Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 3

1992

1931

King James Version

1 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven." 1 Men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til kvinden: »Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?« 1 Now the serpent was more subtle than any beast of the field which the LORD God had made. And he said unto the woman, Yea, hath God said, Ye shall not eat of every tree of the garden?
2 Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, 2 Kvinden svarede: »Vi har lov at spise af frugten på havens træer; 2 And the woman said unto the serpent, We may eat of the fruit of the trees of the garden:
3 men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." 3 kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!« 3 But of the fruit of the tree which is in the midst of the garden, God hath said, Ye shall not eat of it, neither shall ye touch it, lest ye die.
4 Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! 4 Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø; 4 And the serpent said unto the woman, Ye shall not surely die:
5 Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." 5 men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!« 5 For God doth know that in the day ye eat thereof, then your eyes shall be opened, and ye shall be as gods, knowing good and evil.
6 Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. 6 Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste. 6 And when the woman saw that the tree was good for food, and that it was pleasant to the eyes, and a tree to be desired to make one wise, she took of the fruit thereof, and did eat, and gave also unto her husband with her; and he did eat.
7 Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. 7 Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.7 And the eyes of them both were opened, and they knew that they were naked; and they sewed fig leaves together, and made themselves aprons.
8 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. 8 Da dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i haven, og Adam og hans hustru skjulte sig for ham inde mellem havens træer. 8 And they heard the voice of the LORD God walking in the garden in the cool of the day: and Adam and his wife hid themselves from the presence of the LORD God amongst the trees of the garden.
9 Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du.?" 9 Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: »Hvor er du?« 9 And the LORD God called unto Adam, and said unto him, Where art thou?
10 og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." 10 Han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!« 10 And he said, I heard thy voice in the garden, and I was afraid, because I was naked; and I hid myself.
11 Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?" 11 Da sagde han: »Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?« 11 And he said, Who told thee that thou wast naked? Hast thou eaten of the tree, whereof I commanded thee that thou shouldest not eat?
12 Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." 12 Adam svarede: »Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg.« 12 And the man said, The woman whom thou gavest to be with me, she gave me of the tree, and I did eat.
13 Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." 13 Da sagde Gud Herren til kvinde: »Hvad har du gjort!« Kvinden svarede: »Slangen forførte mig, og så spiste jeg.«13 And the LORD God said unto the woman, What is this that thou hast done? And the woman said, The serpent beguiled me, and I did eat.
14 Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skalduæde, alle dine dage. 14 Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! 14 And the LORD God said unto the serpent, Because thou hast done this, thou art cursed above all cattle, and above every beast of the field; upon thy belly shalt thou go, and dust shalt thou eat all the days of thy life:
15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!« 15 And I will put enmity between thee and the woman, and between thy seed and her seed; it shall bruise thy head, and thou shalt bruise his heel.
16 Til kvinden sagde han: "Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig." 16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!« 16 Unto the woman he said, I will greatly multiply thy sorrow and thy conception; in sorrow thou shalt bring forth children; and thy desire shall be to thy husband, and he shall rule over thee.
17 Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. 17 Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; 17 And unto Adam he said, Because thou hast hearkened unto the voice of thy wife, and hast eaten of the tree, of which I commanded thee, saying, Thou shalt not eat of it: cursed is the ground for thy sake; in sorrow shalt thou eat of it all the days of thy life;
18 Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. 18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde; 18 Thorns also and thistles shall it bring forth to thee; and thou shalt eat the herb of the field;
19 I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive." 19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!«19 In the sweat of thy face shalt thou eat bread, till thou return unto the ground; for out of it wast thou taken: for dust thou art, and unto dust shalt thou return.
20 Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. 20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende. 20 And Adam called his wife's name Eve; because she was the mother of all living.
21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. 21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortlet til Adam og hans hustru og klædte dem dermed. 21 Unto Adam also and to his wife did the LORD God make coats of skins, and clothed them.
22 Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" 22 Men Gud Herren sagde: »Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!« 22 And the LORD God said, Behold, the man is become as one of us, to know good and evil: and now, lest he put forth his hand, and take also of the tree of life, and eat, and live for ever:
23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. 23 Så forviste Gud Herren ham fra edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; 23 Therefore the LORD God sent him forth from the garden of Eden, to till the ground from whence he was taken.
24 Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 24 og han drev mennesket ud, og østen for edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.24 So he drove out the man; and he placed at the east of the garden of Eden Cherubims, and a flaming sword which turned every way, to keep the way of the tree of life.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel