | 6 Da gik Lot ud til dem i porten, men døren lukkede han efter sig. | 6 And Lot went out at the door unto them, and shut the door after him, |
| 7 sagde han: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! | 7 Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine brødre! | 7 And said, I pray you, brethren, do not so wickedly. |
| 8 Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de ergæster under mit tag." | 8 Se, jeg har to døtre, der ikke har kendt mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse mænd må I ikke gøre noget, siden de nuengang er kommet ind under mit tags skygge!« | 8 Behold now, I have two daughters which have not known man; let me, I pray you, bring them out unto you, and do ye to them as is good in your eyes: only unto these men do nothing; for therefore came they under the shadow of my roof. |
| 9 "Flyt dig!" sagde de og føjede til: "Her kommer han som fremmed og vil bestemme ! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!" De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. | 9 Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind på manden, på Lot, og nærmede sig døren for at sprænge den. | 9 And they said, Stand back. And they said again, This one fellow came in to sojourn, and he will needs be a judge: now will we deal worse with thee, than with them. And they pressed sore upon the man, even Lot, and came near to break the door. |
| 10 Darakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. | 10 Da rakte mændene hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede døren; | 10 But the men put forth their hand, and pulled Lot into the house to them, and shut to the door. |
| 11 Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren. | 11 men mændene uden for porten til huset slog de med blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde porten. | 11 And they smote the men that were at the door of the house with blindness, both small and great: so that they wearied themselves to find the door. |
| 12 Så sagde de to mænd til Lot: "Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, | 12 Derpå sagde mændene til Lot: »Hvem dèr ellers hører dig til her, dine svigersønner, dine sønner og døtre, alle, som hører dig til i byen, må du føre bort fra dette sted; | 12 And the men said unto Lot, Hast thou here any besides? son in law, and thy sons, and thy daughters, and whatsoever thou hast in the city, bring them out of this place: |
| 13 for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen." | 13 thi vi står i begreb med at ødelægge stedet her, fordi skriget over dem er blevet så stort for Herren, at Herren har sendt os for at ødelægge dem.« | 13 For we will destroy this place, because the cry of them is waxen great before the face of the LORD; and the LORD hath sent us to destroy it. |
| 14 Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: "Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen." Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. | 14 Da gik Lot ud og sagde til sine svigersønner, der skulle ægte hans døtre: »Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!« Men hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem. | 14 And Lot went out, and spake unto his sons in law, which married his daughters, and said, Up, get you out of this place; for the LORD will destroy this city. But he seemed as one that mocked unto his sons in law. |
| 15 Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: "Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd." | 15 Da morgenen så gryede, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag din hustru og dine to døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved byens syndeslkyld!« | 15 And when the morning arose, then the angels hastened Lot, saying, Arise, take thy wife, and thy two daughters, which are here; lest thou be consumed in the iniquity of the city. |
| 16 Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem der, fordi Herren ville skåne dem. | 16 Og da han tøvede, greb mændene ham, hans hustru og hans to døtre ved hånden, thi Herren ville skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i sikkerhed uden for byen. | 16 And while he lingered, the men laid hold upon his hand, and upon the hand of his wife, and upon the hand of his two daughters; the LORD being merciful unto him: and they brought him forth, and set him without the city. |
| 17 Da de havde ført dem ud, sagde de: "Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jorda-dalen. Bring dig i sikkerhed i-bjergene, hvis du ikke vil miste livet!" | 17 Og idet de førte dem uden for byen, sagde de: »Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i jordanegnen, men red dig op i bjergene, for at du ikke skal omkomme!« | 17 And it came to pass, when they had brought them forth abroad, that he said, Escape for thy life; look not behind thee, neither stay thou in all the plain; escape to the mountain, lest thou be consumed. |
| 18 Men Lot sagde til dem: "Herre, | 18 Men Lot sagde til dem: »Ak nej, herre! | 18 And Lot said unto them, Oh, not so, my Lord: |
| 19 jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i-bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. | 19 Din træl har jo fundet nåde for dine øjne, og du har vist mig stor godhed og frelst mit liv; men jeg kan ikke nå op i bjergene og undfly ulykken; den indhenter mig så jeg mister livet. | 19 Behold now, thy servant hath found grace in thy sight, and thou hast magnified thy mercy, which thou hast showed unto me in saving my life; and I cannot escape to the mountain, lest some evil take me, and I die: |
| 20 Se, den by der ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet." | 20 Se, den by der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit liv er frelst!« | 20 Behold now, this city is near to flee unto, and it is a little one: Oh, let me escape thither, (is it not a little one?) and my soul shall live. |
| 21 Han svarede ham: "Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge. | 21 Da svarede han: »Også i det stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den by, du nævner; | 21 And he said unto him, See, I have accepted thee concerning this thing also, that I will not overthrow this city, for the which thou hast spoken. |
| 22 Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed der, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen." Derfor kalder man byen Soar. | 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!« Derfor kaldte man byen Zoar. | 22 Haste thee, escape thither; for I cannot do any thing till thou be come thither. Therefore the name of the city was called Zoar. |
| 23 Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, | 23 Da solen steg op over landet og Lot var nået til Zoar, | 23 The sun was risen upon the earth when Lot entered into Zoar. |
| 24 lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. | 24 lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra Herren, fra himmelen; | 24 Then the LORD rained upon Sodom and upon Gomorrah brimstone and fire from the LORD out of heaven; |
| 25 Han ødelagde disse byer, ja, hele Jorda-dalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne. | 25 og han ødelagde disse byer og hele jordanegnen og alle byernes indbyggere og landets afgrøde. | 25 And he overthrew those cities, and all the plain, and all the inhabitants of the cities, and that which grew upon the ground. |
| 26 Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte. | 26 Men hans hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en saltstøtte. | 26 But his wife looked back from behind him, and she became a pillar of salt. |
| 27 Næste morgen kom Abraham tilbage til det sted, hvor han havde stået foran Herren, | 27 næste morgen, da Abraham gik hen til det sted, hvor han havde stået hos Herren, | 27 And Abraham gat up early in the morning to the place where he stood before the LORD: |
| 28 og da han så ned over Sodoma og Gomorra og ned over hele Jorda-dalen, så han, at der steg røg op fra jorden som røgen fra en smelteovn. | 28 og vendte sit blik mod Sodoma og Gomorra og hele jordanegnen. Så han røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn. | 28 And he looked toward Sodom and Gomorrah, and toward all the land of the plain, and beheld, and, lo, the smoke of the country went up as the smoke of a furnace. |
| 29 Dengang Gud tilintetgjorde Jorda-dalens byer, huskede han Abraham og sendte Lot væk fra den ødelæggelse, han bragte over de byer, hvor Lot havde boet. | 29 Da Gud tilintetgjorde jordanegnens byer, kom han Abraham i hu og førte Lot ud af ødelæggelsen, som han lod komme over de byer, Lot boede i. | 29 And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in the which Lot dwelt. |
| 30 Fra Soar drog Lot op i-bjerglandet og slog sig ned der sammen med sine to døtre, for han var bange for at blive boende i Soar. Han tog ophold i en hule sammen med sine to døtre. | 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i bjergene med sine døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en hule med sine to døtre. | 30 And Lot went up out of Zoar, and dwelt in the mountain, and his two daughters with him; for he feared to dwell in Zoar: and he dwelt in a cave, he and his two daughters. |
| 31 Den ældste sagde til den yngste: "Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. | 31 Da sagde den ældste til den yngste: »Vor fader er gammel, og der findes ingen mænd her i landet, som kunne komme til os på vanlig vis. | 31 And the firstborn said unto the younger, Our father is old, and there is not a man in the earth to come in unto us after the manner of all the earth: |
| 32 Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." | 32 Kom, lad os give vor fader vin at drikke og ligge hos ham for at få afkom ved vor fader!« | 32 Come, let us make our father drink wine, and we will lie with him, that we may preserve seed of our father. |
| 33 Den nat gav de deres far vin at drikke, og den ældste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. | 33 De gav ham da vin at drikke samme nat; og den ældste lagde sig hos sin fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 33 And they made their father drink wine that night: and the firstborn went in, and lay with her father; and he perceived not when she lay down, nor when she arose. |
| 34 Dagen efter sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå hos far i nat. Lad os give ham vin at drikke igen i nat. Så skal du gå ind og ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." | 34 Næste dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg lå i går nat hos min fader; nu vil vi også give ham vin at drikke i nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få afkom ved vor fader!« | 34 And it came to pass on the morrow, that the firstborn said unto the younger, Behold, I lay yesternight with my father: let us make him drink wine this night also; and go thou in, and lie with him, that we may preserve seed of our father. |
| 35 Også den nat gav de deres far vin at drikke, og den yngste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. | 35 Så gav de atter den nat deres fader vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 35 And they made their father drink wine that night also: and the younger arose, and lay with him; and he perceived not when she lay down, nor when she arose. |
| 36 Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far. | 36 Således blev begge Lots døtre frugtsommelige ved deres fader; | 36 Thus were both the daughters of Lot with child by their father. |
| 37 Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab. Han er stamfader til moabitterne. | 37 og den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs stamfader den dag i dag. | 37 And the firstborn bare a son, and called his name Moab: the same is the father of the Moabites unto this day. |
| 38 Den yngste fødte også en søn, som hun kaldte Ben-ammi. Han er stamfader til ammonitterne. | 38 Ligeså fødte den yngste en søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er ammoniternes stamfader den dag i dag. | 38 And the younger, she also bare a son, and called his name Benammi: the same is the father of the children of Ammon unto this day. |