Første Mosebog 44 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Josef befalede sin hushovmester: "Fyld mændenes sække med så meget korn, som de kan bære, og læg deres penge øverst i hver enkelts sæk. | 1 Derefter befalede han sin hushovmester: »Fyld mændenes sække med korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers pengesum oven i hans sæk | 1 And he commanded the steward of his house, saying, Fill the men's sacks with food, as much as they can carry, and put every man's money in his sack's mouth. |
| 2 Øverst i den yngstes sæk skal du lægge mit bæger, sølvbægeret, sammen med pengene for hans korn." Han gjorde som Josef havde sagt. | 2 Og læg mit eget sølvbæger oven i den yngstes sæk sammen med pengene for hans korn!« Og han gjorde, som Josef bød. | 2 And put my cup, the silver cup, in the sack's mouth of the youngest, and his corn money. And he did according to the word that Joseph had spoken. |
| 3 Næste morgen ved daggry lod han mændene drage af sted med deres æsler. | 3 Da morgenen gryede, fik mændene lov at drage bort med deres æsler. | 3 As soon as the morning was light, the men were sent away, they and their asses. |
| 4 De var ikke kommet ret langt fra byen, før Josef sagde til sin hushovmester: "Sæt efter mændene! Når du indhenter dem, skal du sige til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt? | 4 Men før de var kommet ret langt fra byen, bød Josef sin hushovmester: »Sæt efter mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt? | 4 And when they were gone out of the city, and not yet far off, Joseph said unto his steward, Up, follow after the men; and when thou dost overtake them, say unto them, Wherefore have ye rewarded evil for good? |
| 5 Det er jo det bæger som han tager varsler med. I har handlet ondt!" | 5 Hvorfor har I stjålet mit sølvbæger? Det er jo min herres mundbæger, som han bruger til at tage varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!« | 5 Is not this it in which my lord drinketh, and whereby indeed he divineth? ye have done evil in so doing. |
| 6 Da han havde indhentet dem, sagde han sådan til dem, | 6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem. | 6 And he overtook them, and he spake unto them these same words. |
| 7 og de svarede: "Hvordan kan du sige det, herre? Det kunne aldrig falde dine tjenere ind at gøre sådan noget. | 7 Men de svarede: »Hvor kan min herre tale således? Det være langt fra dine trælle at gøre sligt! | 7 And they said unto him, Wherefore saith my lord these words? God forbid that thy servants should do according to this thing: |
| 8 De penge, vi fandt øverst i sækkene, bragte vi jo tilbage til dig fra Kana'an. Hvorfor skulle vi så stjæle sølv eller guld fra din herres hus? | 8 Se, de penge, vi fandt oven i vore sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans land - hvorfor skulle vi da stjæle guld eller sølv fra din herres hus! | 8 Behold, the money, which we found in our sacks' mouths, we brought again unto thee out of the land of Canaan: how then should we steal out of thy lord's house silver or gold? |
| 9 Den af dine tjenere, det findes hos, skal dø, og vi andre skal være trælle for dig, herre." | 9 Den af dine trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din herres trælle!« | 9 With whomsoever of thy servants it be found, both let him die, and we also will be my lord's bondmen. |
| 10 Han svarede: Lad det være, som I siger. Den, det findes hos, skal væremin træl; I andre skal gå fri." | 10 han svarede: »Vel, lad det blive, som I siger: den, bægeret findes hos, skal være min træl, men I andre skal være sagesløse!« | 10 And he said, Now also let it be according unto your words: he with whom it is found shall be my servant; and ye shall be blameless. |
| 11 Så tog de hurtigt sækkene ned på jorden og åbnede hver sin sæk. | 11 Så skyndte de sig at løfte hver sin sæk ned på jorden og åbne den, | 11 Then they speedily took down every man his sack to the ground, and opened every man his sack. |
| 12 Han gennemsøgte dem, idet han begyndte med den ældste og endte med den yngste, og bægeret blev fundet i Benjamins sæk. | 12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og bægeret blev fundet i Benjamins sæk. | 12 And he searched, and began at the eldest, and left at the youngest: and the cup was found in Benjamin's sack. |
| 13 Da flængede de deres klæder, og de læssede hver sit æsel og vendte tilbage til byen. | 13 Da sønderrev de deres klæder, og efter at have læsset sækkene hver på sit æsel vendte de tilbage til byen. | 13 Then they rent their clothes, and laded every man his ass, and returned to the city. |
| 14 Da Juda og hans brødre kom ind i Josefs hus, var han der stadig, og de kastede sig til jorden for ham. | 14 Da Juda og hans brødre kom ind i Josefs hus, hvor han endnu var, kastede de sig til jorden for ham; | 14 And Judah and his brethren came to Joseph's house; for he was yet there: and they fell before him on the ground. |
| 15 Josef sagde til dem: "Hvad er det dog, I har gjort? Ved I ikke, at en mand som jeg tager varsler?" | 15 men Josef sagde til dem: »Hvad har I gjort! ved I ikke, at en mand som jeg forstår sig på hemmelige kunster?« | 15 And Joseph said unto them, What deed is this that ye have done? wot ye not that such a man as I can certainly divine? |
| 16 Juda sagde: "Hvad skal vi svare dig, herre? Hvad skal vi sige? Hvordan kan vi bevise, at vi er uskyldige, når Gud har fundet dine tjenere skyldige? Vi er nu min herres trælle, bade vi og den, bægeret blev fundet hos." | 16 Da sagde Juda: »Hvad skal vi svare min herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine trælles brøde! Se, vi er min herres trælle, både vi andre og han, bægeret fandtes hos!« | 16 And Judah said, What shall we say unto my lord? what shall we speak? or how shall we clear ourselves? God hath found out the iniquity of thy servants: behold, we are my lord's servants, both we, and he also with whom the cup is found. |
| 17 Men han sagde: "Det kunne aldrig falde mig ind at handle sådan. Den mand, bægeret blev fundet hos, skal være min træl. I andre kan trygt tage tilbage til jeres far." | 17 Men han svarede: »Det være langt fra mig at handle således; den, bægeret fandtes hos, skal være min træl, men I andre kan i fred drage hjem til eders fader.« | 17 And he said, God forbid that I should do so: but the man in whose hand the cup is found, he shall be my servant; and as for you, get you up in peace unto your father. |
| 18 Så trådte Juda hen til ham og sagde: "Undskyld, herre! Lad din tjener tale til dig, herre, uden at din vrede flammer op imod mig; du er jo Faraos lige. | 18 Da trådte Juda hen til ham og sagde: »Hør mig, min herre, lad din træl tale et ord for min herres ører og lad ikke vreden blusse op i dig mod din træl, thi du er jo som Farao! | 18 Then Judah came near unto him, and said, Oh my lord, let thy servant, I pray thee, speak a word in my lord's ears, and let not thine anger burn against thy servant: for thou art even as Pharaoh. |
| 19 Du spurgte os, herre: Har I en far eller en bror? | 19 Min herre spurgte sine trælle har I fader eller broder? | 19 My lord asked his servants, saying, Have ye a father, or a brother? |
| 20 Vi svarede dig, herre: Vi har en gammel far, og vi har en lillebror, som han har fået i sin alderdom. Hans bror er død; han er den eneste, der er tilbage efter hans mor, og hans far elsker ham. | 20 Og vi svarede min herre: ja, vi har en gammel fader, og der er en dreng, som blev født i hans alderdom; en broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans moder efterlod sig, og hans fader elsker ham. | 20 And we said unto my lord, We have a father, an old man, and a child of his old age, a little one; and his brother is dead, and he alone is left of his mother, and his father loveth him. |
| 21 Så sagde du til os, herre: Bring ham herned, så at se. | 21 Så sagde du til dine trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne øjne! | 21 And thou saidst unto thy servants, Bring him down unto me, that I may set mine eyes upon him. |
| 22 Men vi svarede dig, herre: Drengen kan ikke forlade sin far. Gør han det, dør hans far! | 22 Men vi svarede min herre: Drengen kan ikke forlade sin fader, thi hans fader dør, hvis han forlader ham! | 22 And we said unto my lord, The lad cannot leave his father: for if he should leave his father, his father would die. |
| 23 Men du, herre, sagde til os: Hvis jeres yngste bror ikke kommer herned sammen med jer, skal I ikke vise jer for mig igen. | 23 Så sagde du til dine trælle: kommer eders yngste broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit åsyn! | 23 And thou saidst unto thy servants, Except your youngest brother come down with you, ye shall see my face no more. |
| 24 Da vi var kommet hjem til din tjener, min far, fortalte vi ham, hvad du havde sagt, herre. | 24 Vi rejste så op til din træl. min fader, og fortalte ham, hvad min herre havde sagt. | 24 And it came to pass when we came up unto thy servant my father, we told him the words of my lord. |
| 25 Vores far sagde: Tag af sted igen, og køb lidt korn til os. | 25 Da vor fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt føde! | 25 And our father said, Go again, and buy us a little food. |
| 26 Men vi svarede: Det kan vi ikke. Hvis vores yngste bror er med os, vil vi tage derned, for vi kan kun vise os for manden, hvis vores yngste bror er med os. | 26 Svarede vi: vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for mandens åsyn, medmindre vor yngste broder er med! | 26 And we said, We cannot go down: if our youngest brother be with us, then will we go down: for we may not see the man's face, except our youngest brother be with us. |
| 27 Så sagde din tjener, min far, til os: I ved, at min kone fødte mig to drenge. | 27 Så sagde din træl, min fader. til os: I ved jo, at min hustru fødte mig to sønner; | 27 And thy servant my father said unto us, Ye know that my wife bare me two sons: |
| 28 Den ene forsvandt for mig, og jeg tænkte: Han er blevet sønderrevet. Jeg har ikke set ham siden. | 28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden; | 28 And the one went out from me, and I said, Surely he is torn in pieces; and I saw him not since: |
| 29 Hvis I også tager ham her fra mig, og der tilstøder ham en ulykke, så bringer I mig gamle mand ned i dødsriget med smerte. | 29 hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en ulykke, bringer I mine grå hår i dødsriget med smerte! | 29 And if ye take this also from me, and mischief befall him, ye shall bring down my gray hairs with sorrow to the grave. |
| 30 Kommer jeg nu hjem til din tjener, min far, uden drengen, som han er så tæt knyttet til, | 30 Kommer jeg derfor hjem til din træl, min fader, uden at drengen, ved hvem han hænger med hele sin sjæl, er med, | 30 Now therefore when I come to thy servant my father, and the lad be not with us; seeing that his life is bound up in the lad's life; |
| 31 så dør han, når han ser, at drengen ikke er med, og så vil vi have bragt din tjener, vores gamle far, ned i dødsriget med sorg, herre. | 31 så bliver det hans død, når han ser, at drengen ikke er med og dine trælle vil bringe din træl vor faders grå hår i dødsriget med sorg. | 31 It shall come to pass, when he seeth that the lad is not with us, that he will die: and thy servants shall bring down the gray hairs of thy servant our father with sorrow to the grave. |
| 32 Jeg står inde for drengen over for min far, herre; jeg har sagt: Hvis jeg ikke bringer ham med tilbage til dig, skal jeg altid stå som skyldig over for dig, far. | 32 Men din træl skal svare sin fader for drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham; | 32 For thy servant became surety for the lad unto my father, saying, If I bring him not unto thee, then I shall bear the blame to my father for ever. |
| 33 Lad mig derfor blive tilbage som din træl, herre, i stedet for drengen, så han kan tage tilbage sammen med sine brødre. | 33 lad derfor din træl blive tilbage i drengens sted som min herres træl, men lad drengen drage hjem med sine brødre! | 33 Now therefore, I pray thee, let thy servant abide instead of the lad a bondman to my lord; and let the lad go up with his brethren. |
| 34 For hvordan skulle jeg kunne tage tilbage til min far uden drengen? Jeg vil ikke kunne bære at se den ulykke ramme min far." | 34 Thi hvorledes skulle jeg kunne drage hjem til min fader, når jeg ikke har drengen med? Jeg vil ikke kunne være vidne til den ulykke, der rammer min fader!« | 34 For how shall I go up to my father, and the lad be not with me? lest peradventure I see the evil that shall come on my father. |