Første Mosebog 29 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Jakob fortsatte sin rejse til landet, hvor østens folk bor. | 1 Derpå fortsatte Jakob sin vandring og drog til østens børns land. | 1 Then Jacob went on his journey, and came into the land of the people of the east. |
| 2 Han fik øje på en brønd på marken, hvor der lå tre fårehjorde; fra den brønd gav man nemlig hjordene vand. Der lå en stor sten over brønden, | 2 Da fik han øje på en brønd på marken og tre hjorde af småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den brønd vandede man hjordene; og over hullet lå der en stor sten, | 2 And he looked, and behold a well in the field, and, lo, there were three flocks of sheep lying by it; for out of that well they watered the flocks: and a great stone was upon the well's mouth. |
| 3 og først når alle hjordene var samlet, kunne man vælte stenen væk fra brønden og give dyrene vand. Så væltede man stenen på plads over brønden. | 3 som man først væltede bort, når alle hjordene var samlede, for siden, når dyrene var vandet, at vælte den på plads igen. | 3 And thither were all the flocks gathered: and they rolled the stone from the well's mouth, and watered the sheep, and put the stone again upon the well's mouth in his place. |
| 4 Jakob spurgte: "Hvor er I fra, brødre?" De svarede: "Vi er fra Karan." | 4 Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, brødre?« De svarede: »Fra Karan!« | 4 And Jacob said unto them, My brethren, whence be ye? And they said, Of Haran are we. |
| 5 Han spurgte: "Kender I Laban, Nakors søn?" "Ja," svarede de. | 5 Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.« | 5 And he said unto them, Know ye Laban the son of Nahor? And they said, We know him. |
| 6 "Hvordan har han det?" spurgte Jakob, og de svarede: "Han har det godt. Der kommer for resten hans datter Rakel med fårene. | 6 Han spurgte da: »Går det ham vel? De svarede: »Ja, det går ham vel; se, hans datter Rakel kommer netop med hjorden derhenne!« | 6 And he said unto them, Is he well? And they said, He is well: and, behold, Rachel his daughter cometh with the sheep. |
| 7 Jakob sagde: "Det er stadig højlys dag; det er for tidligt at drive dyrene sammen. Giv dog fårene vand, og driv dem ud på græs!" | 7 Da sagde han: »Det er jo endnu højlys dag og for tidligt at drive kvæget sammen; vand dyrene og før dem ud på græsgangene!« | 7 And he said, Lo, it is yet high day, neither is it time that the cattle should be gathered together: water ye the sheep, and go and feed them. |
| 8 Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle hjordene er samlet; så kan stenen væltes væk fra brønden, og vi kan give fårene vand." | 8 Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle hyrderne er samlede; først når de vælter stenen fra brøndhullet, kan vi vande dyrene.« | 8 And they said, We cannot, until all the flocks be gathered together, and till they roll the stone from the well's mouth; then we water the sheep. |
| 9 Mens han stod og talte med dem, kom Rakel med sin fars får, som hun vogtede. | 9 Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin faders hjord, som hun vogtede; | 9 And while he yet spake with them, Rachel came with her father's sheep: for she kept them. |
| 10 Da Jakob så Labans datter Rakel og hans får, gik han hen og væltede stenen væk fra brønden og gav sin morbror Labans får vand. | 10 og så snart Jakob så sin morbroder Labans datter Rakel og hans hjord, gik han hen og væltede stenen fra brøndhullet og vandede sin morbroder Labans hjord. | 10 And it came to pass, when Jacob saw Rachel the daughter of Laban his mother's brother, and the sheep of Laban his mother's brother, that Jacob went near, and rolled the stone from the well's mouth, and watered the flock of Laban his mother's brother. |
| 11 Så kyssede han Rakel og brast i gråd. | 11 Så kyssede han Rakel og brast i gråd; | 11 And Jacob kissed Rachel, and lifted up his voice, and wept. |
| 12 Han fortalte hende, at han var en slægtning af hendes far, og at han var søn af Rebekka, og hun skyndte sig hjem og fortalte det til sin far. | 12 og han fortalte hende; at han var hendes faders frænde, en søn af Rebakka: Da skyndte hun sig hjem til sin fader og fortalte ham det« | 12 And Jacob told Rachel that he was her father's brother, and that he was Rebekah's son: and she ran and told her father. |
| 13 Da Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ud til ham, omfavnede og kyssede ham og tog ham med hjem. Jakob fortalte Laban alt, hvad der var sket, | 13 Og så snart Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ham i møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket; | 13 And it came to pass, when Laban heard the tidings of Jacob his sister's son, that he ran to meet him, and embraced him, and kissed him, and brought him to his house. And he told Laban all these things. |
| 14 og Laban sagde til ham: "Du er af samme kød og blod som jeg!" Så blev Jakob hos ham en måneds tid. | 14 og Laban sagde: »Ja, du er mit kød og blod!« Han blev nu hos ham en månedstid. | 14 And Laban said to him, Surely thou art my bone and my flesh. And he abode with him the space of a month. |
| 15 Laban sagde til ham: "Du skal ikke tjene gratis hos mig, blot fordi du er min slægtning; sig, hvad du vil have i løn!" | 15 Så sagde Laban til Jakob: »Skulle du tjene mig for intet fordi du er min frænde? Sig mig. hvad du vil have i løn!« | 15 And Laban said unto Jacob, Because thou art my brother, shouldest thou therefore serve me for nought? tell me, what shall thy wages be? |
| 16 Nu havde Laban to døtre; Den ældste hed Lea og den yngste Rakel. | 16 Nu havde Laban to døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel; | 16 And Laban had two daughters: the name of the elder was Leah, and the name of the younger was Rachel. |
| 17 Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud. | 17 Leas øjne var matte, men Rakel havde en dejlig skikkelse og så dejlig ud, | 17 Leah was tender eyed; but Rachel was beautiful and well favoured. |
| 18 Jakob var forelsket i Rakel, og han sagde: "Jeg vil tjene hos dig syv år for din yngste datter Rakel." | 18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv år for din yngste datter Rakel.« | 18 And Jacob loved Rachel; and said, I will serve thee seven years for Rachel thy younger daughter. |
| 19 Laban svarede: "Jeg vil hellere give hende til dig end til nogen anden. Bliv hos mig!" | 19 Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!« | 19 And Laban said, It is better that I give her to thee, than that I should give her to another man: abide with me. |
| 20 Så tjente Jakob hos ham syv år for Rakel; men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende. | 20 Så tjente Jakob syv år for Rakel; og de syntes ham kun nogle få dage, fordi han elskede hende. | 20 And Jacob served seven years for Rachel; and they seemed unto him but a few days, for the love he had to her. |
| 21 Jakob sagde til Laban: "Tiden er udløbet; lad mig nu få min kone så jeg kan gå ind til hende." | 21 Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min hustru, nu min tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!« | 21 And Jacob said unto Laban, Give me my wife, for my days are fulfilled, that I may go in unto her. |
| 22 Laban samlede da alle mændene der på stedet til gilde; | 22 Så indbød Laban alle mændene på stedet til gæstebud. | 22 And Laban gathered together all the men of the place, and made a feast. |
| 23 men om aftenen tog han sin datter Lea og førte hende til Jakob, som gik ind til hende. | 23 Men da aftenen kom, tog han sin, datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende. | 23 And it came to pass in the evening, that he took Leah his daughter, and brought her to him; and he went in unto her. |
| 24 Og Laban overlod sin trælkvinde Zilpa til sin datter Lea. | 24 Og Laban gav sin datter Lea sin trælkvinde Zilpa til trælkvinde. | 24 And Laban gave unto his daughter Leah Zilpah his maid for an handmaid. |
| 25 Om) morgenen opdagede Jakob, at det var Lea, og han sagde til Laban: "Hvad er det, du har gjort mod mig? Det var jo for Rakel, jeg tjente hos dig. Hvorfor har du narret mig?" | 25 Da det nu om morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?« | 25 And it came to pass, that in the morning, behold, it was Leah: and he said to Laban, What is this thou hast done unto me? did not I serve with thee for Rachel? wherefore then hast thou beguiled me? |
| 26 Laban svarede: "Her på stedet er det ikke skik at gifte den yngste bort før den ældste. | 26 Laban svarede: »Det er ikke skik og brug her til lands at give den yngste bort før den ældste; | 26 And Laban said, It must not be so done in our country, to give the younger before the firstborn. |
| 27 Men lad nu hendes bryllupsuge gå til ende; så skal du også få Rakel, mod at du tjener hos mig syv år til." | 27 men lad nu bryllupsugen gå til ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min tjeneste syv år til.« | 27 Fulfil her week, and we will give thee this also for the service which thou shalt serve with me yet seven other years. |
| 28 Detsagde Jakob ja til, og da ugen var omme, gav Laban ham sin datter Rakel til kone. | 28 Det gik Jakob ind på, og da bryllupsugen var til ende, gav Laban ham sin datter Rakel til hustru. | 28 And Jacob did so, and fulfilled her week: and he gave him Rachel his daughter to wife also. |
| 29 Og Laban overlod sin trælkvinde Bilha til sin datter Rakel. | 29 Og Laban gav sin datter Rakel sin trælkvinde bilha til trælkvinde. | 29 And Laban gave to Rachel his daughter Bilhah his handmaid to be her maid. |
| 30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå tjente han hos Laban syv år til. | 30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans tjeneste syv år til. | 30 And he went in also unto Rachel, and he loved also Rachel more than Leah, and served with him yet seven other years. |
| 31 Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv; mens Rakel var ufrugtbar. | 31 Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv, medens Rakel var ufrugtbar. | 31 And when the LORD saw that Leah was hated, he opened her womb: but Rachel was barren. |
| 32 Lea blev gravid og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben, for hun sagde: "Herren har set til min lidelse. Nu må min mand elske mig." | 32 Så blev Lea frugtsommelig og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben; thi hun sagde: »Herren har set til min ulykke; nu vil min mand elske mig!« | 32 And Leah conceived, and bare a son, and she called his name Reuben: for she said, Surely the LORD hath looked upon my affliction; now therefore my husband will love me. |
| 33 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Herren har hørt, at jeg er tilsidesat, og har givet mig også denne søn." Derfor gav hun ham navnet Simeon. | 33 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn;og hun sagde: »Herren hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!« Derfor gav hun ham navnet Simeon. | 33 And she conceived again, and bare a son; and said, Because the LORD hath heard that I was hated, he hath therefore given me this son also: and she called his name Simeon. |
| 34 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Nu må min mand knytte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner." Derfor gav hun ham navnet Levi. | 34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu må da endelig min mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre sønner.« Derfor gav hun ham navnet Levi. | 34 And she conceived again, and bare a son; and said, Now this time will my husband be joined unto me, because I have born him three sons: therefore was his name called Levi. |
| 35 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Nu vil jeg takke Herren." Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn. | 35 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise Herren!« Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn. | 35 And she conceived again, and bare a son: and she said, Now will I praise the LORD: therefore she called his name Judah; and left bearing. |