Første Mosebog 31 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Jakob hørte Labans sønner sige: "Jakob har taget alt det, vores far ejede, og af det har han skabt sig hele denne rigdom." | 1 Men Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget al vor faders ejendom, og deraf har han skabt sig al den velstand.« | 1 And he heard the words of Laban's sons, saying, Jacob hath taken away all that was our father's; and of that which was our father's hath he gotten all this glory. |
| 2 Jakob kunne også se på Laban, at han ikke var stemt mod ham som tidligere. | 2 Og Jakob læste i Labans ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere. | 2 And Jacob beheld the countenance of Laban, and, behold, it was not toward him as before. |
| 3 Herren sagde til ham: "Vend tilbage til dine fædres land og til din slægt; jeg vil være med dig." | 3 Da sagde Herren til Jakob: »Vend tilbage til dine fædres land og din hjemstavn, så vil jeg være med dig!« | 3 And the LORD said unto Jacob, Return unto the land of thy fathers, and to thy kindred; and I will be with thee. |
| 4 Så sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ud på marken til småkvæget, | 4 så sendte Jakob bud og lod Rakel og Lea kalde ud på marken til sin hjord; | 4 And Jacob sent and called Rachel and Leah to the field unto his flock, |
| 5 og han sagde til dem: "Jeg kan se på jeres far, at han ikke er stemt mod mig som tidligere. Men min fars Gud har været med mig. | 5 og han sagde til dem: »Jeg læser i eders faders ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min faders Gud har været med mig; | 5 And said unto them, I see your father's countenance, that it is not toward me as before; but the God of my father hath been with me. |
| 6 I ved selv, at jeg har tjent jeres far af al min kraft, | 6 og I ved jo selv, at jeg har tjent eders fader af al min kraft, | 6 And ye know that with all my power I have served your father. |
| 7 skønt han har bedraget mig og ændret min løn ti gange. Men Gud har ikke givet ham lov til at skade mig. | 7 medens eders fader har bedraget mig og forandret min løn ti gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig skade; | 7 And your father hath deceived me, and changed my wages ten times; but God suffered him not to hurt me. |
| 8 Når han sagde, at jeg skulle få de spættede dyr i løn, så fik alle dyrene spættet afkom; og nar han sagde, at jeg skulle få de stribede dyr i løn, så fik alle dyrene stribet afkom. | 8 sagde han, at de spættede dyr skulle være min løn, så fødte hele hjorden spættet afkom, og sagde han, at de stribede skulle være min løn, så fødte hele hjorden stribet afkom. | 8 If he said thus, The speckled shall be thy wages; then all the cattle bare speckled: and if he said thus, The ringstreaked shall be thy hire; then bare all the cattle ringstreaked. |
| 9 Sådan tog Gud hjorden fra jeres far og gav den til mig. | 9 Således tog Gud hjordene fra eders fader og gav mig dem. | 9 Thus God hath taken away the cattle of your father, and given them to me. |
| 10 Ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at hannerne, der sprang påhunnerne, var stribede og spættede og blakkede. | 10 Og ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at bukkene, der sprang, var stribede, spættede og brogede | 10 And it came to pass at the time that the cattle conceived, that I lifted up mine eyes, and saw in a dream, and, behold, the rams which leaped upon the cattle were ringstreaked, speckled, and grisled. |
| 11 I drømmen sagde Guds engel til mig: Jakob! Jeg svarede ja, | 11 Og Guds engel sagde til mig i drømme: Jakob! Jeg svarede: se, her er jeg! | 11 And the angel of God spake unto me in a dream, saying, Jacob: And I said, Here am I. |
| 12 og han sagde: Løft dine øjne og se, hvordan alle hannerne, der springer på hunnerne, er stribede, spættede og blakkede. Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig. | 12 Da sagde han: løft dit blik og se, hvorledes alle bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig. | 12 And he said, Lift up now thine eyes, and see, all the rams which leap upon the cattle are ringstreaked, speckled, and grisled: for I have seen all that Laban doeth unto thee. |
| 13 Jeg er Betels Gud, dér hvor du salvede en stenstøtte og aflagde løfte til mig. Forlad nu dette land, og vend tilbage til dit fædreland." | 13 Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en stenstøtte og aflagde mig et løfte; bryd op og forlad dette land og vend tilbage til din hjemstavn!« | 13 I am the God of Bethel, where thou anointedst the pillar, and where thou vowedst a vow unto me: now arise, get thee out from this land, and return unto the land of thy kindred. |
| 14 Rakel og Lea svarede ham: "Vi har ikke længere lod og del i vores fars hus. | 14 Så svarede Rakel og Lea ham: »Har vi vel mere lod og del i vor faders hus? | 14 And Rachel and Leah answered and said unto him, Is there yet any portion or inheritance for us in our father's house? |
| 15 Har han ikke regnet os for fremmede? Han har jo solgt os, og han har brugt hele den sum, han fik for os. | 15 har han ikke regnet os for fremmede kvinder, siden han solgte os og selv brugte de penge, han fik for os? | 15 Are we not counted of him strangers? for he hath sold us, and hath quite devoured also our money. |
| 16 Hele den rigdom, Gud har taget fra vores far, tilhører os og vores børn. Gør blot alt, hvad Gud har sagt til dig." | 16 al den rigdom, Gud har taget fra vor fader, tilhører os og vore børn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!« | 16 For all the riches which God hath taken from our father, that is ours, and our children's: now then, whatsoever God hath said unto thee, do. |
| 17 Så satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne, | 17 Så satte Jakob sine børn og sine hustruer på kamelerne | 17 Then Jacob rose up, and set his sons and his wives upon camels; |
| 18 og han tog hele sin hjord med sig og al den rigdom og heleden ejendom, han havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin far Isak i Kana'an. | 18 Og tog alt sit kvæg med sig, og al den ejendom, han havde samlet sig, det kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin fader Isak i Kana'ans, land. | 18 And he carried away all his cattle, and all his goods which he had gotten, the cattle of his getting, which he had gotten in Padanaram, for to go to Isaac his father in the land of Canaan. |
| 19 Mens Laban var ude for at klippe sine får, stjal Rakel sin fars husguder. | 19 Medens Laban var borte og klippede sine får, stjal Rakel sin faders husgud. | 19 And Laban went to shear his sheep: and Rachel had stolen the images that were her father's. |
| 20 Jakob narrede aramæeren Laban og fortalte ham ikke, at han ville flygte. | 20 Og Jakob narrede aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke, at han ville flygte; | 20 And Jacob stole away unawares to Laban the Syrian, in that he told him not that he fled. |
| 21 Så flygtede han med alt, hvad han ejede; han gik over Eufratfloden og satte kursen mod Gileads-bjergland. | 21 og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte over floden og vandrede ad Gileads bjerge til. | 21 So he fled with all that he had; and he rose up, and passed over the river, and set his face toward the mount Gilead. |
| 22 Da Laban to dage efter fik at vide, at Jakob var flygtet, | 22 Tredjedagen fik Laban melding om, at Jakob var flygtet; | 22 And it was told Laban on the third day that Jacob was fled. |
| 23 tog han sine slægtninge med sig og satte efter ham, og efter syv dagsrejser indhentede han ham i Gileads-bjergland. | 23 han tog da sine frænder med sig, satte efter ham så langt som syv dagsrejser og indhentede ham: i Gileads bjerge | 23 And he took his brethren with him, and pursued after him seven days' journey; and they overtook him in the mount Gilead. |
| 24 Men om natten kom Gud i en drøm til aramæeren Laban og sagde til ham: "Tag dig i agt for at sige noget til Jakob!" | 24 Men Gud kom til aramæeren Laban i en drøm om natten og sagde til ham: »Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob!« | 24 And God came to Laban the Syrian in a dream by night, and said unto him, Take heed that thou speak not to Jacob either good or bad. |
| 25 Da Laban indhentede Jakob, havde Jakob slået sit telt op på-bjerget, og Laban og hans slægtninge slog lejr i Gileads-bjergland. | 25 Da Laban traf Jakob havde han opslået sit telt på bjerget. Laban med sine frænder sit i Gileads bjerge | 25 Then Laban overtook Jacob. Now Jacob had pitched his tent in the mount: and Laban with his brethren pitched in the mount of Gilead. |
| 26 Laban sagde til Jakob: "Hvad er det, du har gjort? Du har narret mig og ført mine døtre bort, som om de var krigsfanger. | 26 sagde Laban til Jakob: »Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine døtre har du ført bort. som var de krigsfanger! | 26 And Laban said to Jacob, What hast thou done, that thou hast stolen away unawares to me, and carried away my daughters, as captives taken with the sword? |
| 27 Hvorfor narrede du mig og holdt din flugt hemmelig? Hvorfor fortalte du det ikke, så jeg kunne tage afsked med dig med glædesråb og sang til pauke og citer. | 27 Hvorfor har du holdt din flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; så jeg kunne tage afsked med dig med lystighed og sang, med håndpauker og harper? | 27 Wherefore didst thou flee away secretly, and steal away from me; and didst not tell me, that I might have sent thee away with mirth, and with songs, with tabret, and with harp? |
| 28 Hvorfor gav du mig ikke mulighed for at kysse mine børnebørn og mine døtre? Hvor har du dog båret dig tåbeligt ad! | 28 Du lod mig ikke kysse mine sønner og døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig! | 28 And hast not suffered me to kiss my sons and my daughters? thou hast now done foolishly in so doing. |
| 29 Det står i min magt at handle ondt mod jer; men jeres faders Gud sagde til mig i nat: Tag dig i agt for at sige noget til Jakob! | 29 Det stod nu i min magt, at handle ilde med dig; men din faders Gud sagde til mig i nat: vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob! | 29 It is in the power of my hand to do you hurt: but the God of your father spake unto me yesternight, saying, Take thou heed that thou speak not to Jacob either good or bad. |
| 30 Du er altså taget af sted, fordi du længtes efter din fars hus. Men hvorfor har du stjålet mine guder?" | 30 nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter din faders hus men hvorfor stjal du min Gud?« | 30 And now, though thou wouldest needs be gone, because thou sore longedst after thy father's house, yet wherefore hast thou stolen my gods? |
| 31 Jakob svarede Laban: "Jeg var bange, for jeg tænkte, at du ville røve dine døtre fra mig. | 31 Da svarede Jakob Laban: »Jeg var bange; thi jeg tænkte, du ville rive dine døtre fra mig! | 31 And Jacob answered and said to Laban, Because I was afraid: for I said, Peradventure thou wouldest take by force thy daughters from me. |
| 32 Men den, du finder dine guder hos, skal miste livet. Gennemsøg, hvad jeg har, med vores slægtninge som vidner, og tag, hvad der tilhører dig." Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem. | 32 Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit liv! Gennemsøg i vore frænders påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!« Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den. | 32 With whomsoever thou findest thy gods, let him not live: before our brethren discern thou what is thine with me, and take it to thee. For Jacob knew not that Rachel had stolen them. |
| 33 Så gik Laban ind i Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to træLkvinders telt, men fandt dem ikke. Da han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt. | 33 Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to tjenestekvinders telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, telt. | 33 And Laban went into Jacob's tent, and into Leah's tent, and into the two maidservants' tents; but he found them not. Then went he out of Leah's tent, and entered into Rachel's tent. |
| 34 Men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem. | 34 Men Rakel havde taget husguden og lagt den i kamelsadlen og sat sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele teltet og intet fundet, | 34 Now Rachel had taken the images, and put them in the camel's furniture, and sat upon them. And Laban searched all the tent, but found them not. |
| 35 Rakel sagde til sin far: "Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders vis!" Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne. | 35 sagde hun til sin fader: »Min herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på kvinders vis!« Således ledte han efter husguden uden at finde den. | 35 And she said to her father, Let it not displease my lord that I cannot rise up before thee; for the custom of women is upon me. And he searched, but found not the images. |
| 36 Da blev Jakob vred; han gik i rette med Laban og sagde til ham: "Hvad er min forbrydelse, og hvad er min synd, siden du forfølger mig? | 36 Da blussede vreden op i Jakob, og han gik i rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: »Hvad er min brøde, og hvad er min synd, at du satte efter mig! | 36 And Jacob was wroth, and chided with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that thou hast so hotly pursued after me? |
| 37 Nu har du gennemsøgt alle mine ting. Hvad har du fundet af ting, som stammer fra dit hus? Læg det frem her for mine og dine slægtninge, så de kan dømme os imellem. | 37 Du har jo nu gennemsøgt alle mine ting! Hvad har du fundet af alle dine sager? Læg det frem for mine frænder og dine frænder, at de kan dømme os to imellem! | 37 Whereas thou hast searched all my stuff, what hast thou found of all thy household stuff? set it here before my brethren and thy brethren, that they may judge betwixt us both. |
| 38 Nu har jeg været hos dig i tyve år. Dine får og geder har ikke født i utide. Vædderne i din hjord har jeg ikke fortæret. | 38 I de tyve år, jeg har været hos dig, fødte dine får og geder ikke i utide, din hjords vædre fortærede jeg ikke, | 38 This twenty years have I been with thee; thy ewes and thy she goats have not cast their young, and the rams of thy flock have I not eaten. |
| 39 Jeg kom ikke til dig med sønderrevne dyr, men erstattede dem selv. Både det, der blev stjålet om dagen, og det, der blev stjålet om natten, krævede du erstatning for. | 39 det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om dagen og om natten; | 39 That which was torn of beasts I brought not unto thee; I bare the loss of it; of my hand didst thou require it, whether stolen by day, or stolen by night. |
| 40 Om dagen blev jeg fortæret af heden, om natten af kulden, og søvnen flygtede fra mine øjne. | 40 om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn. | 40 Thus I was; in the day the drought consumed me, and the frost by night; and my sleep departed from mine eyes. |
| 41 Nu har jeg været i dit hus i tyve år; fjorten år har jeg tjent hos dig for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og du har ændret min løn ti gange. | 41 I tyve år har jeg tjent dig i dit hus, fjorten år for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og ti gange har du forandret min løn. | 41 Thus have I been twenty years in thy house; I served thee fourteen years for thy two daughters, and six years for thy cattle: and thou hast changed my wages ten times. |
| 42 Hvis ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, havde væretmed mig, havde du nu sendt mig tomhændet bort. Men Gud har set min lidelse og mit slid, og i nat fældede han sin dom." | 42 Havde ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks rædsel, stået mig bi, så havde du ladet mig gå med tomme hænder; men Gud så min elendighed og mine hænders møje, og i nat afsagde han sin kendelse!« | 42 Except the God of my father, the God of Abraham, and the fear of Isaac, had been with me, surely thou hadst sent me away now empty. God hath seen mine affliction and the labour of my hands, and rebuked thee yesternight. |
| 43 Laban svarede Jakob: "Døtrene er mine, børnene er mine, småkvæget er mit; alt hvad du ser, er mit. Men hvad kan jeg i dag gøre for mine døtre eller for de børn, de har født? | 43 Da sagde Laban til Jakob: »Døtrene er mine døtre, sønnerne er mine sønner, hjordene er mine hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulle jeg i dag kunne gøre imod mine døtre eller de sønner, de har født? | 43 And Laban answered and said unto Jacob, These daughters are my daughters, and these children are my children, and these cattle are my cattle, and all that thou seest is mine: and what can I do this day unto these my daughters, or unto their children which they have born? |
| 44 Lad os to nu slutte pagt. Den skal være vidne mellem dig og mig." | 44 Lad os to slutte et forlig, og det skal tjene til vidne mellem os.« | 44 Now therefore come thou, let us make a covenant, I and thou; and let it be for a witness between me and thee. |
| 45 Så tog Jakob en sten og rejste den som stenstøtte, | 45 Så tog Jakob en sten og rejste den som en støtte; | 45 And Jacob took a stone, and set it up for a pillar. |
| 46 og han gav sine slægtninge besked om at samle sten sammen. De tog nogle sten og lavede en stendynge, og derefter holdt de måltid ved stendyngen. | 46 og Jakob sagde til sine frænder: »Sank sten sammen!« Og de tog sten og byggede en dysse og holdt måltid derpå. | 46 And Jacob said unto his brethren, Gather stones; and they took stones, and made an heap: and they did eat there upon the heap. |
| 47 Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kaldte den Gal'ed. | 47 Laban kaldte den Jegar-sahaduta, og Jakob kaldte den Galed. | 47 And Laban called it Jegarsahadutha: but Jacob called it Galeed. |
| 48 Laban sagde: "Denne stendynge skal i dag være vidne mellem dig og mig." Derfor fik den navnet Gal'ed. | 48 Da sagde Laban: »Denne dysse skal i dag være vidne mellem os to!« Derfor kaldte han den galed | 48 And Laban said, This heap is a witness between me and thee this day. Therefore was the name of it called Galeed; |
| 49 Den kaldes også Mispa, for Laban sagde: "Måtte Herren holde øje med dig og mig, når vi ikke længere kan se hinanden. | 49 Og Mizpa; thi han sagde: »Herren skal stå vagt mellem mig og dig, når vi skilles. | 49 And Mizpah; for he said, The LORD watch between me and thee, when we are absent one from another. |
| 50 Hvis du behandler mine døtre dårligt, og hvis du tager dig andre koner ved siden af dem, da skal du vide, at selv om intet menneske er til stede, er Gud vidne mellem dig og mig." | 50 Hvis du handler ilde med mine døtre eller tager andre hustruer ved siden af dem, da vid, at selv om intet menneske er til stede, er dog Gud vidne mellem mig og dig!« | 50 If thou shalt afflict my daughters, or if thou shalt take other wives beside my daughters, no man is with us; see, God is witness betwixt me and thee. |
| 51 Og Laban sagde til Jakob: "Her er denne stendynge, og her står den stenstøtte, jeg har rejst mellem dig og mig. | 51 Og Laban sagde til Jakob: »Se denne stendysse og se denne stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig! | 51 And Laban said to Jacob, Behold this heap, and behold this pillar, which I have cast betwixt me and thee; |
| 52 Både stendyngen og stenstøtten skal være vidne på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt går ind på dit område forbi stendyngen, og at du heller ikke i fjendtlig hensigt går ind på mit område forbi stendyngen og stenstøtten. | 52 Vidne er denne dysse, og vidne er denne støtte på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt vil gå forbi denne dysse ind til dig, og at du heller ikke vil gå forbi den ind til mig; | 52 This heap be witness, and this pillar be witness, that I will not pass over this heap to thee, and that thou shalt not pass over this heap and this pillar unto me, for harm. |
| 53 Abrahams Gud og Nakors Gud skal dømme os imellem." Det er deres faders Gud. Så svor Jakob ved sin far Isaks Rædsel. | 53 Abrahams Gud og Nakors Gud, deres faders Gud, være dommer imellem os!« Så svor Jakob ved sin fader Isaks rædsel, | 53 The God of Abraham, and the God of Nahor, the God of their father, judge betwixt us. And Jacob sware by the fear of his father Isaac. |
| 54 Jakob bragte et slagtoffer på-bjerget og indbød sine slægtninge til måltid; og de holdt måltid og blev natten over på-bjerget. | 54 og derpå holdt Jakob offerslagtning på bjerget og indbød sine frænder til måltid; og de holdt måltid og blev på bjerget natten over. | 54 Then Jacob offered sacrifice upon the mount, and called his brethren to eat bread: and they did eat bread, and tarried all night in the mount. |
| 55 Om morgenen kyssede Laban sine børnebørn og sine døtre og tog afsked med dem. Derefter vendte han hjem, | 55 Tidligt næste morgen kyssede Laban sine sønner og døtre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin hjemstavn, | 55 And early in the morning Laban rose up, and kissed his sons and his daughters, and blessed them: and Laban departed, and returned unto his place. |