Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 21

1992

1931

King James Version

1 Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. 1 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, 1 And the LORD visited Sarah as he had said, and the LORD did unto Sarah as he had spoken.
2 Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. 2 og hun undfangede og fødte Abraham en søn i hans alderdom, til den tid Gud havde sagt ham. 2 For Sarah conceived, and bare Abraham a son in his old age, at the set time of which God had spoken to him.
3 Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak, 3 Abraham kaldte den søn, han fik med Sara, Isak; 3 And Abraham called the name of his son that was born unto him, whom Sarah bare to him, Isaac.
4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde befalet. 4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. 4 And Abraham circumcised his son Isaac being eight days old, as God had commanded him.
5 Abraham var hundrede år, da han fik sin søn Isak. 5 Abraham var 100 år gammel, da hans søn Isak fødtes ham. 5 And Abraham was an hundred years old, when his son Isaac was born unto him.
6 Men Sara sagde: "Gud har skabt latter for mig. Enhver, der hører det, må le ad mig." 6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.« 6 And Sarah said, God hath made me to laugh, so that all that hear will laugh with me.
7 Hun sagde også: "Hvem skulle have fortalt Abraham, at Sara ville komme til at amme børn? Og nu har jeg født ham en søn i hans alderdom." 7 Og hun sagde: »Hvem skulle have sagt Abraham, at Sara ammer børn! Sandelig, jeg har født ham en søn i hans alderdom!«7 And she said, Who would have said unto Abraham, that Sarah should have given children suck? for I have born him a son in his old age.
8 Da drengen voksede til, blev han vænnet fra, og Abraham holdt et stort gilde, den dag Isak blev vænnet fra. 8 drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. 8 And the child grew, and was weaned: and Abraham made a great feast the same day that Isaac was weaned.
9 Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, 9 Men da Sara så ægypterinden Hagars søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes søn Isak, 9 And Sarah saw the son of Hagar the Egyptian, which she had born unto Abraham, mocking.
10 sagde hun til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak." 10 sagde hun til Abraham: »Jag den trælkvinde og hendes søn bort, thi ikke skal denne trælkvindes søn arve sammen med min søn, med Isak!« 10 Wherefore she said unto Abraham, Cast out this bondwoman and her son: for the son of this bondwoman shall not be heir with my son, even with Isaac.
11 Det tog Abraham sig meget nær, fordi det var hans søn. 11 Derover blev Abraham såre ilde til mode for sin søns skyld; 11 And the thing was very grievous in Abraham's sight because of his son.
12 Men Gud sagde til Abraham: "Du skal ikke tage dig det nær for drengens og din trælkvindes skyld. Gør alt, hvad Sara siger til dig, for det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn. 12 men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til mode over drengen og din trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit afkom nævnes; 12 And God said unto Abraham, Let it not be grievous in thy sight because of the lad, and because of thy bondwoman; in all that Sarah hath said unto thee, hearken unto her voice; for in Isaac shall thy seed be called.
13 Men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn." 13 men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et stort folk; han er jo dit afkom!« 13 And also of the son of the bondwoman will I make a nation, because he is thy seed.
14 Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar noget brød og en lædersæk medvand, satte drengen på hendes skulder og sendte hende væk. Hun tog af sted, men for vild i Be'ershebas ørken. 14 Tidligt næste morgen tog da Abraham brød og en sæk vand og gav Hagar det, og drengen satte han på hendes skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af sted, for hun vild i Be'ersjebas ørken, 14 And Abraham rose up early in the morning, and took bread, and a bottle of water, and gave it unto Hagar, putting it on her shoulder, and the child, and sent her away: and she departed, and wandered in the wilderness of Beersheba.
15 Da vandet i sækken slap op, lagde hun drengen under en busk 15 og vandet slap op i hendes sæk; da lagde hun drengen hen under en af buskene 15 And the water was spent in the bottle, and she cast the child under one of the shrubs.
16 og gik hen og satte sig i et bueskuds afstand, for hun tænkte: "Jeg vil ikke se drengen dø." Hun satte sig og brast i gråd. 16 og gik hen og satte sig i omtrent et pileskuds afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se drengen dø!« Og således sad hun, medens drengen græd højt. 16 And she went, and sat her down over against him a good way off, as it were a bowshot: for she said, Let me not see the death of the child. And she sat over against him, and lift up her voice, and wept.
17 Men Gud hørte drengen, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: "Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen der, hvor han ligger. 17 Da hørte Gud drengens gråd, og Guds engel råbte til Hagar fra himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt drengens røst der, hvor,han ligger; 17 And God heard the voice of the lad; and the angel of God called to Hagar out of heaven, and said unto her, What aileth thee, Hagar? fear not; for God hath heard the voice of the lad where he is.
18 Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk." 18 rejs dig, hjælp drengen op og tag ham ved hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort folk!« 18 Arise, lift up the lad, and hold him in thine hand; for I will make him a great nation.
19 Så åbnede Gud hendes øjne, og hun opdagede en brønd. Hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen noget at drikke. 19 Da åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en brønd med vand; og hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen at drikke. 19 And God opened her eyes, and she saw a well of water; and she went, and filled the bottle with water, and gave the lad drink.
20 Gud var med drengen, og han voksede til og slog sig ned i ørkenen og blev bueskytte. 20 Og Gud var med drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte.20 And God was with the lad; and he grew, and dwelt in the wilderness, and became an archer.
21 Han boede i Parans ørken, og hans mor tog en kone til ham fra Egypten. 21 Han boede i Parans ørken, og hans moder tog ham en hustru fra Ægypten.21 And he dwelt in the wilderness of Paran: and his mother took him a wife out of the land of Egypt.
22 På den tid sagde Abimelek og hans hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig. 22 Ved den tid sagde Abimelek og hans hærfører pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; 22 And it came to pass at that time, that Abimelech and Phichol the chief captain of his host spake unto Abraham, saying, God is with thee in all that thou doest:
23 Sværg nu her på stedet ved Gud, at du aldrig vil bedrage mig eller min slægt og mine efterkommere. Den troskab, jeg har vist dig, skal du vise mig og det land, hvor du bor som fremmed." 23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!« 23 Now therefore swear unto me here by God that thou wilt not deal falsely with me, nor with my son, nor with my son's son: but according to the kindness that I have done unto thee, thou shalt do unto me, and to the land wherein thou hast sojourned.
24 Abraham svarede, at han ville sværge. 24 Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!« 24 And Abraham said, I will swear.
25 Men han krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde taget fra ham. 25 Men Abraham krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde tilranet sig. 25 And Abraham reproved Abimelech because of a well of water, which Abimelech's servants had violently taken away.
26 Abimelek sagde: "Jeg ved ikke, hvem der har gjort det. Du har ikke fortalt mig om det, og jeg har heller ikke hørt det før i dag." 26 Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i dag!« 26 And Abimelech said, I wot not who hath done this thing: neither didst thou tell me, neither yet heard I of it, but to day.
27 Så tog Abraham nogle får og køer og gav dem til Abimelek, og de sluttede pagt. 27 Da tog Abraham småkvæg og hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de pagt med hinanden. 27 And Abraham took sheep and oxen, and gave them unto Abimelech; and both of them made a covenant.
28 Abraham stillede syv lam til side, 28 Men Abraham satte syv lam til side, 28 And Abraham set seven ewe lambs of the flock by themselves.
29 og Abimelek spurgte ham: "Hvad skal de syv lam bruges til, som du har stillet til side?" 29 og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv lam, du der har sat til side?« 29 And Abimelech said unto Abraham, What mean these seven ewe lambs which thou hast set by themselves?
30 Han svarede: "De syv lam skal du modtage af mig som vidnesbyrd om, at det er mig, der har gravet denne brønd." 30 svarede han: »Jo, de syv lam skal du modtage af min hånd til vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne brønd.« 30 And he said, For these seven ewe lambs shalt thou take of my hand, that they may be a witness unto me, that I have digged this well.
31 Derfor kalder man dette sted Be'ersheba, for dér aflagde de ed. 31 Derfor kaldte man dette sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden eder; 31 Wherefore he called that place Beersheba; because there they sware both of them.
32 Da de havde sluttet pagt i Be'ersheba, tog Abimelek og hans hærfører Pikol af sted og vendte tilbage til filistrenes land. 32 og de sluttede pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans hærfører pikol op og vendte tilbage til filisternes land. 32 Thus they made a covenant at Beersheba: then Abimelech rose up, and Phichol the chief captain of his host, and they returned into the land of the Philistines.
33 Abraham plantede en tamarisk i Be'ersheba, og der påkaldte han Herren den evige Guds navn. 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds navn. 33 And Abraham planted a grove in Beersheba, and called there on the name of the LORD, the everlasting God.
34 Abraham boede lang tid som fremmed i filistrenes land. 34 Og Abraham boede en tid lang; som fremmed i filisternes land.34 And Abraham sojourned in the Philistines' land many days.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel