Første Samuelsbog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hanna bad: Mit hjerte fryder sig over Herren, Herren har løftet mit horn. Jeg spærrer munden op imod mine fjender, for jeg glæder mig over din frelse. | 1 Da bad Hanna og sagde: mit hjerte jubler over Herren, mit horn er løftet ved min Gud, min mund vidt opladt mod mine fjender, jeg glæder mig over din frelse. | 1 And Hannah prayed, and said, My heart rejoiceth in the LORD, mine horn is exalted in the LORD: my mouth is enlarged over mine enemies; because I rejoice in thy salvation. |
| 2 Ingen er hellig som Herren, der er ingen uden dig, ingen klippe som vor Gud. | 2 Der er ingen hellig som Herren, nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud. | 2 There is none holy as the LORD: for there is none beside thee: neither is there any rock like our God. |
| 3 Hold op med jeres store ord, fræk tale må ikke udgå af jeres mund, for Herren er en Gud, der ved alt, af ham prøves hver en gerning. | 3 Vær varsomme med eders store ord, frækhed undslippe ej eders mund! Thi en vidende Gud er Herren, og gerninger vejes af ham. | 3 Talk no more so exceeding proudly; let not arrogancy come out of your mouth: for the LORD is a God of knowledge, and by him actions are weighed. |
| 4 Heltenes bue brækkes, men de segnefærdige væbner sig med styrke. | 4 Heltes bue er brudt, men segnende omgjorder sig med kraft; | 4 The bows of the mighty men are broken, and they that stumbled are girded with strength. |
| 5 Mætte lader sig fæste for brød, men sultne behøver det ikke. Den ufrugtbare føder syv børn, men den med de mange børn sygner hen. | 5 mætte lader sig leje for brød, men sultnes slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter. | 5 They that were full have hired out themselves for bread; and they that were hungry ceased: so that the barren hath born seven; and she that hath many children is waxed feeble. |
| 6 Herren dræber, og han gør levende, han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra; | 6 Herren døder, gør levende, fører ned i dødsriget og fører op; | 6 The LORD killeth, and maketh alive: he bringeth down to the grave, and bringeth up. |
| 7 Herren gør fattig, og han gør rig, han ydmyger, og han ophøjer. | 7 Herren gør fattig, gør rig, han nedbøjer | 7 The LORD maketh poor, and maketh rich: he bringeth low, and lifteth up. |
| 8 Fra støvet rejser han de svage, fra skarnet løfter han de fattige, han sætter dem blandt fyrster og giver dem hæderspladsen. For jordens søjler tilhører Herren, han satte jorden på dem. | 8 han rejser ringe af støvet, af skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem ærespladsen. Thi Herrens er jordens søjler, jorderig bygged han på dem. | 8 He raiseth up the poor out of the dust, and lifteth up the beggar from the dunghill, to set them among princes, and to make them inherit the throne of glory: for the pillars of the earth are the LORD's, and he hath set the world upon them. |
| 9 Han værner sine fromme, hvor de går, men ugudelige omkommer i mørket, for ingen sejrer ved egen kraft. | 9 Han vogter sine frommes skridt, men gudløse omkommer i mørket; thi ingen vinder sejr ved egen kraft. | 9 He will keep the feet of his saints, and the wicked shall be silent in darkness; for by strength shall no man prevail. |
| 10 Herrens modstandere forfærdes, den Højeste tordner i himlen. MåtteHerren dømme den vide jord, måtte han give sin konge styrke, løfte sin salvedes horn. | 10 Herren - hans fjender forfærdes, den højeste tordner i himmelen, Herren dømmer den vide jord! Han skænker sin konge kraft, løfter sin salvedes horn! | 10 The adversaries of the LORD shall be broken to pieces; out of heaven shall he thunder upon them: the LORD shall judge the ends of the earth; and he shall give strength unto his king, and exalt the horn of his anointed. |
| 11 Så gik Elkana hjem til Rama; men drengen gjorde tjeneste for Herren under præsten Elis tilsyn. | 11 Så drog hun til Rama, men drengen gjorde tjeneste for Herren under præsten Elis tilsyn. | 11 And Elkanah went to Ramah to his house. And the child did minister unto the LORD before Eli the priest. |
| 12 Elis sønner var ugudelige, så de ikke kendte Herren. | 12 Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren | 12 Now the sons of Eli were sons of Belial; they knew not the LORD. |
| 13 Præsterne havde krav på dette hos folket: Hver gang en mand bragte et slagtoffer, måtte præstens tjener komme med en tregrenet gaffel i hånden. Mens kødet kogte, | 13 eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens kødet kogte, med en tregrenet gaffel i hånden | 13 And the priests' custom with the people was, that, when any man offered sacrifice, the priest's servant came, while the flesh was in seething, with a fleshhook of three teeth in his hand; |
| 14 stak han gaflen ned i skålen eller krukken eller kogekarret eller gryden, og alt, hvad han fik op med gaflen, tog præsten selv. Sådan plejede de at gøre over for alle israelitter, som kom til Shilo. | 14 Og stak den ned i karret, krukken, kedelen eller gryden, og alt, hvad gaffelen fik med op, tog præsten for sin del. Således bar de sig ad over for alle de israelitter, som kom til Silo for at ofre der. | 14 And he struck it into the pan, or kettle, or caldron, or pot; all that the fleshhook brought up the priest took for himself. So they did in Shiloh, unto all the Israelites that came thither. |
| 15 Men nu kom præstens tjener, før fedtet var blevet brændt, og sagde til den mand, der ofrede: "Giv præsten noget kød til at stege! Han tager ikke imod kogt kød fra dig, kun råt." | 15 Eller også kom præstens tjener, før de bragte fedtet som røgoffer, og sagde til manden, som ofrede: »Giv præsten kød til at stege; han tager ikke mod kogt kød af dig, kun råt!« | 15 Also before they burnt the fat, the priest's servant came, and said to the man that sacrificed, Give flesh to roast for the priest; for he will not have sodden flesh of thee, but raw. |
| 16 Og hvis manden sagde til ham: "Fedtet skal først brændes, så kan du tage så meget, du vil," svarede han: "Nej! Giv mig det straks, ellers tager jeg det med magt." | 16 Sagde manden nu til ham: »Først må fedtet bringes som røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!« svarede han: »Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med magt!« | 16 And if any man said unto him, Let them not fail to burn the fat presently, and then take as much as thy soul desireth; then he would answer him, Nay; but thou shalt give it me now: and if not, I will take it by force. |
| 17 Den synd, de unge mænd begik for Herrens ansigt, var meget stor, da det var Herrens offer, de viste foragt for. | 17 Og de unge mænds synd var såre stor for Herrens åsyn, idet de viste ringeagt for Herrens offergaver. | 17 Wherefore the sin of the young men was very great before the LORD: for men abhorred the offering of the LORD. |
| 18 Samuel gjorde tjeneste for Herrens ansigt; skønt han kun var en dreng, var han iført en linned efod. | 18 imidlertid gjorde Samuel tjeneste for Herrens åsyn; og drengen var iført en linned efod. | 18 But Samuel ministered before the LORD, being a child, girded with a linen ephod. |
| 19 Hvert år lavede hans mor en lille kappe, som hun tog med til ham, når hun sammen med sin mand drog op for at bringe det årlige slagtoffer. | 19 Hans moder lavede hvert år en lille kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin mand for at ofre det årlige offer. | 19 Moreover his mother made him a little coat, and brought it to him from year to year, when she came up with her husband to offer the yearly sacrifice. |
| 20 Eli velsignede ELkana og hans kone og sagde: "Herren give dig børn med denne kvinde i stedet for ham, der kom til at tilhøre Herren." Så gik de hjem, | 20 Og Eli velsignede Elkana og hans hustru og sagde: »Herren give dig afkom af denne kvinde til gengæld for ham, hun overlod Herren!« Så gik de hjem igen. | 20 And Eli blessed Elkanah and his wife, and said, The LORD give thee seed of this woman for the loan which is lent to the LORD. And they went unto their own home. |
| 21 og Herren tog sig af Hanna. Hun blev gravid og fødte tre sønner og to døtre. Men den lille Samuel voksede op hos Herren. | 21 Og Herren så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre sønner og to døtre. Men drengen Samuel voksede op hos Herren. | 21 And the LORD visited Hannah, so that she conceived, and bare three sons and two daughters. And the child Samuel grew before the LORD. |
| 22 Eli var nu meget gammel. Da han hørte, hvordan hans sønner bar sig ad over for alle israelitterne, og at de lå med de kvinder, der havde deres arbejde ved indgangen til Åbenbaringsteltet, | 22 Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos kvinderne, som gjorde tjeneste ved indgangen til åbenbaringsteltet, | 22 Now Eli was very old, and heard all that his sons did unto all Israel; and how they lay with the women that assembled at the door of the tabernacle of the congregation. |
| 23 sagde han til dem: "Hvorfor bærer I jer sådan ad? Fra hele folket hører jeg, hvor ondt I handler. | 23 sagde han til dem: »Hvorfor gør I sådanne ting, som jeg hører alt folket tale om? | 23 And he said unto them, Why do ye such things? for I hear of your evil dealings by all this people. |
| 24 Hold op med det, mine sønner! Det er ikke noget godt rygte, jeg hører Herrens folk udbrede om jer. | 24 Bær eder dog ikke således ad, mine sønner! Thi det er ikke noget godt rygte, jeg hører gå fra mund til mund i Herrens folk. | 24 Nay, my sons; for it is no good report that I hear: ye make the LORD's people to transgress. |
| 25 Hvis en mand synder mod en anden, kan Gud mægle; men hvis han synder mod Herren, hvem skal så optræde som mægler?" Men de hørte ikke på deres far, for Herren havde besluttet, at de skulle dø. | 25 Når en mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en mand mod Herren, hvem kan da optræde som dommer til gunst for ham?« Men de brød sig ikke om deres faders advarsel, thi Herren ville deres død. | 25 If one man sin against another, the judge shall judge him: but if a man sin against the LORD, who shall entreat for him? Notwithstanding they hearkened not unto the voice of their father, because the LORD would slay them. |
| 26 Den lille Samuel blev stadig mere vellidt både af Herren og af mennesker. | 26 Men drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i yndest både hos Herren og mennesker. | 26 And the child Samuel grew on, and was in favour both with the LORD, and also with men. |
| 27 Da kom en gudsmand til Eli og sagde til ham: "Dette siger Herren: Jeg åbenbarede mig for dit fædrenehus, dengang de i Egypten tjente Faraos hus. | 27 Da kom en Guds mand til Eli og sagde: så siger Herren: »Se, jeg åbenbarede mig for dit fædrenehus, dengang de var trælle for Faraos hus i Ægypten, | 27 And there came a man of God unto Eli, and said unto him, Thus saith the LORD, Did I plainly appear unto the house of thy father, when they were in Egypt in Pharaoh's house? |
| 28 Af alle Israels stammer udvalgte jeg dem til at være præster for mig, til at stige op på mit alter, bringe røgelsesoffer og bære efod for mit ansigt, og jeg tildelte dit fædrenehus alle israelitternes ofre. | 28 og jeg udvalgte det af alle Israels stammer til at gøre præstetjeneste for mig, til at træde op på mit alter for at tænde offerild og til at bære efod for mit åsyn; og jeg tildelte dit fædrenehus alle israeliternes ildofre. | 28 And did I choose him out of all the tribes of Israel to be my priest, to offer upon mine altar, to burn incense, to wear an ephod before me? and did I give unto the house of thy father all the offerings made by fire of the children of Israel? |
| 29 Hvorfor viser I da ringeagt for de slagtofre og afgrødeofre, som jeg har påbudt i min bolig, og hvorfor ærer du dine sønner mere end mig, så I mæsker jer med det bedste af alle de offergaver, som mit folk Israel bringer? | 29 Hvor kan du da se ondt til mit slagtoffer og afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit folk Israels offergaver! | 29 Wherefore kick ye at my sacrifice and at mine offering, which I have commanded in my habitation; and honourest thy sons above me, to make yourselves fat with the chiefest of all the offerings of Israel my people? |
| 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Nok har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus altid skal have deres gang for mit ansigt; men nu siger Herren: Det skal ikke ske! Kun dem, der ærer mig, vil jeg ære, men de, der ringeagter mig, skal blive til skamme. | 30 Derfor lyder det fra Herren, Israels Gud: vel har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus for stedse skulle færdes for mit åsyn; men nu, lyder det fra Herren, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes. | 30 Wherefore the LORD God of Israel saith, I said indeed that thy house, and the house of thy father, should walk before me for ever: but now the LORD saith, Be it far from me; for them that honour me I will honour, and they that despise me shall be lightly esteemed. |
| 31 Den tid skal komme, da jeg hugger armen af dig og dit fædrene hus, så ingen i dit hus bliver gammel. | 31 Se, den tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit fædrenehus's arm, så ingen i dit hus skal blive gammel; | 31 Behold, the days come, that I will cut off thine arm, and the arm of thy father's house, that there shall not be an old man in thine house. |
| 32 Og du skal se med misundelse på alt det gode, jeg gør mod Israel. Men i dit hus skal ingen nogen sinde blive gammel. | 32 og du skal se ondt til alt det gode, Herren gør mod Israel, og ingen sinde skal nogen i din slægt blive gammel. | 32 And thou shalt see an enemy in my habitation, in all the wealth which God shall give Israel: and there shall not be an old man in thine house for ever. |
| 33 Kun en enkelt af din slægt vil jeg undlade at udrydde fra mit alter; jeg slukker Iyset i dine øjne og tager livskraften fra dig. Alle andre i din slægt skal dø i deres bedste alder. | 33 Kun en eneste af din slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit alter for at lade hans øjne hentæres og hans sjæl vansmægte: men alle de andre i din slægt skal dø for menneskers sværd. | 33 And the man of thine, whom I shall not cut off from mine altar, shall be to consume thine eyes, and to grieve thine heart: and all the increase of thine house shall die in the flower of their age. |
| 34 Og det, der rammer dine to sønner Hofni og Pinehas, skal være dig et tegn: De skal begge dø på samme dag. | 34 Og det tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to sønner hofni og Pinehas: på een dag skal de begge dø. | 34 And this shall be a sign unto thee, that shall come upon thy two sons, on Hophni and Phinehas; in one day they shall die both of them. |
| 35 Men jeg vil lade en trofast præst fremstå, som skal handle efter mit ønske og min vilje. Til ham vil jeg bygge et hus, der står fast, og han skal altid have sin gang for min salvedes ansigt. | 35 Men jeg vil udvælge mig en trofast præst; han skal handle efter mit hjerte og mit sind, og ham vil jeg bygge et varigt hus, så han altid skal færdes for min salvedes åsyn. | 35 And I will raise me up a faithful priest, that shall do according to that which is in mine heart and in my mind: and I will build him a sure house; and he shall walk before mine anointed for ever. |
| 36 Da skal alle, der er tilbage i dit hus, komme og kaste sig ned for ham for at få en skilling eller et stykke brød, og de skal sige: Lad mig dog få plads i et af præsteskaberne, så jeg kan få lidt at spise." | 36 Da skal enhver, som er tilbage af din slægt, komme og kaste sig til jorden for ham for at få en skilling eller en skive brød, og han skal sige: und mig dog plads ved et af dine præsteskaber, for at jeg kan have en bid brød at spise!« | 36 And it shall come to pass, that every one that is left in thine house shall come and crouch to him for a piece of silver and a morsel of bread, and shall say, Put me, I pray thee, into one of the priests' offices, that I may eat a piece of bread. |