Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 43

1992

1931

King James Version

1 Da de havde brugt det korn, de havde hentet i Egypten, sagde deres far til dem: "Tag af sted igen, og køb lidt korn til os." 1 og da de havde fortæret det korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres fader til dem: »Køb os igen lidt føde!« 1 And it came to pass, when they had eaten up the corn which they had brought out of Egypt, their father said unto them, Go again, buy us a little food.
2 Men Juda sagde til ham: "Manden advarede os mod at vise os for ham, uden at vores bror var med. 2 Men Juda svarede ham: »Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit åsyn, medmindre eders broder er med! 2 And Judah spake unto him, saying, The man did solemnly protest unto us, saying, Ye shall not see my face, except your brother be with you.
3 Hvis du vil lade vores bror tage med, tager vi ned og køber korn til dig. 3 Hvis du derfor vil sende vor broder med os, vil vi rejse ned og købe dig føde; 3 If thou wilt send our brother with us, we will go down and buy thee food:
4 Men vil du ikke lade ham tage med, tager vi ikke derned. For manden sagde til os, at vi ikke skulle vise os for ham, uden at vores bror var med." 4 men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit åsyn, medmindre eders broder er med!« 4 But if thou wilt not send him, we will not go down: for the man said unto us, Ye shall not see my face, except your brother be with you.
5 Israel sagde: "Hvorfor handlede I ondt mod mig ved at fortælle manden, at I havde en bror til?" 5 så sagde Israel: »Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte manden, at I havde en broder til?« 5 And Israel said, Wherefore dealt ye so ill with me, as to tell the man whether ye had yet a brother?
6 De svarede: "Manden forhørte os nøje om os og vores slægt og spurgte: Lever jeres far endnu? Har I en bror til? Vi fortalte ham det, som det var. Hvordan kunne vi vide, at han ville sige, at vi skulle bringe vores bror derned?" 6 de svarede: »Manden spurgte os nøje ud om os og vor slægt og sagde: lever eders fader endnu? Har I en broder til? Og vi svarede ham på hans spørgsmål; kunne vi vide, at han ville sige: bring edersbroder herned!« 6 And they said, The man asked us straitly of our state, and of our kindred, saying, Is your father yet alive? have ye another brother? and we told him according to the tenor of these words: could we certainly know that he would say, Bring your brother down?
7 Da sagde Juda til sin far Israel: "Lad drengen tage med mig, så vi kan komme af sted, og så vi kan leve og ikke dø, bade du og vi og vores familier. 7 Men Juda sagde til sin fader Israel: »Send dog drengen med mig, så vi kan komme af sted og blive i live og undgå døden, både vi og du og vore børn! 7 And Judah said unto Israel his father, Send the lad with me, and we will arise and go; that we may live, and not die, both we, and thou, and also our little ones.
8 Jeg står inde for ham; du kan kræve mig til regnskab for ham. Hvis jeg ikke bringer ham med tilbage og stiller ham foran dig, skal jeg altid stå som skyldig over for dig. 8 jeg svarer for ham, af min hånd må du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit åsyn, vil jeg være din skyldner for bestandig; 8 I will be surety for him; of my hand shalt thou require him: if I bring him not unto thee, and set him before thee, then let me bear the blame for ever:
9 Hvis vi ikke havde tøvet, kunne vi have været frem og tilbage to gange." 9 havde vi nu ikke spildt tiden, kunne vi have været tilbage to gange!« 9 For except we had lingered, surely now we had returned this second time.
10 Deres far Israel sagde til dem: "Kan det ikke være anderledes, så gør i al fald dette: Læg nogle af landets bedste varer i jeres sække, og tag dem med ned til manden som gave, lidt storax?balsam, lidt honning, tragakant?gummi, ladanum?harpiks, pistacier og mandler. 10 Så sagde deres fader Israel til dem: »Kan det ikke være anderledes, gør da i alt fald således: Tag noget af det bedste, landet frembringer, med i eders sække og bring manden en gave, lidt mastiksbalsam, lidt honning, tragakantgummi, cistusharpiks, pistacienødder og mandler; 10 And their father Israel said unto them, If it must be so now, do this; take of the best fruits in the land in your vessels, and carry down the man a present, a little balm, and a little honey, spices, and myrrh, nuts, and almonds:
11 Og tag lige så mange penge med jer som før; desuden må I have de penge med, der kom tilbage øverst i jeres sække. Maske var det en fejltagelse. 11 og tag dobbelt så mange penge med, så I bringer de penge tilbage, som var lagt oven i eders sække; måske var det en fejltagelse; 11 And take double money in your hand; and the money that was brought again in the mouth of your sacks, carry it again in your hand; peradventure it was an oversight:
12 Tag jeres bror med, og vend så tilbage til manden. 12 og tag så eders broder og drag atter til manden! 12 Take also your brother, and arise, go again unto the man:
13 Måtte Gud den Almægtige lade jer finde barmhjertighed hos manden, så han lader jer få jeresanden bror og Benjamin med hjem! Men skal jeg være barnløs, så lad mig være barnløs!" 13 Gud den almægtige lade eder finde barmhjertighed hos manden, så han lader eders anden broder og Benjamin fare - men skal jeg være barnløs, så lad mig da blive det!«13 And God Almighty give you mercy before the man, that he may send away your other brother, and Benjamin. If I be bereaved of my children, I am bereaved.
14 Mændene tog nu denne gave og dobbelt så mange penge, og de tog Benjamin med sig og drog ned til Egypten, hvor de fik foretræde for Josef. 14 Så tog mændene deres gave og dobbelt så mange penge med; også Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef. 14 And the men took that present, and they took double money in their hand, and Benjamin; and rose up, and went down to Egypt, and stood before Joseph.
15 Da Josef så Benjamin sammen med dem, sagde han til sin hushovmester: "Før mændene hjem til mig, slagt et dyr, og tilbered det, for mændene skal spise til middag hos mig." 15 Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin hushovmester: »Bring de mænd ind i mit hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til middag hos mig.« 15 And when Joseph saw Benjamin with them, he said to the ruler of his house, Bring these men home, and slay, and make ready; for these men shall dine with me at noon.
16 Manden gjorde, som Josef sagde, og førte mændene til Josefs hus. 16 Manden gjorde, som Josef bød,. og førte mændene ind i Josefs hus. 16 And the man did as Joseph bade; and the man brought the men into Joseph's house.
17 Men da de blev ført til Josefs hus, blev de bange og sagde: "Det er på grund af de penge, der forrige gang kom tilbage i vores sække, at vi bliver ført hertil; nu vil man styrte sig over os og overfalde os og gøre os til trælle og tage vores æsler." 17 Men mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs hus, og sagde: »Det er for de penges skyld, der forrige gang kom tilbage i vore sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til trælle og tage vore æsler.« 17 And the men were afraid, because they were brought into Joseph's house; and they said, Because of the money that was returned in our sacks at the first time are we brought in; that he may seek occasion against us, and fall upon us, and take us for bondmen, and our asses.
18 I døren til huset henvendte de sig til Josefs hushovmester 18 Derfor trådte de hen til Josefs hushovmester ved døren til huset 18 And they came near to the steward of Joseph's house, and they communed with him at the door of the house,
19 og sagde: "Undskyld, herre! Vi har været her engang tidligere for at købe korn. 19 og sagde: »Hør os, herre! vi drog en gang før herned for at købe føde, 19 And said, O sir, we came indeed down at the first time to buy food:
20 Men da vi kom til herberget og åbnede vores sække, fandt vi vores penge øverst i hver enkelts sæk, det fulde beløb. Dem bringer vi nu tilbage. 20 og da vi kom til vort natteherberge og åbnede vore sække, se, da lå vore penge oven i hver enkelts sæk, vore penge til sidste hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage. 20 And it came to pass, when we came to the inn, that we opened our sacks, and, behold, every man's money was in the mouth of his sack, our money in full weight: and we have brought it again in our hand.
21 Og vi har taget flere penge med os for at købe korn. Vi ved ikke, hvem der har lagt pengene i vores sække." 21 Og desuden andre penge for at købe føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt pengene i vore sække!« 21 And other money have we brought down in our hands to buy food: we cannot tell who put our money in our sacks.
22 Men han svarede: "Vær rolige, I skal ikke være bange! Jeres Gud og jeres fars Gud må have lagt en skat i jeres sække, for jeres penge har jeg fået." Så hentede han Simeon ud til dem. 22 Men han svarede: »Vær ved godt mod, frygt ikke! Eders Gud og eders faders Gud har lagt en skat i eders sække - eders penge har jeg modtaget!« Og han førte Simeon ud til dem. 22 And he said, Peace be to you, fear not: your God, and the God of your father, hath given you treasure in your sacks: I had your money. And he brought Simeon out unto them.
23 Manden førte nu mændene ind i Josefs hus og gav dem vand til at vaske støvet af fødderne, og han gav dem foder til æslerne. 23 Så førte manden dem ind i Josefs hus og gav dem vand til at tvætte deres fødder og foder til æslerne. 23 And the man brought the men into Joseph's house, and gave them water, and they washed their feet; and he gave their asses provender.
24 Og de lagde deres gaver frem, før Josef kom ved middagstid, for de havde hørt, at de skulle spise der. 24 Og de fremtog deres gave, før Josef kom hjem ved middagstid, thi de hørte, at de skulle spise der.24 And they made ready the present against Joseph came at noon: for they heard that they should eat bread there.
25 Da Josef kom hjem gav de ham deres gaver og kastede sig til jorden for ham. 25 Da Josef trådte ind i huset, bragte de ham den gave, de havde med, og kastede sig til jorden for ham. 25 And when Joseph came home, they brought him the present which was in their hand into the house, and bowed themselves to him to the earth.
26 Han hilste på dem og spurgte: "Hvordan går det jeres gamle far, som I fortalte om? Lever han endnu.?" 26 Han hilste på dem og spurgte: »Går det eders gamle fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?« 26 And he asked them of their welfare, and said, Is your father well, the old man of whom ye spake? Is he yet alive?
27 De svarede: "Vores far, din tjener, lever endnu og har det godt." Og de bøjede sig dybt. 27 De svarede: »Det går din træl, vor fader, vel; han lever endnu!« Og de bøjede sig og kastede sig til jorden. 27 And they answered, Thy servant our father is in good health, he is yet alive. And they bowed down their heads, and made obeisance.
28 Så fik han øje på sin bror Benjamin, sin mors søn, og spurgte: "Er det jeres yngste bror, som I fortalte mig om.?" Og han sagde: "Gud være dig nådig, min søn!" 28 Da han så fik øje på sin kødelige broder Benjamin, sagde han: »Er det så eders yngste broder, som I talte til mig om?« Og han sagde: »Gud være dig nådig, min søn!« 28 And he lifted up his eyes, and saw his brother Benjamin, his mother's son, and said, Is this your younger brother, of whom ye spake unto me? And he said, God be gracious unto thee, my son.
29 Da kærligheden til broderen vældede op i Josef og gråden trængte sig på, skyndte han sig ind i sit kammer og græd. 29 Men Josef brød hurtigt af, thi kærligheden til broderen blussede op i ham, og han kæmpede med gråden; derfor gik han ind i sit kammer og græd der. 29 And Joseph made haste; for his bowels did yearn upon his brother: and he sought where to weep; and he entered into his chamber, and wept there.
30 Derpå vaskede han sit ansigt og kom ud igen. Han beherskede sig og sagde: "Sæt måden frem!" 30 Men da han havde badet sit ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: »Sæt maden frem!« 30 And he washed his face, and went out, and refrained himself, and said, Set on bread.
31 De serverede særskilt for ham, for dem og for de egyptere, der spiste hos ham, for egyptere må ikke holde måltid sammen med hebræere; det er afskyeligt for dem. 31 Så blev maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de ægyptere, der spiste hos ham; thi ægypterne kan ikke spise sammen med hebræere, det er dem en vederstyggelighed. 31 And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, which did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
32 De blev anbragt over for ham efter alder fra den ældste til den yngste, og mændene så undrende på hinanden. 32 De blev bænket foran ham efter alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og mændene undrede sig og så på hverandre; 32 And they sat before him, the firstborn according to his birthright, and the youngest according to his youth: and the men marvelled one at another.
33 Han uddelte retterne til dem fra sit egetbord. Men Benjamin fik fem gange så meget som alle de andre. Og de drak sig berusede sammen med ham. 33 og han lod dem bringe mad fra sit eget bord, og Benjamin fik fem gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.33 And he took and sent messes unto them from before him: but Benjamin's mess was five times so much as any of theirs. And they drank, and were merry with him.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel