Første Mosebog 20 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Abraham brød op derfra og drog mod Sydlandet. Han slog sig ned mellem Kadesh og Shur og boede som fremmed i Gerar. | 1 Der på brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem kadesj og sjur og boede som fremmed i Gerar. | 1 And Abraham journeyed from thence toward the south country, and dwelled between Kadesh and Shur, and sojourned in Gerar. |
| 2 Abraham sagde om sin kone Sara, at hun var hans søster, og Abimelek, kongen i Gerar, sendte bud efter Sara. | 2 Da nu Abraham sagde om sin hustru Sara, at hun var hans søster, sendte kong Abimelek af Gerar bud og lod Sara hente til sig. | 2 And Abraham said of Sarah his wife, She is my sister: and Abimelech king of Gerar sent, and took Sarah. |
| 3 Om natten kom Gud i en drøm til Abimelek og sagde til ham: "Nu skal du dø, fordi du har taget denne kvinde, for hun er gift." | 3 Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sagde til ham: »Se, du skal dø for den kvindes skyld, som du har taget, thi hun er en anden mands hustru!« | 3 But God came to Abimelech in a dream by night, and said to him, Behold, thou art but a dead man, for the woman which thou hast taken; for she is a man's wife. |
| 4 Men Abimelek havde ikke været sammen med hende, og han sagde: "Herre, slår du virkelig uskyldige mennesker ihjel? | 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: »Herre, vil du virkelig.slå retfærdige folk ihjel? | 4 But Abimelech had not come near her: and he said, Lord, wilt thou slay also a righteous nation? |
| 5 Han sagde jo til mig, at hun var hans søster, og hun sagde også selv, at han var hendes bror. Jeg gjorde det i god tro, og jeg har rene hænder." | 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans søster? Og hun selv har også sagt, at han er hendes broder; i mit hjertes troskyldighed og med rene hænder har jeg gjort dette.« | 5 Said he not unto me, She is my sister? and she, even she herself said, He is my brother: in the integrity of my heart and innocency of my hands have I done this. |
| 6 Gud svarede ham i drømmen: "Jeg ved godt, at du gjorde det i god tro, og det er også mig, der har hindret dig i at synde mod mig; derfor lod jeg dig ikke røre hende. | 6 Da sagde Gud til ham i drømmen: »Jeg ved, at du har gjort det i dit hjertes troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende. | 6 And God said unto him in a dream, Yea, I know that thou didst this in the integrity of thy heart; for I also withheld thee from sinning against me: therefore suffered I thee not to touch her. |
| 7 Giv nu manden hans kone tilbage, for han er profet. Han kan gå i forbøn for dig, så du kan beholde livet. Men du skal vide, at hvis ikke du giver hende tilbage, skal du og alle dine dø." | 7 Men send nu mandens hustru tilbage, thi han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig, og du kan blive i live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!« | 7 Now therefore restore the man his wife; for he is a prophet, and he shall pray for thee, and thou shalt live: and if thou restore her not, know thou that thou shalt surely die, thou, and all that are thine. |
| 8 Om morgenen tilkaldte Abimelek alle sine folk og forelagde dem hele sagen, og mændene blev meget bange. | 8 Tidligt næste morgen lod Abimelek alle sine tjenere kalde og fortalte dem det hele, og mændene blev såre forfærdede. | 8 Therefore Abimelech rose early in the morning, and called all his servants, and told all these things in their ears: and the men were sore afraid. |
| 9 Så tilkaldte Abimelek Abraham og sagde til ham: "Hvad er det dog, du har gjort mod os? Hvordan har jeg forsyndet mig mod dig, siden du har bragt denne tunge skyld over mig og mit kongerige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!" | 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: »Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store synd over mig og mit rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!« | 9 Then Abimelech called Abraham, and said unto him, What hast thou done unto us? and what have I offended thee, that thou hast brought on me and on my kingdom a great sin? thou hast done deeds unto me that ought not to be done. |
| 10 Og Abimelek sagde videre til Abraham: "Hvad var din mening med at bære dig sådan ad?" | 10 Og Abimelek sagde til Abraham: »Hvad bragte dig til at handle således?« | 10 And Abimelech said unto Abraham, What sawest thou, that thou hast done this thing? |
| 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tænkte, der er nok ingen gudsfrygt her på stedet, og så vil de slå mig ihjel på grund af min kone. | 11 Abraham svarede: »Jo, jeg tænkte: her er sikkert ingen gudsfrygt på dette sted, så de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld. | 11 And Abraham said, Because I thought, Surely the fear of God is not in this place; and they will slay me for my wife's sake. |
| 12 Og hun er virkelig min søster! Hun er datter af min far, men ikke af min mor, og så blev jeg gift med hende. | 12 Desuden er hun virkelig min søster, min faders datter, kun ikke min moders; men hun blev min hustru. | 12 And yet indeed she is my sister; she is the daughter of my father, but not the daughter of my mother; and she became my wife. |
| 13 Og da Gud lod mig flakke om langt fra min fars hus, sagde jeg til hende: Overalt, hvor vi kommer hen, må du vise mig den godhed at sige, at jeg er din bror." | 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min faders hus, sagde jeg til hende: den godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din broder.« | 13 And it came to pass, when God caused me to wander from my father's house, that I said unto her, This is thy kindness which thou shalt show unto me; at every place whither we shall come, say of me, He is my brother. |
| 14 Så gav Abimelek Abraham får og køer, trælle og trælkvinder, og han gav ham hans kone Sara tilbage. | 14 Derpå tog abimelelk småkvæg og hornkvæg, trælle og trælkvinder og gav Abraham dem og sendte hans hustru Sara tilbage til ham; | 14 And Abimelech took sheep, and oxen, and menservants, and womenservants, and gave them unto Abraham, and restored him Sarah his wife. |
| 15 Og Abimelek sagde: "Mit land ligger åbent for dig. Slå dig ned, hvor du har lyst!" | 15 og Abimelek sagde til ham: »Se, mit land ligger åbent for dig; slå dig ned, hvor du lyster!« | 15 And Abimelech said, Behold, my land is before thee: dwell where it pleaseth thee. |
| 16 Til Sara sagde han: "Nu giver jeg din bror tusind sekel sølv. Det skal lukke øjnene på alle dem, der hører dig til. Nu har du fået fuld oprejsning." | 16 Men til Sara sagde han: »Jeg har givet din broder 1000 sekel sølv, det skal være dig godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld oprejsning.« | 16 And unto Sarah he said, Behold, I have given thy brother a thousand pieces of silver: behold, he is to thee a covering of the eyes, unto all that are with thee, and with all other: thus she was reproved. |
| 17 Så bad Abraham til Gud, og Gud helbredte Abimelek, hans hustru og hans trælkvinder, så de kunne føde. | 17 Men Abraham gik i forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans hustru og medhustruer, så at de atter fik børn. | 17 So Abraham prayed unto God: and God healed Abimelech, and his wife, and his maidservants; and they bare children. |
| 18 For Gud havde lukket hvert eneste moderliv i Abimeleks hus på grund af Abrahams kone Sara. | 18 Herren havde nemlig lukket for ethvert moderliv i Abimeleks hus for Abrahams hustru Saras skyld. | 18 For the LORD had fast closed up all the wombs of the house of Abimelech, because of Sarah Abraham's wife. |