Første Mosebog 45 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Nu kunne Josef ikke længere beherske sig. Han råbte til de folk, der stod omkring ham, at de alle skulle gå ud. Der var ingen andre end brødrene til stede, da Josef gav sig til kende for dem. | 1 Da kunne Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte »Lad alle gå ud!« Således var der ingen til stede, da Josef gav sig til kende for sine brødre. | 1 Then Joseph could not refrain himself before all them that stood by him; and he cried, Cause every man to go out from me. And there stood no man with him, while Joseph made himself known unto his brethren. |
| 2 Han græd højt; det hørte egypterne, og det rygtedes i Faraos palads. | 2 Så brast han i lydelig gråd, så ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos hus; | 2 And he wept aloud: and the Egyptians and the house of Pharaoh heard. |
| 3 Josef sagde til sine brødre: "Jeg er Josef! Lever min far endnu?" Men hans brødre var ude af stand til at svare ham, så forfærdede blev de. | 3 og Josef sagde til sine brødre: »Jeg er Josef! Lever min fader endnu?« Men hans brødre kunne ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. | 3 And Joseph said unto his brethren, I am Joseph; doth my father yet live? And his brethren could not answer him; for they were troubled at his presence. |
| 4 Josef sagde til sine brødre: "Kom her hen!" Og da de kom hen til ham, sagde han: "Jeg er jeres bror Josef, som I solgte til Egypten. | 4 Så sagde Josef til sine brødre: »Kom hen til mig!« Og da de kom derhen, sagde Josef: »Jeg er eders broder Josef, som I solgte til Ægypten; | 4 And Joseph said unto his brethren, Come near to me, I pray you. And they came near. And he said, I am Joseph your brother, whom ye sold into Egypt. |
| 5 Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse. | 5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde liv; | 5 Now therefore be not grieved, nor angry with yourselves, that ye sold me hither: for God did send me before you to preserve life. |
| 6 Der har nu været hungersnød i landet i to år, og der vil gå fem år til uden pløjning og høst. | 6 i to år har der nu været hungersnød i landet, og fem år endnu skal der hverken pløjes eller høstes; | 6 For these two years hath the famine been in the land: and yet there are five years, in the which there shall neither be earing nor harvest. |
| 7 Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. | 7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få efterkommere på jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i live. | 7 And God sent me before you to preserve you a posterity in the earth, and to save your lives by a great deliverance. |
| 8 Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud. Han har gjort mig til fader for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egypten. | 8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til fader hos Farao og til herre over hele hans hus og til hersker over hele Ægypten. | 8 So now it was not you that sent me hither, but God: and he hath made me a father to Pharaoh, and lord of all his house, and a ruler throughout all the land of Egypt. |
| 9 Skynd jer nu hjem til min far, og sig til ham: Dette siger din søn Josef: Gud har gjort mig tilherre i hele Egypten. Kom uden tøven ned til mig, | 9 Skynd jer nu hjem til min fader og sig til ham: din søn Josef lader sige: Gud har sat mig til hersker over hele Ægypten; kom uden tøven ned til mig | 9 Haste ye, and go up to my father, and say unto him, Thus saith thy son Joseph, God hath made me lord of all Egypt: come down unto me, tarry not: |
| 10 og bosæt dig i landet Goshen, så du kan være nær ved mig, du, dine sønner og sønnesønner, dine far og dine køer og alt, hvad du ejer. | 10 Og tag bolig i Gosens land og bo i min nærhed med dine sønner og sønnesønner, dit småkvæg og hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; | 10 And thou shalt dwell in the land of Goshen, and thou shalt be near unto me, thou, and thy children, and thy children's children, and thy flocks, and thy herds, and all that thou hast: |
| 11 Dér vil jeg sørge for dig, for hungersnøden varer endnu fem år. Du, dit hus og alt, hvad du ejer, skal ikke komme til at lide nød. | 11 dèr vil jeg sørge for dit underhold - thi hungersnøden vil vare fem år endnu - for at ikke du, dit hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til grunde! | 11 And there will I nourish thee; for yet there are five years of famine; lest thou, and thy household, and all that thou hast, come to poverty. |
| 12 Både I og min bror Benjamin kan med egne øjne se, at det er mig, der taler til jer. | 12 Nu ser I, også min broder Benjamin, med egne øjne, at det er mig, der taler til eder; | 12 And, behold, your eyes see, and the eyes of my brother Benjamin, that it is my mouth that speaketh unto you. |
| 13 Fortæl min far om min anseelse i Egypten og om alt det, I har set, og skynd jer at bringe min far herned." | 13 og I skal fortælle min fader om al min herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min fader herned.« | 13 And ye shall tell my father of all my glory in Egypt, and of all that ye have seen; and ye shall haste and bring down my father hither. |
| 14 Så faldt han sin bror Benjamin om halsen og græd, og Benjamin græd ved hans hals. | 14 Så faldt han grædende sin broder Benjamin om halsen, og Benjamin græd i hans arme. | 14 And he fell upon his brother Benjamin's neck, and wept; and Benjamin wept upon his neck. |
| 15 Grædende omfavnede og kyssede han alle sine brødre. Derefter kunne hans brødre tale med ham. | 15 Og han kyssede alle sine brødre og græd ved deres bryst; og nu kunne hans brødre tale med ham. | 15 Moreover he kissed all his brethren, and wept upon them: and after that his brethren talked with him. |
| 16 Rygtet om, at Josefs brødre var kommet, nåede Faraos palads, og det blev Farao og hans folk glade over. | 16 Men det spurgtes i Faraos hus, at Josefs brødre var kommet, og Farao og hans tjenere glædede sig derover: | 16 And the fame thereof was heard in Pharaoh's house, saying, Joseph's brethren are come: and it pleased Pharaoh well, and his servants. |
| 17 Farao sagde til Josef: "Sig til dine brødre: I skal læsse dyrene og tage hjem til Kana'an. | 17 Og Farao sagde til Josef: »Sig til dine brødre: således skal I gøre: læs eders dyr og drag til Kana'ans land, | 17 And Pharaoh said unto Joseph, Say unto thy brethren, This do ye; lade your beasts, and go, get you unto the land of Canaan; |
| 18 I skal hente jeres far og jeres familier og komme ned til mig. Jeg vil giver jer alt godt i Egypten, så I kan leve af landets overflod! | 18 hent eders fader og eders familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde landets fedme. | 18 And take your father and your households, and come unto me: and I will give you the good of the land of Egypt, and ye shall eat the fat of the land. |
| 19 Jeg giver dig befaling om at sige: Tag vogne med fra Egypten til jeres kvinder og børn, hent jeres far og kom herned! | 19 Byd dem at gøre således: tag eder vogne i Ægypten til eders børn og kvinder, sæt eders fader op og kom hid; | 19 Now thou art commanded, this do ye; take you wagons out of the land of Egypt for your little ones, and for your wives, and bring your father, and come. |
| 20 I skal ikke bekymre jer om jeres ejendele, for alt godt i hele Egypten skal være Jeres." | 20 bryd eder ikke om eders ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!« | 20 Also regard not your stuff; for the good of all the land of Egypt is yours. |
| 21 Det gjorde Israels sønner, og på Faraos befaling gav Josef dem vogne og proviant. | 21 Det gjorde Israels sønner så. Og efter Faraos bud gav Josef dem vogne og rejsekost med; | 21 And the children of Israel did so: and Joseph gave them wagons, according to the commandment of Pharaoh, and gave them provision for the way. |
| 22 Han gav hver af dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han tre hundrede sekel sølv og fem sæt festklæder. | 22 hver især gav han dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han 300 sekel sølv og fem sæt festklæder; | 22 To all of them he gave each man changes of raiment; but to Benjamin he gave three hundred pieces of silver, and five changes of raiment. |
| 23 Til sin far sendte han ti æsler læsset med alt godt fra Egypten og ti æselhopper læsset med korn og brød og forsyninger til sin far til rejsen. | 23 og sin fader sendte han ti æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti aseninder med korn, brød og rejsetæring til faderen. | 23 And to his father he sent after this manner; ten asses laden with the good things of Egypt, and ten she asses laden with corn and bread and meat for his father by the way. |
| 24 Så sendte han sine brødre af sted og sagde til dem: "Lad nu være med at skændes undervejs." | 24 Så tog han afsked med sine brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: »Kives ikke på vejen!« | 24 So he sent his brethren away, and they departed: and he said unto them, See that ye fall not out by the way. |
| 25 De drog op fra Egypten og kom til deres far Jakob i Kana'an, | 25 Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres fader Jakob i Kana'ans land; | 25 And they went up out of Egypt, and came into the land of Canaan unto Jacob their father, |
| 26 og de sagde til ham: "Josef er stadig i live! Han er hersker i hele Egypten." Men hans hjerte stod stille, for han kunne ikke tro dem. | 26 og de fortalte ham det og sagde: »Josef lever endnu, og han er hersker over hele Ægypten.« Men hans hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. | 26 And told him, saying, Joseph is yet alive, and he is governor over all the land of Egypt. And Jacob's heart fainted, for he believed them not. |
| 27 Men da de fortalte deres far Jakob alt, hvad Josef havde sagt til dem, og da han så de vogne, som Josef havde sendt for at hente ham, livede han op. | 27 Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han så vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres fader Jakobs ånd atter; | 27 And they told him all the words of Joseph, which he had said unto them: and when he saw the wagons which Joseph had sent to carry him, the spirit of Jacob their father revived: |
| 28 Israel sagde: "Det er nok! Min søn Josef er stadig i live. Jeg vil tage af sted og se ham, inden jeg dør. | 28 og Israel sagde: »Det er stort, min søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!« | 28 And Israel said, It is enough; Joseph my son is yet alive: I will go and see him before I die. |