Første Samuelsbog 25 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Så døde Samuel, og hele Israel samledes og holdt ligklage over ham, og man begravede ham i hans hus i Rama. David begav sig ned til Parans ørken. | 1 Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt klage over ham; og man jordede ham i hans hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons ørken. | 1 And Samuel died; and all the Israelites were gathered together, and lamented him, and buried him in his house at Ramah. And David arose, and went down to the wilderness of Paran. |
| 2 Der var en mand i Maon, som havde sin kvægavl i Karmel. Manden var meget velstående, han ejede tre tusind får og tusind geder. Han holdt netop fåreklipningsfest i Karmel. | 2 I Maon boede en mand, som havde sin bedrift i Karmel; denne mand var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 geder; og han var netop i Karmel til fåreklipning. | 2 And there was a man in Maon, whose possessions were in Carmel; and the man was very great, and he had three thousand sheep, and a thousand goats: and he was shearing his sheep in Carmel. |
| 3 Manden hed Nabal og hans kone Abigajil. Hun var både klog og smuk; men han var hård og ond. Han var kalebit. | 3 Manden hed nabal, hans hustru Abigajil; hun var en klog og smuk kvinde, medens manden var hård og ond. Han var Kalebit. | 3 Now the name of the man was Nabal; and the name of his wife Abigail: and she was a woman of good understanding, and of a beautiful countenance: but the man was churlish and evil in his doings; and he was of the house of Caleb. |
| 4 Da David ude i ørkenen hørte, at Nabal holdt fåreklipningsfest, | 4 Da David ude i ørkenen hørte, at nabal havde fåreklipning, | 4 And David heard in the wilderness that Nabal did shear his sheep. |
| 5 sendte han ti unge mænd af sted og sagde til dem: "Drag op til Karmel og gå hentil Nabal; hils ham fra mig | 5 sendte han ti af sine folk af sted og sagde til dem: »Gå op til Karmel, og når I kommer til Nabal, så hils ham fra mig | 5 And David sent out ten young men, and David said unto the young men, Get you up to Carmel, and go to Nabal, and greet him in my name: |
| 6 og sig så til min broder: Fred være med dig, fred være med dit hus, og fred være med alt, hvad der er dit! | 6 Og sig til min broder: Fred være med dig, fred være med dit hus, og fred være med alt, hvad dit er! | 6 And thus shall ye say to him that liveth in prosperity, Peace be both to thee, and peace be to thine house, and peace be unto all that thou hast. |
| 7 Jeg har hørt, at du holder fåreklipningsfest. Nu er det sådan, at dengang dine hyrder holdt til hos os, forulempede vi dem ikke, og de har intet mistet, al den tid de har været i Karmel. | 7 Jeg har hørt, at du har fåreklipning. Nu har dine hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i al den tid de har været i Karmel; | 7 And now I have heard that thou hast shearers: now thy shepherds which were with us, we hurt them not, neither was there ought missing unto them, all the while they were in Carmel. |
| 8 Spørg selv dine folk, de kan fortælle dig om det. Gid mine unge mænd må finde nåde for dine øjne! Det er jo en festdag, vi kommer på, så giv dine tjenere og din søn David, hvad du har for hånden." | 8 spørg kun dine folk, så skal de fortælle dig det. Fat godhed for folkene! Vi kommer jo til en festdag; giv dine trælle og din søn David, hvad du vil unde os!« | 8 Ask thy young men, and they will show thee. Wherefore let the young men find favour in thine eyes: for we come in a good day: give, I pray thee, whatsoever cometh to thine hand unto thy servants, and to thy son David. |
| 9 Davids folk kom så til Nabal og sagde alt det til ham fra David, og så stod de og ventede. | 9 Davids folk kom hen og sagde alt dette til nabal fra David og biede så på svar. | 9 And when David's young men came, they spake to Nabal according to all those words in the name of David, and ceased. |
| 10 Men Nabal svarede Davids tjenere: "Hvem er David? Hvem er Isajs søn? Nu om dage er der så mange trælle, der rømmer fra deres herre. | 10 Men Nabal svarede Davids folk: »Hvem er David, hvem er Isajs søn? Nu til dags er der så mange trælle, der løber fra deres herre. | 10 And Nabal answered David's servants, and said, Who is David? and who is the son of Jesse? there be many servants now a days that break away every man from his master. |
| 11 Skulle jeg så tage mit brød og vand og mit kvæg, som jeg har slagtet til mine fåreklippere, og give det til nogle, som jeg ikke ved hvor er fra?" | 11 Skulle jeg tage mit brød, min vin og mit slagtekvæg, som jeg har slagtet til mine fåreklippere, og give det til mænd, jeg ikke ved, hvor er fra?« | 11 Shall I then take my bread, and my water, and my flesh that I have killed for my shearers, and give it unto men, whom I know not whence they be? |
| 12 Så gik Davids folk deres vej, og da de kom hjem, fortalte de ham det hele. | 12 Så begav Davids folk sig på hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele: | 12 So David's young men turned their way, and went again, and came and told him all those sayings. |
| 13 Da sagde David til sine mænd: "Spænd alle sammen sværdet om lænden!" Det gjorde de, og David spændte også sit sværd om lænden. Omkring fire hundrede mand fulgte David, mens to hundrede mand blev tilbage ved trosset. | 13 Da sagde David til sine folk: »Spænd alle eders sværd ved lænd!« Da spændte de alle deres sværd om, også David. Og henved 400 mand fulgte David, medens 200 blev ved trosset. | 13 And David said unto his men, Gird ye on every man his sword. And they girded on every man his sword; and David also girded on his sword: and there went up after David about four hundred men; and two hundred abode by the stuff. |
| 14 Nu havde en af karlene sagt til Nabals kone Abigajil: "David har sendt nogle folk fra ørkenen med ønsket om lykke for vores herre, og han overfusede dem. | 14 Men en af folkene fortalte Nabals hustru Abigajil det og sagde: »David sendte bud fra ørkenen for at hilse på vor herre; men han overfusede dem, | 14 But one of the young men told Abigail, Nabal's wife, saying, Behold, David sent messengers out of the wilderness to salute our master; and he railed on them. |
| 15 Men de mænd har været meget gode imod os; de har ikke forulempet os, og vi har intet mistet, al den tid vi drog omkring hos dem, mens Vi var ude på græsgangene. | 15 skønt de mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os, og vi har intet mistet, i al den tid vi færdedes sammen med dem, da vi var ude i marken. | 15 But the men were very good unto us, and we were not hurt, neither missed we any thing, as long as we were conversant with them, when we were in the fields: |
| 16 Nat og dag var de en mur omkring os al den tid, Vi vogtede småkvæget i nærheden af dem. | 16 De var en mur om os både nat og dag, i al den tid vi vogtede småkvæget i nærheden af dem. | 16 They were a wall unto us both by night and day, all the while we were with them keeping the sheep. |
| 17 Find ud af, hvad du kan gøre, for en ulykke truer vores herre og hele hans hus. Selv er han jo så ondsindet, at man ikke kan sige noget til ham." | 17 Se nu til, hvad du vil gøre, thi ulykken hænger over hovedet på vor herre og hele hans hus; han selv er jo en usling, man ikke kan tale med!« | 17 Now therefore know and consider what thou wilt do; for evil is determined against our master, and against all his household: for he is such a son of Belial, that a man cannot speak to him. |
| 18 Abigajil tog i en fart to hundrede brød, to krukker vin, fem tilberedte får og fem sea ristet korn, hundrede rosinkager og to hundrede figenkager. Hun læssede det på æslerne | 18 Så gik Abigajil straks hen og tog 200 brød, to dunke vin, fem tillavede får, fem sea ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager, lagde det på æslerne | 18 Then Abigail made haste, and took two hundred loaves, and two bottles of wine, and five sheep ready dressed, and five measures of parched corn, and an hundred clusters of raisins, and two hundred cakes of figs, and laid them on asses. |
| 19 og sagde til sine karle, at de skulle gå i forvejen, så ville hun følge efter dem. Men sin mand Nabal fortalte hun ikke noget. | 19 Og sagde til sine karle: »Gå i forvejen, jeg kommer bagefter!« Men sin mand Nabal sagde hun intet derom. | 19 And she said unto her servants, Go on before me; behold, I come after you. But she told not her husband Nabal. |
| 20 Mens hun nu red på sit æsel i skjul af-bjerget, mødte hun David og hans mænd, der var på vej mod hende. | 20 Som hun nu på sit æsel red ned ad vejen i skjul af bjerget, kom David og hans mænd ned imod hende, så hun mødte dem. | 20 And it was so, as she rode on the ass, that she came down by the covert on the hill, and, behold, David and his men came down against her; and she met them. |
| 21 David havde sagt: "Det var altså helt forgæves, at jeg i ørkenen vogtede alt det, som tilhører det menneske. Han har intet mistet af sin ejendom, og alligevel gengælder han mig godt med ondt. | 21 Men David havde sagt: »Det er slet ingen nytte til, at jeg i ørkenen har værnet om alt, hvad den mand ejede, så intet deraf gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt. | 21 Now David had said, Surely in vain have I kept all that this fellow hath in the wilderness, so that nothing was missed of all that pertained unto him: and he hath requited me evil for good. |
| 22 Gud ramme David igen og igen, hvis jeg i morgen har levnet nogen af mandkøn hos ham!" | 22 Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt væsen af alt, hvad hans er, til morgenens frembrud!« | 22 So and more also do God unto the enemies of David, if I leave of all that pertain to him by the morning light any that pisseth against the wall. |
| 23 Da Abigajil fik øje på David, sprang hun hurtigt ned af æslet og kastede sig til jorden for David. | 23 Da Abigajil fik øje på David, sprang hun straks af æselet og kastede sig ned for David på sit ansigt, bøjede sig til jorden, | 23 And when Abigail saw David, she hasted, and lighted off the ass, and fell before David on her face, and bowed herself to the ground, |
| 24 Hun faldt ned for hans fødder og sagde: "Skylden er min, herre! Lad mig tale tildig. Hør mig, herre! | 24 faldt ned for hans fødder og sagde: »Skylden er min, herre! Lad din trælkvinde tale til dig og hør din trælkvindes ord! | 24 And fell at his feet, and said, Upon me, my lord, upon me let this iniquity be: and let thine handmaid, I pray thee, speak in thine audience, and hear the words of thine handmaid. |
| 25 Tag dig ikke af Nabal, det ondsindede menneske. Han svarer til sit navn; Nabal hedder han, og tåbeligt handler han. Herre, jeg så ikke de unge mænd, du sendte. | 25 Min herre må ikke regne med den usling fil nabal! Han svarer til sit navn; nabal hedder han, og fuld af dårskab er han; men jeg, din trælkvinde, så ikke min herres folk, som du sendte hid. | 25 Let not my lord, I pray thee, regard this man of Belial, even Nabal: for as his name is, so is he; Nabal is his name, and folly is with him: but I thine handmaid saw not the young men of my lord, whom thou didst send. |
| 26 Men, herre, så sandt Herren lever, og så sandt du lever, har Herren holdt dig fra at pådrage dig blodskyld og tage dig selv til rette. Gid det dog må gå dine fjender og dem, der søger din ulykke, som Nabal. | 26 Men nu, min herre, så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du, hvem Herren har holdt fra at pådrage dig blodskyld og tage dig selv til rette: måtte det gå dine fjender og dem, som pønser på ondt mod min herre, som Nabal! | 26 Now therefore, my lord, as the LORD liveth, and as thy soul liveth, seeing the LORD hath withholden thee from coming to shed blood, and from avenging thyself with thine own hand, now let thine enemies, and they that seek evil to my lord, be as Nabal. |
| 27 Men lad nu folkene i min herres følge få den gave, som din trælkvinde har bragt dig. | 27 Lad nu folkene, som følger min herre, få denne gave, som din trælkvinde bringer min herre. | 27 And now this blessing which thine handmaid hath brought unto my lord, let it even be given unto the young men that follow my lord. |
| 28 Tilgiv din trælkvindes frimodighed, for Herren vil jo skabe min herre et hus, der står fast. Min herre fører jo Herrens krige, og der skal ikke ske dig noget ondt, så længe du lever. | 28 Tilgiv dog din trælkvinde hendes brøde; thi Herren vil visseligbygge min herre et hus, som skal stå, eftersom min herre fører Herrens krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos dig, så længe du har levet. | 28 I pray thee, forgive the trespass of thine handmaid: for the LORD will certainly make my lord a sure house; because my lord fighteth the battles of the LORD, and evil hath not been found in thee all thy days. |
| 29 Skulle nogen give sig til at forfølge dig og stræbe dig efter livet, så skal min herres liv være bundet i de levendes knippe hos Herren, din Gud. Men dine fjenders liv skal han slynge ud af slyngelæderet. | 29 Og skulle nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter livet, måtte da min herres liv være bundet i de levendes knippe hos Herren din Gud; men dine fjenders liv slynge han bort med slyngeskålen! | 29 Yet a man is risen to pursue thee, and to seek thy soul: but the soul of my lord shall be bound in the bundle of life with the LORD thy God; and the souls of thine enemies, them shall he sling out, as out of the middle of a sling. |
| 30 Og når Herren opfylder alt det gode, han har lovet dig, herre, og indsætter dig som fyrste over Israel, | 30 Når Herren så for min herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til fyrste over Israel, | 30 And it shall come to pass, when the LORD shall have done to my lord according to all the good that he hath spoken concerning thee, and shall have appointed thee ruler over Israel; |
| 31 skal du ikke få anfægtelse og samvittighedskval, herre, over at du skulle have udgydt uskyldigt blod, og at du, herre, skulle have taget dig selv til rette. Men når Herren viser min herre godhed, så glem ikke din trælkvinde!" | 31 da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min herre får ikke samvittighedsnag af, at han uden grund udgød blod, og at min herre tog sig selv til rette. Og når Herren gør vel imod min herre, kom da din trælkvinde i hu!« | 31 That this shall be no grief unto thee, nor offence of heart unto my lord, either that thou hast shed blood causeless, or that my lord hath avenged himself: but when the LORD shall have dealt well with my lord, then remember thine handmaid. |
| 32 David svarede Abigajil: "Lovet være Herren, Israels Gud, fordi han i dag har sendt dig til mig! | 32 Da sagde David til Abigajil: »Priset være Herren, Israels Gud, som i dag sendte mig dig i møde, | 32 And David said to Abigail, Blessed be the LORD God of Israel, which sent thee this day to meet me: |
| 33 Velsignet være din dømmekraft, og velsignet være du selv, fordi du i dag har forhindret mig i at pådrage mig blodskyld og tage mig selv til rette. | 33 priset være din klogskab, og priset være du selv, som i bag holdt mig fra at pådrage mig blodskyld og tage mig selv til rette! | 33 And blessed be thy advice, and blessed be thou, which hast kept me this day from coming to shed blood, and from avenging myself with mine own hand. |
| 34 Så sandt Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig fra at volde dig ulykke: Var du ikke ilet mig imøde, havde Nabal ikke haft en eneste af mandkøn tilbage ved daggry." | 34 Men så sandt Herren, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig men: hvis du ikke var ilet mig i møde, var ikke et mandligt væsen levnet nabal til i morgen!« | 34 For in very deed, as the LORD God of Israel liveth, which hath kept me back from hurting thee, except thou hadst hasted and come to meet me, surely there had not been left unto Nabal by the morning light any that pisseth against the wall. |
| 35 Så tog David imod det, hun havde bragt ham, og han sagde til hende: "Gå hjem i fred! Jeg har lyttet til dig og vil opfylde din bøn." | 35 Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: »Gå op til dit hus i fred! Jeg har lånt dig øre og opfyldt dit ønske.« | 35 So David received of her hand that which she had brought him, and said unto her, Go up in peace to thine house; see, I have hearkened to thy voice, and have accepted thy person. |
| 36 Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop et gilde i sit hus, som var han en konge. Nabal var kommet i stemning og var stærkt beruset, derfor fortalte hun ham intet som helst før næste morgen. | 36 Da abigajil kom hjem til nabal, holdt han netop i sit hus et gæstebud som en konges; og da han var glad og stærkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes. | 36 And Abigail came to Nabal; and, behold, he held a feast in his house, like the feast of a king; and Nabal's heart was merry within him, for he was very drunken: wherefore she told him nothing, less or more, until the morning light. |
| 37 Men da vinen om morgenen var gået Nabal af hovedet, og hans kone fortalte ham, hvad der var sket, stod hjertet stille i livet på ham, og han blev helt forstenet. | 37 Men om morgenen, da nabals rus var ovre, fortalte hans hustru ham sagen. Da lammedes hjertet i hans bryst, og han blev som sten; | 37 But it came to pass in the morning, when the wine was gone out of Nabal, and his wife had told him these things, that his heart died within him, and he became as a stone. |
| 38 Efter ti dages forløb ramte Herren Nabal, så han døde. | 38 og en halv snes dage efter slog Herren nabal, så han døde. | 38 And it came to pass about ten days after, that the LORD smote Nabal, that he died. |
| 39 Da David hørte, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være Herren, fordi han har skaffet mig oprejsning for den forhånelse, Nabal tilføjede mig, og har skånet mig for at handle ondt. Herren har ladet Nabals ondskab ramme ham selv." Så sendte David bud til Abigajil om, at han gerne ville giftes med hende. | 39 Da David fik at vide, at nabal var død, sagde han: »Lovet være Herren, som har hævnet den krænkelse, nabal tilføjede mig, og holdt sin tjener fra at gøre ondt; Herren har ladet nabals ondskab falde tilbage på hans eget hoved!« Derpå sendte David bud og bejlede til abigajil. | 39 And when David heard that Nabal was dead, he said, Blessed be the LORD, that hath pleaded the cause of my reproach from the hand of Nabal, and hath kept his servant from evil: for the LORD hath returned the wickedness of Nabal upon his own head. And David sent and communed with Abigail, to take her to him to wife. |
| 40 Davids folk kom til Abigajil i Karmel og fortalte hende, at David havde sendt dem for at sige, at han gerne ville giftes med hende. | 40 Og da Davids trælle kom til abigajil i Karmel, talte de således til hende: »David har sendt os til dig for at bejle til dig!« | 40 And when the servants of David were come to Abigail to Carmel, they spake unto her, saying, David sent us unto thee, to take thee to him to wife. |
| 41 Da rejste hun sig, kastede sig til jorden og sagde: "Jeg er rede til som en trælkvinde at vaske støvet af min herres tjeneres fødder." | 41 Da rejste hun sig, bøjede sig med ansigtet mod jorden og sagde: »Din tjenerinde er rede til at blive min herres trælkvinde og tvætte hans trælles fødder!« | 41 And she arose, and bowed herself on her face to the earth, and said, Behold, let thine handmaid be a servant to wash the feet of the servants of my lord. |
| 42 Abigajil satte sig straks på sit æsel, og hendes fem piger fulgte med hende. Hun fulgte Davids mænd og blev hans hustru. | 42 Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit æsel, og hendes fem piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids sendebud og blev hans hustru. | 42 And Abigail hasted, and arose, and rode upon an ass, with five damsels of hers that went after her; and she went after the messengers of David, and became his wife. |
| 43 David havde også giftet sig med Akinoam fra Jizre'el. | 43 Desuden havde David ægtet ahinoam fra Jizre'el. Således blev de begge to hans hustruer. | 43 David also took Ahinoam of Jezreel; and they were also both of them his wives. |
| 44 De var begge to hans hustruer. Men Saul havde givet sin datter Mikal, Davids kone, til Palti, en søn af Lajish fra Gallim. | 44 Men Saul gav sin datter Mikal, Davids hustru, til palti, Lajisj's søn, fra Gallim. | 44 But Saul had given Michal his daughter, David's wife, to Phalti the son of Laish, which was of Gallim. |