Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 39

1992

1931

King James Version

1 Da Josef var blevet bragt ned til Egypten, blev han af ismaelitterne, der havde bragt ham med derned, solgt til Faraos hofmand, egypteren Potifar; chefen for livvagten. 1 Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos hofmand Potifar, livvagtens øverste, en ægypter. 1 And Joseph was brought down to Egypt; and Potiphar, an officer of Pharaoh, captain of the guard, an Egyptian, bought him of the hands of the Ishmeelites, which had brought him down thither.
2 Herren var med Josef, så han havde lykken med sig. Han var i sin egyptiske herres hus, 2 Men Herren var med Josef, så lykken fulgte ham. Han var i sin herre ægypterens hus; 2 And the LORD was with Joseph, and he was a prosperous man; and he was in the house of his master the Egyptian.
3 og da hans herre så, at Herren var med ham, og at Herren lod alt, hvad han gjorde, lykkes, 3 og hans herre så, at Herren var med ham, og at Herren lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. 3 And his master saw that the LORD was with him, and that the LORD made all that he did to prosper in his hand.
4 fattede han velvilje for Josef, og Josef kom i hans tjeneste. Han satte ham til at styre sit hus og gav ham ansvar for alt, hvad han ejede. 4 Således fandt Josef nåde for hans øjne og kom til at gå ham til hånde; og han satte ham over sit hus og gav alt, hvad han ejede, i hans hånd; 4 And Joseph found grace in his sight, and he served him: and he made him overseer over his house, and all that he had he put into his hand.
5 Fra det øjeblik han satte ham til at styre sit hus og alt, hvad han ejede, velsignede Herren egypterens hus for Josefs skyld. Herrens velsignelse kom over alt, hvad han ejede indeog ude. 5 og fra det øjeblik han satte ham over sit hus og alt, hvadhan ejede, velsignede Herren ægypterens hus for Josefs skyld, og Herrens velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude; 5 And it came to pass from the time that he had made him overseer in his house, and over all that he had, that the LORD blessed the Egyptian's house for Joseph's sake; and the blessing of the LORD was upon all that he had in the house, and in the field.
6 Han overlod Josef alt, hvad han ejede, og bekymrede sig ikke om noget som helst, undtagen den mad, han skulle spise. Josef var smuk og så godt ud. 6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den mad, han spiste. Men Josef havde en smuk skikkelse og så godt ud.6 And he left all that he had in Joseph's hand; and he knew not ought he had, save the bread which he did eat. And Joseph was a goodly person, and well favoured.
7 Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!" 7 Nu hændte det nogen tid derefter, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!« 7 And it came to pass after these things, that his master's wife cast her eyes upon Joseph; and she said, Lie with me.
8 Men han vægrede sig og sagde til hende: "Min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men har givet mig ansvaret for alt, hvad han ejer. 8 Men han vægrede sig og sagde til sin herres hustru: »Se, min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min hånd; 8 But he refused, and said unto his master's wife, Behold, my master wotteth not what is with me in the house, and he hath committed all that he hath to my hand;
9 Han har ikke mere at skulle have sagt i dette hus end jeg, og han har ikke nægtet mig noget undtagen dig, og det er, fordi du er hans hustru. Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?" 9 han har ikke større magt i huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans hustru hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!« 9 There is none greater in this house than I; neither hath he kept back any thing from me but thee, because thou art his wife: how then can I do this great wickedness, and sin against God?
10 Selv om hun dag efter dag søgte at overtale Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at ligge hos hende og have omgang med hende. 10 Og skønt hun dag efter dag talte Josef til, ville han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre. 10 And it came to pass, as she spake to Joseph day by day, that he hearkened not unto her, to lie by her, or to be with her.
11 En dag da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, og der ikke var nogen af husets folk til stede, 11 Men en dag han kom ind i huset for at gøre sin gerning, og ingen af husfolkene var til stede i huset, 11 And it came to pass about this time, that Joseph went into the house to do his business; and there was none of the men of the house there within.
12 greb hun fat i hans kjortel og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede ud. 12 greb hun fat i hans kappe og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod kappen blive i hendes hånd og flygtede ud af huset. 12 And she caught him by his garment, saying, Lie with me: and he left his garment in her hand, and fled, and got him out.
13 Da hun så, at han var flygtet ud og havde ladet hende beholde kjortlen, 13 Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde kappen og var flygtet ud af huset, 13 And it came to pass, when she saw that he had left his garment in her hand, and was fled forth,
14 råbte hun på husets folk og sagde til dem: "Se, han er kommet med en hebræer, som går og gør tilnærmelser til os. Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men så råbte og skreg jeg. 14 kaldte hun på sine husfolk og sagde til dem: »Her kan I se! Han har bragt os en hebræer til at drive spot med os! Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men jeg råbte af alle kræfter, 14 That she called unto the men of her house, and spake unto them, saying, See, he hath brought in an Hebrew unto us to mock us; he came in unto me to lie with me, and I cried with a loud voice:
15 Da han hørte, at jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud." 15 og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin kappe blive hos mig og flygtede ud af huset!«15 And it came to pass, when he heard that I lifted up my voice and cried, that he left his garment with me, and fled, and got him out.
16 Hun lod hans kjortel ligge, til hans herre kom hjem. 16 Så lod hun kappen blive liggende hos sig, indtil hans herre kom hjem, 16 And she laid up his garment by her, until his lord came home.
17 Så fortalte hun ham den samme historie: "Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig. 17 og sagde så det samme til ham: »Den hebraiske træl, du bragte os til at drive spot med os, kom ind til mig; 17 And she spake unto him according to these words, saying, The Hebrew servant, which thou hast brought unto us, came in unto me to mock me:
18 Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud." 18 men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin kappe blive hos mig og flygtede ud af huset.« 18 And it came to pass, as I lifted up my voice and cried, that he left his garment with me, and fled out.
19 Da hans herre hørte sin kone fortælle, at hans træl havde båret sig sådan ad mod hende, flammede hans vrede op; 19 da hans herre hørte sin hustrus ord: »Således har din træl behandlet mig!« blussede vreden op i ham; 19 And it came to pass, when his master heard the words of his wife, which she spake unto him, saying, After this manner did thy servant to me; that his wrath was kindled.
20 han satte Josef i fængsel, det sted, hvor kongens fanger sad indespærret, og så sad han der i fængslet. 20 og Josefs herre tog ham og kastede ham i fængsel der, hvor kongens fanger sad fængslet. Således kom Josef i fængsel. 20 And Joseph's master took him, and put him into the prison, a place where the king's prisoners were bound: and he was there in the prison.
21 Men Herren var med Josef og viste ham godhed og lod ham finde yndest i arrestforvarerens øjne. 21 Men Herren var med Josef og skaffede ham yndest og lod ham finde nåde hos fængselets overopsynsmand, 21 But the LORD was with Joseph, and showed him mercy, and gave him favour in the sight of the keeper of the prison.
22 Arrestforvareren gav Josef ansvaret for alle fangerne i fængslet, så det var ham, der gjorde alt, hvad der skulle gøres. 22 så at han gav ham opsyn over alle fangerne i fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulle gøres der. 22 And the keeper of the prison committed to Joseph's hand all the prisoners that were in the prison; and whatsoever they did there, he was the doer of it.
23 Arrestforvareren tog sig ikke af noget af det, Josef havde fået ansvaret for; det var, fordi Herren var med Josef, og det, han gjorde, lod Herren lykkes. 23 fængselets overopsynsmand førte ikke tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs hånd, eftersom Herren var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.23 The keeper of the prison looked not to any thing that was under his hand; because the LORD was with him, and that which he did, the LORD made it to prosper.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel