Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 27

1992

1931

King James Version

1 Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: "Min søn!" Og han svarede: "Ja, far." 1 Da Isak var blevet gammel og hans syn sløvet, så han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Han svarede: »Her er jeg!« 1 And it came to pass, that when Isaac was old, and his eyes were dim, so that he could not see, he called Esau his eldest son, and said unto him, My son: and he said unto him, Behold, here am I.
2 Han sagde: "Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. 2 Da sagde han: »Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad dag døden kommer. 2 And he said, Behold now, I am old, I know not the day of my death:
3 Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. 3 Tag derfor dine jagtredskaber, dit pilekogger og din bue og gå ud på marken og skyd mig et stykke vildt; 3 Now therefore take, I pray thee, thy weapons, thy quiver and thy bow, and go out to the field, and take me some venison;
4 Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør." 4 lav mig en lækker ret mad efter min smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!«4 And make me savoury meat, such as I love, and bring it to me, that I may eat; that my soul may bless thee before I die.
5 Rebekka hørte Isak tale med sin søn Esau, og da Esau var gået ud på steppen for at jage noget vildt til sin far, 5 Men Rebakka havde lyttet, medens Isak talte til sin søn Esau, og da, Esau var gået ud på marken for at skyde et stykke vildt til sin fader, 5 And Rebekah heard when Isaac spake to Esau his son. And Esau went to the field to hunt for venison, and to bring it.
6 sagde hun til sin søn Jakob: "Jeg har lige hørt din far sige til din bror Esau: 6 sagde hun til sin yngste søn Jakob: »Se, jeg hørte din fader sige til din broder Esau: 6 And Rebekah spake unto Jacob her son, saying, Behold, I heard thy father speak unto Esau thy brother, saying,
7 "Skaf noget vildt, og lav en ret til mig; den vil jeg spise, så jeg kan velsigne dig for Herrens ansigt, før jeg dør. 7 Hent mig et stykke vildt og lav mig en lækker ret mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for Herrens åsyn før min død. 7 Bring me venison, and make me savoury meat, that I may eat, and bless thee before the LORD before my death.
8 Hør nu, hvad jeg giver dig besked om, min søn! 8 Adlyd mig nu, min søn, og gør, hvad jeg pålægger dig: 8 Now therefore, my son, obey my voice according to that which I command thee.
9 gå ud til småkvæget, og hent to fine gedekid til mig; så vil jeg lave din fars livret af dem. 9 Gå ud til hjorden og hent mig to gode gedekid; så laver jeg af dem en lækker ret mad til din fader efter hans smag; 9 Go now to the flock, and fetch me from thence two good kids of the goats; and I will make them savoury meat for thy father, such as he loveth:
10 Den skal du bringe din far, så han kan spise og velsigne dig, før han dør." 10 bring så den ind til din fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin død!« 10 And thou shalt bring it to thy father, that he may eat, and that he may bless thee before his death.
11 Jakob sagde til sin mor Rebekka: "Jamen min bror Esau er jo lodden, og jeg er glat. 11 Men Jakob sagde til sin moder Rebakka: »Se, min broder Esau er håret, jeg derimod glat; 11 And Jacob said to Rebekah his mother, Behold, Esau my brother is a hairy man, and I am a smooth man:
12 Tænk nu, hvis min far føler på mig! Han vil anse mig for en bedrager, og så bringer jeg en forbandelse over mig i stedet for en velsignelse." 12 sæt nu, at min fader føler på mig, så står jeg for ham som en bedrager og henter mig en forbandelse og ingen velsignelse!« 12 My father peradventure will feel me, and I shall seem to him as a deceiver; and I shall bring a curse upon me, and not a blessing.
13 Hans mor svarede ham: "Den forbandelse tager jeg på mig, min søn. Gør nu, som jeg siger, og gå ud og hent det til mig." 13 Men hans moder svarede: »Den forbandelse tager jeg på mig, min søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!« 13 And his mother said unto him, Upon me be thy curse, my son: only obey my voice, and go fetch me them.
14 Så gik han ud efter dem og bragte dem til sin mor, og hun lavede hans fars livret. 14 Så gik han hen og hentede dem og bragte sin moder dem, og hun tillavede en lækker ret mad efter hans faders smag. 14 And he went, and fetched, and brought them to his mother: and his mother made savoury meat, such as his father loved.
15 Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus festklæder frem, som hun havde hos sig, og gav sin yngste søn Jakob dem på. 15 Derpå tog Rebakka sin ældste søn Esaus festklæder, som hun havde hos sig i huset, og gav sin yngste søn Jakob dem på; 15 And Rebekah took goodly raiment of her eldest son Esau, which were with her in the house, and put them upon Jacob her younger son:
16 Skindene fra gedekiddene lagde hun om hans arme og hans glatte hals. 16 skindene af gedekiddene lagde hun om hans hænder og om det glatte på hans hals, 16 And she put the skins of the kids of the goats upon his hands, and upon the smooth of his neck:
17 Så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, hun havde lavet. 17 og så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, som hun havde tillavet.17 And she gave the savoury meat and the bread, which she had prepared, into the hand of her son Jacob.
18 Han gik ind til sin far og sagde: "Far!" Han sagde: "Ja, hvem er du, min søn?" 18 Så bragte han det ind til sin fader og sagde: »Fader!« Han svarede: »Ja! hvem er du, min søn?« 18 And he came unto his father, and said, My father: and he said, Here am I; who art thou, my son?
19 Jakob svarede sin far: "Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort, som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis af min vildtret, så du kan velsigne mig." 19 Da svarede Jakob sin fader: »Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« 19 And Jacob said unto his father, I am Esau thy firstborn; I have done according as thou badest me: arise, I pray thee, sit and eat of my venison, that thy soul may bless me.
20 Isak spurgte sin søn: "Hvordan kunne du så hurtigt få ram på noget, min søn?" Han svarede: "Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig." 20 Men Isak sagde til sin søn: »Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min søn?« Han svarede: »Jo, Herren din Gud sendte mig det i møde!« 20 And Isaac said unto his son, How is it that thou hast found it so quickly, my son? And he said, Because the LORD thy God brought it to me.
21 Så sagde Isak til Jakob: "Kom herhen, min søn, så jeg kan føle på dig, om du virkelig er min søn Esau eller ej." 21 Men Isak sagde til Jakob: »Kom hen til mig, min søn, så jeg kan føle på dig, om du er min søn Esau eller ej!« 21 And Isaac said unto Jacob, Come near, I pray thee, that I may feel thee, my son, whether thou be my very son Esau or not.
22 Jakob gik hen til sin far Isak, som følte på ham og sagde: "Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus;" 22 Da trådte Jakob hen til sin fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: »Røsten er Jakobs, men hænderne Esaus!« 22 And Jacob went near unto Isaac his father; and he felt him, and said, The voice is Jacob's voice, but the hands are the hands of Esau.
23 han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var lodne som hans bror Esaus, og han velsignede ham. 23 Og han kendte ham ikke, fordi hans hænder var hårede som hans broder Esaus. Så velsignede han ham. 23 And he discerned him not, because his hands were hairy, as his brother Esau's hands: so he blessed him.
24 "Er du virkelig min søn Esau?" spurgte han, og han svarede: "Ja, jeg er." 24 Og han sagde: »Du er altså virkelig min søn Esau?« Han svarede: »Ja, jeg er!« 24 And he said, Art thou my very son Esau? And he said, I am.
25 Så sagde han: "Sæt maden frem for mig, så kan spise af min søns vildtret og velsigne dig." Så satte Jakob det frem for ham, og han spiste. Han bragte ham vin, og han drak den. 25 Da sagde han: »Bring mig det, at jeg kan spise af min søns vildt, for at min sjæl kan velsigne dig!« Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham vin, og han drak. 25 And he said, Bring it near to me, and I will eat of my son's venison, that my soul may bless thee. And he brought it near to him, and he did eat: and he brought him wine, and he drank.
26 Derpå sagde hans far Isak til ham: "Kom herhen, og kys mig, min søn." 26 Derpå sagde hans fader Isak til ham: »Kom hen til mig og kys mig, min søn!« 26 And his father Isaac said unto him, Come near now, and kiss me, my son.
27 Han gik hen og kyssede ham, og da Isak lugtede til hans klæder, velsignede han ham og sagde: "Se, lugten af min søn er som lugten af en mark, Herren har velsignet. 27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han duften af hans klæder. Så velsignede han ham og sagde: »Se, duften af min søn er som duften af en mark, Herren har velsignet! 27 And he came near, and kissed him: and he smelled the smell of his raiment, and blessed him, and said, See, the smell of my son is as the smell of a field which the LORD hath blessed:
28 Gud give dig himlens dug og jordens frugtbarhed, korn og vin i overflod. 28 Gud give dig af himmelens væde og jordens fedme, korn og most i overflod! 28 Therefore God give thee of the dew of heaven, and the fatness of the earth, and plenty of corn and wine:
29 Folkeslag skal trælle for dig, folk skal kastesig ned for dig; du skal være hersker over dine brødre, din mors sønner skal kaste sig ned for dig. Forbandet være de, der forbander dig, og velsignet være de, der velsigner dig." 29 Måtte folkeslag tjene dig og folkefærd bøje sigtil jorden for dig! Bliv hersker over dine brødre, og din moders sønner bøje sig til jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!«29 Let people serve thee, and nations bow down to thee: be lord over thy brethren, and let thy mother's sons bow down to thee: cursed be every one that curseth thee, and blessed be he that blesseth thee.
30 Da Isak var færdig med velsignelsen, og da Jakob netop havde forladt sin far, kom hans bror Esau hjem fra jagten. 30 Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin fader Isak, vendte hans broder Esau hjem fra jagten; 30 And it came to pass, as soon as Isaac had made an end of blessing Jacob, and Jacob was yet scarce gone out from the presence of Isaac his father, that Esau his brother came in from his hunting.
31 Han Lavede også en ret og bragte den til sin far og sagde til ham: "Vil du ikke sætte dig op og spise af din søns vildtret, så du kan velsigne mig?" 31 også han lavede en lækker ret mad, bragte den til sin fader og sagde: »Vil min fader sætte sig op og spise af sin søns vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« 31 And he also had made savoury meat, and brought it unto his father, and said unto his father, Let my father arise, and eat of his son's venison, that thy soul may bless me.
32 Isak spurgte: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte søn." 32 så sagde hans fader Isak: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte!« 32 And Isaac his father said unto him, Who art thou? And he said, I am thy son, thy firstborn Esau.
33 Da blev Isak ude af sig selv af forfærdelse og udbrød: "Hvem var det så, der bragte mig det vildt, han havde jaget? Før du kom, spiste jeg af det ogvelsignede ham. Nu har han fået velsignelsen!" 33 Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: »Men hvem var da han. der bragte mig et stykke vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!« 33 And Isaac trembled very exceedingly, and said, Who? where is he that hath taken venison, and brought it me, and I have eaten of all before thou camest, and have blessed him? yea, and he shall be blessed.
34 Da Esau hørte, hvad hans far sagde, udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde til sin far: "Velsign også mig, far!" 34 Da Esau hørte sin faders ord: udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde: »Velsign dog også mig, fader!« 34 And when Esau heard the words of his father, he cried with a great and exceeding bitter cry, and said unto his father, Bless me, even me also, O my father.
35 Men Isak sagde: "Din bror kom med svig og tog din velsignelse." 35 Men han sagde: »Din broder kom med svig og tog din velsignelse!« 35 And he said, Thy brother came with subtlety, and hath taken away thy blessing.
36 Esau sagde: "Med rette hedder han Jakob, for nu er det anden gang, han bedrager mig; han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse." Så spurgte han: "Har du ikke gemt en velsignelse til mig?" 36 Da sagde han: »Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulle overliste mig? Nu har han gjort det to gange: Han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse!« Og han sagde: »Har du ingen velsignelse tilbage til mig?« 36 And he said, Is not he rightly named Jacob? for he hath supplanted me these two times: he took away my birthright; and, behold, now he hath taken away my blessing. And he said, Hast thou not reserved a blessing for me?
37 Isak svarede: "Jeg har gjort ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til trælle for ham; korn og vin har jeg skænket ham. Hvad kan jeg dog gøre for dig, min søn?" 37 Men Isak svarede: »Se, jeg har sat ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til hans trælle, med horn og most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min søn?« 37 And Isaac answered and said unto Esau, Behold, I have made him thy lord, and all his brethren have I given to him for servants; and with corn and wine have I sustained him: and what shall I do now unto thee, my son?
38 Esau sagde til sin far: "Har du kun den ene velsignelse, far? Velsign også mig, far!" Og Esau brast i gråd. 38 Da sagde Esau til sin fader: »Har du kun den ene velsignelse. Fader? Velsign også mig, fader!« og Esau opløftede sin røst og græd. 38 And Esau said unto his father, Hast thou but one blessing, my father? bless me, even me also, O my father. And Esau lifted up his voice, and wept.
39 Da sagde hans far Isak til ham: "Fjernt fra jordens frugtbarhed skal din bolig være og fjernt fra himlens dug foroven. 39 Så tog hans fader Isak til orde og sagde til ham: »Se, fjern fra jordens fedme skal din bolig være og fjern fra himmelens væde ovenfra; 39 And Isaac his father answered and said unto him, Behold, thy dwelling shall be the fatness of the earth, and of the dew of heaven from above;
40 Ved dit sværd skal du leve, og for din bror skal du trælle. Men engang skal du rive dig løs og kaste hans åg af din nakke." 40 af dit sværd skal du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge hans åg af din hals!«40 And by thy sword shalt thou live, and shalt serve thy brother; and it shall come to pass when thou shalt have the dominion, that thou shalt break his yoke from off thy neck.
41 Esau stræbte Jakob efter livet på grund af den velsignelse, hans far havde givet, og Esau tænkte: "Sørgetiden for min far nærmer sig. Så vil jeg slå min bror Jakob ihjel." 41 Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den velsignelse, hans fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: »Der er ikke længe til, at vi skal holde sorg over min fader, så vil jeg slå min broder Jakob ihjel!« 41 And Esau hated Jacob because of the blessing wherewith his father blessed him: and Esau said in his heart, The days of mourning for my father are at hand; then will I slay my brother Jacob.
42 Men Rebekka fik at vide, hvad hendes ældste søn Esau tænkte, og hun sendte bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: "Hør her! Din bror Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel. 42 Da nu Rebakka fik nys om sin ældste søn Esaus ord, sendte hun bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: »Din broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel; 42 And these words of Esau her elder son were told to Rebekah: and she sent and called Jacob her younger son, and said unto him, Behold, thy brother Esau, as touching thee, doth comfort himself, purposing to kill thee.
43 Gør nu, som jeg siger, min søn; flygt med det samme til min bror Laban i Karan, 43 adlyd nu mig min søn: flygt til min broder Laban i Karan 43 Now therefore, my son, obey my voice; and arise, flee thou to Laban my brother to Haran;
44 og bliv hos ham et stykke tid, indtil din brors vrede har lagt sig, 44 Og bliv så hos ham en tid, til din broders harme lægger sig, 44 And tarry with him a few days, until thy brother's fury turn away;
45 og hans harme har vendt sig fra dig, og han har glemt, hvad du har gjort mod ham. så vil jeg sende bud og hente dig hjem derfra. Hvorfor skulle jeg miste jer begge to samme dag?" 45 til din broders vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een dag!«45 Until thy brother's anger turn away from thee, and he forget that which thou hast done to him: then I will send, and fetch thee from thence: why should I be deprived also of you both in one day?
46 Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved livet, når jeg tænker på de hittitiske kvinder! Hvis også Jakob gifter sig med en hittitisk kvinde, en af kvinderne her i landet, hvorfor skal jeg så leve.?" 46 Men Rebakka sagde til Isak: »Jeg er led ved livet for hets døtres skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk kvinde, en af landets døtre, til hustru, hvad skal jeg da med livet!« 46 And Rebekah said to Isaac, I am weary of my life because of the daughters of Heth: if Jacob take a wife of the daughters of Heth, such as these which are of the daughters of the land, what good shall my life do me?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel