Første Samuelsbog 23 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 David fik at vide, at filistrene havde angrebet Ke'ila, og at de plyndrede tærskepladserne. | 1 Da fik David at vide, at filisterne belejrede ke'ila og plyndrede tærskepladserne. | 1 Then they told David, saying, Behold, the Philistines fight against Keilah, and they rob the threshingfloors. |
| 2 Da spurgte David Herren: "Skal jeg drage hen og slå filistrene?" Herren svarede David: "Drag hen og slå filistrene og befri Ke'ila!" | 2 Og David rådspurgte Herren: »Skal jeg drage hen og slå filisterne dér?« Herren svarede David: »Drag hen og slå filisterne og Befri ke'ila!« | 2 Therefore David inquired of the LORD, saying, Shall I go and smite these Philistines? And the LORD said unto David, Go, and smite the Philistines, and save Keilah. |
| 3 Men Davids mænd sagde til ham: "Allerede her i Juda lever vi i frygt; hvor meget mere så ikke, hvis vi går mod filistrenes slagrækker i Ke'ila?" | 3 Men Davids mænd sagde til ham: »Se, vi lever i stadig frygt her i Juda; kan der så være tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod filisternes slagrækker?« | 3 And David's men said unto him, Behold, we be afraid here in Judah: how much more then if we come to Keilah against the armies of the Philistines? |
| 4 Derfor spurgte David Herren endnu en gang, og Herren svarede ham: "Drag til Ke'ila, for jeg giver filistrene i din hånd." | 4 Da rådspurgte David på ny Herren, og Herren svarede ham: »Drag ned til Ke'ila, thi jeg giver filisterne i din hånd!« | 4 Then David inquired of the LORD yet again. And the LORD answered him and said, Arise, go down to Keilah: for I will deliver the Philistines into thine hand. |
| 5 David og hans mænd drog så til Ke'ila og angreb filistrene. Han bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Sådan frelste David Ke'ilas indbyggere. | 5 David og hans mænd drog da til Ke'ila, angreb filisterne, bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Således befriede David Ke'ilas indbyggere. | 5 So David and his men went to Keilah, and fought with the Philistines, and brought away their cattle, and smote them with a great slaughter. So David saved the inhabitants of Keilah. |
| 6 Dengang Akimeleks søn Ebjatar flygtede til David i Ke'ila, havde han en efod med derop. | 6 Dengang ebjatar, Ahimeleks søn, flygtede til David - han drog med David ned til Ke'ila -, havde han efoden med. | 6 And it came to pass, when Abiathar the son of Ahimelech fled to David to Keilah, that he came down with an ephod in his hand. |
| 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: "Gud har givet ham i hænderne på mig. Han har lukket sig selv inde i en by med port og slå." | 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: »Gud har givet ham i min hånd! Thi han lukkede sig selv inde, da han gik ind i en by med porte og slåer.« | 7 And it was told Saul that David was come to Keilah. And Saul said, God hath delivered him into mine hand; for he is shut in, by entering into a town that hath gates and bars. |
| 8 Så opbød Saul hele folket til krig for at drage til Ke'ila og indeslutte David og hans mænd. | 8 Derfor stævnede Saul hele folket sammen for at drage ned til Ke'ila og omringe David og hans mænd. | 8 And Saul called all the people together to war, to go down to Keilah, to besiege David and his men. |
| 9 Da David fik at vide, at Saul havde ondt i sinde imod ham, sagde han til præsten Ebjatar: "Tag efoden frem!" | 9 Da David hørte, at Saul pønsede på ondt imod ham, sagde han til præsten ebjatar: »Bring efoden hid!« | 9 And David knew that Saul secretly practiced mischief against him; and he said to Abiathar the priest, Bring hither the ephod. |
| 10 Og David sagde: "Herre, Israels Gud, din tjener har netop hørt, at Saul har i sinde at komme til Ke'ila og ødelægge byen på grund af mig. | 10 Derpå sagde David: »Herre, Israels Gud! Din tjener har hørt, at Saul har i sinde at gå mod Ke'ila og ødelægge byen for min skyld. | 10 Then said David, O LORD God of Israel, thy servant hath certainly heard that Saul seeketh to come to Keilah, to destroy the city for my sake. |
| 11 Vil Ke'ilas borgere udlevere mig til ham? Kommer Saul hertil, sådan som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, giv din tjener et svar!" Herren svarede: "Han kommer dertil." | 11 Vil folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls hånd? Vil Saul drage herned, som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, kundgør din tjener det!« Herren svarede: »Ja, han vil!« | 11 Will the men of Keilah deliver me up into his hand? will Saul come down, as thy servant hath heard? O LORD God of Israel, I beseech thee, tell thy servant. And the LORD said, He will come down. |
| 12 David spurgte så: "Vil Ke'ilas borgere udlevere mig og mine mænd til Saul?" og Herren svarede: "Ja, de vil." | 12 Så spurgte David: »Vil folkene i Ke'ila overgive mig og mine mænd til Saul?« Herren svarede: »Ja, de vil!« | 12 Then said David, Will the men of Keilah deliver me and my men into the hand of Saul? And the LORD said, They will deliver thee up. |
| 13 Så brød David op sammen med sine mænd; de var omkring seks hundrede. De forlod Ke'ila og drog fra sted til sted. Da Saul fik at vide, at David var undsluppet fra Ke'ila, opgav han sit togt. | 13 Da brød David op med sine mænd, henved 600 i tal, og de drog bort fra Ke'ila og flakkede om fra sted til sted. Men da Saul fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit togt. | 13 Then David and his men, which were about six hundred, arose and departed out of Keilah, and went whithersoever they could go. And it was told Saul that David was escaped from Keilah; and he forbare to go forth. |
| 14 David tog nu ophold i klippeborgene i ørkenen; han opholdt sig i-bjergene i Zifs ørken. Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. | 14 Nu opholdt David sig i ørkenen på klippehøjderne og i bjergene i Zifs ørken. Og Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. | 14 And David abode in the wilderness in strong holds, and remained in a mountain in the wilderness of Ziph. And Saul sought him every day, but God delivered him not into his hand. |
| 15 David var bange, fordi Saul var rykket ud og stræbte ham efter livet. Mens David var i Horesh i Zifs ørken, | 15 Og David så, at Saul var draget ud for at stå ham efter livet. Medens David var i Horesj i Zifs ørken, | 15 And David saw that Saul was come out to seek his life: and David was in the wilderness of Ziph in a wood. |
| 16 tog Sauls søn Jonatan af sted til David iHoresh. Han fik ham til at hente nyt mod hos Gud | 16 begav Sauls søn Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans kraft i Gud, | 16 And Jonathan Saul's son arose, and went to David into the wood, and strengthened his hand in God. |
| 17 og sagde til ham: "Du skal ikke være bange, for min far Sauls hånd kan ikke nå dig. Du bliver konge over Israel; jeg bliver nummer to efter dig, og det ved min far Saul godt." | 17 idet han sagde til ham: »frygt ikke! Min fader Sauls arm skal ikke nå dig. Du bliver konge over Israel og jeg den næste efter dig; det ved min fader Saul også!« | 17 And he said unto him, Fear not: for the hand of Saul my father shall not find thee; and thou shalt be king over Israel, and I shall be next unto thee; and that also Saul my father knoweth. |
| 18 Så sluttede de to pagt for Herrens ansigt. David blev i Horesh, mens Jonatan vendte hjem. | 18 Derpå indgik de to en pagt for Herrens åsyn, og David blev i Horesj, medens Jonatan drog hjem. | 18 And they two made a covenant before the LORD: and David abode in the wood, and Jonathan went to his house. |
| 19 Men nogle zifitter kom op til Saul i Gibea og sagde: "Er du klar over, at David holder sig skjult hos os i klippeborgene omkring Horesh i Gibeat?ha?Hakila syd for Jeshimon? | 19 Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: »David holder sig skjult hos os på klippehøjderne ved Horesj i Gibeat-hakila sønden For Jesjimon. | 19 Then came up the Ziphites to Saul to Gibeah, saying, Doth not David hide himself with us in strong holds in the wood, in the hill of Hachilah, which is on the south of Jeshimon? |
| 20 Hvis det er dit ønske at drage derned, konge, så gør det! Vi skal nok sørge for at udlevere ham til dig." | 20 Så kom nu herned, konge, som du længe har ønsket; det skal da være vor sag at overgive ham til kongen!« | 20 Now therefore, O king, come down according to all the desire of thy soul to come down; and our part shall be to deliver him into the king's hand. |
| 21 Saul svarede: "Herren velsigne jer, fordi I har medynk med mig. | 21 Saul svarede: »Herren velsigne eder, fordi l har medfølelse med mig! | 21 And Saul said, Blessed be ye of the LORD; for ye have compassion on me. |
| 22 Gå nu, og træf de videre forberedelser. Find ud af, hvor han er nået hen på sin hastige færd, for man har fortalt mig, at han er meget snedig. | 22 Gå nu hen og pas fremdeles på og opspor, hvor han kommer hen på sin ilsomme færd; thi man har sagt mig, at han er meget snu. | 22 Go, I pray you, prepare yet, and know and see his place where his haunt is, and who hath seen him there: for it is told me that he dealeth very subtly. |
| 23 Find ud af alle skjulestederne, hvor han gemmer sig, og kom så tilbage til mig med sikre oplysninger; så skal jeg følge med jer. Hvis han overhovedet er i landet, skal jeg nok få ham opsporet blandt alle Judas slægter." | 23 Opspor alle de skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend tilbage til mig med pålidelig underretning; så vil jeg følge med eder, og hvis han er i landet, skal jeg opsøge ham iblandt alle Judas tusinder!« | 23 See therefore, and take knowledge of all the lurking places where he hideth himself, and come ye again to me with the certainty, and I will go with you: and it shall come to pass, if he be in the land, that I will search him out throughout all the thousands of Judah. |
| 24 Så tog de af sted til Zif forud for Saul. David og hans mænd var i Maons ørken i Araba?lavningen syd for Jeshimon. | 24 Da brød de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var dengang med sine mænd i maons ørken i lavningen sønden for Jesjimon. | 24 And they arose, and went to Ziph before Saul: but David and his men were in the wilderness of Maon, in the plain on the south of Jeshimon. |
| 25 Saul og hans mænd drog ud for at lede efter ham; men det fik David at vide, og derfor trak han sig ned til klippen og tog ophold i Maons ørken. Det hørte Saul, og han forfulgte David ind i Maons ørken. | 25 Så drog Saul og hans mænd ud for at opsøge ham, og da David kom under vejr dermed, drog han ned til den klippe, som ligger i maons ørken; men da det kom Saul for øre, fulgte han efter David i Maons ørken. | 25 Saul also and his men went to seek him. And they told David: wherefore he came down into a rock, and abode in the wilderness of Maon. And when Saul heard that, he pursued after David in the wilderness of Maon. |
| 26 Saul gik på den ene side af-bjerget, David og hans mænd på den anden, og David satte farten op for at slippe væk fra Saul. Men da Saul og hans mænd var ved at omringe og gribe David og hans mænd, | 26 Saul gik med sine mænd på den ene side af bjerget, medens David med sine mænd var på den anden, og David fik travlt med at slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans mænd var ved at omringe og gribe David og hans mænd, | 26 And Saul went on this side of the mountain, and David and his men on that side of the mountain: and David made haste to get away for fear of Saul; for Saul and his men compassed David and his men round about to take them. |
| 27 kom der bud til Saul: "Skynd dig at komme, for filistrene har gjort indfald i landet." | 27 kom der et sendebud og sagde til Saul: »Skynd dig og kom! Filisterne har gjort indfald i landet!« | 27 But there came a messenger unto Saul, saying, Haste thee, and come; for the Philistines have invaded the land. |
| 28 Saul indstillede da forfølgelsen af David og gik mod filistrene. Derfor kalder man dette sted Sela?ha?Maklekot. | 28 Saul opgav da at forfølge David og drog mod filisterne. Derfor kalder man det sted Malekots klippe. | 28 Wherefore Saul returned from pursuing after David, and went against the Philistines: therefore they called that place Selahammahlekoth. |