Første Samuelsbog 17 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Filistrene samlede deres tropper til krig. De samledes i Soko i Juda, og så slog de lejr i Efes?Dammim mellem Soko og Azeka, | 1 Filisterne samlede deres hær til kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim. | 1 Now the Philistines gathered together their armies to battle, and were gathered together at Shochoh, which belongeth to Judah, and pitched between Shochoh and Azekah, in Ephesdammim. |
| 2 mens Saul og Israels mænd samledes og slog lejr i Terebint-dalen, hvor de stillede op til kamp mod filistrene. | 2 ligeledes samlede Saul og Israels mænd sig og slog lejr i terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe filisterne. | 2 And Saul and the men of Israel were gathered together, and pitched by the valley of Elah, and set the battle in array against the Philistines. |
| 3 Filistrene havde taget opstilling på-bjerget på den ene side og israelitterne på-bjerget på den anden side, så de havde-dalen imellem sig. | 3 Filisterne stod ved bjerget på den ene side, israeliterne ved bjerget på den anden, med dalen imellem sig. | 3 And the Philistines stood on a mountain on the one side, and Israel stood on a mountain on the other side: and there was a valley between them. |
| 4 Nu trådte en kriger frem fra filistrenes rækker og udfordrede til tvekamp. Han hed Goliat og var fra Gat, og han var seks alen og et fingerspand høj. | 4 Da trådte en tvekæmper ved navn Goliat fra Gat ud af filisternes rækker, seks alen og et spand høj. | 4 And there went out a champion out of the camp of the Philistines, named Goliath, of Gath, whose height was six cubits and a span. |
| 5 På hovedet havde han en bronzehjelm, og han var iført en brynje af bronze, der vejede fem tusind sekel. | 5 Han havde en kobberhjelm på hovedet, var iført en skælbrynje, hvis kobber vejede 5000 sekel, | 5 And he had an helmet of brass upon his head, and he was armed with a coat of mail; and the weight of the coat was five thousand shekels of brass. |
| 6 På benene havde han bronzeskinner, og på ryggen bar han et krumsværd af bronze. | 6 og havde kobberskinner på benene og et kobberspyd over skulderen. | 6 And he had greaves of brass upon his legs, and a target of brass between his shoulders. |
| 7 Spydstagen var som en væverbom, og spydspidsen af jern vejede seks hundrede sekel. Foran ham gik en skjoldbærer. | 7 Hans spydstage var som en væverbom, og hans spydsod var af jern og vejede 600 sekel; hans skjolddrager gik foran ham. | 7 And the staff of his spear was like a weaver's beam; and his spear's head weighed six hundred shekels of iron: and one bearing a shield went before him. |
| 8 Han stillede sig op og råbte over mod de israelitiske slagrækker: "Hvorfor er I rykket ud og har stillet op til kamp? Jeg er filister, mens I er trælle for Saul; udvælg jer en mand til at komme herned til mig! | 8 Han stod frem og råbte over til Israels slagrækker: »Hvorfor drager I ud til angreb? Er jeg ikke en filister og I Sauls trælle? Vælg jer en mand og lad ham komme herned til mig! | 8 And he stood and cried unto the armies of Israel, and said unto them, Why are ye come out to set your battle in array? am not I a Philistine, and ye servants to Saul? choose you a man for you, and let him come down to me. |
| 9 Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os!" | 9 Hvis han kan tage kampen op med mig og dræber mig, vil vi være eders trælle, men får jeg bugt med ham og dræber ham, skal I være vore trælle og trælle for os!« | 9 If he be able to fight with me, and to kill me, then will we be your servants: but if I prevail against him, and kill him, then shall ye be our servants, and serve us. |
| 10 Og filisteren sagde: "Her står jeg i dag og håner Israels slagrækker. Kom med en mand, så vi kan kæmpe med hinanden!" | 10 Yderligere sagde filisteren: »I dag har jeg hånet Israels slagrækker; kom med en mand, så vi kan kæmpe sammen!« | 10 And the Philistine said, I defy the armies of Israel this day; give me a man, that we may fight together. |
| 11 Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel. | 11 Da Saul og hele Israel hørte disse filisterens ord, blev de forfærdede og grebes af rædsel. | 11 When Saul and all Israel heard those words of the Philistine, they were dismayed, and greatly afraid. |
| 12 David var søn af en mand ved navn Isaj af Efrat?slægten fra Betlehem i Juda; Isaj havde otte sønner. På Sauls tid var Isaj en gammel mand, højt oppe i årene. | 12 David var søn af en efratit i Betlehem i Juda ved navn Isaj, som havde otte sønner. Denne mand var på Sauls tid gammel og til års. | 12 Now David was the son of that Ephrathite of Bethlehemjudah, whose name was Jesse; and he had eight sons: and the man went among men for an old man in the days of Saul. |
| 13 Hans ældste tre sønner var fulgt med Saul i krigen. De tre sønner, som var draget i krig, hed Eliab, den førstefødte, Abinadab, den næstældste, og Shamma, den tredje. | 13 Isajs tre ældste sønner havde fulgt Saul i krigen, og navnene på hans tre ældste sønner, som var draget i krigen, var Eliab, den førstefødte, abinadab, den næstældste, og sjamma, den tredje; | 13 And the three eldest sons of Jesse went and followed Saul to the battle: and the names of his three sons that went to the battle were Eliab the firstborn, and next unto him Abinadab, and the third Shammah. |
| 14 David var den yngste; de ældste tre var fulgt med SauL | 14 David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul; | 14 And David was the youngest: and the three eldest followed Saul. |
| 15 David forlod jævnligt Saul for at vogte sin fars får i Betlehem. | 15 og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin faders småkvæg i Betlehem. | 15 But David went and returned from Saul to feed his father's sheep at Bethlehem. |
| 16 I fyrre dage trådte filisteren frem morgen og aften og stillede sig op. | 16 Men filisteren trådte frem og tilbød kamp hver morgen og aften i fyrretyve dage. | 16 And the Philistine drew near morning and evening, and presented himself forty days. |
| 17 Isaj sagde til sin søn David: "Tag en efa af det ristede korn og de her ti brød til dine brødre, og skynd dig så hen i lejren til dem! | 17 nu sagde Isaj engang til sin søn David: »Tag en efa af det ristede korn her og disse ti brød til dine brødre og løb hen til dem i lejren med det | 17 And Jesse said unto David his son, Take now for thy brethren an ephah of this parched corn, and these ten loaves, and run to the camp to thy brethren; |
| 18 Og de her ti stykker mælkeost skal du give tusindføreren. Find ud af, hvordan dine brødre har det, og få et pant med fra dem. | 18 Og bring disse ti skiver flødeost til tusindføreren; og se så, hvorledes det går dine brødre, og få et pant af dem; | 18 And carry these ten cheeses unto the captain of their thousand, and look how thy brethren fare, and take their pledge. |
| 19 De er sammen med Saul og alle Israels mænd i Terebint-dalen i kamp med filistrene." | 19 Saul ligger med dem og alle Israels mænd i terebintedalen og kæmper med filisterne!« | 19 Now Saul, and they, and all the men of Israel, were in the valley of Elah, fighting with the Philistines. |
| 20 Tidligt næste morgen overlod David fårene til en anden hyrde og begav sig af sted, sådan som Isaj havde befalet ham. Da han kom til vognborgen, var hæren netop ved at rykke ud i slagorden, og den udstødte kampråbet. | 20 Næste morgen tidlig overlod David småkvæget til en vogter, tog sagerne og gav sig på vej,som Isaj havde pålagt ham; og han kom til vognborgen, netop som hæren rykkede ud til slag og opløftede kampråbet. | 20 And David rose up early in the morning, and left the sheep with a keeper, and took, and went, as Jesse had commanded him; and he came to the trench, as the host was going forth to the fight, and shouted for the battle. |
| 21 Israel og filistrene stod opstillet i slagorden over for hinanden. | 21 både Israel og filisterne stod rede til kamp, slagorden mod slagorden. | 21 For Israel and the Philistines had put the battle in array, army against army. |
| 22 David overlod sine ting til vagten ved trosset, løb ind i slagrækken og kom hen og hilste på sine brødre. | 22 David lagde sine sager fra sig og overlod dem til vagten ved trosset, løb ind mellem slagrækkerne og gik hen og hilste på sine brødre. | 22 And David left his carriage in the hand of the keeper of the carriage, and ran into the army, and came and saluted his brethren. |
| 23 Mens han talte med dem, trådte en kriger frem fra filistrenes slagrækker og udfordrede til tvekamp; han hed Goliat, filisteren, og var fra Gat. Han talte, som han plejede, og det hørte David. | 23 Medens han talte med dem, se, da kom tvekæmperen - filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra filisternes slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte på det. | 23 And as he talked with them, behold, there came up the champion, the Philistine of Gath, Goliath by name, out of the armies of the Philistines, and spake according to the same words: and David heard them. |
| 24 Da Israels mænd så ham, blev de alle meget bange og flygtede for ham. | 24 Da Israels mænd så manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham. | 24 And all the men of Israel, when they saw the man, fled from him, and were sore afraid. |
| 25 "Har I set den mand, som træder frem der?" sagde Israels mænd, "det er for at håne Israel, han træder frem. Men den mand, som slår ham ihjel, vil kongen gøre meget rig; han vil give ham sin datter, og hans fars slægt vil han gøre til frie mænd i Israel." | 25 Og Israels mænd sagde: »Ser I den mand, som kommer der? Det er for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil kongen give stor rigdom; sin datter vil han give ham, og hans fædrenehus vil han fritage for skat i Israel!« | 25 And the men of Israel said, Have ye seen this man that is come up? surely to defy Israel is he come up: and it shall be, that the man who killeth him, the king will enrich him with great riches, and will give him his daughter, and make his father's house free in Israel. |
| 26 David spurgte de mænd, som stod sammen med ham: "Hvad gør man ved ham, som slår den filister ihjel og fjerner forhånelsen fra Israel? Hvem eregentlig denne uomskårne filister, siden han tør håne den levende Guds slagrækker?" | 26 David spurgte da de mænd,som stod om ham: »Hvilken løn får den, som dræber denne filister og tager skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne filister, at han vover at håne den levende Guds slagrækker?« | 26 And David spake to the men that stood by him, saying, What shall be done to the man that killeth this Philistine, and taketh away the reproach from Israel? for who is this uncircumcised Philistine, that he should defy the armies of the living God? |
| 27 Folkene gav ham det samme svar, at sådan og sådan ville man gøre ved den mand, som slog ham ihjel. | 27 Og folkene gentog for ham: »Det og det får den, som dræber ham!« | 27 And the people answered him after this manner, saying, So shall it be done to the man that killeth him. |
| 28 Men Eliab, Davids ældste bror, hørte ham tale med mændene og blev vred på ham og sagde: "Hvorfor er du egentlig kommet herned? Hvem har du overladt den lille fåreflok i ørkenen til? Jeg ved godt, hvor fræk og ondskabsfuld du er; du er bare kommet herned for at følge slagets gang." | 28 Men da hans ældste broder Eliab hørte ham tale med mændene, blev han vred på David og sagde: »Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels får i ørkenen? Jeg kender dit overmod og dit hjertes ondskab; du kom jo herned for at se på kampen!« | 28 And Eliab his eldest brother heard when he spake unto the men; and Eliab's anger was kindled against David, and he said, Why camest thou down hither? and with whom hast thou left those few sheep in the wilderness? I know thy pride, and the naughtiness of thine heart; for thou art come down that thou mightest see the battle. |
| 29 David svarede: "Hvad har jeg nu gjort? Jeg spurgte jo bare!" | 29 Da sagde David: »Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et spørgsmål!« | 29 And David said, What have I now done? Is there not a cause? |
| 30 Så vendte han sig fra ham og spurgte en anden om det samme og fik samme svar. | 30 Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og folkene svarede ham som før. | 30 And he turned from him toward another, and spake after the same manner: and the people answered him again after the former manner. |
| 31 Det rygtedes, hvad David havde sagt, og man fortalte det til Saul, som lod ham hente. | 31 Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også Saul for øre, og han lod ham hente. | 31 And when the words were heard which David spake, they rehearsed them before Saul: and he sent for him. |
| 32 David sagde til Saul: "Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham." | 32 Da sagde David til Saul: »Min herre må ikke tabe modet! Din træl vil gå hen og kæmpe med den filister!« | 32 And David said to Saul, Let no man's heart fail because of him; thy servant will go and fight with this Philistine. |
| 33 Men Saul sagde til David: "Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung." | 33 Saul svarede David: »Du kan ikke gå hen og kæmpe med den filister; thi du er en ung mand, og han har været kriger fra sin ungdom!« | 33 And Saul said to David, Thou art not able to go against this Philistine to fight with him: for thou art but a youth, and he a man of war from his youth. |
| 34 Men David svarede Saul: "Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, | 34 Men David sagde til Saul: »Din træl har vogtet sin faders små kvæg; og kom der en løve eller en bjørn og slæbte et dyr bort fra hjorden, | 34 And David said unto Saul, Thy servant kept his father's sheep, and there came a lion, and a bear, and took a lamb out of the flock: |
| 35 gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. | 35 løb jeg efter den og slog den og rev det ud af gabet på den;kastede den sig så over mig, greb jeg den i skægget og slog den ihjel. | 35 And I went out after him, and smote him, and delivered it out of his mouth: and when he arose against me, I caught him by his beard, and smote him, and slew him. |
| 36 Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slagrækker." | 36 Både løve og bjørn har din træl dræbt, og det skal gå denne uomskårne filister som en at dem; thi han har hånet den levende Guds slagrækker!« | 36 Thy servant slew both the lion and the bear: and this uncircumcised Philistine shall be as one of them, seeing he hath defied the armies of the living God. |
| 37 Og David sagde: "Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister." Saul svarede David: "Så gå da, og Herren være med dig!" | 37 Fremdeles sagde David: »Herren, som har reddet mig fra løvers og bjørnes vold, vil også redde mig fra denne filisters hånd!« Da sagde Saul til David: »Gå! Herren være med dig!« | 37 David said moreover, The LORD that delivered me out of the paw of the lion, and out of the paw of the bear, he will deliver me out of the hand of this Philistine. And Saul said unto David, Go, and the LORD be with thee. |
| 38 Saul gav nu David sin egen dragt på, satte en bronzehjelm på hans hoved og iførte ham en brynje; | 38 Saul iførte nu David sin våbenkjortel, satte en kobberhjelm på hans hoved, iførte ham en brynje | 38 And Saul armed David with his armour, and he put an helmet of brass upon his head; also he armed him with a coat of mail. |
| 39 David spændte også hans sværd uden på dragten. Men han kunne ikke bevæge sig, for han havde ikke prøvet det før. David sagde derfor til Saul: "Jeg kan ikke bevæge mig med det her på, for jeg har ikke prøvet det før." Så tog han det af, | 39 Og spændte sit sværd om ham over våbenkjortelen; men det var forgæves, han søgte at gå dermed, thi han havde aldrig prøvet det før. Da sagde David til Saul: »Jeg kan ikke gå dermed, thi jeg har aldrig prøvet det før!« Og David tog det af. | 39 And David girded his sword upon his armour, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him. |
| 40 greb sin stav og udsøgte sig fem glatte sten fra bækken; dem lagde han i sin hyrdetaske, og med sin slynge i hånden gik han hen imod filisteren. | 40 Derpå tog han sin stav i hånden og udsøgte sig fem af de glatteste sten i flodlejet, lagde dem i sin hyrdetaske, der tjente ham som slyngestenstaske, tog sin slynge i hånden og gik mod filisteren. | 40 And he took his staff in his hand, and chose him five smooth stones out of the brook, and put them in a shepherd's bag which he had, even in a scrip; and his sling was in his hand: and he drew near to the Philistine. |
| 41 Samtidig kom filisteren nær mere og nærmere til David, og skjoldbæreren gik foran ham. | 41 Imidlertid kom filisteren David nærmere og nærmere med skjolddrageren foran sig; | 41 And the Philistine came on and drew near unto David; and the man that bare the shield went before him. |
| 42 Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud. | 42 og da filisteren så til og fik øje på David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung mand, rødmosset og smuk at se til. | 42 And when the Philistine looked about, and saw David, he disdained him: for he was but a youth, and ruddy, and of a fair countenance. |
| 43 Filisteren sagde til David: "Tror du, jeg er enhund, siden du kommer mod mig med din stav?" Og filisteren forbandede David ved sine guder | 43 Og filisteren sagde til David: »Er jeg en hund, siden du kommer imod mig med en stav?« Og filisteren forbandede David ved sin Gud. | 43 And the Philistine said unto David, Am I a dog, that thou comest to me with staves? And the Philistine cursed David by his gods. |
| 44 og sagde til ham: "Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!" | 44 Derpå sagde filisteren til David: »Kom herhen, så skal jeg give himmelens fugle og markens vilde dyr dit kød!« | 44 And the Philistine said to David, Come to me, and I will give thy flesh unto the fowls of the air, and to the beasts of the field. |
| 45 Men David svarede filisteren: "Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. | 45 David svarede filisteren: »Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers Herres, Israels slagrækkers Guds, navn, ham, du har hånet. | 45 Then said David to the Philistine, Thou comest to me with a sword, and with a spear, and with a shield: but I come to thee in the name of the LORD of hosts, the God of the armies of Israel, whom thou hast defied. |
| 46 I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. | 46 I dag giver Herren dig i min hånd; jeg skal slå dig ned og hugge hovedet af dig og i dag give himmelens fugle og jordens vilde dyr din og filisterhærens døde kroppe, for at hele jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, | 46 This day will the LORD deliver thee into mine hand; and I will smite thee, and take thine head from thee; and I will give the carcases of the host of the Philistines this day unto the fowls of the air, and to the wild beasts of the earth; that all the earth may know that there is a God in Israel. |
| 47 Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd." | 47 og for at hele denne forsamling kan kende, at Herren ikke giver sejr ved sværd eller spyd; thi Herren råder for kampen, og han vil give eder i vor hånd!« | 47 And all this assembly shall know that the LORD saveth not with sword and spear: for the battle is the LORD's, and he will give you into our hands. |
| 48 Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, | 48 Da filisteren nu satte sig i bevægelse og gik nærmere hen imod David, løb David hurtigt hen imod slagrækken for at møde filisteren. | 48 And it came to pass, when the Philistine arose, and came and drew nigh to meet David, that David hasted, and ran toward the army to meet the Philistine. |
| 49 stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden. | 49 Og David greb ned i tasken, tog en sten af den, slyngede den ud og ramte filisteren i panden, så stenen trængte ind i hans pande, og han styrtede næsegrus til jorden. | 49 And David put his hand in his bag, and took thence a stone, and slang it, and smote the Philistine in his forehead, that the stone sunk into his forehead; and he fell upon his face to the earth. |
| 50 Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd. | 50 Således fik David bugt med filisteren med slynge og sten, og han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde sværd i hånden. | 50 So David prevailed over the Philistine with a sling and with a stone, and smote the Philistine, and slew him; but there was no sword in the hand of David. |
| 51 Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de. | 51 Så løb David hen ved siden af filisteren, greb hans sværd, drog det af skeden og gav ham dødsstødet og huggede hovedet af ham dermed. Da filisterne så, at deres helt var død, flygtede de; | 51 Therefore David ran, and stood upon the Philistine, and took his sword, and drew it out of the sheath thereof, and slew him, and cut off his head therewith. And when the Philistines saw their champion was dead, they fled. |
| 52 Men Israels og Judas mænd udstødte øjeblikkelig kampråbet og forfulgte filistrene helt til Gat og til Ekrons byporte. Der lå dræbte filistre på vejen fra Sha'arajim til Gat og Ekron. | 52 men Israels og Judas mænd satte sig i bevægelse, opløftede kampråbet og forfulgte filisterne lige til Gat og ekrons porte, og de faldne filistere lå på vejen fra sja'arajim lige til Gat og Ekron. | 52 And the men of Israel and of Judah arose, and shouted, and pursued the Philistines, until thou come to the valley, and to the gates of Ekron. And the wounded of the Philistines fell down by the way to Shaaraim, even unto Gath, and unto Ekron. |
| 53 Da israelitterne var vendt tilbage fra forfølgelsen af filistrene, plyndrede de deres lejr. | 53 Derpå vendte israeliterne tilbage fra forfølgelsen af filisterne og plyndrede deres lejr. | 53 And the children of Israel returned from chasing after the Philistines, and they spoiled their tents. |
| 54 Men David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, og hans våben lagde han i sit telt. | 54 Og David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, men hans våben lagde han i sit telt. | 54 And David took the head of the Philistine, and brought it to Jerusalem; but he put his armour in his tent. |
| 55 Dengang Saul så David gå ud imod filisteren, havde han sagttil hærføreren Abner: "Abner, hvem er denne unge mand søn af?" Og da Abner svarede: "Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke," | 55 Da Saul så David gå imod filisteren, sagde han til hærføreren Abner: »Hvis søn er denne unge mand, Abner?« Abner svarede: »Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke!« | 55 And when Saul saw David go forth against the Philistine, he said unto Abner, the captain of the host, Abner, whose son is this youth? And Abner said, As thy soul liveth, O king, I cannot tell. |
| 56 havde kongen sagt: "Forhør dig om, hvem den unge mand er søn af." | 56 Da sagde kongen: »Forhør dig om, hvis søn denne yngling er!« | 56 And the king said, Inquire thou whose son the stripling is. |
| 57 Da så David kom tilbage efter at have slået filisteren ihjel, tog Abner ham og førte ham frem for Saul; filisterens hoved havde han endnu i hånden. | 57 Da så David vendte tilbage efter at have dræbt filisteren, tog Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde filisterens hoved i hånden. | 57 And as David returned from the slaughter of the Philistine, Abner took him, and brought him before Saul with the head of the Philistine in his hand. |
| 58 Saul spurgte ham: "Hvem er du søn af, unge mand.?" og David svarede: "Jeg er søn af din tjener Isaj fra Betlehem." | 58 Saul sagde til ham: »Hvis søn er du, unge mand?« David svarede: »Jeg er søn af din træl, Betlehemiten Isaj!« | 58 And Saul said to him, Whose son art thou, thou young man? And David answered, I am the son of thy servant Jesse the Bethlehemite. |