Første Mosebog 28 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da kaldte Isak Jakob til sig; Og han tog afsked med ham og gav ham den befaling: "Du må ikke gifte dig med en kana'anæisk kvinde. | 1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: »Du må ikke tage dig en hustru blandt Kana'ans døtre. | 1 And Isaac called Jacob, and blessed him, and charged him, and said unto him, Thou shalt not take a wife of the daughters of Canaan. |
| 2 Tag af sted til din morfar Betuels hus i Paddan-Aram, og gift dig med en af din morbror Labans døtre. | 2 Drag til Paddan-Aram, til din morfader Betuels hus, og tag dig der en af din morbroder Labans døtre til hustru! | 2 Arise, go to Padanaram, to the house of Bethuel thy mother's father; and take thee a wife from thence of the daughters of Laban thy mother's brother. |
| 3 Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og talrig, så du bliver til en mængde folkeslag. | 3 Gud den almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt afkom, så du bliver til stammer i hobetal. | 3 And God Almighty bless thee, and make thee fruitful, and multiply thee, that thou mayest be a multitude of people; |
| 4 Måtte han give både dig og dine efterkommere Abrahams velsignelse, så du kan få det land i besiddelse, som Gud gav Abraham, og hvor du nu bor som fremmed." | 4 Han give dig og dit afkom med dig Abrahams velsignelse, så du får din udlændigheds land i eje, det,Gud skænkede Abraham!« | 4 And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land wherein thou art a stranger, which God gave unto Abraham. |
| 5 Så sendte Isak Jakob af sted, og han drog til Paddan?Aram til aramæeren Laban, der var søn af Betuel og bror til Jakobs og Esaus mor Rebekka. | 5 så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til aramæeren Laban, Betuels søn, som var broder til Rebakka, Jakobs og Esaus moder. | 5 And Isaac sent away Jacob: and he went to Padanaram unto Laban, son of Bethuel the Syrian, the brother of Rebekah, Jacob's and Esau's mother. |
| 6 Esau så, at Isak havde taget afsked med Jakob og sendt ham til Paddam-Aram for at finde sig en kone dér, og at han ved afskeden havde forbudt ham at gifte sig med en kana'anæisk kvinde, | 6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en hustru blandt Kana'ans døtre, | 6 When Esau saw that Isaac had blessed Jacob, and sent him away to Padanaram, to take him a wife from thence; and that as he blessed him he gave him a charge, saying, Thou shalt not take a wife of the daughters of Canaan; |
| 7 og at Jakob i lydighed mod sin far og mor var taget af sted til Paddan-Aram. | 7 og at Jakob havde adlydt sin fader og moder og var draget til Paddan-Aram. | 7 And that Jacob obeyed his father and his mother, and was gone to Padanaram; |
| 8 Esau forstod, at hans far Isak ikke brød sig om de kana'anæiske kvinder; | 8 Da skønnede Esau, at Kana'aos døtre vakte hans fader Isaks mishag, | 8 And Esau seeing that the daughters of Canaan pleased not Isaac his father; |
| 9 han gik derfor til Ismael, og ved siden af de koner, han havde i forvejen, tog han Mahalat til kone; hun var datter af Abrahams søn Ismael og søster til Nebajot. | 9 og han gik til Ismael og tog mahalat, en datter af Abrahams søn Ismael og søster til nebajot, til hustru ved siden af sine andre hustruer. | 9 Then went Esau unto Ishmael, and took unto the wives which he had Mahalath the daughter of Ishmael Abraham's son, the sister of Nebajoth, to be his wife. |
| 10 Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. | 10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til. | 10 And Jacob went out from Beersheba, and went toward Haran. |
| 11 Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. | 11 På sin vandring kom han til det hellige sted og overnattede der, da solen var gået ned; og han tog en af stenene på stedet og brugte den som hovedgærde og lagde sig til, hvile der. | 11 And he lighted upon a certain place, and tarried there all night, because the sun was set; and he took of the stones of that place, and put them for his pillows, and lay down in that place to sleep. |
| 12 I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. | 12 Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; | 12 And he dreamed, and behold a ladder set up on the earth, and the top of it reached to heaven: and behold the angels of God ascending and descending on it. |
| 13 Med ét stod Herren foran ham og sagde: "Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. | 13 og Herren stod foran ham og sagde: »Jeg er Herren, din fader Abrahams og Isaks Gud! det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; | 13 And, behold, the LORD stood above it, and said, I am the LORD God of Abraham thy father, and the God of Isaac: the land whereon thou liest, to thee will I give it, and to thy seed; |
| 14 Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. | 14 dit afkom skal blive som jordensstøv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd; og i dig og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes; | 14 And thy seed shall be as the dust of the earth, and thou shalt spread abroad to the west, and to the east, and to the north, and to the south: and in thee and in thy seed shall all the families of the earth be blessed. |
| 15 Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig." | 15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!« | 15 And, behold, I am with thee, and will keep thee in all places whither thou goest, and will bring thee again into this land; for I will not leave thee, until I have done that which I have spoken to thee of. |
| 16 Da Jakob vågnede, sagde han: "Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!" | 16 Da Jakob vågnede af sin søvn, sagde han: »Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det ikke!« | 16 And Jacob awaked out of his sleep, and he said, Surely the LORD is in this place; and I knew it not. |
| 17 Og han blev grebet af frygt og sagde: "Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!" | 17 Og han blev angst og sagde: »Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er himmelens port!« | 17 And he was afraid, and said, How dreadful is this place! this is none other but the house of God, and this is the gate of heaven. |
| 18 Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den. | 18 Tidligt næste morgen tog Jakob den sten, han havde brugt som hovedgærde rejste den som en stenstøtte og gød olie over den. | 18 And Jacob rose up early in the morning, and took the stone that he had put for his pillows, and set it up for a pillar, and poured oil upon the top of it. |
| 19 Han gav stedet navnet Betel. Tidligere hed byen Luz. | 19 Og han kaldte dette sted Betel; før hed byen Luz. | 19 And he called the name of that place Bethel: but the name of that city was called Luz at the first. |
| 20 Så aflagde Jakob et løfte: "Hvis Gud er med mig og bevarer mig på denne rejse og giver mig føde og klæder, | 20 Derpå gjorde Jakob følgende løfte: »Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, | 20 And Jacob vowed a vow, saying, If God will be with me, and will keep me in this way that I go, and will give me bread to eat, and raiment to put on, |
| 21 og hvis jeg vender tilbage til min fars hus i god behold, så skal Herren være min Gud; | 21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal Herren være min Gud, | 21 So that I come again to my father's house in peace; then shall the LORD be my God: |
| 22 stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af." | 22 og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være Guds hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!« | 22 And this stone, which I have set for a pillar, shall be God's house: and of all that thou shalt give me I will surely give the tenth unto thee. |