Første Peters brev 2 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse | 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse | 1 Wherefore laying aside all malice, and all guile, and hypocrisies, and envies, and all evil speakings, |
| 2 og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, | 2 og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse. | 2 As newborn babes, desire the sincere milk of the word, that ye may grow thereby: |
| 3 så sandt I har smagt, at Herren er god. | 3 så sandt I har »smagt, at Herren er god«. | 3 If so be ye have tasted that the Lord is gracious. |
| 4 Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, | 4 Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, | 4 To whom coming, as unto a living stone, disallowed indeed of men, but chosen of God, and precious, |
| 5 og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. | 5 og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbebagelige for Gud. | 5 Ye also, as lively stones, are built up a spiritual house, an holy priesthood, to offer up spiritual sacrifices, acceptable to God by Jesus Christ. |
| 6 For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. | 6 Thi det hedder et sted i skriften: »Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme.« | 6 Wherefore also it is contained in the scripture, Behold, I lay in Sion a chief corner stone, elect, precious: and he that believeth on him shall not be confounded. |
| 7 For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror, er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten | 7 Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten | 7 Unto you therefore which believe he is precious: but unto them which be disobedient, the stone which the builders disallowed, the same is made the head of the corner, |
| 8 og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. | 8 og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød, og dertil var de også bestemt. | 8 And a stone of stumbling, and a rock of offence, even to them which stumble at the word, being disobedient: whereunto also they were appointed. |
| 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, | 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys, | 9 But ye are a chosen generation, a royal priesthood, an holy nation, a peculiar people; that ye should show forth the praises of him who hath called you out of darkness into his marvellous light: |
| 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 Which in time past were not a people, but are now the people of God: which had not obtained mercy, but now have obtained mercy. |
| 11 I kære, jeg formaner jer til som udlændinge og fremmede at holde jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen. | 11 I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, | 11 Dearly beloved, I beseech you as strangers and pilgrims, abstain from fleshly lusts, which war against the soul; |
| 12 Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag. | 12 og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere. | 12 Having your conversation honest among the Gentiles: that, whereas they speak against you as evildoers, they may by your good works, which they shall behold, glorify God in the day of visitation. |
| 13 For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver | 13 For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som den øverste, | 13 Submit yourselves to every ordinance of man for the Lord's sake: whether it be to the king, as supreme; |
| 14 eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. | 14 eller landshøvdinger som mænd, der sendes af ham til straf for dem, der gør det onde, og til ros for dem, som gør det gode. | 14 Or unto governors, as unto them that are sent by him for the punishment of evildoers, and for the praise of them that do well. |
| 15 For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 Thi det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal lukke munden på de tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 For so is the will of God, that with well doing ye may put to silence the ignorance of foolish men: |
| 16 I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle. | 16 som frie, dog ikke som de, der bruger friheden til skalkeskjul, men som Guds tjenere. | 16 As free, and not using your liberty for a cloak of maliciousness, but as the servants of God. |
| 17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! | 17 Ær alle, elsk brødrene, »frygt Gud, ær kongen«! | 17 Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king. |
| 18 I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. | 18 I tjenestefolk skal i al frygt underordne jer under jeres herrer, ikke blot de gode og milde, men også de urimelige. | 18 Servants, be subject to your masters with all fear; not only to the good and gentle, but also to the froward. |
| 19 For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. | 19 Thi da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette. | 19 For this is thankworthy, if a man for conscience toward God endure grief, suffering wrongfully. |
| 20 Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. | 20 Thi hvad ros fortjener det, om I tålmodigt finder jer i at blive slået, når I forsynder jer? Men finder I jer i at lide, skønt I gør det gode, da er I under Guds nåde. | 20 For what glory is it, if, when ye be buffeted for your faults, ye shall take it patiently? but if, when ye do well, and suffer for it, ye take it patiently, this is acceptable with God. |
| 21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: | 21 Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor | 21 For even hereunto were ye called: because Christ also suffered for us, leaving us an example, that ye should follow his steps: |
| 22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, | 22 »han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,« | 22 Who did no sin, neither was guile found in his mouth: |
| 23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; | 23 han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, | 23 Who, when he was reviled, reviled not again; when he suffered, he threatened not; but committed himself to him that judgeth righteously: |
| 24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. | 24 han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, »ved hvis sår I fik lægedom. | 24 Who his own self bare our sins in his own body on the tree, that we, being dead to sins, should live unto righteousness: by whose stripes ye were healed. |
| 25 For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand. | 25 Thi I var vildfarende som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand«. | 25 For ye were as sheep going astray; but are now returned unto the Shepherd and Bishop of your souls. |