Første Mosebog 30 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob nogen børn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: "Skaf mig børn, ellers dør jeg!" | 1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget barn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: »Skaf mig børn, ellers dør jeg!« | 1 And when Rachel saw that she bare Jacob no children, Rachel envied her sister; and said unto Jacob, Give me children, or else I die. |
| 2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds sted? Det er ham, der har nægtet dig livsfrugt." | 2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: »Er jeg i Guds sted? Det er jo ham, der har nægtet dig livsfrugt!« | 2 And Jacob's anger was kindled against Rachel: and he said, Am I in God's stead, who hath withheld from thee the fruit of the womb? |
| 3 Hun sagde: "Her er min trælkvinde Bilha. Gå ind til hende; hun skal føde på mine knæ, så jeg kan få sønner ved hende." | 3 så sagde hun: »Der er min trælkvinde bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine knæ og jeg få sønner ved hende!« | 3 And she said, Behold my maid Bilhah, go in unto her; and she shall bear upon my knees, that I may also have children by her. |
| 4 Hun gav ham sin trælkvinde Bilha til kone, og Jakob gik ind til hende. | 4 Og hun gav ham sin trælkvinde bilha til hustru, og Jakob gik ind til hende. | 4 And she gave him Bilhah her handmaid to wife: and Jacob went in unto her. |
| 5 Bilha blev gravid og fødte Jakob en søn; | 5 Så blev bilha frugtsommelig og fødte Jakob en søn, | 5 And Bilhah conceived, and bare Jacob a son. |
| 6 Rakel sagde: "Gud har skaffet mig ret; han har hørt min bøn og givet mig en søn." Derfor gav hun ham navnet Dan. | 6 og Rakel sagde: »Gud har hjulpet mig til min ret, han har hørt min røst og givet mig en søn.« Derfor gav hun ham navnet Dan. | 6 And Rachel said, God hath judged me, and hath also heard my voice, and hath given me a son: therefore called she his name Dan. |
| 7 Rakels trælkvinde Bilha blev igen gravid og fødte Jakob en søn; | 7 Siden blev Rakels trælkvinde bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden søn; | 7 And Bilhah Rachel's maid conceived again, and bare Jacob a second son. |
| 8 Rakel sagde: "Jeg har kæmpet svære kampe med min søster, og jeg har vundet." Derfor gav hun ham navnet Naftali. | 8 og Rakel sagde: »Gudskampe har jeg kæmpet med min søster og sejret.« Derfor gav hun ham navnet Naftali. | 8 And Rachel said, With great wrestlings have I wrestled with my sister, and I have prevailed: and she called his name Naphtali. |
| 9 Da Lea så, at hun ikke fik flere børn; tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til kone. | 9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere børn, tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til hustru; | 9 When Leah saw that she had left bearing, she took Zilpah her maid, and gave her Jacob to wife. |
| 10 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn; | 10 og da Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn, | 10 And Zilpah Leah's maid bare Jacob a son. |
| 11 Lea sagde: "Hvilken lykke!" Derfor gav hun ham navnet Gad. | 11 sagde Lea: »Hvilken lykke!« Derfor gav hun ham navnet Gad. | 11 And Leah said, A troop cometh: and she called his name Gad. |
| 12 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob endnu en søn; | 12 Siden fødte Leas trælkvinde Zilpa Jakob en anden søn; | 12 And Zilpah Leah's maid bare Jacob a second son. |
| 13 Lea sagde: "Hvilken lykke for mig! Kvinder vil prise mig lykkelig." Derfor gav hun ham navnet Asher. | 13 og Lea sagde: »Held mig! Kvinderne vil prise mit held!« Derfor gav hun ham navnet Aser. | 13 And Leah said, Happy am I, for the daughters will call me blessed: and she called his name Asher. |
| 14 En dag i hvedehøsten fandt Ruben nogle alrunebær ude på marken og kom med dem til sin mor Lea. Rakel sagde til hende: "Giv mig nogle af din søns alrunebær." | 14 Men da Ruben engang i hvedehøstens tid gik på marken, fandt han nogle kærlighedsæbler og bragte dem til sin moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: »Giv mig nogle af din søns kærlighedsæbler!« | 14 And Reuben went in the days of wheat harvest, and found mandrakes in the field, and brought them unto his mother Leah. Then Rachel said to Leah, Give me, I pray thee, of thy son's mandrakes. |
| 15 Men Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min mand? Vil du nu også tage min søns alrunebær.?" Rakel sagde: "Godt! Han må ligge hos dig i nat, hvis jeg far din søns alrunebær." | 15 Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min mand fra mig? Vil du nu også tage min søns kærlighedsæbler?« Men Rakel sagde: »Til gengæld for din søns kærlighedsæbler må han ligge hos dig i nat!« | 15 And she said unto her, Is it a small matter that thou hast taken my husband? and wouldest thou take away my son's mandrakes also? And Rachel said, Therefore he shall lie with thee to night for thy son's mandrakes. |
| 16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gik Lea ham i møde og sagde: "Gå ind til mig, for jeg har købt dig for min søns alrunebær." Så lå han hos Lea den nat. | 16 Da så Jakob kom fra marken om aftenen, gik Lea ham i møde og sagde: »Kom ind til mig i nat, thi jeg har købt dig for min søns kærlighedsæbler!« Og han lå hos hende den nat. | 16 And Jacob came out of the field in the evening, and Leah went out to meet him, and said, Thou must come in unto me; for surely I have hired thee with my son's mandrakes. And he lay with her that night. |
| 17 Gud bønhørte hende, og hun blev gravid og fødte Jakob den femte søn; | 17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte søn; | 17 And God hearkened unto Leah, and she conceived, and bare Jacob the fifth son. |
| 18 hun sagde: "Gud har belønnet mig, fordi jeg gav min træLkvinde til min mand." Derfor gav hun ham navnet Issakar. | 18 og Lea sagde: »Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min mand min trælkvinde.« Derfor gav hun ham navnet Issakar. | 18 And Leah said, God hath given me my hire, because I have given my maiden to my husband: and she called his name Issachar. |
| 19 Lea blev igen gravid og fødte Jakob den sjette søn; | 19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette søn; | 19 And Leah conceived again, and bare Jacob the sixth son. |
| 20 hun sagde: "Gud har givet mig en god gave. Nu må min mand agte og ære mig, for jeg har født ham seks sønner." | 20 og Lea sagde: »Gud har givet mig en god gave, nu vil min mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks sønner.« Derfor gav hun ham navnet Zebulon. | 20 And Leah said, God hath endued me with a good dowry; now will my husband dwell with me, because I have born him six sons: and she called his name Zebulun. |
| 21 Derfor gav hun ham navnet Zebulon. Siden fødte hun en datter, som hun kaldte Dina. | 21 Siden fødte hun en datter, som hun gav navnet Dina. | 21 And afterwards she bare a daughter, and called her name Dinah. |
| 22 Gud glemte ikke Rakel; han bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, | 22 Så kom Gud Rakel i hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, | 22 And God remembered Rachel, and God hearkened to her, and opened her womb. |
| 23 så hun blev gravid ogfødte en søn; hun sagde: "Gud har fjernet min vanære." | 23 så hun blev frugtsommelig og fødte en søn; og hun sagde: »Gud har borttaget min skændsel.« | 23 And she conceived, and bare a son; and said, God hath taken away my reproach: |
| 24 Derfor gav hun ham navnet Josef, for hun sagde: "Måtte Herren give mig endnu en søn." | 24 Derfor gav hun ham navnet Josef; thi hun sagde: »Herren give mig endnu en søn!« | 24 And she called his name Joseph; and said, The LORD shall add to me another son. |
| 25 Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: "Lad mig rejse til mit land, hvor jeg hører hjemme. | 25 Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: »Lad mig fare, at jeg kan drage til min hjemstavn og mit land; | 25 And it came to pass, when Rachel had born Joseph, that Jacob said unto Laban, Send me away, that I may go unto mine own place, and to my country. |
| 26 Giv mig mine koner og børn, som jeg har tjent hos dig for, så jeg kan rejse; du ved jo selv, hvordan jeg har tjent dig." | 26 giv mig mine hustruer og mine børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!« | 26 Give me my wives and my children, for whom I have served thee, and let me go: for thou knowest my service which I have done thee. |
| 27 Laban sagde til ham: "Måtte jeg blot bevare din velvilje! Jeg har fået en åbenbaring om, at det er for din skyld, Herren har velsignet mig." | 27 Men Laban svarede: »Måtte jeg have fundet nåde for dine øjne! Jeg har udfundet, at Herren bar velsignet mig for din skyld.« | 27 And Laban said unto him, I pray thee, if I have found favour in thine eyes, tarry: for I have learned by experience that the LORD hath blessed me for thy sake. |
| 28 Han fortsatte: "Bestem selv, hvad du vil have i løn;det vil jeg give dig." | 28 Og han sagde: »Bestem, hvad du vil have i løn af mig, så vil jeg give dig den!« | 28 And he said, Appoint me thy wages, and I will give it. |
| 29 Jakob svarede: "Du ved selv, hvordan jeg har tjent dig, og hvad din hjord er blevet til, mens jeg har vogtet den. | 29 Så sagde Jakob: »Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din ejendom er blevet til under mine hænder; | 29 And he said unto him, Thou knowest how I have served thee, and how thy cattle was with me. |
| 30 Det var kun lidt, du ejede, før jeg kom; nu er det vokset til overmål, og Herren har velsignet dig, hvor jeg gik og stod. Men hvornår kan jeg begynde at sørge for mit eget hus?" | 30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du overflod; Herren har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget hus?« | 30 For it was little which thou hadst before I came, and it is now increased unto a multitude; and the LORD hath blessed thee since my coming: and now when shall I provide for mine own house also? |
| 31 Laban sagde: "Hvad skal jeg give dig?" og Jakob svarede: "Du skal ikke give mig noget. Jeg vil blive ved med at vogte dit småkvæg og passe det, hvis du går ind på mit forslag: | 31 Laban svarede: »Hvad skal jeg da give dig?« Da sagde Jakob: »Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at værehyrde for dine hjorde og vogte dem. | 31 And he said, What shall I give thee? And Jacob said, Thou shalt not give me any thing: if thou wilt do this thing for me, I will again feed and keep thy flock. |
| 32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og skille alle spættede og brogede dyr fra, alle de sorte får og de brogede og spættede geder. De skal være min løn. | 32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede dyr alle de sorte får og de blakkede eller spættede geder skal være min løn; | 32 I will pass through all thy flock to day, removing from thence all the speckled and spotted cattle, and all the brown cattle among the sheep, and the spotted and speckled among the goats: and of such shall be my hire. |
| 33 Når du i morgen kommer for at syne min løn, skal det stå klart, at jeg er ærlig: Alle de geder hos mig, som ikke er spættede og brogede, og de får, som ikke er sorte, har jeg stjålet!" | 33 i morgen den dag skal min retfærdighed vidne for mig: når du kommer og syner den hjord, der skal være min løn, da er alle de« geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de får, som ikke er sorte, stjålet af mig.« | 33 So shall my righteousness answer for me in time to come, when it shall come for my hire before thy face: every one that is not speckled and spotted among the goats, and brown among the sheep, that shall be counted stolen with me. |
| 34 Laban sagde: "Godt, jeg går ind på dit forslag." | 34 Laban svarede: »Vel, lad det blive, som du siger!« | 34 And Laban said, Behold, I would it might be according to thy word. |
| 35 Men samme dag udskilte han de stribede og brogede bukke og alle de spættede og brogede geder, alle der havde noget hvidt på sig, og alle de sorte får; dem overlod han til sine sønner, | 35 Så udskilte han samme dag de stribede og blakkede bukke og de spættede og blakkede geder, alle dem der havde hvide pletter, og alle de sorte får og overgav dem til sine sønner, | 35 And he removed that day the he goats that were ringstreaked and spotted, and all the she goats that were speckled and spotted, and every one that had some white in it, and all the brown among the sheep, and gave them into the hand of his sons. |
| 36 og han sørgede for, at der var tre dagsrejser mellem ham selv og Jakob. Jakob vogtede så resten af Labans småkvæg. | 36 og han lod der være tre dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede resten af Labans hjord. | 36 And he set three days' journey betwixt himself and Jacob: and Jacob fed the rest of Laban's flocks. |
| 37 Nu tog Jakob friske grene af poppel, mandeltræ og platan, og han skrællede barken af grenene i striber, så det hvide på grenene kom til syne. | 37 Men Jakob tog friske grene af hvidpopler, mandeltræer og plataner og afskrællede barken således, at der kom hvide striber på grenene; | 37 And Jacob took him rods of green poplar, and of the hazel and chestnut tree; and pilled white streaks in them, and made the white appear which was in the rods. |
| 38 De afbarkede grene stillede han op i vandtrugene, i renderne, nar dyrene kom for at drikke, lige foran dyrene; for de parrede sig, når de kom for at drikke. | 38 og de afskrællede grene stillede han op i trugene foran dyrene, i vandrenderne, hvor dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke; | 38 And he set the rods which he had pilled before the flocks in the gutters in the watering troughs when the flocks came to drink, that they should conceive when they came to drink. |
| 39 Når dyrene så parrede sig foran grenene, fik de stribet, spættet og broget afkom. | 39 dyrene parrede sig foran grenene og fødte så stribet, spættet og blakket afkom. | 39 And the flocks conceived before the rods, and brought forth cattle ringstreaked, speckled, and spotted. |
| 40 Jakob skilte fårene fra. Han stillede dyrene med hovedet mod de stribede og de sorte af Labans dyr, og sådan skaffede han sig sine egne hjorde, som han ikke blandede med Labans dyr. | 40 Og lammene udskilte Jakob. Og han lod dyrene vende hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans hjord. På den måde fik han sine egne hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans. | 40 And Jacob did separate the lambs, and set the faces of the flocks toward the ringstreaked, and all the brown in the flock of Laban; and he put his own flocks by themselves, and put them not unto Laban's cattle. |
| 41 Hver gang det var de kraftige dyr, der parrede sig, satte Jakob grenene op i trugene for øjnene af dyrene, for at de kunne parre sig foran grenene. | 41 Og hver gang de kraftige dyr parrede sig, stillede Jakob grenene op foran dem i vandrenderne, for at de skulle parre sig foran grenene; | 41 And it came to pass, whensoever the stronger cattle did conceive, that Jacob laid the rods before the eyes of the cattle in the gutters, that they might conceive among the rods. |
| 42 Men når det var de svage dyr, satte han dem ikke op. Sådan fik Laban de svage dyr og Jakob de kraftige. | 42 men når det var de svage dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob. | 42 But when the cattle were feeble, he put them not in: so the feebler were Laban's, and the stronger Jacob's. |
| 43 Manden blev uhyre velstående; han fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler. | 43 på den måde blev manden overmåde rig og fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler. | 43 And the man increased exceedingly, and had much cattle, and maidservants, and menservants, and camels, and asses. |