Første Mosebog 34 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Engang gik Dina, den datter Lea havde født Jakob, ud for at besøge kvinderne der på egnen. | 1 Da Dina, den datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge landets døtre, | 1 And Dinah the daughter of Leah, which she bare unto Jacob, went out to see the daughters of the land. |
| 2 Sikem, der var søn af fyrsten i landet, hivvitten Hamor, så hende; og han greb hende, lå med hende og voldtog hende. | 2 så Sikem, en søn af egnens høvding, hivviten hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende; | 2 And when Shechem the son of Hamor the Hivite, prince of the country, saw her, he took her, and lay with her, and defiled her. |
| 3 Han blev indtaget i Jakobs datter Dina; han blev forelsket i pigen og talte kærligt til hende. | 3 men hans hjerte hang ved Jakobs datter Dina, og han elskede pigen og talte godt for hende; | 3 And his soul clave unto Dinah the daughter of Jacob, and he loved the damsel, and spake kindly unto the damsel. |
| 4 Derfor sagde han til sin far Hamor, at han skulle skaffe ham pigen til kone. | 4 og Sikem sagde til sin fader hamor: »Skaf mig den pige til hustru!« | 4 And Shechem spake unto his father Hamor, saying, Get me this damsel to wife. |
| 5 Jakob hørte, at Sikemhavde skændet hans datter Dina; men da hans Sønner var ude på marken hos kvæget, sagde han ingenting om det, før de kom hjem. | 5 Jakob hørte, at han havde skændet hans datter Dina; men da hans sønner dengang var med hans kvæg på marken, tav han, til de kom hjem.« | 5 And Jacob heard that he had defiled Dinah his daughter: now his sons were with his cattle in the field: and Jacob held his peace until they were come. |
| 6 Sikems far Hamor var gået hen til Jakob for at tale med ham. | 6 Sikems fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham. | 6 And Hamor the father of Shechem went out unto Jacob to commune with him. |
| 7 Da Jakobs sønner kom hjem fra marken og hørte om det, følte de sig krænket, og de blev meget vrede, fordi Sikem havde begået den nedrighed i Israel ligge med Jakobs datter. Den slags bør ikke ske! | 7 Men da Jakobs sønner hørte det, kom de hjem fra marken; og mændene græmmede sig og var ,såre opbragte, fordi han havde øvet skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs datter; thi sligt bør ikke ske. | 7 And the sons of Jacob came out of the field when they heard it: and the men were grieved, and they were very wroth, because he had wrought folly in Israel in lying with Jacob's daughter; which thing ought not to be done. |
| 8 Hamor talte med dem og sagde: "Min søn Sikem har tabt sit hjerte til jeres søster. Lad ham få hende til kone, | 8 Og hamor talte med dem og sagde: »Min søn Sikems hjerte hænger ved eders datter; giv ham hende til hustru. | 8 And Hamor communed with them, saying, The soul of my son Shechem longeth for your daughter: I pray you give her him to wife. |
| 9 så vi bringer os i familie med hinanden; giv os jeres døtre, og gift jer med vores døtre. | 9 Og indgå svogerskab med os; giv os eders døtre og gift eder med vore døtre; | 9 And make ye marriages with us, and give your daughters unto us, and take our daughters unto you. |
| 10 Bliv hos os! Landet ligger åbent for jer; slå jer ned, drag frit omkring, og bliv bofaste her." | 10 tag ophold hos os, og landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder ejendom der!« | 10 And ye shall dwell with us: and the land shall be before you; dwell and trade ye therein, and get you possessions therein. |
| 11 Sikem sagde til hendes far og hendes brødre: "Måtte jeg vinde jeres velvilje! Alt, hvad I kræver, vil jeg give jer. | 11 Og Sikem sagde til hendes fader og brødre: »Måtte jeg finde nåde for eders øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give | 11 And Shechem said unto her father and unto her brethren, Let me find grace in your eyes, and what ye shall say unto me I will give. |
| 12 I kan forlange en stor brudekøbssum og gave af mig. Jeg vil give jer, hvad I kræver, hvis I bare vil lade mig få pigen til kone." | 12 Forlang så høj en brudesum og gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig pigen til hustru!« | 12 Ask me never so much dowry and gift, and I will give according as ye shall say unto me: but give me the damsel to wife. |
| 13 Jakobs sønner gav Sikem og hans far Hamor et listigt svar, fordi han havde skændet deres søster Dina. | 13 Da gav Jakobs sønner Sikem og hans fader hamor et listigt svar, fordi. han havde skændet deres søster Dina, | 13 And the sons of Jacob answered Shechem and Hamor his father deceitfully, and said, because he had defiled Dinah their sister: |
| 14 De sagde til dem: "Det kan vi ikke gøre! Vi kan ikke give vores søster til en uomskåret mand, for det anser vi for en skændsel. | 14 og sagde til dem: »Vi er ikke i stand til at give vor søster til en uomskåren mand, thi det holder vi for en skændsel. | 14 And they said unto them, We cannot do this thing, to give our sister to one that is uncircumcised; for that were a reproach unto us: |
| 15 Vi kan kun gå ind på jeres forslag, hvis I bliver som vi og lader alle af mandkøn hos jer omskære. | 15 Kun på det vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af mandkøn iblandt eder omskære; | 15 But in this will we consent unto you: If ye will be as we be, that every male of you be circumcised; |
| 16 Så vil vi give jer vores døtre, og vi kan gifte os med jeres døtre og blive boende hos jer, så vi bliver ét folk. | 16 i så fald vil vi give eder vore døtre og ægte eders døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet folk; | 16 Then will we give our daughters unto you, and we will take your daughters to us, and we will dwell with you, and we will become one people. |
| 17 Men hvis I ikke retter jer efter os og lader jer omskære, tager vi vores søster og går vores vej." | 17 men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor datter og drager bort« | 17 But if ye will not hearken unto us, to be circumcised; then will we take our daughter, and we will be gone. |
| 18 Det svar var Hamor og hans søn Sikem godt tilfreds med, | 18 deres tale tyktes Hamor og Sikem, hamors søn, god; | 18 And their words pleased Hamor, and Shechem Hamor's son. |
| 19 og den unge mand tøvede ikke med at gøre, hvad de havde sagt, for han holdt meget af Jakobs datter, og han var den mest ansete i sin fars hus. | 19 og den unge mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs datter, og han var den, der havde mest at sige i sin faders hus. | 19 And the young man deferred not to do the thing, because he had delight in Jacob's daughter: and he was more honourable than all the house of his father. |
| 20 Så gik Hamor og hans søn Sikem til porten i deres by og sagde til byens mænd: | 20 Og harnor og hans søn siken gik til deres bys port og sagde til, mændene i deres by: | 20 And Hamor and Shechem his son came unto the gate of their city, and communed with the men of their city, saying, |
| 21 "Disse mænd er os venligt stemt. Lad dem blive her i landet og drage frit omkring. Der er jo plads nok til dem i landet. Vi kan gifte os med deres døtre og give dem vores døtre. | 21 »Disse mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i landet, der er jo plads nok til dem i landet; deres døtre vil vi tage til hustruer og give dem vore døtre til hustruer! | 21 These men are peaceable with us; therefore let them dwell in the land, and trade therein; for the land, behold, it is large enough for them; let us take their daughters to us for wives, and let us give them our daughters. |
| 22 De vil gå ind på vores forslag om at blive boende hos os, så vi bliver et folk, men kun hvis alle af mandkøn hos os lader sig omskære, ligesom de selv er omskårne. | 22 Men kun på det vilkår vil mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet folk, at alle af mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne. | 22 Only herein will the men consent unto us for to dwell with us, to be one people, if every male among us be circumcised, as they are circumcised. |
| 23 Deres hjorde, deres ejendom og alt deres kvæg bliver jo vores. Lad os bare gå ind på deres forslag, så de bliver boende hos os." | 23 Deres hjorde og deres gods og alt deres kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!« | 23 Shall not their cattle and their substance and every beast of theirs be ours? only let us consent unto them, and they will dwell with us. |
| 24 Alle byens mænd var enige med Hamor og hans søn Sikem, og alle af mandkøn i byen lod sig omskære. | 24 Så adlød de Hamor og hans søn Sikem, så mange som færdedes i hans bys port, og alle af mandkøn, alle, som færdedes i hans bys port, lod sig omskære. | 24 And unto Hamor and unto Shechem his son hearkened all that went out of the gate of his city; and every male was circumcised, all that went out of the gate of his city. |
| 25 Da de to dage efter lå med feber, greb Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd og træ mænd ihjel. | 25 Men tredjedagen, da de havde sårfeber, tog Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd, trængte ind i byen, uden at nogen anede uråd, og slog alle mændene ihjel | 25 And it came to pass on the third day, when they were sore, that two of the sons of Jacob, Simeon and Levi, Dinah's brethren, took each man his sword, and came upon the city boldly, and slew all the males. |
| 26 Hamor og hans søn Sikem dræbte de med sværd, og så hentede de Dina i Sikems hus og drog bort. | 26 Og dræbte hamor og hans søn Sikem med sværdet, tog Dina ud af Sikems hus og drog bort. | 26 And they slew Hamor and Shechem his son with the edge of the sword, and took Dinah out of Shechem's house, and went out. |
| 27 Jakobs sønner kastede sig over de dræbte og plyndrede byen, som havde skændet deres søster. | 27 Så kastede Jakobs sønner sigover de faldne og plyndrede byen, fordi de havde skændet deres søster; | 27 The sons of Jacob came upon the slain, and spoiled the city, because they had defiled their sister. |
| 28 De tog får, køer og æsler, alt hvad der var i byen og på marken. | 28 deres småkvæg, hornkvæg og æsler, både hvad der var i byen og på markerne, tog de med sig, | 28 They took their sheep, and their oxen, and their asses, and that which was in the city, and that which was in the field, |
| 29 Alle deres rigdomme, alle kvinder og børn førte de bort, og de plyndrede husene for alt, hvad der var. | 29 og al deres ejendom og alle deres børn og kvinder førte de bort som bytte, og de udplyndrede byen for alt, hvad der var der. | 29 And all their wealth, and all their little ones, and their wives took they captive, and spoiled even all that was in the house. |
| 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, kana'anæerne og perizzitterne. Vi er jo kun få.Samler de sig mod mig, slår de mig, så både jeg og mit hus bliver udryddet." | 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, Kana'anæerne og perizziterne; thi jeg råder kun over få folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit hus!« | 30 And Jacob said to Simeon and Levi, Ye have troubled me to make me to stink among the inhabitants of the land, among the Canaanites and the Perizzites: and I being few in number, they shall gather themselves together against me, and slay me; and I shall be destroyed, I and my house. |
| 31 Men de svarede: "Skulle han have lov til at behandle vores søster som en skøge?" | 31 Men de svarede: »Skal han behandle vor søster som en skøge!« | 31 And they said, Should he deal with our sister as with an harlot? |