Første Samuelsbog 20 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 David flygtede nu fra Najot i Rama. Han kom til Jonatan og sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min forbrydelse og min synd mod din far, siden han stræber mig efter livet.?" | 1 Men David flygtede fra najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: »Hvad har jeg gjort? Hvad er min brøde? Og hvad er min synd mod din fader, siden han står mig efter livet?« | 1 And David fled from Naioth in Ramah, and came and said before Jonathan, What have I done? what is mine iniquity? and what is my sin before thy father, that he seeketh my life? |
| 2 Han svarede: "Der er ikke tale om, at du skal dø! Min far foretager sig ikke noget, uden at han lader mig det vide. Hvorfor skulle min far så skjule dette for mig? Der er ikke noget om det." | 2 Han svarede: »Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min fader foretager sig jo intet, hverken stort eller småt, uden at lade mig det vide; hvorfor skulle min fader så dølge dette for mig? Der er intet om det!« | 2 And he said unto him, God forbid; thou shalt not die: behold, my father will do nothing either great or small, but that he will show it me: and why should my father hide this thing from me? it is not so. |
| 3 Men David svor: "Din far ved godt, at jeg har vundet din velvilje, og han tænker: Jonatan skal ikke have det at vide, for at han ikke skal blive bedrøvet. Men så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Der er kun et skridt mellem mig og døden!" | 3 Men David svarede: »Din fader ved sikkert, at du har fattet godhed for mig, og tænker så: det må Jonatan ikke få at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt Herren lever, og så sandt du lever, der er kun et skridt imellem mig og døden!« | 3 And David sware moreover, and said, Thy father certainly knoweth that I have found grace in thine eyes; and he saith, Let not Jonathan know this, lest he be grieved: but truly as the LORD liveth, and as thy soul liveth, there is but a step between me and death. |
| 4 Jonatan spurgte David: "Hvad mener du selv, at jeg kan gøre for dig?" | 4 da sagde Jonatan til David: »Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!« | 4 Then said Jonathan unto David, Whatsoever thy soul desireth, I will even do it for thee. |
| 5 David svarede Jonatan: "I morgen er det nymånedag, og så skal jeg sidde til bords med kongen. Kan du ikke give mig fri til at tage af sted, så jeg kan holde mig skjult ude i marken indtil i overmorgen aften? | 5 David sagde til Jonatan: »I morgen er det jo nymånedag, og jeg skulle sidde til bords med kongen; men lad mig gå bort og skjule mig på marken indtil aften. | 5 And David said unto Jonathan, Behold, to morrow is the new moon, and I should not fail to sit with the king at meat: but let me go, that I may hide myself in the field unto the third day at even. |
| 6 Hvis din far så savner mig, skal du sige: David bad mig om lov til at skynde sig hjem til sin by Betlehem, for hele hans familie holder det årlige slagtoffer dér. | 6 Hvis din fader savner mig, så sig: David har bedt mig om lov til at skynde sig til Betlehem, sin fødeby, da hele hans slægt har sit årlige slagtoffer der. | 6 If thy father at all miss me, then say, David earnestly asked leave of me that he might run to Bethlehem his city: for there is a yearly sacrifice there for all the family. |
| 7 Hvis han siger: 'Godt!' så kan jeg være rolig, herre. Men hvis han farer op i vrede, må du være klar over, at han er besluttet på min ulykke. | 7 Hvis han så siger: Godt! er der ingen fare for din træl; men bliver han vred, så vid, at han vil min ulykke. | 7 If he say thus, It is well; thy servant shall have peace: but if he be very wroth, then be sure that evil is determined by him. |
| 8 Vær trofast mod mig, herre, for du har indgået en pagt med din tjener for Herrens ansigt. Men er der skyld hos mig, så slå mig ihjel! Til din far må du ikke føre mig." | 8 Vis din træl den godhed, siden du er gået i pagt med din træl for Herrens åsyn. Men har jeg forbrudt mig, så slå du mig ihjel; thi hvorfor skulle du bringe mig til din fader?« | 8 Therefore thou shalt deal kindly with thy servant; for thou hast brought thy servant into a covenant of the LORD with thee: notwithstanding, if there be in me iniquity, slay me thyself; for why shouldest thou bring me to thy father? |
| 9 Jonatan svarede: "Ikke tale om! Får jeg at vide, at min far er besluttet på din ulykke, skal jeg nok fortælle dig det." | 9 Jonatan svarede: »Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under vejr med, at min fader vil din ulykke, skulle jeg så ikke lade dig det vide?« | 9 And Jonathan said, Far be it from thee: for if I knew certainly that evil were determined by my father to come upon thee, then would not I tell it thee? |
| 10 "Hvem kan fortælle mig, om din far giver dig et uforsonligt svar?" spurgte David, | 10 Da sagde David til Jonatan: »Men hvem skal lade mig det vide, om din fader giver dig et hårdt svar?« | 10 Then said David to Jonathan, Who shall tell me? or what if thy father answer thee roughly? |
| 11 og Jonatan svarede: "Kom, lad os gå ud i marken." Så gik de begge to ud i marken. | 11 Jonatan svarede David: »Kom, lad os gå ud på marken!« Og de gik begge ud på marken. | 11 And Jonathan said unto David, Come, and let us go out into the field. And they went out both of them into the field. |
| 12 Derude sagde Jonatan til David: "Ved Herren, Israels Gud: I morgen eller overmorgen skal jeg have fundet ud af min fars hensigter, og så vil det vise sig, at David er uden for fare. Ellers vil jeg sende bud til dig og lade dig det vide. | 12 Da sagde Jonatan til David: »Herren, Israels Gud, er vidne: Jeg vil i morgen ved denne tid udforske min faders sindelag, og hvis der ingen fare er for David, skulle jeg da ikke sende dig bud og lade dig det vide? | 12 And Jonathan said unto David, O LORD God of Israel, when I have sounded my father about to morrow any time, or the third day, and, behold, if there be good toward David, and I then send not unto thee, and show it thee; |
| 13 Herren ramme Jonatan igen og igen, hvis ikke jeg lader dig vide, om min far har i sinde at bringe ulykke over dig. I så fald vil jeg sørge for, at du slipper væk, så du kan bringedig i sikkerhed. Gid Herren så vil være med dig, som han har været med min far. | 13 Herren ramme Jonatan både med det ene og det andet: Hvis det er min faders bestemte vilje at bringe ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjælpe dig bort, så du kan fare i fred. Herren være med dig, som han har været med min fader. | 13 The LORD do so and much more to Jonathan: but if it please my father to do thee evil, then I will show it thee, and send thee away, that thou mayest go in peace: and the LORD be with thee, as he hath been with my father. |
| 14 Og gid du vil vise mig en trofasthed som Herrens, hvis jeg da endnu er i live. Men skulle jeg dø, | 14 Og måtte du så, hvis jeg endnu er i live, måtte du så vise Herrens godhed imod mig. Men skulle jeg være død, | 14 And thou shalt not only while yet I live show me the kindness of the LORD, that I die not: |
| 15 gid du så aldrig vil holde op med at være trofast mod mit hus, heller ikke når Herren udrydder hver eneste af Davids fjender fra jorden." | 15 så unddrag ingen sinde min slægt din godhed. Og når Herren udrydder hver eneste af Davids fjender af jorden, | 15 But also thou shalt not cut off thy kindness from my house for ever: no, not when the LORD hath cut off the enemies of David every one from the face of the earth. |
| 16 Sådan sluttede Jonatan pagt med Davids hus: "Herren skal kræve Davids fjender til regnskab." | 16 måtte da Jonatans navn ikke blive udryddet, men bestå sammen med Davids hus, og måtte Herren kræve det af Davids fjenders hånd!« | 16 So Jonathan made a covenant with the house of David, saying, Let the LORD even require it at the hand of David's enemies. |
| 17 Så aflagde Jonatan atter ed på sin kærlighed til ham, for han elskede ham inderligt. | 17 Da svor Jonatan på ny David en ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin sjæl. | 17 And Jonathan caused David to swear again, because he loved him: for he loved him as he loved his own soul. |
| 18 Jonatan sagde til ham: "I morgen er det nymånedag; så vil du blive savnet, når din plads står tom. | 18 Da sagde Jonatan til ham: »I morgen er det nymånedag; da vil du blive savnet, når din plads står tom; | 18 Then Jonathan said to David, To morrow is the new moon: and thou shalt be missed, because thy seat will be empty. |
| 19 I overmorgen ved aftenstid skal du gå ned og komme til det sted, hvor du skjulte dig den dag, det skete, og sætte dig bag ved ha?Ezel?stenen. | 19 men i overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gå så hen til det sted, hvor du holdt dig skjult, den dag skændselsdåden skulle have fundet sted, og sæt dig ved jorddyngen der; | 19 And when thou hast stayed three days, then thou shalt go down quickly, and come to the place where thou didst hide thyself when the business was in hand, and shalt remain by the stone Ezel. |
| 20 Så vil jeg skyde tre pile hen ved siden af den, som om jeg skød til måls. | 20 i overmorgen vil jeg så skyde med pile der, som om jeg skød til måls. | 20 And I will shoot three arrows on the side thereof, as though I shot at a mark. |
| 21 Jeg sender en dreng ud for at finde pilene, og hvis jeg råber til ham: 'Pilene ligger herhenimod, hent dem!' så kan du komme frem, for så er du i sikkerhed, og der er intet på færde, så sandt Herren lever. | 21 Jeg sender så drengen hen for at lede efter pilen, og hvis jeg da siger til ham: pilen ligger her på denne side af dig, hent den! så kan du komme; thi da står alt vel til for dig, og der er ingen fare, så sandt Herren lever. | 21 And, behold, I will send a lad, saying, Go, find out the arrows. If I expressly say unto the lad, Behold, the arrows are on this side of thee, take them; then come thou: for there is peace to thee, and no hurt; as the LORD liveth. |
| 22 Men råber jeg til knægten: ' Pilene ligger lidt længere fremme så skynd dig væk, for så vil Herren have dig bort. | 22 Men siger jeg til den unge mand: pilen ligger på den anden side af dig, bedre frem! så fly,thi da vil Herren have dig bort. | 22 But if I say thus unto the young man, Behold, the arrows are beyond thee; go thy way: for the LORD hath sent thee away. |
| 23 Men om den aftale, du og jeg har indgået, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os." | 23 Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at Herren står mellem mig og dig for evigt!« | 23 And as touching the matter which thou and I have spoken of, behold, the LORD be between thee and me for ever. |
| 24 David skjulte sig så ude i marken. Det blev nymånedag, og kongen satte sig til bords. | 24 David skjulte sig så ude på marken. Da nymånedagen kom,satte kongen sig til bords for at spise; | 24 So David hid himself in the field: and when the new moon was come, the king sat him down to eat meat. |
| 25 Kongen sad på sin sædvanlige plads, pladsen ved væggen. Jonatan sad overfor, og Abner sad ved siden af Saul. Davids plads stod tom. | 25 kongen sad på sin vante plads, på pladsen ved væggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved siden af Saul, men Davids plads stod tom. | 25 And the king sat upon his seat, as at other times, even upon a seat by the wall: and Jonathan arose, and Abner sat by Saul's side, and David's place was empty. |
| 26 Saul sagde ikke noget den dag, for han tænkte: "Der er nok sket ham noget, så han ikke er ren. Nej, han er nok ikke ren." | 26 Saul sagde intet den dag, thi han tænkte: »Der er vel hændet ham noget, så han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig.« | 26 Nevertheless Saul spake not any thing that day: for he thought, Something hath befallen him, he is not clean; surely he is not clean. |
| 27 Men da Davids plads stod tom på nymånefestens anden dag, spurgteSaul sin søn Jonatan: "Hvorfor er Isajs søn hverken i går eller i dag kommet til måltidet?" | 27 Men da Davids plads også stod tom næste dag, dagen efter nymånedagen, sagde Saul til sin søn Jonatan: »Hvorfor kom Isajs søn hverken til måltidet i går eller i dag?« | 27 And it came to pass on the morrow, which was the second day of the month, that David's place was empty: and Saul said unto Jonathan his son, Wherefore cometh not the son of Jesse to meat, neither yesterday, nor to day? |
| 28 Jonatan svarede: "David har bedt mig om lov til at tage til Betlehem. | 28 Jonatan svarede Saul: »David bad mig om lov til at gå til Betlehem; | 28 And Jonathan answered Saul, David earnestly asked leave of me to go to Bethlehem: |
| 29 Han sagde: 'Giv mig fri, for vores familie holder slagtoffer i byen, og det er min bror, der har givet mig besked om at komme. Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så lad mig slippe af sted, så jeg kan besøge mine slægtninge.' Det er derfor, han ikke er kommet til kongens bord." | 29 han sagde: lad mig gå, thi vor slægt har offerfest der i byen, og mine brødre har pålagt mig at komme; hvis du har godhed for mig, lad mig så få fri, for at jeg kan besøge mine slægtninge! Det er grunden til, at han ikke er kommet til kongens bord!« | 29 And he said, Let me go, I pray thee; for our family hath a sacrifice in the city; and my brother, he hath commanded me to be there: and now, if I have found favour in thine eyes, let me get away, I pray thee, and see my brethren. Therefore he cometh not unto the king's table. |
| 30 Da blev Saul vred på Jonatan og sagde til ham: "Din horeunge! Jeg ved godt, at du holder med Isajs søn til skam for dig selv og for din skøge af en mor. | 30 Da blussede Sauls vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham: »Du søn af en vanartet kvinde! Ved jeg ikke, at du er ven med Isajs søn til skam for dig selv og for din moders blusel? | 30 Then Saul's anger was kindled against Jonathan, and he said unto him, Thou son of the perverse rebellious woman, do not I know that thou hast chosen the son of Jesse to thine own confusion, and unto the confusion of thy mother's nakedness? |
| 31 Så længe Isajs søn er i live på jorden, er du og dit kongedømme ikke sikret. Send bud efter ham, for nu skal han dø!" | 31 Thi så længe Isajs søn er i live på jorden, er hverken du eller dit kongedømme i sikkerhed. Send derfor bud og hent ham til mig, thi han er dødsens!« | 31 For as long as the son of Jesse liveth upon the ground, thou shalt not be established, nor thy kingdom. Wherefore now send and fetch him unto me, for he shall surely die. |
| 32 Jonatan svarede sin far Saul: "Hvorfor skal han lide døden? Hvad har han gjort?" | 32 Jonatan svarede sin fader Saul: »Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?« | 32 And Jonathan answered Saul his father, and said unto him, Wherefore shall he be slain? what hath he done? |
| 33 Da kastede Saul sit spyd mod ham for at dræbe ham, og så forstod Jonatan, at hans far var besluttet på at slå David ihjel. | 33 Da kastede Saul spydet efter ham for at ramme ham. Så skønnede Jonatan, at det var hans faders bestemte vilje at dræbe David. | 33 And Saul cast a javelin at him to smite him: whereby Jonathan knew that it was determined of his father to slay David. |
| 34 Han rejste sig fra bordet i glødende vrede, og han spiste intet på nymånefestens anden dag, fordi han var bedrøvet over, at hans far bragte skam over David. | 34 Og Jonatan rejste sig fra bordet i heftig vrede og spiste intet den anden nymånedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans fader havde smædet ham. | 34 So Jonathan arose from the table in fierce anger, and did eat no meat the second day of the month: for he was grieved for David, because his father had done him shame. |
| 35 Næste morgen gik Jonatan sammen med en lille dreng ud i marken som aftalt med David. | 35 Næste morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i marken, til den tid han havde aftalt med David. | 35 And it came to pass in the morning, that Jonathan went out into the field at the time appointed with David, and a little lad with him. |
| 36 Han sagde til drengen: "Løb hen og find de pile, jeg skyder." Da drengen var løbet, skød han en pil forbi ham, | 36 Derpå sagde han til drengen, han havde med: »Løb hen og led efter den pil, jeg skyder af!« Medens drengen løb, skød han pilen af over hans hoved, | 36 And he said unto his lad, Run, find out now the arrows which I shoot. And as the lad ran, he shot an arrow beyond him. |
| 37 og da drengen nåede derhen, hvor den pil, Jonatan havde skudt, skulle være, råbte Jonatan efter ham: "Pilen ligger lidt længere fremme." | 37 og da drengen nåede stedet, hvor pilen, som Jonatan havde afskudt, lå, råbte Jonatan til ham: »Pilenligger jo på den anden side af dig, bedre frem!« | 37 And when the lad was come to the place of the arrow which Jonathan had shot, Jonathan cried after the lad, and said, Is not the arrow beyond thee? |
| 38 Og Jonatan råbte efter ham: "Skynd dig! Bliv ikke dér!" Så samlede Jonatans dreng pilen op og kom tilbage til sin herre. | 38 Derpå råbte Jonatan til drengen: »Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke stående!« Så tog Jonatans dreng pilen og bragte sin herre den. | 38 And Jonathan cried after the lad, Make speed, haste, stay not. And Jonathan's lad gathered up the arrows, and came to his master. |
| 39 Drengen vidste ingenting. Det var kun Jonatan og David, der kendte sammenhængen. | 39 Og drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte sammenhængen. | 39 But the lad knew not any thing: only Jonathan and David knew the matter. |
| 40 Jonatan gav så sine våben til drengen, der var med ham, og sagde til ham: "Gå ind til byen med dem." | 40 Jonatan gav derpå sin dreng våbnene og sagde til ham: »Tag dem med til byen!« | 40 And Jonathan gave his artillery unto his lad, and said unto him, Go, carry them to the city. |
| 41 Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen. | 41 da drengen var gået, rejste David sig fra sit skjul ved jorddyngen og faldt til jorden på sit ansigt og bøjede sig ned tre gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen. | 41 And as soon as the lad was gone, David arose out of a place toward the south, and fell on his face to the ground, and bowed himself three times: and they kissed one another, and wept one with another, until David exceeded. |
| 42 Jonatan sagde til David: "Gå med fred! Om det, vi har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os to og mellem | 42 Derpå sagde Jonatan til David: »Far i fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder, at Herren står mellem mig og dig, mellem mine og dine efterkommere for evigt!« | 42 And Jonathan said to David, Go in peace, forasmuch as we have sworn both of us in the name of the LORD, saying, The LORD be between me and thee, and between my seed and thy seed for ever. |
| 43 Så gik David sin vej, og Jonatan vendte tilbage til byen. | 43 så brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i byen. | 43 And he arose and departed: and Jonathan went into the city. |