Første Mosebog 47 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Josef gik til Farao og fortalte ham, at hans far og hans brødre var kommet fra Kana'an med deres far og køer og alt, hvad de ejede, og at de nu var i landet Goshen. | 1 Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min fader og mine brødre er kommet fra Kana'ans land med deres småkvæg og hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.« | 1 Then Joseph came and told Pharaoh, and said, My father and my brethren, and their flocks, and their herds, and all that they have, are come out of the land of Canaan; and, behold, they are in the land of Goshen. |
| 2 Han havde udtaget fem af sine brødre, som han forestillede for Farao. | 2 Og han tog fem af sine brødre med sig og forestillede dem for Farao. | 2 And he took some of his brethren, even five men, and presented them unto Pharaoh. |
| 3 Farao spurgte brødrene: "Hvad er jeres levevej ?" De svarede: "Dine tjenere er fårehyrder ligesom vores forfædre." | 3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine trælle er hyrder ligesom vore fædre!« | 3 And Pharaoh said unto his brethren, What is your occupation? And they said unto Pharaoh, Thy servants are shepherds, both we, and also our fathers. |
| 4 Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som fremmede i landet, herre. Der er intet græs til vores får, for hungersnøden i Kana'an er knugende. Giv derfor dine tjenere lov til at bo i landet Goshen." | 4 Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som gæster i landet, thi der er ingen græsning for dine trælles småkvæg, da hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu ville dine trælle gerne bosætte sig i Gosen.« | 4 They said moreover unto Pharaoh, For to sojourn in the land are we come; for thy servants have no pasture for their flocks; for the famine is sore in the land of Canaan: now therefore, we pray thee, let thy servants dwell in the land of Goshen. |
| 5 Farao sagde til Josef: "Din far og dine brødre er kommet til dig. | 5 Da sagde Farao til Josef: »Din fader og dine brødre er kommet til dig; | 5 And Pharaoh spake unto Joseph, saying, Thy father and thy brethren are come unto thee: |
| 6 Egypten ligger åbent for dig. Lad din far og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan bo i landet Goshen. Og hvis du ved, at der er dygtige mænd blandt dem, så sæt dem til at have opsyn med mit kvæg." | 6 Ægypten står til din rådighed, lad din fader og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan tage ophold i Gosens land; og hvis du ved, at der er dygtige folk iblandt dem, kan du sætte dem til opsynsmænd over mine hjorde!« | 6 The land of Egypt is before thee; in the best of the land make thy father and brethren to dwell; in the land of Goshen let them dwell: and if thou knowest any men of activity among them, then make them rulers over my cattle. |
| 7 Derefter førte Josef sin far Jakob hen og forestillede ham for Farao, og Jakobhilste Farao. | 7 Da hentede Josef sin fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao. | 7 And Joseph brought in Jacob his father, and set him before Pharaoh: and Jacob blessed Pharaoh. |
| 8 Farao spurgte Jakob: "Hvor mange år har du levet?" | 8 Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine leveår?« | 8 And Pharaoh said unto Jacob, How old art thou? |
| 9 Jakob svarede: "Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land." | 9 Jakob svarede ham: »Min udlændigheds år er 130 år; få og onde var mine leveår, og ikke når de op til mine fædres år i deres udlændigheds tid.« | 9 And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage are an hundred and thirty years: few and evil have the days of the years of my life been, and have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage. |
| 10 Så tog Jakob afsked med Farao og forlod ham. | 10 Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham. | 10 And Jacob blessed Pharaoh, and went out from before Pharaoh. |
| 11 Josef lod sin far og sine brødre bosætte sig og gav dem ejendom i Egypten, i den bedste del af landet, i landet Ramses, som Farao havde befalet. | 11 Men Josef lod sin fader og sine brødre bosætte sig og gav dem jordegods i Ægypten, i den bedste del af landet, i landet rameses, som Farao havde befalet. | 11 And Joseph placed his father and his brethren, and gave them a possession in the land of Egypt, in the best of the land, in the land of Rameses, as Pharaoh had commanded. |
| 12 Josef forsørgede sin far og sine brødre og hele sin fars slægt efter antallet af børn. | 12 Og Josef forsørgede sin fader og sine brødre og hele sin faders hus med brød efter børnenes tal. | 12 And Joseph nourished his father, and his brethren, and all his father's household, with bread, according to their families. |
| 13 Der var ikke brød på hele jorden, for hungersnøden var meget knugende. Egypten og Kana'an vansmægtede på grund af hungersnøden. | 13 Der fandtes ikke mere brød korn i landet, thi hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af sult. | 13 And there was no bread in all the land; for the famine was very sore, so that the land of Egypt and all the land of Canaan fainted by reason of the famine. |
| 14 Josef samlede samlede alle de penge, der fandtes i Egypten og i Kana'an, de penge, som var indkommet ved salg af korn; dem bragte han til Faraos palads. | 14 Da lod Josef alle de penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos hus. | 14 And Joseph gathered up all the money that was found in the land of Egypt, and in the land of Canaan, for the corn which they bought: and Joseph brought the money into Pharaoh's house. |
| 15 Da pengene slap op i Egypten og Kana'an, kom alle egypterne til Josef ogsagde: "Giv os brød! Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig? Der er ikke flere penge." | 15 Men da pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os brødkorn, at vi ikke skal dø for dine øjne, thi pengene er sluppet op!« | 15 And when money failed in the land of Egypt, and in the land of Canaan, all the Egyptians came unto Joseph, and said, Give us bread: for why should we die in thy presence? for the money faileth. |
| 16 Josef svarede: "Kom med jeres kvæg, så vil jeg give jer brød for jeres kvæg, siden I ikke har flere penge." | 16 Josef svarede: »Kom med eders hjorde, så vil jeg give eder brødkorn for dem, siden pengene er sluppet op.« | 16 And Joseph said, Give your cattle; and I will give you for your cattle, if money fail. |
| 17 Så kom de med deres kvæg til Josef. Og Josef gav dem brød for deres heste, deres far og køer og deres æsler. Det år forsynede han dem med brød for deres kvæg. | 17 Da bragte de deres hjorde til Josef, og han gav dem brødkorn for hestene, for deres hjorde af småkvæg og hornkvæg og for æslerne; og han forsørgede dem i det år med brødkorn for alle deres hjorde. | 17 And they brought their cattle unto Joseph: and Joseph gave them bread in exchange for horses, and for the flocks, and for the cattle of the herds, and for the asses: and he fed them with bread for all their cattle for that year. |
| 18 Da det år var forbi, kom de året efter og sagde til ham: "Vi vil ikke skjule for dig, herre, at pengene er sluppet op, og vores kvæg har du jo fået, herre. Vi har intet andet at give dig, herre, end vores krop og vores jord. | 18 Men da året var omme, kom de til ham det følgende år og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min herre; men pengene er sluppet op, og kvæget har vi bragt til min herre; nu er der ikke andet tilbage for min herre end vore kroppe og vor jord; | 18 When that year was ended, they came unto him the second year, and said unto him, We will not hide it from my lord, how that our money is spent; my lord also hath our herds of cattle; there is not ought left in the sight of my lord, but our bodies, and our lands: |
| 19 Hvorfor skal både vi og vores jord dø for øjnene af dig? Køb os og vores jord for brød, så vi bliver trælle for Farao sammen med vores jord. Giv os såsæd, så vi kan leve og ikke dø, og så jorden ikke ligger øde hen." | 19 lad os dog ikke dø for dine øjne, vi sammen med vor jord, men køb os og vor jord for brødkorn, og lad os med vor jord blive livegne for Farao, og giv os derfor såsæd, så vi kan blive i live og slippe for døden, og vor jord undgå at lægges øde!« | 19 Wherefore shall we die before thine eyes, both we and our land? buy us and our land for bread, and we and our land will be servants unto Pharaoh: and give us seed, that we may live, and not die, that the land be not desolate. |
| 20 Så købte Josef al Egyptens jord til Farao. Hver egypter solgte sin jord, for hungersnøden var hård. Sådan kom landet til at tilhøre Farao, | 20 Da købte Josef al jord i Ægypten til Farao, idet enhver ægypter solgte sin mark, fordi hungersnøden tvang dem, og således komlandet i Faraos besiddelse; | 20 And Joseph bought all the land of Egypt for Pharaoh; for the Egyptians sold every man his field, because the famine prevailed over them: so the land became Pharaoh's. |
| 21 og folket gjorde han til trælle i hele Egypten fra den ene ende til den anden. | 21 og befolkningen gjorde han til hans trælle i hele Ægypten fra ende til anden. | 21 And as for the people, he removed them to cities from one end of the borders of Egypt even to the other end thereof. |
| 22 Kun præsternes jord købte han ikke, for præsterne fik deres faste ydelse fra Farao. De levede af den faste ydelse, Farao gav dem; derfor solgte de ikke deres jord. | 22 Kun præsternes jord købte han ikke, thi de havde faste indtægter fra Farao, og de levede af de indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres jord. | 22 Only the land of the priests bought he not; for the priests had a portion assigned them of Pharaoh, and did eat their portion which Pharaoh gave them: wherefore they sold not their lands. |
| 23 Josef sagde til folket: "I dag har jeg købt jer og jeres jord til Farao. Her har I såsæd, så I kan tilså jorden. | 23 Derpå sagde Josef til folket: »Nu har jeg købt eder og eders jord til Farao; nu har I såsæd til jorden; | 23 Then Joseph said unto the people, Behold, I have bought you this day and your land for Pharaoh: lo, here is seed for you, and ye shall sow the land. |
| 24 Af afgrøden skal I give Farao en femtedel. De fire femtedele skal I have til såsæd og til brød til jer og jeres familier og børn." | 24 men af afgrøden skal I afgive en femtedel til Farao, medens de fire femtedele skal tjene eder til såsæd på marken og til føde for eder og eders husstand og til føde for eders børn.« | 24 And it shall come to pass in the increase, that ye shall give the fifth part unto Pharaoh, and four parts shall be your own, for seed of the field, and for your food, and for them of your households, and for food for your little ones. |
| 25 De sagde: "Det er takket være dig, at vi lever! Måtte vi finde nåde for dine øjne, herre. Vi vil være Faraos trælle." | 25 De svarede: »Du har reddet vort liv; måtte vi eje min herres gunst, så vil vi være Faraos trælle!« | 25 And they said, Thou hast saved our lives: let us find grace in the sight of my lord, and we will be Pharaoh's servants. |
| 26 Josef gjorde det til lov, og den gælder den dag i dag, at Farao skal have en femtedel af afgrøden fra Egyptens jord. Kun præsternes jord kom ikke til at tilhøre Farao. | 26 Således gjorde Josef det til en vedtægt, der endnu den dag i dag gælder i Ægypten, at afgive en femtedel til Farao; kun præsternes jord kom ikke i Faraos besiddelse. | 26 And Joseph made it a law over the land of Egypt unto this day, that Pharaoh should have the fifth part; except the land of the priests only, which became not Pharaoh's. |
| 27 Israel slog sig ned i Egypten, i landet Goshen. Der blev de bofaste, og de blev frugtbare og meget talrige. | 27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens land; og de tog fast ophold der, blev frugtbare og såre talrige. | 27 And Israel dwelt in the land of Egypt, in the country of Goshen; and they had possessions therein, and grew, and multiplied exceedingly. |
| 28 Jakob levede i Egypten i 17 år. Tallet på Jakobs leveår var 147. | 28 Jakob levede i Ægypten i sytten år, så at Jakobs levetid blev 147 år. | 28 And Jacob lived in the land of Egypt seventeen years: so the whole age of Jacob was an hundred forty and seven years. |
| 29 Da Israels liv nærmede sig sin afslutning, tilkaldte han sin søn Josef og sagde til ham: "Vis mig den velvilje at lægge din hånd under min lænd, og sværg på;, at du vil vise mig den godhed og trofasthed ikke at begrave mig i Egypten. | 29 Da nu tiden nærmede sig, at Israel skulle dø, kaldte han sin søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så læg din hånd under min lænd og lov mig at vise mig den kærlighed og trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten. | 29 And the time drew nigh that Israel must die: and he called his son Joseph, and said unto him, If now I have found grace in thy sight, put, I pray thee, thy hand under my thigh, and deal kindly and truly with me; bury me not, I pray thee, in Egypt: |
| 30 Jeg vil lægges til hvile hos mine fædre. Før mig op fra Egypten, og begrav mig i deres grav." Han svarede: "Jeg vil gøre, som du siger." | 30 Når jeg har lagt mig til hvile hos mine fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.« | 30 But I will lie with my fathers, and thou shalt carry me out of Egypt, and bury me in their buryingplace. And he said, I will do as thou hast said. |
| 31 Israel sagde: "Sværg på det!" og det svor han på. Så bøjede Israel sig i bøn over hovedgærdet på sin seng. | 31 Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over lejets hovedgærde. | 31 And he said, Swear unto me. And he sware unto him. And Israel bowed himself upon the bed's head. |