Første Samuelsbog 24 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Derfra drog David op og tog ophold i klippeborgene ved En?Gedi. | 1 Derpå drog David op til klippehøjderne ved En-Gedi og opholdt sig der. | 1 And David went up from thence, and dwelt in strong holds at Engedi. |
| 2 Da Saul havde indstillet forfølgelsen af filistrene, fik han at vide, at David var i En?Gedis ørken. | 2 Da Saul kom tilbage fra forfølgelsen af filisterne, blev det meldt ham, at David var i En-Gedis ørken. | 2 And it came to pass, when Saul was returned from following the Philistines, that it was told him, saying, Behold, David is in the wilderness of Engedi. |
| 3 Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. | 3 Så tog Saul 3000 krigere, udsøgte af hele Israel, og drog ud for at søge efter David og hans mænd østen for stenbukke klipperne. | 3 Then Saul took three thousand chosen men out of all Israel, and went to seek David and his men upon the rocks of the wild goats. |
| 4 Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. | 4 Og han kom til fårefoldene ved vejen. Der var en hule, og Saul gik derind for at tildække sine fødder. Men David og hans mænd lå inderst i hulen. | 4 And he came to the sheepcotes by the way, where was a cave; and Saul went in to cover his feet: and David and his men remained in the sides of the cave. |
| 5 Da sagde Davids mænd til ham: "Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil." David rejste sig og skar i ubemærket hed en flig af Sauls kappe; | 5 Da sagde Davids mænd til ham: »Se, nu er den dag kommet, Herren havde for øje, da han sagde til dig: se, jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre med ham, hvad du finder for godt!« | 5 And the men of David said unto him, Behold the day of which the LORD said unto thee, Behold, I will deliver thine enemy into thine hand, that thou mayest do to him as it shall seem good unto thee. Then David arose, and cut off the skirt of Saul's robe privily. |
| 6 men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, | 6 Men han svarede sine mænd: »Herren lade det være langt fra mig! Slig en gerning gør jeg ikke mod min herre, jeg lægger ikke hånd på Herrens salvede; thi Herrens salvede er han!« Og David satte sine mænd strengt i rette og tillod dem ikke at overfalde Saul. | 6 And it came to pass afterward, that David's heart smote him, because he had cut off Saul's skirt. |
| 7 og han sagde til sine mænd: "Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede." | 7 Da stod David op og skar ubemærket fligen af Sauls kappe. Men bagefter slog samvittigheden David, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af. | 7 And he said unto his men, The LORD forbid that I should do this thing unto my master, the LORD'S anointed, to stretch forth mine hand against him, seeing he is the anointed of the LORD. |
| 8 Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul. | 8 Da nu Saul rejste sig og forlod hulen for at drage videre, | 8 So David stayed his servants with these words, and suffered them not to rise against Saul. But Saul rose up out of the cave, and went on his way. |
| 9 Saul forlod hulen og drog videre. Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: "Herre, konge!" Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden | 9 stod David op bagefter, gik ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre konge!« Og da Saul så sig tilbage, kastede David sig ned med ansigtet mod jorden og bøjede sig for ham. | 9 David also arose afterward, and went out of the cave, and cried after Saul, saying, My lord the king. And when Saul looked behind him, David stooped with his face to the earth, and bowed himself. |
| 10 og sagde til Saul: "Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? | 10 Og David sagde til Saul: »Hvorfor lytter du til, hvad folk siger: se, David har ondt i sinde imod dig? | 10 And David said to Saul, Wherefore hearest thou men's words, saying, Behold, David seeketh thy hurt? |
| 11 I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: 'Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.' | 11 I dag har du dog med egne øjne set, at Herren gav dig i min hånd inde i hulen; og dog ville jeg ikke dræbe dig, men skånede dig og sagde: jeg vil ikke lægge hånd på min herre, thi han er Herrens salvede! | 11 Behold, this day thine eyes have seen how that the LORD had delivered thee to day into mine hand in the cave: and some bade me kill thee: but mine eye spared thee; and I said, I will not put forth mine hand against my lord; for he is the LORD'S anointed. |
| 12 Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det | 12 Og se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd! Når jeg skar din kappeflig af og ikke dræbte dig, så indse dog, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde eller har forsyndet mig imod dig, skønt du lurer på mig for at tage mit liv. | 12 Moreover, my father, see, yea, see the skirt of thy robe in my hand: for in that I cut off the skirt of thy robe, and killed thee not, know thou and see that there is neither evil nor transgression in mine hand, and I have not sinned against thee; yet thou huntest my soul to take it. |
| 13 Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. | 13 Herren skal dømme mig og dig imellem, og Herren skal give mig hævn over dig; men min hånd skal ikke være imod dig! | 13 The LORD judge between me and thee, and the LORD avenge me of thee: but mine hand shall not be upon thee. |
| 14 Et gammelt mundheld siger: 'Forbrydelse kommer fra forbrydere.' Jeg løfter ikke hånden mod dig. | 14 Som det gamle ord siger: fra de gudløse kommer gudløshed! Men min hånd skal ikke være imod dig. | 14 As saith the proverb of the ancients, Wickedness proceedeth from the wicked: but mine hand shall not be upon thee. |
| 15 Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! | 15 Hvem er det, Israels konge er draget ud efter, hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! | 15 After whom is the king of Israel come out? after whom dost thou pursue? after a dead dog, after a flea. |
| 16 Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig." | 16 Men Herren skal være dommer og dømme mig og dig imellem; han skal se til og føre min sag og skaffe mig ret over for dig!« | 16 The LORD therefore be judge, and judge between me and thee, and see, and plead my cause, and deliver me out of thine hand. |
| 17 Da David havde sagt alt dettetil Saul, svarede Saul: "Min søn David, er det virkelig dig, der taler? | 17 Da David havde talt disse ord til Saul, sagde Saul: »Er det din røst, min søn David?« Og Saul brast i gråd | 17 And it came to pass, when David had made an end of speaking these words unto Saul, that Saul said, Is this thy voice, my son David? And Saul lifted up his voice, and wept. |
| 18 Og han brast i gråd. Så sagde han til David: "Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. | 18 Og sagde til David: »Du er retfærdigere end jeg; thi du har gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt, | 18 And he said to David, Thou art more righteous than I: for thou hast rewarded me good, whereas I have rewarded thee evil. |
| 19 Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. | 19 og du har i dag vist mig stor godhed, siden du ikkedræbte mig, da Herren gav mig i din hånd. | 19 And thou hast showed this day how that thou hast dealt well with me: forasmuch as when the LORD had delivered me into thine hand, thou killedst me not. |
| 20 Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! | 20 Hvem træffer vel sin fjende og lader ham gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har øvet imod mig i dag! | 20 For if a man find his enemy, will he let him go well away? wherefore the LORD reward thee good for that thou hast done unto me this day. |
| 21 Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd. | 21 Se, jeg ved, at du bliver konge, og at kongedømmet over Israel skal blive i din hånd; | 21 And now, behold, I know well that thou shalt surely be king, and that the kingdom of Israel shall be established in thine hand. |
| 22 Sværg nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere, og at du ikke vil udslette mit navn fra min fars hus." | 22 så tilsværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere efter mig eller udslette mit navn af mit fædrenehus!« | 22 Swear now therefore unto me by the LORD, that thou wilt not cut off my seed after me, and that thou wilt not destroy my name out of my father's house. |
| 23 Det tilsvor David Saul, og så vendte Saul hjem, mens David og hans mænd drog op til klippeborgen. | 23 Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David og hans mænd gik op i klippeborgen. | 23 And David sware unto Saul. And Saul went home; but David and his men gat them up unto the hold. |