Første Mosebog 32 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 mens Jakob fortsatte sin rejse. Han mødte Guds engle, | 1 men Jakob fortsatte sin rejse. Og Guds engle mødte ham; | 1 And Jacob went on his way, and the angels of God met him. |
| 2 og da han så dem, sagde han: "Her er Guds lejr." Derfor kaldte han stedet Mahanajim. | 2 og da Jakob så dem, sagde han: »Her er Guds lejr!« Derfor kaldte han stedet mahanajim. | 2 And when Jacob saw them, he said, This is God's host: and he called the name of that place Mahanaim. |
| 3 Jakob sendte nogle folk i forvejen til sin bror Esau i landet Se'ir, Edoms land. | 3 Derpå sendte Jakob sendebud i forvejen til sin broder Esau i se'irs land på Edoms højslette, | 3 And Jacob sent messengers before him to Esau his brother unto the land of Seir, the country of Edom. |
| 4 Han gav sendebudene den besked: "I skal sige til min herre Esau: Dette siger din tjener Jakob: Jeg har boet som fremmed hos Laban og opholdt mig der indtil nu, | 4 og han bød dem: »Sig til min herre Esau: din træl Jakob lader dig vide, at jeghar levet som gæst hos Laban og boet der indtil nu; | 4 And he commanded them, saying, Thus shall ye speak unto my lord Esau; Thy servant Jacob saith thus, I have sojourned with Laban, and stayed there until now: |
| 5 og jeg har fået okser, æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder. Nu sender jeg bud for at lade dig det vide, herre, i håb om at finde nåde for dine øjne." | 5 jeg har samlet mig okser,æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder; og nu sender jeg bud til min herre med efterretning herom i håb om at finde nåde for dine øjne!« | 5 And I have oxen, and asses, flocks, and menservants, and womenservants: and I have sent to tell my lord, that I may find grace in thy sight. |
| 6 Sendebudene vendte tilbage til Jakob og sagde: "Vi kom til din bror Esau; han er nu på vej imod dig med fire hundrede mand." | 6 Men sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din broder Esau, og nu drager han dig i møde med 400 Mand!« | 6 And the messengers returned to Jacob, saying, We came to thy brother Esau, and also he cometh to meet thee, and four hundred men with him. |
| 7 Jakob blev meget bange, og i sin angst delte han sine folk, fårene, køerne og kamelerne i to lejre. | 7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin angst delte han sine folk, småkvæget, hornkvæget og kamelerne i to lejre, | 7 Then Jacob was greatly afraid and distressed: and he divided the people that was with him, and the flocks, and herds, and the camels, into two bands; |
| 8 Han tænkte: "Støder Esau på den ene lejr og slår den, kan den anden lejr slippe væk." | 8 idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.« | 8 And said, If Esau come to the one company, and smite it, then the other company which is left shall escape. |
| 9 Og Jakob bad: "Min fader Abrahams Gud og min fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: 'Vend tilbage til dit land og til din slægt; jeg vil vise dig godhed.' | 9 Derpå bad Jakob: »Min fader Abrahams og min fader Isaks Gud, herre, du, som sagde til mig: vend tilbage til dit land og din hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! | 9 And Jacob said, O God of my father Abraham, and God of my father Isaac, the LORD which saidst unto me, Return unto thy country, and to thy kindred, and I will deal well with thee: |
| 10 Jeg er for ringe til al den godhed og trofasthed, du har vist din tjener. Jeg havde kun min stav, da jeg gik over Jordan her, og nu er jeg blevet til to lejre. | 10 jeg er for ringe til al den miskundhed og trofasthed, du har udvist mod din tjener; thi med min stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to lejre; | 10 I am not worthy of the least of all the mercies, and of all the truth, which thou hast showed unto thy servant; for with my staff I passed over this Jordan; and now I am become two bands. |
| 11 Red mig nu fra min bror Esau, for jeg er bange for ham; han kan komme og slå mig ihjel sammen med mødre og børn. | 11 frels mig fra min broder Esaus hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både moder og børn! | 11 Deliver me, I pray thee, from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he will come and smite me, and the mother with the children. |
| 12 Du har selv sagt, at du vil vise mig godhed og gøre mine efterkommere så talrige så talrige som havets sand, der ikke kan tælles." | 12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit afkom som havets sand, der ikke kan tælles for mængde!« | 12 And thou saidst, I will surely do thee good, and make thy seed as the sand of the sea, which cannot be numbered for multitude. |
| 13 Og han blev dér om natten. Han tog en gave af det, han ejede, til sin bror Esau: | 13 Og han blev der om natten. Af hvad han havde, udtog han så en gave til sin broder Esau, | 13 And he lodged there that same night; and took of that which came to his hand a present for Esau his brother; |
| 14 to hundrede geder og tyve bukke, to hundrede får og tyve væddere, | 14 200 geder og 20 bukke, 200 får og 20 vædre, | 14 Two hundred she goats, and twenty he goats, two hundred ewes, and twenty rams, |
| 15 tredive diegivende kameler med deres føl, fyrre køer og ti tyre, tyve æselhopper og ti æsler. | 15 34 diegivende kamelhopper med deres føl, 40 køer og 10 tyre, 20 aseninder og l0 æselhingste; | 15 Thirty milch camels with their colts, forty kine, and ten bulls, twenty she asses, and ten foals. |
| 16 Dem overlod han til sine folk i adskilte hjorde, og han sagde til dem: "Gå i forvejen, og hold god afstand mellem hjordene." | 16 han delte dem i flere hjorde og overlod sine trælle dem, idet han sagde til dem: »Gå i forvejen og lad en plads åben mellem hjordene!« | 16 And he delivered them into the hand of his servants, every drove by themselves; and said unto his servants, Pass over before me, and put a space betwixt drove and drove. |
| 17 Til den første gav han den besked: "Når du møder min bror Esau, og han spørger dig, hvem din herre er, hvor du skal hen, og hvem der ejer den hjord, du driver, | 17 Og han bød den første: »Når min broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din drift tilhører, | 17 And he commanded the foremost, saying, When Esau my brother meeteth thee, and asketh thee, saying, Whose art thou? and whither goest thou? and whose are these before thee? |
| 18 skal du svare: Detilhører din tjener Jakob. Det er en gave, han sender til dig, min herre Esau. Han kommer selv bagefter." | 18 skal du svare: Den tilhører din træl Jakob; det er en gave. han sender min herre Esau; selv kommer han bagefter!« | 18 Then thou shalt say, They be thy servant Jacob's; it is a present sent unto my lord Esau: and, behold, also he is behind us. |
| 19 Også den anden og den tredje og alle de andre, der drev hjordene, gav han besked om at sige sådan til Esau, når de mødte ham; | 19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: | 19 And so commanded he the second, and the third, and all that followed the droves, saying, On this manner shall ye speak unto Esau, when ye find him. |
| 20 de skulle sige: "Din tjener Jakob kommer selv bagefter." Han tænkte nemlig: "Jeg vil forsone ham ved hjælp af den gave, der går i forvejen. Bagefter vil jeg selv træde frem for ham; måske vil han så tage venligt imod mig." | 20 »Din træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!« | 20 And say ye moreover, Behold, thy servant Jacob is behind us. For he said, I will appease him with the present that goeth before me, and afterward I will see his face; peradventure he will accept of me. |
| 21 Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten. | 21 Så drog gaven i forvejen, medens han selv blev i lejren om natten. | 21 So went the present over before him: and himself lodged that night in the company. |
| 22 Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; | 22 Samme nat tog han sine to hustruer, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jakobs vadested; | 22 And he rose up that night, and took his two wives, and his two womenservants, and his eleven sons, and passed over the ford Jabbok. |
| 23 han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. | 23 han tog dem og bragte dem over bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over. | 23 And he took them, and sent them over the brook, and sent over that he had. |
| 24 Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. | 24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til morgengry; | 24 And Jacob was left alone; and there wrestled a man with him until the breaking of the day. |
| 25 Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. | 25 og da han så, at han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham. | 25 And when he saw that he prevailed not against him, he touched the hollow of his thigh; and the hollow of Jacob's thigh was out of joint, as he wrestled with him. |
| 26 "Slip mig!" sagde han, "det er ved at blive lyst." Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." | 26 Da sagde han: »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« | 26 And he said, Let me go, for the day breaketh. And he said, I will not let thee go, except thou bless me. |
| 27 Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." | 27 Så spurgte han: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob!« | 27 And he said unto him, What is thy name? And he said, Jacob. |
| 28 Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". | 28 Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« | 28 And he said, Thy name shall be called no more Jacob, but Israel: for as a prince hast thou power with God and with men, and hast prevailed. |
| 29 Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér. | 29 Da sagde Jakob: »sig mig dit navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Og han velsignede ham der. | 29 And Jacob asked him, and said, Tell me, I pray thee, thy name. And he said, Wherefore is it that thou dost ask after my name? And he blessed him there. |
| 30 Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet." | 30 Og Jakob kaldte stedet peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.« | 30 And Jacob called the name of the place Peniel: for I have seen God face to face, and my life is preserved. |
| 31 Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften. | 31 Og solen stod op, da han drog forbi penuel, og da haltede han på hoften. | 31 And as he passed over Penuel the sun rose upon him, and he halted upon his thigh. |
| 32 Derfor undlader israelitterne den dag i dag at spise hoftenerven, som ligger over hofteskålen. For Jakob havde fået et slag på hofteskålen lige på hoftenerven. | 32 Derfor undlader israeliterne endnu den dag i dag at spise hoftenerven, der ligger over hofteskålen, thi han gav Jakob et slag på hofteskålen, på hoftenerven. | 32 Therefore the children of Israel eat not of the sinew which shrank, which is upon the hollow of the thigh, unto this day: because he touched the hollow of Jacob's thigh in the sinew that shrank. |