Første Samuelsbog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I Ramatajim i Efraims-bjergland boede en mand af Suf?slægten. Han hed Elkana og var søn af Jeroham, søn af Elihu, søn af Tohu, søn af efraimitten Suf. | 1 Der var en mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims bjerge ved navn Elkana, en søn af Jerobam, en søn af Elihu, en søn af tohu, en søn af Zuf, en Efraimit. | 1 Now there was a certain man of Ramathaimzophim, of mount Ephraim, and his name was Elkanah, the son of Jeroham, the son of Elihu, the son of Tohu, the son of Zuph, an Ephrathite: |
| 2 Han havde to koner; den ene hed Hanna, den anden Peninna. Peninna havde børn, men Hanna var barnløs. | 2 Han havde to hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde børn, men Hanna ikke. | 2 And he had two wives; the name of the one was Hannah, and the name of the other Peninnah: and Peninnah had children, but Hannah had no children. |
| 3 Denne mand drog hvert år op fra sin by for at tilbede og ofre til Hærskarers Herre i Shilo. Der var Elis to sønner Hofni og Pinehas præster for Herren. | 3 Denne mand drog hvert år op fra sin by for at tilbede Hærskarers Herre og ofre til ham i Silo, hvor Elis to sønner Hofni og Pinehas var præster for Herren. | 3 And this man went up out of his city yearly to worship and to sacrifice unto the LORD of hosts in Shiloh. And the two sons of Eli, Hophni and Phinehas, the priests of the LORD, were there. |
| 4 Når Elkana holdt slagtoffer, gav han sin kone Peninna og alle hendes sønner og døtre flere portioner, | 4 en dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin hustru Peninna og alle hendes sønner og døtre flere dele, | 4 And when the time was that Elkanah offered, he gave to Peninnah his wife, and to all her sons and her daughters, portions: |
| 5 mens han kun gav Hanna én portion. Men han elskede Hanna, skønt Herren havde lukket hendes moderliv. | 5 men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een del, fordi Herren havde tillukket hendes moderliv; | 5 But unto Hannah he gave a worthy portion; for he loved Hannah: but the LORD had shut up her womb. |
| 6 Hendes rivalinde hånede hende og ydmygede hende, fordi Herren havde lukket hendes moderliv. | 6 hendes medbejlerske tilføjede hende også grove krænkelser for den skam, at Herren havde tillukket hendes moderliv. | 6 And her adversary also provoked her sore, for to make her fret, because the LORD had shut up her womb. |
| 7 Sådan gik det år efter år; hver gang hun drog op til Herrens tempel, hånede Peninna hende. Engang da hun græd og ikke ville spise, | 7 Således gik det år efter år: hver gang de drog op til Herrens hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke ville spise. | 7 And as he did so year by year, when she went up to the house of the LORD, so she provoked her; therefore she wept, and did not eat. |
| 8 sagde hendes mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor græder du? Hvorfor vil du ikke spise? Hvorfor er du så ked af det? Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?" | 8 Da sagde hendes mand Elkana til hende: »Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti sønner?« | 8 Then said Elkanah her husband to her, Hannah, why weepest thou? and why eatest thou not? and why is thy heart grieved? am not I better to thee than ten sons? |
| 9 Så rejste Hanna sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. | 9 Men da de havde holdt måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for Herrens åsyn, medens præsten Eli sad på sin stol ved en af dørstolperne i Herrens hus; | 9 So Hannah rose up after they had eaten in Shiloh, and after they had drunk. Now Eli the priest sat upon a seat by a post of the temple of the LORD. |
| 10 I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, | 10 og i sin vånde bad hun under heftig gråd til Herren | 10 And she was in bitterness of soul, and prayed unto the LORD, and wept sore. |
| 11 og hun aflagde det løfte: "Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved." | 11 Og aflagde det løfte: »Hærskarers herre! Hvis du vil se til din tjenerindes nød og komme mig i hu og ikke glemme din tjenerinde, men give din tjenerinde en søn, så vil jeg give ham til Herren alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved!« | 11 And she vowed a vow, and said, O LORD of hosts, if thou wilt indeed look on the affliction of thine handmaid, and remember me, and not forget thine handmaid, but wilt give unto thine handmaid a man child, then I will give him unto the LORD all the days of his life, and there shall no razor come upon his head. |
| 12 I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. | 12 Således bad hun længe for Herrens åsyn, og Eli iagttog hendes mund; | 12 And it came to pass, as she continued praying before the LORD, that Eli marked her mouth. |
| 13 Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, | 13 men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme ikke kunne høres, troede Eli, at hun var beruset, | 13 Now Hannah, she spake in her heart; only her lips moved, but her voice was not heard: therefore Eli thought she had been drunken. |
| 14 og sagde til hende: "Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!" | 14 og sagde til hende: »Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din rus!« | 14 And Eli said unto her, How long wilt thou be drunken? put away thy wine from thee. |
| 15 Men Hanna svarede: "Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. | 15 Men Hanna svarede: »Nej, herre! Jeg er en hårdt prøvet kvinde; vin og stærk drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min sjæl for Herrens åsyn. | 15 And Hannah answered and said, No, my lord, I am a woman of a sorrowful spirit: I have drunk neither wine nor strong drink, but have poured out my soul before the LORD. |
| 16 Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt." | 16 Regn ikke din trælkvinde for en dårlig kvinde! Nej, hele tiden har jeg talt ud af min dybe kummer og kvide!« | 16 Count not thine handmaid for a daughter of Belial: for out of the abundance of my complaint and grief have I spoken hitherto. |
| 17 Da sagde Eli: "Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om." | 17 Eli svarede: »Gå bort i fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!« | 17 Then Eli answered and said, Go in peace: and the God of Israel grant thee thy petition that thou hast asked of him. |
| 18 Hun sagde: "Gid jeg må bevare din velvilje, herre!" og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. | 18 Da sagde hun: »Måtte din trælkvinde finde nåde for dine øjne!« Så gik kvinden sin vej, og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud. | 18 And she said, Let thine handmaid find grace in thy sight. So the woman went her way, and did eat, and her countenance was no more sad. |
| 19 Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. | 19 Næste morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for Herrens åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres hus i Rama. Og Elkana kendte sin hustru Hanna, og Herren kom hende i hu; | 19 And they rose up in the morning early, and worshipped before the LORD, and returned, and came to their house to Ramah: and Elkanah knew Hannah his wife; and the LORD remembered her. |
| 20 Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. "For jeg har bedt Herren om ham," sagde hun. | 20 og hun blev frugtsommelig og fødte en søn året efter og gav ham navnet Samuel; »Thi,« sagde hun, »Jeg har bedt mig ham til hos Herren!« | 20 Wherefore it came to pass, when the time was come about after Hannah had conceived, that she bare a son, and called his name Samuel, saying, Because I have asked him of the LORD. |
| 21 Da Elkana med hele sin husstand drog op for at bringe det årlige slagtoffer og sit løfteoffer til Herren, | 21 Da Elkana nu med hele sit hus drog op for at bringe Herren det årlige offer og sit løfteoffer, | 21 And the man Elkanah, and all his house, went up to offer unto the LORD the yearly sacrifice, and his vow. |
| 22 gik Hanna ikke med, for hun sagde til sin mand: "Når drengen er vænnet fra, vil jeg bringe ham derhen. Så kan vi se Herrens ansigt, og han skal blive der altid." | 22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin mand: »Jeg vil vente, til drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for Herrens åsyn og blive der for stedse!« | 22 But Hannah went not up; for she said unto her husband, I will not go up until the child be weaned, and then I will bring him, that he may appear before the LORD, and there abide for ever. |
| 23 Hendes mand Elkana sagde til hende: "Gør, som du synes; bliv her, indtil du har vænnet ham fra. Måtte Herren holde sit løfte!" Så blev hun hJemme og ammede sin søn, til han var vænnet fra. | 23 Da sagde hendes mand Elkana til hende: »Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte Herren kun gøre dit ord til virkelighed!« Så blev kvinden hjemme og ammede sin søn, indtil hun vænnede ham fra. | 23 And Elkanah her husband said unto her, Do what seemeth thee good; tarry until thou have weaned him; only the LORD establish his word. So the woman abode, and gave her son suck until she weaned him. |
| 24 Da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med op til Herrens tempel i Shilo tillige med en treårig tyr, en efamel og en krukke vin; drengen var endnu lille. | 24 Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs tyr, en efa mel og en dunk vin, og hun kom til Herrens hus i Silo og havde drengen med. | 24 And when she had weaned him, she took him up with her, with three bullocks, and one ephah of flour, and a bottle of wine, and brought him unto the house of the LORD in Shiloh: and the child was young. |
| 25 De slagtede tyren og førte drengen hen til Eli, | 25 Da nu tyren var slagtet, kom drengens moder til Eli | 25 And they slew a bullock, and brought the child to Eli. |
| 26 og Hanna sagde: "Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre: Jeg er den kvinde, der stod her hos dig og bad til Herren. | 26 Og sagde: »Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre, jeg er den kvinde, som stod her ved din side og bad til Herren. | 26 And she said, Oh my lord, as thy soul liveth, my lord, I am the woman that stood by thee here, praying unto the LORD. |
| 27 Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. | 27 Om denne dreng bad jeg, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. | 27 For this child I prayed; and the LORD hath given me my petition which I asked of him: |
| 28 Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren." Og de tilbad Herren der. | 28 Derfor vil jeg også overlade ham til Herren; hele sit liv skal han være overladt til Herren!« Og hun lod ham blive der for Herrens åsyn. | 28 Therefore also I have lent him to the LORD; as long as he liveth he shall be lent to the LORD. And he worshipped the LORD there. |