Første Mosebog 42 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Jakob fik at vide, at der var korn til salg i Egypten, sagde han til sine sønner: "Hvorfor står I og ser på hinanden?" | 1 Da Jakob hørte, at der var korn at få i Ægypten, sagde han til sine sønner: »Hvad venter I efter?« | 1 Now when Jacob saw that there was corn in Egypt, Jacob said unto his sons, Why do ye look one upon another? |
| 2 Og han fortsatte: "Jeg har hørt, at der er korn til salg i Egypten. Tag derned, og køb noget, så vi kan leve og ikke dø." | 2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i live og undgå døden!« | 2 And he said, Behold, I have heard that there is corn in Egypt: get you down thither, and buy for us from thence; that we may live, and not die. |
| 3 Så tog Josefs ti brødre ned for at købe korn i Egypten; | 3 Så drog de ti af Josefs brødre ned for at købe korn i Ægypten; | 3 And Joseph's ten brethren went down to buy corn in Egypt. |
| 4 men Josefs bror Benjamin lod Jakob ikke tage med brødrene, for han var bange for, at der skulle tilstøde ham en ulykke. | 4 men Jakob sendte ikke Josefs broder Benjamin med hans brødre, thi han tænkte, der kunne tilstøde ham en ulykke. | 4 But Benjamin, Joseph's brother, Jacob sent not with his brethren; for he said, Lest peradventure mischief befall him. |
| 5 Israels sønner kom sammen med mange andre for at købe korn, for der var hungersnød i Kana'an. | 5 Blandt dem, der kom for at købe korn, var også Israels sønner; thi der var hungersnød i Kana'ans land. | 5 And the sons of Israel came to buy corn among those that came: for the famine was in the land of Canaan. |
| 6 Josef var landets hersker, og det var ham, der solgte korn til hele landets befolkning. Nu kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. | 6 Og da Josef var hersker i landet, og han var den, der solgte korn til alt folket i landet, så kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. | 6 And Joseph was the governor over the land, and he it was that sold to all the people of the land: and Joseph's brethren came, and bowed down themselves before him with their faces to the earth. |
| 7 Da Josef så sine brødre, genkendte han dem, men han lod, som om han ikke kendte dem, og talte hårdt til dem: "Hvor kommer I fra?" spurgte han, og de svarede: "Vi kommer fra Kana'an for at købe korn." | 7 Da Josef så sine brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer i?« De svarede: »Fra Kana'ans land for at købe føde!« | 7 And Joseph saw his brethren, and he knew them, but made himself strange unto them, and spake roughly unto them; and he said unto them, Whence come ye? And they said, From the land of Canaan to buy food. |
| 8 Josef genkendte sine brødre, men de genkendte ikke ham, | 8 Josef kendte sine brødre, men de kendte ikke ham. | 8 And Joseph knew his brethren, but they knew not him. |
| 9 og han kom i tanker om de drømme, han havde haft omdem. Han sagde til dem: "I er spioner; I er kommet for at se, hvor landet er svagt." | 9 Da kom Josef de drømme i hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem: »I er spejdere, I kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 9 And Joseph remembered the dreams which he dreamed of them, and said unto them, Ye are spies; to see the nakedness of the land ye are come. |
| 10 Men de svarede ham: "Nej, herre, dine tjenere er kommet for at købe korn. | 10 De svarede: »Nej, herre, dine trælle kommer for at købe føde! | 10 And they said unto him, Nay, my lord, but to buy food are thy servants come. |
| 11 Vi er alle sønner af én og samme mand. Vi er ærlige folk, vi har aldrig været spioner, herre!" | 11 Vi er alle sønner af en og samme mand; vi er ærlige folk. dine trælle er ikke spejdere!« | 11 We are all one man's sons; we are true men, thy servants are no spies. |
| 12 Men han sagde til dem: "Jo! I er kommet for at se, hvor landet er svagt." | 12 Men han sagde: »Jo vist så! i kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 12 And he said unto them, Nay, but to see the nakedness of the land ye are come. |
| 13 De svarede: "Vi var tolv brødre, herre, sønner af én og samme mand i i Kana'an. Den yngste er for øjeblikket hos vores far, og én lever ikke mere." | 13 De svarede: »Vi, dine trælle. var tolv brødre, sønner af en og samme mand i Kana'ans land; den yngste er for tiden hjemme hos vor fader, og een er ikkemere!« | 13 And they said, Thy servants are twelve brethren, the sons of one man in the land of Canaan; and, behold, the youngest is this day with our father, and one is not. |
| 14 Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger: I er spioner! | 14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er spejdere! | 14 And Joseph said unto them, That is it that I spake unto you, saying, Ye are spies: |
| 15 Men sådan vil jeg sætte jer på prøve: Hvis ikke jeres yngste bror kommer herned, skal I aldrig slippe herfra, så sandt Farao lever! | 15 Men nu skal I sættes på prøve: så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste broder kommer hid! | 15 Hereby ye shall be proved: By the life of Pharaoh ye shall not go forth hence, except your youngest brother come hither. |
| 16 En af jer skal rejse hjem efter jeres bror, mens I andre skal sidde indespærret; så skal det vise sig, om I taler sandt. Hvis ikke, så er I spioner, så sandt Farao lever!" | 16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders ord er sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, spejdere!« | 16 Send one of you, and let him fetch your brother, and ye shall be kept in prison, that your words may be proved, whether there be any truth in you: or else by the life of Pharaoh surely ye are spies. |
| 17 Og han holdt dem i forvaring i tre dage. | 17 Derpå holdt han dem i forvaring tre dage. | 17 And he put them all together into ward three days. |
| 18 Den tredje dag sagde Josef til dem: "Dette skal I gøre, hvis I vil beholde livet. Jeg frygter Gud! | 18 Men tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde livet, så skal I gøre således, thi jeg er en mand, der frygter Gud: | 18 And Joseph said unto them the third day, This do, and live; for I fear God: |
| 19 Lad mig se, om I er ærlige. En af jer brødre skal sidde indespærret, hvor I sad i forvaring; I andre skal tage af sted og bringe korn hjem til jeres sultende familier. | 19 er I virkelig ærlige folk, lad så en af eder blive tilbage som fange i det fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med korn til at stille hungeren i eders huse; | 19 If ye be true men, let one of your brethren be bound in the house of your prison: go ye, carry corn for the famine of your houses: |
| 20 Kommer I så til mig med jeres yngste bror, står jeres ord til troende, og I skal ikke dø." Og sådan blev det. | 20 og bring så eders yngste broder til mig, så skal eders ord stå til troende, og I skal slippe for at dø!« Og således gjorde de. | 20 But bring your youngest brother unto me; so shall your words be verified, and ye shall not die. And they did so. |
| 21 De sagde til hinanden: "Vi bliver straffet på grund af vores bror. Vi så, hvor ulykkelig han var, da han bad os om nåde, men vi ville ikke høre på ham. Derfor er denne ulykke kommet over os." | 21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor broder, da vi så hans sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne vånde!« | 21 And they said one to another, We are verily guilty concerning our brother, in that we saw the anguish of his soul, when he besought us, and we would not hear; therefore is this distress come upon us. |
| 22 Og Ruben sagde til dem: "Sagde jeg ikke til jer, at I ikke måtte begå den synd mod drengen, men I ville ikke høre. Nu bliver der krævet hævn for hans blod." | 22 Men Ruben tog til orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: forsynd eder ikke mod drengen! Men I ville ikke høre; se, nu kræves hans blod!« | 22 And Reuben answered them, saying, Spake I not unto you, saying, Do not sin against the child; and ye would not hear? therefore, behold, also his blood is required. |
| 23 Men de vidste ikke, at Josef forstod, hvad de sagde, for der blev brugt tolk. | 23 Således talte de. Men De vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved tolk; | 23 And they knew not that Joseph understood them; for he spake unto them by an interpreter. |
| 24 Han vendte sig bort fra dem og græd,men kom så tilbage til dem og talte med dem. Så tog han Simeon ud af flokken og spærrede ham inde for øjnene af dem. | 24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres øjne. | 24 And he turned himself about from them, and wept; and returned to them again, and communed with them, and took from them Simeon, and bound him before their eyes. |
| 25 Derefter gav Josef ordre til at fylde deres sække med korn, lægge pengene tilbage i hver enkelts sæk og give dem proviant med. | 25 Så gav Josef befaling til at fylde deres sække med korn og lægge pengene tilbage i hver enkelts sæk og give dem rejsekost; og således skete det. | 25 Then Joseph commanded to fill their sacks with corn, and to restore every man's money into his sack, and to give them provision for the way: and thus did he unto them. |
| 26 Det skete, og så læssede de kornet på deres æsler og tog af sted. | 26 Så læssede de deres korn på æslerne og drog bort. | 26 And they laded their asses with the corn, and departed thence. |
| 27 Da nu en af dem åbnede sin sæk for at give sit æsel foder i herberget, opdagede han sine penge øverst i sækken. | 27 Men da en af dem i natteherberget åbnede sin sæk for at give sit æsel foder, fik han øje på sine penge, der lå oven i sækken; | 27 And as one of them opened his sack to give his ass provender in the inn, he espied his money; for, behold, it was in his sack's mouth. |
| 28 Han sagde til sine brødre: "Mine penge er kommet tilbage; de ligger i min sæk!" Da sank hjertet i livet på dem, og de så forfærdede på hinanden. "Hvad har Gud dog gjort mod os?" sagde de. | 28 og han sagde til sine brødre: »Mine penge er kommet igen; se, de er i min sæk!« Da sank hjertet i livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!« | 28 And he said unto his brethren, My money is restored; and, lo, it is even in my sack: and their heart failed them, and they were afraid, saying one to another, What is this that God hath done unto us? |
| 29 Da de kom hjem til deres far Jakob i Kana'an, fortalte de ham alt, hvad) der var sket dem: | 29 Og da de kom hjem til deres fader Jakob i Kana'ans land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde: | 29 And they came unto Jacob their father unto the land of Canaan, and told him all that befell unto them; saying, |
| 30 "Den mand, der er herre i landet, talte hårdt til os og beskyldte os for at udspionere landet. | 30 Manden, der er landets herre, talte os hårdt til og holdt os i forvaring, som var vi folk, der ville udspejde landet; | 30 The man, who is the lord of the land, spake roughly to us, and took us for spies of the country. |
| 31 Men vi sagde til ham: Vi er ærlige folk; vi er ikke spioner. | 31 men vi sagde til ham: vi er ærlige folk og ikke spejdere; | 31 And we said unto him, We are true men; we are no spies: |
| 32 Vi var tolv brødre, sønner af én og samme far. Den ene lever ikke mere, og den yngste er for øjeblikket hos vores far i Kana'an. | 32 vi var tolv brødre, sønner af en og samme fader; een er ikke mere, og den yngste er for tiden hjemme hos vor fader i Kana'ans land. | 32 We be twelve brethren, sons of our father; one is not, and the youngest is this day with our father in the land of Canaan. |
| 33 Men den mand, der er herre i landet, sagde til os: Sådan kan jeg vide, om I er ærlige folk: I skal lade en af jer blive tilbage hos mig, og så skal I tage korn med til jeres sultende familier og tage af sted. | 33 så sagde manden, der er landets herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige folk: lad en af eder blive hos mig, og tag I andre korn til at stille hungeren i eders huse og drag hjem! | 33 And the man, the lord of the country, said unto us, Hereby shall I know that ye are true men; leave one of your brethren here with me, and take food for the famine of your households, and be gone: |
| 34 Kom så til mig med jeres yngste bror, så jeg kan vide, at I ikke er spioner, men ærlige folk. Så vil jeg give jer jeres bror tilbage, og I kan drage frit omkring i landet." | 34 Siden skal I bringe eders yngste broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er spejdere, men ærlige folk; så vil jeg udlevere eders broder til eder, og I kan frit rejse i landet.« | 34 And bring your youngest brother unto me: then shall I know that ye are no spies, but that ye are true men: so will I deliver you your brother, and ye shall traffic in the land. |
| 35 Da de nu tømte deres sække, fandt hver især sin pengepung i sækken, og da de og deres far så pungene, blev de bange. | 35 Da de nu tømte deres sække, fandt hver sin pengepose i sin sæk; og da de og deres fader så pengeposerne, blev de forfærdede. | 35 And it came to pass as they emptied their sacks, that, behold, every man's bundle of money was in his sack: and when both they and their father saw the bundles of money, they were afraid. |
| 36 Deres far Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs! Josef er borte, Simeon er borte, og nu tager I Benjamin. Det er mig, det hele rammer!" | 36 Og deres fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!« | 36 And Jacob their father said unto them, Me have ye bereaved of my children: Joseph is not, and Simeon is not, and ye will take Benjamin away: all these things are against me. |
| 37 Men Ruben sagde til sin far: "Du må dræbe begge mine sønner, hvis jeg ikke bringer ham tilbage til dig. Overlad ham i min varetægt; jeg skal nok bringe ham tilbage til dig." | 37 Så sagde Ruben til sin fader: »Du må tage mine to sønners liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!« | 37 And Reuben spake unto his father, saying, Slay my two sons, if I bring him not to thee: deliver him into my hand, and I will bring him to thee again. |
| 38 Men han svarede "Min søn skal ikke tage med jer derned, for hans bror er død, og han alene er tilbage. Hvis der tilstøder ham en ulykke på jeres rejse, bringer I mig gamle mand ned I dødsriget med sorg." | 38 Men han sagde: »Min søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en ulykke på den rejse, I har for, så bringer I mine grå hår ned i dødsriget med sorg!« | 38 And he said, My son shall not go down with you; for his brother is dead, and he is left alone: if mischief befall him by the way in the which ye go, then shall ye bring down my gray hairs with sorrow to the grave. |
| 39 Men hungersnøden knugede landet. | 39 Men hungersnøden var hård i landet; | 39 And the famine was sore in the land. |